Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

Sagen udsprang af, at skatteyderen i 2006 solgte sin lejlighed ved en betinget købsaftale, som han senere hævede. Handlen blev hævet, fordi køberne ikke i overensstemmelse med aftalen deponerede den resterende del af købesummen for lejligheden. Skatteyderen fik i 2009 af Østre Landsret medhold i, at han havde krav på erstatning for positiv opfyldelsesinteresse. Efterfølgende modtog skatteyderen et beløb i henhold til en forligsaftale indgået med køberne.

Spørgsmålet i skattesagen var, om en del af erstatningsbeløbet udgjorde skattepligtige renter, og i givet fald i hvilket indkomstår beløbet skulle beskattes.

Østre Landsret tiltrådte, at rentebeløbet ikke var omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 2, og at der var tale om skattepligtige renter i medfør af SL (statsskatteloven) § 4. Landsretten tiltrådte endvidere, at beløbet skulle beskattes i indkomståret 2009, idet skatteyderen erhvervede endelig ret til erstatning ved landsrettens dom i 2009, jf. princippet i LL § 5, stk. 1.

Landsretten kom imidlertid frem til, at rentebeløbet udgjorde 2.410.367 kr. og ikke 2.421.000 kr., som SKAT og Københavns Byret var kommet frem til.

Landsretten bestemte derfor, at skatteyderens skattepligtige indkomst skulle nedsættes med 10.633 kr. forhold til byrettens dom. Skatteyderen blev samtidig tilpligtet at betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet, idet skatteyderen alene havde fået medhold for et ubetydeligt beløb i forhold til sin påstand.

Skatterådet

►Skatterådet bekræftede ved besvarelsen af spørgsmål 3, at værdisikring af erstatning, der udbetales til spørger i medfør af "Bekendtgørelse om værdisikring af erstatning og kompensation til minkavlere med mink i 2020", BEK nr. 1258 af 26/10/2023, ikke var en renteindtægt.

Der blev lagt vægt på, at den værdisikring, der udbetales til spørger, ikke var et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, der beregnes som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition, ligesom værdisikringen ikke fastsættes forud for den periode, som den vedrører. Værdisikringen opfyldte dermed ikke betingelserne for, hvad der i skattemæssig henseende defineres som renter.◄

Skatterådet fandt, at afkastet af spørgers investering på EURx stablecoin på tjenesten Nexo.io i form af henholdsvis EURx stablecoin og NEXO Token ikke kunne kvalificeres som renter, jf. besvarelsen af spørgers spørgsmål 3 og 5.

Skatterådet begrundede besvarelsen med, at der for, at der kunne være tale om renter, skulle der foreligge et gældsforhold mellem parterne, hvor kreditor, der modtager rentebetalingen, har en pengefordring på debitor. Denne betingelse fandtes ikke at være opfyldt.

Spørgeren ønskede bekræftet, at den del af det tinglyste lån, der benævnes finansieringstillæg, skulle anses for renter i skattemæssig forstand.

Finansieringstillægget var beregnet på baggrund af lånets oprindelige hovedstol og derefter tillagt gælden, således at beløbet indgik som en del af gælden og blev afdraget sammen med denne. Spørgeren ønskede derudover bl.a. en stillingtagen til den skattemæssige behandling af et tilsvarende lån i Euro, ligesom der ønskedes en stillingtagen til den skattemæssige behandling for kreditor, der var en bagvedliggende pengeinstitut.

Skatterådet fandt, at et finansieringstillæg, der var en del af det tinglyste lån, ikke opfyldte den skatteretlige rentedefinition, og at der af denne grund ikke var tale om renter. Skatterådet fandt, at der i stedet var tale om et kurstab, for hvilket der var tabsfradrag for så vidt angik det lån, der blev reguleret i Euro. Derudover fandt Skatterådet, at pengeinstituttets fordring og gæld skulle medregnes efter det særlige opgørelsesprincip for pengeinstitutter.

SKM2012.237.SR

Skatterådet fandt, at et beløb, der udbetales af en obligationsudsteder til obligationsejerne i overensstemmelse med lånevilkårerene, skal anses  for omfattet af kursgevinstloven. Beløbet udbetales på grund af, at der sker delvist ophør af en swap-aftale.

SKM2011.289.SR

Skatterådet bekræftede, at et resultatafhængigt afkast på et lån, hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab.

Skatterådet bekræftede endvidere, at lånet var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer.

Et resultatafhængigt afkast på et lån var ikke en rente.

SKM2006.706.SR

Skatterådet fandt, at det variable afkast på to obligationer ikke kunne sidestilles med renter omfattet statsskatteloven, men derimod var omfattet af kursgevinstloven. Det variable afkast blev opgjort på baggrund af, hvor meget vinden blæste i et bestemt geografisk område. Obligationerne var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3.

Et variabelt afkast, der blev fastsat på baggrund af, hvor meget vinden blæste, var ikke en rente men en kursgevinst. 

SKM2006.304.SR

Skatterådet vurderede, at renten på en nærmere beskrevet obligation var omfattet af den skattemæssige rentedefinition, både i de første 10 år, hvor obligationen havde en fast årlig kuponrente på 2 pct. p.a., og i den resterende periode med en variabel kuponrente.

Omfattet af rentedefinitionen.

SKM2003.410.LR

Et selskab ville udstede en obligation med en garanteret mindsterente på 3,5 pct. Ud over den garanterede mindsterente var det muligt at opnå en merrente på op til 8,5 pct. afhængigt af udviklingen på et underliggende indeks. Ligningsrådet fandt, at den del af renten, som var afhængig af udviklingen i indekset ikke kan anerkendes som en rente. Der blev henset til, at rentens størrelse først kunne fastsættes efter den periode, som renten skulle henføres til. Den garanterede minimumsrente på 3,5 % kunne derimod anerkendes som en rente. Det afkast, som ikke kunne kvalificeres som en rente, måtte derefter i skatteretlig henseende kvalificeres som en kursgevinst henholdsvis et kurstab.

En rente som først kunne fastsættes efter den periode, som den vedrørte, kunne ikke anses som en rente, men som en kursgevinst. Den rente, som blev fastsat forud for den periode den vedrørte, kunne derimod anses som en rente.

SKM2003.409.LR

Et selskab påtænkte at udstede en variabelt forrentet obligation. Obligationens afkastprofil var baseret dels på en garanteret rente, dels en variabel rente, hvor den variable rente skulle beregnes på baggrund af selskabets eventuelle gevinst på optioner på et bagvedliggende aktieindeks.

Ligningsrådet fandt, at den del af renten, som var afhængig af resultatet af optionerne, der var baseret på udviklingen i et aktieindeks, ikke kunne anerkendes som en rente. Der blev henset til, at rentens størrelse først kunne fastsættes efter den periode, som renten kunne henføres til. Den garanterede minimumsrente kunne derimod anerkendes som en rente. Det afkast som ikke kunne kvalificeres som  en rente, måtte herefter i skatteretlig henseende kvalificeres som en kursgevinst.

En rente som først kunne fastsættes efter den periode, som den vedrørte, kunne ikke anses som en rente, men som en kursgevinst. Den rente, som blev fastsat forud for den periode den vedrørte, kunne derimod anses som en rente.

TfS 1989.249 LR

En bank påtænkte at modtage indlån med 1 års opsigelse, dog med mulighed for førtidig ophævelse mod rentedekort. Renten blev beregnet og forfaldt helårligt. Der blev beregnet en grundrente, som blev reguleret svarende til et beløb, der ville opnås, hvis der var indgået terminsforretning, hvor der solgtes D-mark på termin. Renten afhang således af kursudviklingen mellem D-mark og danske kroner og kunne blive negativ.

Ligningsrådet fandt, at grundrenten skulle behandles som en rente, tillægget til grundrenten var ikke en rente, men omfattet af kursgevinstloven, enten som en kursgevinst eller som et kurstab.

Ved renteberegning var der både en grundrente og en variabel rente. Grundrenten var en rente, den variable rente var omfattet af kursgevinstloven.