A.C.3.5.3.15 Bødeniveau for overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsen
Indhold
Afsnittet indeholder
- Bødeniveau for overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 1, 2 ►og 4◄ Platformsoperatører
- Bødeniveau for overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 3, Sælgere
Se også
Se også afsnit A.C.3.2.1.4.5 Straffebestemmelser i DAC7-bekendtgørelsen Straffebestemmelser i DAC7-bekendtgørelsen.
Bødeniveau for overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 1, 2 og 4 Platformsoperatører
I bemærkningerne til lovforslag L 176, 2021-22, der bl.a. gennemførelser Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021, om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, også kaldet DAC7, er der redegjort for nogle af de typer af overtrædelser, der efterfølgende er blevet indarbejdet i straffebestemmelsen i § 56 i BEK nr. 1253 af 06/09/2022 (herefter DAC7-bekendtgørelsen). Se lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.6.1 og 3.1.6.2, og lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3 og § 1, nr. 11.
Det foreslåede bødeniveau fremgår ligeledes af lovforslagets bemærkninger. Det fremgår således, at der ved bødeudmålingen tages hensyn til det samlede antal indberetninger, som den indberetningspligtige skal foretage. Det foreslåede bødeniveau er således gradueret efter den indberetningspligtige platformsoperatørs antal pligtige indberetninger:
| Antal pligtige indberetninger | Bødestørrelse |
| 1 - 1.000 | 5.000 kr. |
| 1.001 - 10.000 | 10.000 kr. |
| 10.001 - 100.000 | 20.000 kr. |
| 100.001 - 1 mio. | 40.000 kr. |
| Over 1 mio. | 80.000 kr. |
Bødeniveauet svarer således til bødeniveauet for overtrædelse af SIL § 59, stk. 1, nr. 3 og 4.
Det foreslåede bødeniveau anvendes, uanset hvilken af straffebestemmelserne i DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 1 eller stk. 2, den indberetningspligtige platformsoperatør har overtrådt forsætligt eller groft uagtsomt. ►Det samme bødeniveau anvendes, hvis en virksomhed, der har valgt at indberette oplysninger efter bekendtgørelsens § 46, stk. 4, afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger. Se bekendtgørelsens § 56, stk. 4. § 46, stk. 4 og 5 og § 56, stk. 4, er indsat ved BEK nr. 52 af 16/01/2024.◄
Da bødestørrelserne fremgår af lovforslagets bemærkninger, skal der ikke føres prøvesager, før sagerne kan afsluttes af Skattestyrelsen med administrative bødeforelæg.
Hvis der ved overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 1, er forskyldt højere straf efter SIL § 58, straffes den indberetningspligtige platformsoperatør efter denne bestemmelse.
►Hvis der ved overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 4, er forskyldt højere straf efter SKL § 82 eller § 83, straffes efter disse bestemmelser.◄
Se også
Afsnit A.C.3.2.1.4.2 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SIL § 58 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SIL § 58
Afsnit A.C.3.2.1.3.2 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SKL § 82 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SKL § 82
Afsnit A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i straffesager om unddragelse af skatter og afgifter Beregning af normalbøde i straffesager om unddragelse af skatter og afgifter.
Bødeniveau for overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 3, Sælgere
En Sælger, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til en Indberettende Platformsoperatør i forbindelse med dennes indsamling af oplysninger, straffes med bøde efter DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 3, medmindre højere straf er forskyldt efter lovgivningen.
Der er ikke i lovforslag L 176, 2021-22 foreslået et bødeniveau for en Sælgers overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 3. Hvis Sælgers forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til en Indberettende Platformsoperatør resulterer i en for lav skatteansættelse for Sælger, kan der efter Skattestyrelsens opfattelse blive tale om et direkte strafansvar for Sælger efter bl.a. SKL § 82 eller § 83, hvorefter der straffes med normalbøde, der udmåles i forhold til størrelsen af den unddragne skat.
Se også
Afsnit A.C.3.2.1.4.5.2 Sælgere - Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til en Indberettende Platformsoperatør Sælgere - Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til en Indberettende Platformsoperatør
Afsnit A.C.3.2.1.3.2 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SKL § 82 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SKL § 82
Afsnit A.C.3.2.1.3.3 Passivitet ved skatteansættelsen, SKL § 83 Passivitet ved skatteansættelsen, SKL § 83
Afsnit A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i straffesager om unddragelse af skatter og afgifter Beregning af normalbøde i straffesager om unddragelse af skatter og afgifter.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
