Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

A.C.3.5.4.7.1 Ordensbøder for overtrædelse af reglerne om registrering af køretøjer

Indhold

Dette afsnit beskriver straffebestemmelserne i registreringslovgivningen. Endvidere beskrives behandlingen af straffesagerne og bødeudmålingen.

Afsnittet indeholder:

  • Straffebestemmelser i forbindelse med registrering af køretøjer
  • Behandlingen af straffesager
  • Politiets bødetilkendegivelser
  • Bødeniveau
  • Absolut kumulation
  • Ingen gentagelsesvirkning
  • Bøder til juridiske personer.

Straffebestemmelser i forbindelse med registrering af køretøjer

Overtrædelser af registreringsloven og dens forskrifter kan straffes med bøde, selv om overtrædelsen alene kan tilregnes gerningsmanden som simpel uagtsom. Se § 20 i lov om registrering af køretøjer (lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017) og § 114 i registreringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023).

Behandling af straffesager

Straffesager, hvor overtrædelse af registreringsloven eller dens forskrifter er begået den 5. juni 2011 eller senere, behandles enten af Skattestyrelsens straffesagsenheder eller af politiet. Se KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 21 og om politiets bødetilkendegivelser nedenfor.

Politiets bødetilkendegivelser

Selvom det er forudsat i registreringsloven, at Skattestyrelsen behandler straffesager på dette område, kan politiet give gerningsmanden en bøde efter de bødeniveauer, som fremgår af skemaet nedenfor, i form af en bødetilkendegivelse. Dette forudsætter, at gerningsmanden dels erkender sig skyldig i overtrædelsen, og dels erklærer sig rede til at betale bøden inden en nærmere angiven frist. Se RPL § 832, stk. 1. Sager, der afgøres efter denne bestemmelse, afsluttes i politiets regi.

Bødeniveau

Rigsadvokaten har godkendt, at Skattestyrelsen kan afgøre sager om overtrædelser af registreringsloven eller dens forskrifter administrativt med bødeforelæg som anført i skemaet nedenfor.

Overtrådt

Overtrædelse

Motor-

køretøj

Traktor

Knallert

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 2, stk. 1, § 20, stk. 1

Kørsel med uregistreret køretøj, der er registreringspligtigt, eller kørsel uden nummerplader, inden køretøjet er taget i brug på færdselslovens område

1.000

1.000

1.000

RB § 15, stk. 1, § 114, stk. 3

Herboendes kørsel med et udenlandsk registreret motorkøretøj i strid med reglerne

1.000

 

 

RB § 69, stk. 1, § 114, stk. 3

Bil forsynet med kun en nummerplade eller et prøveskilt eller prøvemærke, anbragt foran eller bagpå

1.000

 

 

RB § 70, stk. 1, § 114, stk. 3

Kørsel med ulæselig/tildækket
/bøjet nummerplade, prøveskilt, prøvemærke

1.000

 

 

RB § 71, stk. 1, § 114, stk. 3

Efterligninger eller uberettiget anvendelse af nummerplade, prøveskilt, prøvemærker

1.500

 

 

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 7b, stk. 2, § 20, stk. 1 

Anvendt prøveskilte i strid med formålet med kørslen

1.000

 

 

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 7b, stk. 3, § 20, stk. 1

Anvendt prøveskilte til befordring af personer eller gods, der var uvedkommende for formålet med kørslen

1.000

 

 

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 7d, stk. 1, jf. § 20, stk. 1

 Anvendt prøveskilte af andre end den lovlige personkreds

1.000

 

 

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 7d, stk. 3, § 20, stk. 1

Udlånt prøveskilt til selvstændig afprøvning, uden at der blev medbragt dokumentation for, at udlånets varighed ikke overstiger 3 timer

1.000

 

 

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 7f, stk. 1, jf. § 7b, stk. 2, § 20, stk. 1 

Anvendt prøvemærker i strid med formålet med kørslen

1.000

 

 

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 7f, stk. 1, jf. § 7b, stk. 3, § 20, stk. 1 

Anvendt prøvemærket til befordring af personer eller gods, der var uvedkommende for formålet med kørslen

1.000

 

 

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 7g, stk. 1, § 20, stk. 1

Benyttet prøvemærke uden at medbringe tilladelsen under kørslen

1.000

 

 

KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 7g, stk. 2, § 20, stk. 1 

Benyttet prøvemærke efter udløbet af tilladelsen

1.000

 

 

Absolut kumulation

Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af registreringslovgivningen, og medfører overtrædelserne en bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.

Har nogen ved en eller flere handlinger overtrådt registreringslovgivningen og en eller flere andre love eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af registreringslovgivningen og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love eller forskrifter fastsat i medfør heraf.

Har nogen ved en eller flere handlinger overtrådt registreringslovgivningen og en eller flere andre love eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og medfører overtrædelsen af registreringslovgivningen bødestraf, og medfører overtrædelsen af den eller de andre love frihedsstraf, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen.

Se KØREGL (køretøjsregistreringsloven) § 20, stk. 3 og 4.

Ingen gentagelsesvirkning

Der udmåles ikke forhøjede bøder ved gentagne overtrædelser.

Bøder til juridiske personer

Bødeniveauet for juridiske personers overtrædelse er det samme som for fysiske personer.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.