Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler for at oprette en børneopsparingskonto.

Indhold

Afsnittet indeholder:

• De skattemæssige virkninger af at oprette en børneopsparingskonto
• Hvem kan oprette/indbetale på en børneopsparingskonto?
• Indskud og binding på børneopsparingskonti
• Anbringelse af midlerne på en børneopsparingskonto
• Efter bindingens ophør
• Frigivelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

De skattemæssige virkninger af at oprette en børneopsparingskonto

Der gælder en række regler for børneopsparingskonti efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51 og BEK nr. 420 af 2. maj 2018, der er fastsat med hjemmel i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 6.

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51 blev omskrevet jf. § 5, nr. 1, i lov nr. 396 af 2. maj 2018, ved virkning for indskud, der foretages fra og med den 1. januar 2018. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51 består herefter af stk. 1 - 6, jf. nedenfor.

Det følger af disse regler, at

• opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), kan oprettes i pengeinstitutter og forsikringsselskaber, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der har tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en filial
• indskuddet skal anbringes på en kontantkonto, med almindelig forrentning af indskuddet, i en puljeordning, hvor forrentningen afhænger af overskuddet i puljen eller i et særskilt depot med mulighed for at investere i værdipapirer
• foretagne indskud ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen
• renter, udbytter mv., der tilskrives kontoen i bindingsperioden, ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtige
• frigivne beløb ved bindingsperiodens udløb ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtige.

Hvem kan oprette/indbetale på en børneopsparingskonto?

En børneopsparingskonto kan oprettes af et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre mv., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, -bedsteforældre, -oldeforældre mv.

Hvor mange konti kan der oprettes?

Der kan for hvert barn oprettes én konto, der skal lyde på barnets navn, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 2, 2. pkt. Den, der opretter kontoen, skal underskrive en erklæring om, at der ikke er oprettet tilsvarende konto for barnet andre steder.

Hvis der oprettes mere end én konto pr. barn, er det kun den først oprettede konto, der har skattemæssig gyldighed. Se § 6, stk. 1, i BEK nr. 420 af 2. maj 2018.

Hvis der er oprettet mere end en børneopsparingskonto, kan opretterne af kontiene dog aftale, at kontiene skal sammenlægges til én børneopsparingskonto. Sammenlægning kan ske enten på den først oprettede konto eller en senere oprettet konto. Sammenlægning kræver således ikke længere tilladelse fra Skattestyrelsen.

Sammenlægning har virkning fra de oprindelige oprettelsestidspunkter for de sammenlagte konti og indtil udløbet af den længste af bindingsperioderne for de sammenlagte konti. Se § 6, stk. 2 og 3, i BEK nr. 420 af 2. maj 2018.

Ved overskridelse af beløbsgrænserne (6.000 kr. henholdsvis 72.000 kr.) for de sammenlagte konti under ét indsætter pengeinstituttet eller forsikringsselskabet det overskydende beløb på en almindelig konto lydende på barnets navn i det pengeinstitut, hvor børneopsparingskontoen videreføres. Se § 6, stk. 4, i BEK nr. 420 af 2. maj 2018.

Overdragelse af rettigheder til kontoen

Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan retten til at

• indgå aftale om overførsel af indestående
• aftale forlængelse af bindingsperioden
• placere indeståendet

overgå til vedkommendes ægtefælle, jf. § 2, stk. 2, i BEK nr. 420 af 2. maj 2018.

Alternativt kan rettighederne, hvis afdøde ikke er en af barnets forældre, overtages af en af forældrene, forudsat at afdødes eventuelt længstlevende ægtefælle giver sit samtykke. Hvis afdøde ikke efterlader en ægtefælle, kan kontohaverens værge overtage rettighederne.

I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, overdrage rettighederne til personer, som også kan oprette en konto. Herefter anses erhververen som opretteren af kontoen med dertil hørende rettigheder. Se § 2, stk. 1, i BEK nr. 420 af 2. maj 2018.

Indskud og binding på børneopsparingskonti

Hvor og hvornår skal kontoen oprettes?

• Børneopsparingskontoen skal oprettes i et pengeinstitut eller forsikringsselskab, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der har tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en filial.

Kontoen skal have påtegning om, at det er en børneopsparingskonto, og være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 5.

Når en konto ikke har en påtegning om, at det er en børneopsparingskonto, kan kontoen ikke sidestilles med en børneopsparingskonto. Det gælder også selv om kontoen er oprettet i barnets navn og båndlagt indtil barnets 21. år. Se LSRM 1976, 84 LSR.

Bindingsperioden

Bindingsperioden er mindst 7 år. Der kan ved oprettelsen tidligst aftales udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, og tidligst når barnet fylder 14 år, og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 5.

Der er ikke mulighed for - når den første konto fx udløber ved barnets fyldte 14. år - at oprette en ny konto, der løber til det 21. år. Se LSRM 1978, 26 LSR. Bindingsperioden kan dog eventuelt forlænges, inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, hvis der fra tidspunktet for den nye aftale og til det nye frigivelsestidspunkt er en periode på mindst 7 år, og barnet tidligst ved udgangen af frigivelsesåret fylder 21 år.

Hvor meget kan der indskydes?

Den, der har oprettet kontoen, og alle de, der kunne oprette børneopsparingskontoen, jf. § 1, stk. 3, jf. § 1, stk. 2, i BEK nr. 420 af 2. maj 2018, kan hvert år tilsammen indskyde maksimalt 6.000 kr. og i alt højest 72.000 kr., jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 3. Heri indgår ikke tilskrevne renter, der ikke anses som indskud.

Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, men der kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun indenfor det angivne maksimum.

Der kan indskydes på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.

Anbringelse af midlerne på en børneopsparingskonto

Hvad kan indestående på børneopsparingskonto anbringes i?

Der er mulighed for at anbringe indestående på kontoen i aktier og andre værdipapirer. Se § 4, stk. 2, i BEK nr. 420 af 2. maj 2018.

Midlerne kunne oprindeligt også anbringes på en gevinstopsparingskonto. Det var dog en forudsætning, at eventuelle gevinster - efter fradrag af lotteriafgift - skulle indsættes på og henstå på kontoen i bindingsperioden. Gevinster skulle i skattemæssig henseende herefter behandles på linje med andre rentetilskrivninger. Det indebar, at beløbet i bindingsperioden ikke skulle medregnes i indskyderens eller kontohaverens (barnets) skattepligtige indkomst eller formue. Se TfS 1992, 522 SKM.

Denne afgørelse er imidlertid ændret, fordi indskud på børneopsparingskonti er undergivet regler i myndighedsloven og i værgebekendtgørelsen, hvorefter der "på passende måde skal sørges for midlernes bevaring og frugtbargørelse". Anbringelse på gevinstopsparingskonti er i strid med kravet om, at midlerne på passende måde frugtbargøres. På den baggrund skal en umyndig persons midler overføres til forrentning på sædvanlige vilkår, hvis de indestår på en gevinstopsparingskonto, medmindre giveren på gavetidspunktet har truffet bestemmelse om anbringelse på en sådan konto. Se TfS 1993, 599 SKM.

Begrænsning i adgangen til at investere børneopsparingsmidler

Ifølge § 24 i puljebekendtgørelsen (bek. nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter) gælder der fra 1. januar 2021 en række begrænsninger i adgangen til at investere midlerne fra et børneopsparingsdepot.

Midler i særskilte depoter til brug for børneopsparing må pr. 1. januar 2022 ikke investeres i unoterede kapitalandele og i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Se puljebekendtgørelsens § 24, stk. 3.

Midler i særskilte depoter til brug for børneopsparing må pr. 1. januar 2022 ikke investeres i unoterede andele i alternative investeringsfonde, med registeret hjemsted i et tredjeland.

Se puljebekendtgørelsens § 24, stk. 4.

Et pengeinstitut skal sørge for, at kunder, der i særskilte depoter til brug for børneopsparing, jf. stk. 3 og 4, har midler anbragt i unoterede kapitalandele eller unoterede andele i alternative investeringsfonde, afvikler disse inden 1. juli 2022.

Se puljebekendtgørelsens § 24, stk. 5, 2. pkt.

Er der den 1. juli 2022 fortsat placeret midler i de nævnte værdipapirer i børneopsparingen, anses børneopsparingen fra og med dette tidspunkt ikke for omfattet af denne bestemmelse.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 5, 5. pkt.

Efter bindingens ophør

I bindingsperioden sker der ikke nogen beskatning af tilskrevne renter, bonus, udbytter efter LL (ligningsloven) § 16 A, gevinster og -tab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer af indeståendet på børneopsparingskontoen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 4.

Skattemæssig behandling efter bindingsperiodens ophør

Afkastet af indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra datoen for bindingsperiodens ophør medregnes ved barnets indkomstopgørelse. Dette gælder, uanset hvornår renterne rent faktisk tilskrives.

Hvis indeståendet stammer fra en gave til barnet, som er ydet af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt skattepligtige her til landet, sker indkomstbeskatningen efter bindingsperiodens ophør dog hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvor barnet fylder 18 år, eller indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab. Se KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2, og TfS 1986, 104 ØLD.

I en kendelse fra Landsskatteretten blev faderen, som havde oprettet kontoen, anset som giver i denne relation, fordi bidragene var indbetalt af hans fraskilte ægtefælle på hans vegne. Se TfS 1986, 189 LSR. I forbindelse med separationsbevillingen var det aftalt, at den fraskilte ægtefælle som børnebidrag bl.a. skulle indbetale 250 kr. pr. måned på en børneopsparingskonto, der tilhørte det barn, som faderen fik forældremyndigheden over.

I en anden sag blev renter af en ophævet børneopsparingskonto efter et ægtepars skilsmisse beskattet hos manden, fordi han var indskyder på kontoen, uanset at der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset at moderen fik forældremyndigheden over barnet. Se LSRM 1982, 72 LSR.

Frigivelse

På det aftalte tidspunkt frigives det indestående beløb på børneopsparingskontoen uden indkomstskatte- eller afgiftspligt.

Som udgangspunkt kan kontoen ikke frigives inden for den aftalte bindingsperiode. Dette gælder også for en eventuel forlænget bindingsperiode, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 5.

Der gælder dog to undtagelser:

• Hvis kontohaveren (barnet) dør i bindingsperioden, ophører kontoen pr. dødsdagen, og indeståendet frigives til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget dertil, jf. § 3, stk. 3 i BEK nr. 420 af 2. maj 2018.
• I tilfælde af diagnosticeret livstruende sygdom hos kontohaveren (barnet) kan Skattestyrelsen efter ansøgning tillade, at indeståendet på en børneopsparingskonto hæves og udbetales til kontohaveren (barnet).
  Det fremgår af § 5, i BEK nr. 420 af 2. maj 2018, at det afgøres efter reglerne i BEK nr. 1293 af 13. december 2012, om der kan gives tilladelse til udbetaling. Se afsnit C.A.10.2.5.4.4 Udbetaling ved livstruende sygdom om udbetaling ved livstruende sygdom.
• Uanset en aftalt bindingsperiode efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 5, 1. pkt. kan der ske udbetalinger i form af udlodninger til kontohaveren af unoterede kapitalandele, af unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og af unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, stk. 5, 4. pkt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: