C.A.10.4.3.6 Forbrugslånsforsikring
Indhold
Dette afsnit indeholder beskrivelsen af en særlig kombineret forsikring, der anvendes af långiver ved optagelse af lån.
Afsnittet indeholder:
- Beskrivelse af ordningen
- Ordningens skattemæssige indplacering
- Den skattemæssige behandling af långiver
- Den skattemæssige behandling af låntager
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Beskrivelse af ordningen
Forbrugslånsforsikringen er en kombineret forsikring, der går ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab i låneforhold i tilfælde af låntagers
- død
- invaliditet
- hospitalsindlæggelse som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom
- ufrivillig arbejdsløshed.
Se TfS 1992, 495. LR.
Forsikrede er en låntager, som har accepteret at tegne en forbrugslånsforsikring i forbindelse med en lånekontrakts oprettelse. Omfattet er også efter nærmere specificerede regler ægtefæller/papirløse samlevere samt private kautionister.
Forsikringen dækker fra den forsikredes fyldte 18. år til det fyldte 65. år.
Forsikringen dækker ved:
- Død som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom
- Fuldstændig uarbejdsdygtighed, der i varighed overstiger 60 på hinanden følgende dage, som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom
- Lægeordineret hospitalsindlæggelse af selvstændigt erhvervsdrivende i mere end 10 sammenhængende dage som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom
- Ufrivillig dokumenteret arbejdsløshed, der vedvarer i mere end 60 på hinanden følgende dage.
I tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, overtager forsikringen betaling af den aftalte månedlige ydelse, dog kan den månedlige ydelse ikke overstige 5.000 kr.
Forsikringen dækker de månedlige ydelser, så længe den forsikrede er uarbejdsdygtig eller arbejdsledig, og indtil den af disse situationer, der indtræder først:
- Udestående saldo på lånet er blevet betalt.
- Forsikrede atter er i arbejde.
Forsikringen dækker dog højst en sammenhængende periode på 72 måneder ved uarbejdsdygtighed og 36 måneder ved arbejdsledighed.
Ordningens skattemæssige indplacering
Forsikringen skal behandles efter reglerne i statsskatteloven. Se afsnit C.A.10.4.2.7 Den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c og beskatningsreglen i SL § 5 litra b om beskatning efter statsskatteloven.
Der er tale om et kombineret forsikringsprodukt, som består af en syge- og ulykkesforsikring og en arbejdsløshedsforsikring. Långiver står som forsikringstager og ejer af forsikringen, mens låntageren er den forsikrede.
Ingen af de to forsikringer er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven), fordi PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 5 om syge- og ulykkesforsikring forudsætter, at ejer og forsikrede er samme person, ligesom PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49, stk. 1 om arbejdsløshedsforsikring sammenholdt med PBL (pensionsbeskatningsloven) § 54, stk. 2, forudsætter, at der er identitet mellem forsikrede og ejer.
Den skattemæssige behandling af långiver
Långiver kan fratrække præmieudgiften til forsikringen som en driftsomkostning efter SL (statsskatteloven) § 6 a, mens låntagers betaling af et beløb svarende til långivers præmie for forsikringen skal medregnes i långivers skattepligtige indkomst.
Udbetaling af forsikringsydelser er skattepligtig indkomst for långiver efter SL (statsskatteloven) § 4, uafhængigt af om de både dækker manglende afdrag og renter.
Långiver har fradrag for det driftstab, som nedskrivning af låntagers konto hos långiver er udtryk for.
Den skattemæssige behandling af låntager
Låntager kan ikke fratrække præmieudgiften.
Låntager skal ikke medtage "gældseftergivelsen" som forudsætningsvis sker i samme omfang, som långiver får udbetalt forsikringsydelser fra tegnede forsikringer.
For de renter, der tilskrives kontoen, gælder, at de tilskrevne forfaldne renter, som låntageren har fratrukket, skal korrigeres med rentedelen af den forsikringsmæssigt overtagne betaling af den aftalte månedlige ydelse. Korrektionen skal ske i det år, forsikringsselskabets betaling finder sted.
Grunden til, at rentefradraget skal korrigeres, er, at renter som hovedregel kan fratrækkes, når de forfalder, hvad enten de faktisk betales eller blot tilskrives kontoen. For at opnå fradrag for renter, skal der ligge en retligt bindende forpligtelse, både til at betale gælden og til at forrente den.
For de låntagere, der har tegnet en forbrugslånsforsikring, bliver betalingsforpligtelsen imidlertid ikke aktuel, når forsikringsbegivenheden indtræder.
Den manglende betalingsforpligtelse var formuleret som en gældseftergivelse. En gældseftergivelse beror normalt på en efterfølgende selvstændig vurdering af muligheden for overhovedet at få betaling.
Det er imidlertid en klar forudsætning for den låntager, der tegner en forbrugslånsforsikring, at betalingsforpligtelsen, uafhængigt af låntagerens økonomiske forhold i øvrigt, ikke er aktuel ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Der er derfor ikke tale om gældseftergivelse i skattemæssig forstand.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| SKM2018.80.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at forsikringsudbetalinger fra et forsikringsselskab (spørgeren) til en kreditor, der drev udlånsvirksomhed, på et lån ikke var skattepligtig for debitoren på det pågældende lån, når forsikringsudbetalingerne skete som følge af debitorens ufrivillige arbejdsløshed. Skatterådet kunne ikke tiltræde, at en bank, der var forsikringstager i forsikringsaftalen med forsikringsselskabet, også skulle anses som ejer af den pågældende forsikring. Skatterådet anså derimod debitoren på lånet, der tillige var den forsikrede i forsikringsaftalen, for ejer af den pågældende forsikring. Herefter anså Skatterådet forsikringen for en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49, hvorved forsikringsudbetalingerne var indkomstskattepligtige for ejeren af forsikringen efter stk. 2, jf. § 55. Skatterådet kunne herefter bekræfte, at reduktionen af debitorens restgæld på lånet i forbindelse med forsikringsselskabets udbetalinger til kreditoren ikke var en skattepligtig gældseftergivelse efter KGL (kursgevinstloven) § 21 for debitoren, idet debitoren ikke blev frigjort fra sin gæld til kreditoren i større omfang end de udbetalte forsikringsydelser fra forsikringsselskabet til kreditoren. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at banken havde fradrag for præmien betalt til forsikringsselskabet efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a. | |
| Skatteforvaltningen | ||
| TfS 1992, 495 LR | I forbindelse med oprettelsen af en lånekontrakt tegnedes en forbrugerlånsforsikring med långiveren som ejer og låntageren som forsikret. Forsikringen var gældende fra forsikredes 18. til 65. år og dækkede tab ved død, uarbejdsdygtighed i ulykkestilfælde og ved arbejdsløshed mv. Ligningsrådet fandt, at løbende udbetalinger skulle medregnes i långiverens skattepligtige indkomst, mens præmien kunne fratrækkes som driftsomkostning. Långiver kunne yderligere fratrække det "driftstab", som nedskrivningen af låntagers konto var udtryk for. Låntagers fradragsret for renter af lånet skulle beskæres med rentedelen af den forsikringsmæssigt overtagne betalingsforpligtelse ved forsikringsbegivenhedens indtræden. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed