C.A.10.4.3.6 Låneforsikring
Indhold
Dette afsnit indeholder beskrivelsen af en særlig kombineret forsikring, der anvendes af långiver ved optagelse af lån.
Afsnittet indeholder:
- Beskrivelse af ordningen
- Ordningens skattemæssige indplacering
- Den skattemæssige behandling af långiver
- Den skattemæssige behandling af låntager
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Beskrivelse af ordningen
Låneforsikringer er en kombineret forsikring, der går ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab i låneforhold i tilfælde af låntagers
- død
- invaliditet
- hospitalsindlæggelse som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom
- ufrivillig arbejdsløshed.
Se TfS 1992, 495. LR.
Forsikrede er en låntager, som har accepteret at tegne en forbrugslånsforsikring i forbindelse med en lånekontrakts oprettelse. Omfattet er også efter nærmere specificerede regler ægtefæller/papirløse samlevere samt private kautionister.
Forsikringen dækker fra den forsikredes fyldte 18. år til det fyldte 65. år.
Forsikringen dækker ved:
- Død som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom
- Fuldstændig uarbejdsdygtighed, der i varighed overstiger 60 på hinanden følgende dage, som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom
- Lægeordineret hospitalsindlæggelse af selvstændigt erhvervsdrivende i mere end 10 sammenhængende dage som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom
- Ufrivillig dokumenteret arbejdsløshed, der vedvarer i mere end 60 på hinanden følgende dage.
I tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, overtager forsikringen betaling af den aftalte månedlige ydelse, dog kan den månedlige ydelse ikke overstige 5.000 kr.
Forsikringen dækker de månedlige ydelser, så længe den forsikrede er uarbejdsdygtig eller arbejdsledig, og indtil den af disse situationer, der indtræder først:
- Udestående saldo på lånet er blevet betalt.
- Forsikrede atter er i arbejde.
Forsikringen dækker dog højst en sammenhængende periode på 72 måneder ved uarbejdsdygtighed og 36 måneder ved arbejdsledighed.
Ordningens skattemæssige indplacering
Forsikringen skal behandles efter reglerne i statsskatteloven. Se afsnit C.A.10.4.2.7 Den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c og beskatningsreglen i SL § 5 litra b om beskatning efter statsskatteloven.
Der er tale om et kombineret forsikringsprodukt, som består af en syge- og ulykkesforsikring og en arbejdsløshedsforsikring. Långiver står som forsikringstager og ejer af forsikringen, mens låntageren er den forsikrede.
Ingen af de to forsikringer er omfattet af PBL, fordi PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5 om syge- og ulykkesforsikring forudsætter, at ejer og forsikrede er samme person, ligesom PBL § 49, stk. 1 om arbejdsløshedsforsikring sammenholdt med PBL § 54, stk. 2, forudsætter, at der er identitet mellem forsikrede og ejer.
Den skattemæssige behandling af långiver
Långiver kan fratrække præmieudgiften til forsikringen som en driftsomkostning efter SL § 6 a, mens låntagers betaling af et beløb svarende til långivers præmie for forsikringen skal medregnes i långivers skattepligtige indkomst.
Udbetaling af forsikringsydelser er skattepligtig indkomst for långiver efter SL § 4, uafhængigt af om de både dækker manglende afdrag og renter.
Långiver har fradrag for det driftstab, som nedskrivning af låntagers konto hos långiver er udtryk for.
Den skattemæssige behandling af låntager
Låntager kan ikke fratrække præmieudgiften.
Låntager skal ikke medtage "gældseftergivelsen" som forudsætningsvis sker i samme omfang, som långiver får udbetalt forsikringsydelser fra tegnede forsikringer.
For de renter, der tilskrives kontoen, gælder, at de tilskrevne forfaldne renter, som låntageren har fratrukket, skal korrigeres med rentedelen af den forsikringsmæssigt overtagne betaling af den aftalte månedlige ydelse. Korrektionen skal ske i det år, forsikringsselskabets betaling finder sted.
Grunden til, at rentefradraget skal korrigeres, er, at renter som hovedregel kan fratrækkes, når de forfalder, hvad enten de faktisk betales eller blot tilskrives kontoen. For at opnå fradrag for renter, skal der ligge en retligt bindende forpligtelse, både til at betale gælden og til at forrente den.
For de låntagere, der har tegnet en forbrugslånsforsikring, bliver betalingsforpligtelsen imidlertid ikke aktuel, når forsikringsbegivenheden indtræder.
Den manglende betalingsforpligtelse var formuleret som en gældseftergivelse. En gældseftergivelse beror normalt på en efterfølgende selvstændig vurdering af muligheden for overhovedet at få betaling.
Det er imidlertid en klar forudsætning for den låntager, der tegner en forbrugslånsforsikring, at betalingsforpligtelsen, uafhængigt af låntagerens økonomiske forhold i øvrigt, ikke er aktuel ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Der er derfor ikke tale om gældseftergivelse i skattemæssig forstand.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet | ||
| SKM2023.581.SR | ►Spørger (Kreditor) havde indgået en gruppeforsikring med Forsikringsselskabet, hvor Kreditor tilbød sine låntagere (de forsikrede kunder) dækning af deres løbende ydelse på deres lån i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, fx ufrivillig arbejdsløshed. Forsikringsselskabet betalte låneydelsen direkte til Kreditor. Kunden havde ved oprettelse af kreditorforsikringen ikke fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, jf. ligningslovens § 5, idet der ikke forelå en retlig bindende forpligtelse for kunden til at betale renterne i ledighedsperioden m.v. Skatterådet bekræftede, at beløb tilbagebetalt til kunden, som følge af deres fejlagtige indbetaling af låneydelse, skulle anses som skattefri for kunderne. Det blev lagt til grund for besvarelsen, at den fejlagtige betaling af låneydelsen ikke medførte, at der blev taget fradrag for renteudgifter, jf. ligningslovens § 5, idet det fremgik af SKM2022.291.SR, at “kunden vil blive orienteret om, at påløbne renter i perioden med udbetaling fra Forsikringsselskabet til Kreditor ikke vil være fradragsberettiget for kunden, hvilket vil blive indberettet af Kreditor til Skattestyrelsen". ◄ | Vedr. SKM2022.291.SR |
| SKM2022.291.SR | ►Skatterådet fandt bl.a., at den i sagen omhandlede kreditforsikringsaftale skulle anses for ét samlet produkt, for hvilket beskatning skulle ske efter statsskatteloven og ikke pensionsbeskatningsloven. Videre fandt Skatterådet bl.a., at kunden ikke var skattepligtig af de løbende forsikringsudbetalinger, allerede fordi kunden ikke havde et retskrav som sådan på de pågældende betalinger. Reduktion af kundens restgæld som følge af forsikringsbetalingerne kunne endvidere ikke anses for en skattepligtig gældseftergivelse for kunden. Derudover bekræftede Skatterådet bl.a., at banken ville være skattepligtig af den del af forsikringsbetalingerne, der vedrørte betaling af renter og bidrag, mens banken ikke ville være skattepligtig af afdragsbetalingerne som sådan. ◄ | |
| SKM2018.80.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at forsikringsudbetalinger fra et forsikringsselskab (spørgeren) til en kreditor, der drev udlånsvirksomhed, på et lån ikke var skattepligtig for debitoren på det pågældende lån, når forsikringsudbetalingerne skete som følge af debitorens ufrivillige arbejdsløshed. Skatterådet kunne ikke tiltræde, at en bank, der var forsikringstager i forsikringsaftalen med forsikringsselskabet, også skulle anses som ejer af den pågældende forsikring. Skatterådet anså derimod debitoren på lånet, der tillige var den forsikrede i forsikringsaftalen, for ejer af den pågældende forsikring. Herefter anså Skatterådet forsikringen for en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49, hvorved forsikringsudbetalingerne var indkomstskattepligtige for ejeren af forsikringen efter stk. 2, jf. § 55. Skatterådet kunne herefter bekræfte, at reduktionen af debitorens restgæld på lånet i forbindelse med forsikringsselskabets udbetalinger til kreditoren ikke var en skattepligtig gældseftergivelse efter KGL § 21 for debitoren, idet debitoren ikke blev frigjort fra sin gæld til kreditoren i større omfang end de udbetalte forsikringsydelser fra forsikringsselskabet til kreditoren. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at banken havde fradrag for præmien betalt til forsikringsselskabet efter SL § 6, litra a. | |
| SKM2014.643.SR | ►Et forsikringsselskab ønskede at tilbyde sine kunder et nyt forsikringsprodukt, som skulle sikre, at en person fortsat kunne betale ydelsen på sine lån under ufrivillig ledighed. Skatterådet kunne bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 1, var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, og at låntager havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 2, var tale om en arbejdsløshedsforsikring, der ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, men Skatterådet kunne bekræfte, at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne. Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 og at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, hvis långiver tegnede de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager som den forsikrede.◄ | |
| Skatteforvaltningen | ||
| TfS 1992, 495 LR | I forbindelse med oprettelsen af en lånekontrakt tegnedes en forbrugerlånsforsikring med långiveren som ejer og låntageren som forsikret. Forsikringen var gældende fra forsikredes 18. til 65. år og dækkede tab ved død, uarbejdsdygtighed i ulykkestilfælde og ved arbejdsløshed mv. Ligningsrådet fandt, at løbende udbetalinger skulle medregnes i långiverens skattepligtige indkomst, mens præmien kunne fratrækkes som driftsomkostning. Långiver kunne yderligere fratrække det "driftstab", som nedskrivningen af låntagers konto var udtryk for. Låntagers fradragsret for renter af lånet skulle beskæres med rentedelen af den forsikringsmæssigt overtagne betalingsforpligtelse ved forsikringsbegivenhedens indtræden. |
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed