Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.A.10.2.1.1.2.1 Krav til en livsvarig alderspension

Indhold

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død (livsvarige ydelser), og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Se PBL § 1 a, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra a.

Afsnittet indeholder:

  • Pensionsudbetalingsalderen
  • Lavere pensionsalder godkendt af Lignings- eller Skatterådet
  • Krav om lige store løbende ydelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Pensionsudbetalingsalderen

Fra d. 1. januar 2018 er pensionsudbetalingsalderen tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 1 a, stk. 1.

For en række årgange er pensionsudbetalingsalderen dog ikke fastsat som tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen, men pensionsudbetalingsalderen er fastsat direkte i pensionsbeskatningsloven.

Pensionsudbetalingsalderen er:

  • 60 år for personer født til og med den 31. december 1958
  • 60 ½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959
  • 61 år for personer født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959
  • 61½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 1 a, stk. 2.

Pensionsordninger oprettet i perioden fra d. 1. maj 2007 - 31. december 2017.

Pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet 5 år før folkepensionsalderen. Se LBK nr. 1088 af 3. september 2015, § 1 a, stk. 1, og Lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 8 stk. 4.

For en række årgange er pensionsudbetalingsalderen dog ikke fastsat som tidspunktet 5 år før folkepensionsalderen, men pensionsudbetalingsalderen er fastsat direkte i pensionsbeskatningsloven.

Pensionsudbetalingsalderen er:

  • 60 år for personer født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 31. december 1958
  • 60 ½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959
  • 61 år for personer født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959
  • 61½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 1 a, stk. 2.

Da pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet 5 år før folkepensionsalderen, betyder det, at pensionsudbetalingsalderen eksempelvis er 60 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.

Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007.

For ordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, kan udbetaling begynde ved det 60. år. Det gælder også, selv om forsikringstageren eller pensionskassemedlemmet har en højere pensionsudbetalingsalder end 60 år.

Se LBK nr. 1120 af 10. november 2006, og Lov nr. 347 af 18. april 2007, § 4, stk. 4, som er ændret ved Lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 11.

Bemærk

Det er tidspunktet for aftalen om oprettelsen af pensionsordninger, der er afgørende, og ikke tidspunktet for indbetalingen af selve indskuddet.

Nye pensionsordninger, der oprettes i samme pensionsinstitut som allerede eksisterende pensionsordninger

Ved oprettelse af en ny pensionsordning i det samme pensionsinstitut, som ejeren allerede har pensionsordninger i, gælder der nogle særlige regler for fastsættelse af pensionsudbetalingsalderen på den nye pensionsordning, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, som er indsat ved lov nr. 1564 af 12. december 2023, § 2, nr. 4, der trådte i kraft og har virkning fra d. 1. januar 2024, jf. ændringslovens § 7, stk. 1.

►Det fremgår ikke af lovens ikrafttrædelsesbestemmelser, at det har været tiltænkt, at loven også skal have virkning for pensionsordninger, der er oprettet før den 1. januar 2024, hvor loven har virkning fra.

Af forarbejderne til L8 2023-24, bilag 1, Høringsskemaet, fremgår dette imidlertid af Skatteministeriets kommentarer til høringssvarene fra Finans Danmark og Forsikring & Pension, hvor

"Finans Danmark forudsætter, at § 17 B også omfatter nyoprettede pensionsordninger, der er oprettet før lovens ikrafttrædelse. Det vil sikre ensartede rettigheder for pensionskunder i et pensionsinstitut, uanset karakteren af den første pensionsordning, der er oprettet for kunden (…)",

og

Forsikring & Pension spørger: "Kan Skatteministeriet i den forbindelse bekræfte, at reglen ikke kun gælder nyoprettede ordninger fra og med 1. januar 2024 således, at der vil blive samlet op på de mange ordninger, der siden 2007 er oprettet på en eksisterende police under én samlet udbetalingsalder?"

Skatteministeriet svarer i begge tilfælde, at: "Det kan bekræftes."

Skattestyrelsen vil derfor lægge dette til grund ved anvendelsen af reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B.◄

Reglerne om fastlæggelse af pensionsudbetalingsalderen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, gælder for nyoprettede

  • pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1 nr. 4, litra a og b
  • ratepensioner (forsikringer og opsparinger), jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1. nr. 3, 2. pkt. og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 1 nr. 4, 2 pkt.
  • kapitalpensioner (forsikringer og opsparinger), jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, 1 nr. 3, 1. pkt.
  • aldersordninger (forsikringer og opsparinger), jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 A, stk.1, jf. §10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12 A, stk. 1, jf. § 12, 1 nr. 3, 1. pkt.

I de tilfælde, hvor en pensionsopsparer opretter en ny pensionsordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, i et pensionsinstitut, hvor pensionsopspareren i forvejen har en eksisterende pensionsordning, der også er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, vil den nyoprettede pensionsordning få den samme pensionsudbetalingsalder, som den allerede eksisterende ordning har.

Hvis pensionsopspareren har flere eksisterende pensionsordninger i samme pensionsinstitut, vil den nyoprettede pensionsordning få samme pensionsudbetalingsalder, som den af de eksisterende pensionsordninger, der har den laveste aldersgrænse for udbetaling, se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, 1. pkt.

Indgår den nyoprettede pensionsordning som en selvstændig ordning under en eksisterende pensionsordning, har den nyoprettede pensionsordning samme aldersgrænse som den af de øvrige selvstændige pensionsordninger under den eksisterende pensionsordning, der har den laveste aldersgrænse for udbetaling. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, 2. pkt. En pensionsordning, der indgår i en kombineret pensionsordning med en eller flere eksisterende pensionsordninger, vil således alene opnå samme aldersgrænse for udbetaling, som den eller de eksisterende ordninger har i den kombinerede pensionsordning.

Eksempel 1:

Person A er født i juni 1962 og har en folkepensionsalder på 67 år. A har følgende privattegnede pensionsordninger i pensionsinstitut B:

  • Kapitalpensionen oprettet før 1. maj 2007 med pensionsudbetalingsalder på 60 år.
  • Ratepension oprettet 1. december 2012, hvor pensionsudbetalingsalderen er på 5 år før folkepensionsalderen, dvs. en pensionsudbetalingsalder på 62 år. Dog medfører reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, 1. pkt., at ratepensionen også har en pensionsudbetalingsalder på 60 år.

D. 10. januar 2024 opretter A en ny aldersopsparing i pensionsinstitut B, som også får en pensionsudbetalingsalder på 60 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, 1 pkt.

Eksempel 2:

Person B er født i marts 1962 og har en folkepensionsalder på 67 år.

I pensionsinstitut F har B to forskellige pensionsordninger:

1.  En arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos en tidligere arbejdsgiver G, der består af:

  •  Pensionsordning med løbende udbetalinger
  •  Kapitalpension

     Begge ordninger er oprettet før 1. maj 2007 med pensionsudbetalingsalder 60 år.

2.  En arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos den nuværende arbejdsgiver H, som består af:

  • Pensionsordning med løbende udbetalinger
  • Ratepension

    Den samlede pensionsordning er oprettet d. 1. december 2016, hvor pensionsudbetalingsalderen er 5 år før folkepensionsalderen dvs. en pensionsudbetalingsalder på 62 år. Arbejdsgiverordning nr. 2 får dog i stedet en pensionsudbetalingsalder på 60 år pga. arbejdsgiverordning nr. 1, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, 1 pkt.

B har aftalt med sin nuværende arbejdsgiver H, at pensionsordningen pr. 1. februar 2024, skal udvides med en aldersordning, der indgår i pensionsaftalen, som en selvstændig pensionsordning. Aldersordningen få også en pensionsudbetalingsalder på 60 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, 1. pkt.

Eksempel 3:

Person B er født i marts 1962 og har en folkepensionsalder på 67 år.

I pensionsinstitut F har B to forskellige pensionsordninger:

1.      En arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos tidligere arbejdsgiver G, der består af:

  •  Pensionsordning med løbende udbetalinger
  •  Kapitalpension

     Begge ordninger er oprettet før 1. maj 2007 med pensionsudbetalingsalder 60 år.

2.      En arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos nuværende arbejdsgiver H, der består af:

  • Pensionsordning med løbende udbetalinger
  • Ratepension

Den samlede pensionsordning er den 1. august 2020 oprettet ved en overførsel fra pensionsinstitut T, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, hvor den blev oprettet den 1. december 2016, og derfor havde en pensionsudbetalingsalder på 62 år.
På overførselstidspunktet er pensionsudbetalingsalderen 3 år før folkepensionsalderen dvs. en pensionsudbetalingsalder på 64 år, men den overførte pensionsordning beholdt på overførselstidspunktet dog sin oprindelige pensionsudbetalingsalder på 62 år, fordi den opfyldte betingelserne i dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 42 A, stk. 1.

B har aftalt med sin nuværende arbejdsgiver H, at pensionsordning nr. 2 den 1. februar 2024, skal udvides med en aldersordning, der indgår i pensionsaftalen, som en selvstændig pensionsordning under den eksisterende pensionsordning. Aldersordningen få en pensionsudbetalingsalder på 5 år før folkepensionsalderen dvs. en pensionsudbetalingsalder på 62 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, 2. pkt.

Eksempel 4: 

Person B er født i marts 1962 og har en folkepensionsalder på 67 år.

I pensionsinstitut F har B to forskellige pensionsordninger:

1.  En arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos en tidligere arbejdsgiver G, der består af:

  • Pensionsordning med løbende udbetalinger
  • Kapitalpension

Begge ordninger er oprettet før 1. maj 2007 med pensionsudbetalingsalder 60 år.

2.   En arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos nuværende arbejdsgiver H, der består af:

  • Pensionsordning med løbende udbetalinger (§ 41 overført fra Institut T)
  • Ratepension (§ 41 overført fra Institut S)

Pensionsordningen med løbende udbetalinger er oprettet den 1. august 2020 ved en overførsel fra pensionsinstitut T, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, hvor den oprindeligt blev oprettet den 1. december 2016, og derfor havde en pensionsudbetalingsalder på 62 år. Ratepension er oprettet den 1. september 2020 ved en overførsel fra pensionsinstitut S, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, hvor den oprindeligt blev oprettet den 1. december 2006, og derfor havde en pensionsudbetalingsalder på 60 år.

På overførselstidspunktet er pensionsudbetalingsalderen 3 år før folkepensionsalderen dvs. en pensionsudbetalingsalder på 64 år, men de overførte pensionsordninger beholdt på overførselstidspunktet dog deres oprindelige pensionsudbetalingsaldre på henholdsvis 62 år og 60 år, fordi de begge opfyldte betingelserne i dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 42 A, stk. 1.

B har aftalt med sin nuværende arbejdsgiver H, at pensionsordning nr. 2 den 1. februar 2024, skal udvides med en aldersordning, der indgår i pensionsaftalen, som en selvstændig pensionsordning under den eksisterende pensionsordning. Aldersordningen får en pensionsudbetalingsalder på 60 år, idet den nyoprettede pensionsordning får samme aldersgrænse som den af de øvrige selvstændige pensionsordninger under den eksisterende pensionsordning, der har den laveste aldersgrænse for udbetaling, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 B, 2. pkt.

 Bemærk

Se også om hel eller delvis overførsel af pensionsordninger med opretholdelse af den overførte pensionsordnings udbetalingsalder i afsnit C.A.10.2.8.2 ►Hel eller delvis overførsel af pensionsordninger med opretholdelse af den afgivende ordnings aldersgrænse◄

Oversigt over efterlønsalderen og folkepensionsalderen

I nedenstående oversigt er vist efterlønsalderen og folkepensionsalderen (efterlønsalderen har dog ingen skattemæssig relevans).

Født

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

Frem til 1954

60

65

01.01.1954 til 30.06.1954

60½

65½

01.07.1954 til 31.12.1954

61

66

01.01.1955 til 30.06.1955

61½

66½

01.07.1955 til 31.12.1955

62

67

01.01.1956 til 30.06.1956

62½

67

01.07.1956 til 31.12.1958

63

67

01.01.1959 til 30.06.1959

63½

67

01.07.1959 til 31.12.1962

64

67

01.01.1963 til 31.12.1966

65

68

01.01.1967 til 31.12.1970

66

69

01.01.1971 til 31.12.19741

67

70

01.01.1975 eller senere1

67½

70½

1) Efterløns- og folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre.

Se § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og 1 a, stk. 2 og 3, i lov om social pension.

Lavere pensionsalder godkendt af Lignings- eller Skatterådet

De virksomheder og de medarbejdergrupper, der har fået godkendt lavere pensionsalder af Ligningsrådet/Skatterådet, er:

  • Piloter i Norwegian Crew Resorces Denmark ApS, 62 år, jf. SKM2022.246.SR.
  • Piloter i Cimber Air A/S, 55 år
  • Piloter i Conair, 55 år
  • Piloter i Falck, 55 år
  • Piloter i Faroe Airways, 55 år
  • Piloter i Flying Enterprise, 55 år
  • Piloter i Pilot Services Danmark ApS, 62 år, jf. SKM2017.381.SR
  • Piloter i Terma A/S, 55 år
  • Flyvende personel samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år
  • Kontraktansatte piloter i Forsvaret, 55 år
  • Pilotforeningen for Grønland, 55 år
  • Statsansatte flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år den lavere pensionsalder gælder også pensionsordninger oprettet d. 1. maj 2007 eller senere jf. SKM2007.514.SR
  • Piloter, stewarder, stewardesser, pursers i Maersk-air, 55 år
  • Piloter, stewarder, stewardesser, pursers og flight engineers i Premiair A/S, 55 år
  • Piloter, stewarder og stewardesser i SAS, 55 år,
  • Piloter og flight engineers i Star Air I/S, 55 år
  • Piloter, stewarder, stewardesser og flight engineers i Sterling Airways, 55 år
  • Kabineledere, stewarder og stewardesser i Cabin Services DK ApS, 62 år, jf. SKM2017.381.SR
  • Piloter og kabinepersonale ansat i H1 og H2, 55 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr. 4 og § 12, stk. 1, nr. 3. En medarbejders eventuelle nedsatte pensionsudbetalingsalder i et andet sideløbende ansættelsesforhold var ikke gældende for arbejdsgiverpensionsordninger, som H1 og H2 tilbød deres piloter og kabinepersonale, som en del af deres ansættelsesvilkår. Se SKM2023.528.SR.
  • Piloter og kabinepersonale ansat i A A/S, samt kontorpersonale, der har funktion som pilot eller kabinepersonale, hvis den konkrete medarbejder kontinuerligt henlægger ca. 80 pct. af arbejdstiden i luften, 55 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b (livrente), § 8, stk. 1, nr. 3 (rateforsikring) og § 10, stk. 1, nr. 3 (aldersforsikring). Se SKM2023.452.SR.
  • Stewarder, stewardesser, flight engineers og piloter i Sterling European Airlines, 55 år
  • Militært ansatte konstabler, flyve-, marine-, og overkonstabler, marineoverkonstabler, korporaler i Forsvaret, 60 år
  • Militært ansatte flyve- og marinespecialister i Forsvaret, 60 år
  • Militært ansatte sergenter, over-, senior-, og chefsergenter, 60 år
  • Sergenter i Forsvaret (gl. ordning), 45 år
  • A-officerer, 52 år henholdsvis 55 år
  • Søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52 år henholdsvis 55 år
  • Balletdansere ved Det kongelige Teater, 40 år
  • Balletdansere ved Peter Schaufuss Balletten, 40 år (kun ordninger, hvor der er indgået aftale med arbejdsgiveren, medens den pågældende balletdanser er ansat ved PSB eller et andet tilsvarende dansk eller udenlandsk balletkompagni)
  • Korsangere i Det Kongelige Operakor, 53 år
  • Operasolister under Dansk Skuespillerforbund, 56 år
  • Hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år
  • Inkassoinspektører i forsikringsselskabet Danmark, 55 år
  • Inkassoinspektører i Dansk Spareselskab, 55 år
  • Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år
  • Dykkere i Svitzer, 55 år
  • Overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år.

Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en arbejdstager har indgået, mens han eller hun havde et ansættelsesforhold inden for et af de områder, der er nævnt. Private ordninger skal derfor oprettes med sædvanligt udbetalingstidspunkt. Se SKM2024.16.SR, hvor Skatterådet ikke kunne godkende, at der kunne ske nedsættelse af pensionsudbetalingsalderen for en pilots private pensionsordning, da der ikke er praksis for at give dispensation til privattegnede pensionsordninger.

Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares denne, uanset ejeren fortsætter indbetalingerne til ordningen. Videreføres ordningen med en ny arbejdsgiver i et nyt ansættelsesforhold, anses ordningen dog for en ny pensionsordning. For den nye ordning gælder de almindelige vilkår, medmindre den også omfattes af godkendelsen.

Er udbetalingerne fra en pensionsordning ikke livsvarige, men ophører de på et nærmere aftalt tidspunkt, er ordningen omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra b. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.7 Ophørende alderspension om ophørende alderspension.

Se SKM2007.514.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at flyveledere fortsat kunne påbegynde udbetaling henholdsvis hæve deres arbejdsgiveradministrerede rate- og kapitalpensioner ved det fyldte 55. år efter de almindelige regler i pensionsbeskatningsloven, selv om ordningen var oprettet den 1. maj 2007 eller senere. Den lavere pensionsalder gjaldt kun arbejdsgiveradministrerede ordninger, som den ansatte havde indgået, mens denne havde et ansættelsesforhold som flyveleder.

Før lov nr. 412 af 29. maj 2009 var det et krav, at alderspension skulle udbetales over mindst 10 år. Med den nævnte lov sker der fra indkomståret 2010 en opsplitning af kravet til længden af udbetalingsperioden for alderspension. Det skyldes, at den skattemæssige behandling af indbetalinger ved lovændringen blev afhængig af, om indbetalingen sker til en livsvarig alderspension eller en ophørende alderspension. Den dagældende bestemmelse i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra a, blev derfor splittet op i to nye bestemmelser.

Den første nye bestemmelse omfatter alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra a. Den anden nye bestemmelse omfatter ophørende alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra b, og afsnit C.A.10.2.1.1.2.7 Ophørende alderspension om ophørende alderspension.

Krav om lige store løbende ydelser

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser. Kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis pensionsinstituttets beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalingen starter, forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode.

Ved beregningen af ydelserne kan pensionsinstituttet benytte en rente, der maksimalt må svare til det langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger, plus 2,0 procentpoint, og herfra fradraget produktet af det nævnte afkast inklusive procenttillægget og PAL-skattesatsen efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 2.
Se  PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 2.

Det senest udmeldte langsigtede afkast af obligationer og pantebreve udgør 3,5 pct. Den maksimale beregningsrente udgør 5,5 pct. fratrukket produktet af afkastet inkl. procenttillægget og PAL-skattesatsen , dvs. en beregningsrente på op til 4,6585 pct. Se mere herom og regneeksempel i afsnit C.A.10.2.2.4.1 Udbetaling ved pensionsalderen.

Kravet om lige store løbende ydelser fik virkning for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvor udbetalingen starter den 25. april 2012 eller senere. Se lov nr. 398 af 9. maj 2012, § 6, stk. 3.

Til og med 2016 kunne pensionsinstitutterne anvende en beregningsrente på op til 4,6585 pct. ved beregning af pensionsydelserne, uanset at denne beregningsrente eventuelt overstiger den maksimale rente.

Skatterådet bekræftede, at en årlig justering af størrelsen af ydelserne fra en livsvarig alderspension omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4a, hvor der årligt tages højde for ændringerne i værdien af pensionsordningen som følge af det realiserede afkast og den forventede restlevetid, opfyldte kravet om betaling af lige store løbende ydelser SKM2013.275.SR.

Bemærk

Hvis udbetalingen af en livsvarig alderspension sættes helt eller delvist i bero, strider det ikke med kravet om lige store ydelser. Der stilles alene krav om, at pensionsinstituttets beregningsgrundlag i relation til beregningen af de nye ydelser efter den hele eller delvise berostillelse må forventes at medføre lige store ydelser over ordningens resterende udbetalingsperiode. Se C.A.10.2.1.5 Dispositioner i strid med pensionsformålet for pensionsordninger med løbende udbetalinger om hel eller delvis berostillelse af udbetalingen af livsvarige alderspensioner.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2024.16.SR

Skatterådet kunne ikke godkende, at der kunne ske nedsættelse af pensionsudbetalingsalderen for en pilots private pensionsordning, da der ikke er praksis for at give dispensation til privattegnede pensionsordninger.

SKM2023.528.SR

Skatterådet godkendte, at pensionsudbetalingsalderen for piloter og kabinepersonale ansat i H1 og H2 blev nedsat til 55 år. Afhængig af pensionsordningernes type, kunne Skatterådet godkende nedsat pensionsudbetalingsalder efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr. 4 og § 12, stk. 1, nr. 3. 

Dispensationen blev givet med den begrundelse, at de nævnte medarbejdere blev udsat for arbejdsbetingede belastninger, som kunne begrunde en nedsat pensionsudbetalingsalder. Herudover blev der lagt vægt på, at en række andre kommercielle luftfartsselskaber har fået godkendt nedsat pensionsudbetalingsalder for flyvende personale.
En medarbejders eventuelle nedsatte pensionsudbetalingsalder i et andet sideløbende ansættelsesforhold var ikke gældende for arbejdsgiverpensionsordninger, som H1 og H2 tilbød deres piloter og kabinepersonale som en del af deres ansættelsesvilkår.

 

SKM2023.452.SR

Skatterådet godkendte nedsat pensionsudbetalingsalder til 55 år for piloter og kabinepersonale ansat i A A/S, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b (livrente), § 8, stk. 1, nr. 3 (rateforsikring) og § 10, stk. 1, nr. 3 (aldersforsikring). Dispensationen omfattede endvidere kontorpersonale, der havde funktion som pilot eller kabinepersonale, såfremt den konkrete medarbejder kontinuerligt henlagde de oplyste ca. 80 pct. af arbejdstiden i luften. Dispensationen blev givet ud fra en vurdering af, at de omhandlede medarbejdere udsættes for nedslidning og arbejdsbetingede lidelser, der kunne berettige til en tidligere pensionsudbetalingsalder. Der blev videre henset til, at en række andre kommercielle luftfartsselskaber havde fået godkendt nedsat pensionsalder.

 

SKM2022.246.SR

Skatterådet godkendte, at pensionsudbetalingsalderen for piloter og kabinepersonale ansat hos Selskabet kunne nedsættes til 62 år. Afhængig af pensionsordningernes type kan Skatterådet godkende nedsat pensionsudbetalingsalder efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr. 4, og § 12, stk. 1, nr. 3.

Dispensationen blev givet med den begrundelse, at de nævnte medarbejdere udsættes for arbejdsbetingede lidelser, som kan begrunde en nedsat pensionsudbetalingsalder. Herudover blev der lagt vægt på, at en række andre kommercielle luftfartsselskaber har fået godkendt nedsat pensionsudbetalingsalder for flyvende personale.

 

SKM2017.381.SR

Skatterådet godkendte en lavere pensionsalder på 62 år for:

  • Piloter i Pilot Services Denmark ApS.
  • Kabineledere, stewarder og stewardesser i Cabin Services DK ApS.

SKM2014.75.SR

Skatterådet anså en pensionsordning, der bestod af en opsat livsvarig livrente med tilknyttet supplerende kollektiv ydelse (garanteret ydelse), samt en kollektiv tegnet ægtefællepension med ophørende risiko og ophørende udbetaling for at opfylde betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og d, samt §§ 4-5.

Indbetalingerne til pensionsordningsordningen med løbende udbetalinger var fuldt fradragsberettiget efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18.
Skatterådet fandt, at det ikke havde indflydelse på fradragsretten, hvis udbetalingerne først begyndte ved forsikringstagerens fyldte 75. år, eller hvis pensionsordningen først blev oprettet efter forsikringstagerens fyldte 75. år

SKM2013.275.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et nyt Pensionsprodukt, som pensionsselskabet ønsker at udbyde, opfylder kravene i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2 om lige store løbende ydelser. Herunder bekræftes det, at en årlig justering af størrelsen af ydelserne, hvor der årligt tages højde for ændringerne i værdien af pensionsordningen som følge af det realiserede afkast og hvor der tages højde for ændringer i den forventede restlevetid for forsikringstager, opfylder kravene i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Pensionsproduktet som beskrevet af pensionsselskabet, opfylder kravene i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2.

SKM2007.514.SR

Skatterådet indrømmede dispensation, således at nuværende tjenestemænd, der overgik til almindelige overenskomstvilkår som nyansatte flyveledere på almindelig overenskomstvilkår kunne få udbetalt deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning ved det fyldte 55. år efter de almindelige regler i pensionsbeskatningsloven, selv om ordningen er oprettet den 1. maj 2007 eller senere. Ved lov nr. 347 af 18. april 2007 blev det fastsat, at bl.a. rate- og kapitalpensioner, der oprettedes den 1. maj 2007 eller senere først kunne hæves på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås. Var ordningen oprettet før den 1. maj 2007, kunne en kapitalpension hæves ved det fyldte 60. år til 40 pct. i afgift. For de personer, som allerede før den 1. maj 2007 havde en arbejdsgiveradministreret rate- eller kapitalpension og var ansat som flyveleder, ville ændringen ikke påvirke tidspunktet for, hvornår de kunne hæve deres arbejdsgiveradministrerede rate- eller kapitalpensioner uanset om de valgte fortsat at være tjenestemandsansat eller overgik til overenskomstansættelse. Skatterådet kunne for visse grupper af arbejdstagere give tilladelse til en lavere pensionsalder. Skatterådet (Ligningsrådet) havde på dette grundlag tidligere givet tilladelse til, at statsansatte flyveledere under luftfartsvæsenet kan hæve deres arbejdsgiveradministrerede rate- og kapitalpensioner ved deres fyldte 55. år. Skatterådet godkendte herefter, at flyveledere fortsat ville kunne hæve deres arbejdsgiveradministrerede rate- og kapitalpension ved det fyldte 55. år efter de almindelige regler i pensionsbeskatningsloven. Den lavere pensionsalder gjaldt kun arbejdsgiveradministrerede ordninger, som den ansatte havde indgået, mens han eller hun havde et ansættelsesforhold som flyveleder. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevaredes denne, uanset ejeren fortsatte indbetalingerne til ordningen. Videreførtes ordningen med en ny arbejdsgiver i et nyt ansættelsesforhold, måtte ordningen anses for en ny pensionsordning. For den nye ordning gjaldt de almindelige vilkår, medmindre den også omfattedes af godkendelsen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.