Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.C.3.3.3 Begæring om beskikkelse af en forsvarer

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan en forsvarer beskikkes.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvervet som beskikket forsvarer er personligt
  • Indsendelse af begæring om beskikkelse
  • Byrettens afgørelse om beskikkelse og mulighed for kæremål
  • Situationer, hvor Skattestyrelsen bør sikre beskikkelse af forsvarer
  • Når den sigtede selv har valgt en forsvarer.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Forsvareren beskikkes af retten. Se FORSVBIL § 2, stk. 1.

Begæring om forsvarerbeskikkelse kan fremsættes såvel af den sigtede som af Skattestyrelsen. Se FORSVBIL § 2, stk. 2, 1. punktum.

Begæringen om beskikkelse fremsendes i alle tilfælde til byretten af Skattestyrelsen. Se FORSVBIL § 2, stk. 2, 2. punktum og § 5 i BEK nr. 960 af 12. oktober 2005.

Retten træffer beslutning om forsvarerbeskikkelse efter en konkret vurdering af behovet i den enkelte sag.

Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor sigtede har bopæl (hjemting). Se FORSVBIL § 2, stk. 1, 1. punktum.

Hvis sigtede ikke har bopæl her i landet, sker beskikkelsen på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt, fx i den retskreds, hvor sigtede opholder sig, eller hvis sigtede ikke længere er til stede her i landet, hvor sigtede senest havde bopæl eller ophold.

Bemærk

Retten skal først anmodes om forsvarerbeskikkelse, hvis der foreligger en sigtelse af borgeren, og borgeren eller Skattestyrelsen har fremsat en begæring om beskikkelse.

Hvervet som beskikket forsvarer er personligt

Det følger af beskikkelsen, at hvervet er personligt. Dette kan udledes af FORSVBIL § 2, stk. 1. 2. punktum og retsplejelovens regler om beskikkelse af forsvarer.

Såfremt der til møde med Skattestyrelsens straffesagsenheder møder en anden end den beskikkede forsvarer, fx en advokatfuldmægtig, skal straffesagsenheden gøre den fremmødte opmærksom på, at beskikkelsen er personlig samt, at det er retten, der træffer afgørelse om betalingen af salær, herunder om der skal betales salær til den fremmødte. Se RPL § 733, 1, 3. pkt. Den fremmødte skal være indforstået med og acceptere risikoen for, at retten kan beslutte, at salæret ikke nødvendigvis betales af det offentlige. Se SKM2013.291.VLR, hvor Landsretten i den konkrete sag dog fandt, at der skulle betales salær til en advokatfuldmægtig.

Indsendelse af begæring om beskikkelse

Der er udarbejdet en blanket til brug for begæring om beskikkelse. Blanketten udfyldes af sagsbehandleren i straffesagen.

I de tilfælde, hvor begæring om beskikkelse er fremsat af den sigtede, vedlægges sigtedes anmodning.

Bemærk

I sager, hvor det er den sigtede, der har fremsat ønske om forsvarerbeskikkelse, skal Skattestyrelsen normalt kun afgive en udtalelse om beskikkelsesspørgsmålet, hvis retten anmoder om det.

Byrettens afgørelse om beskikkelse og mulighed for kæremål

Byrettens afgørelse om beskikkelse af forsvarer træffes ved beslutning. Hvis retten beslutter, at en forsvarer skal beskikkes, kan afgørelsen ikke indbringes for landsretten. Se FORSVBIL § 2, stk. 3, 1. punktum. 

Beslutninger, hvorefter byretten afviser at beskikke en forsvarer, kan derimod indbringes for landsretten.

Dette sker ved kære af byrettens afgørelse. Kærefristen er 14 dage fra rettens afgørelse. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til vedkommende byret.

Bemærk

Hvis sigtede har fremsat begæring om bistand af forsvarer, og beskikkelse afvises af retten, skal Skattestyrelsen hjælpe sigtede med at iværksætte kæremålet, hvis sigtede anmoder om det.

Situationer, hvor Skattestyrelsens straffesagsenheder bør sikre beskikkelse af en forsvarer

Grunden til, at skattemyndighederne har adgang til at begære en forsvarer beskikket for den sigtede, er, at myndighederne kan have en selvstændig interesse i, at sigtede bistås af en forsvarer.

Dette vil fx være tilfældet i sager, der efter deres karakter er egnede til administrativ afgørelse, men hvor sigtedes personlige forhold gør det vanskeligt at lade vedkommende vedtage et bødeforelæg på egen hånd.

I alle straffesager mod medarbejdere i Skatteforvaltningen, skal straffesagsenhederne sikre, at den sigtede - så vidt muligt - får beskikket en forsvarer. Der bør gennemføres et møde, hvor den sigtede afgiver forklaring samt udarbejdes en forklaringsrapport, fordi en strafferetlig afgørelse, hvor medarbejderen findes skyldig i en overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, typisk vil få den konsekvens, at medarbejderen bliver afskediget. Det er derfor vigtigt, at den pågældende får den bedst mulige uafhængige rådgivning.

Når begæringen om forsvarerbeskikkelse er fremsat af Skattestyrelsen, skal den sigtede have meddelelse herom. I disse tilfælde skal Skattestyrelsen underrette retten om sigtedes stillingtagen til spørgsmålet om beskikkelsen.

Når den sigtede selv har valgt en forsvarer

Sigtede kan bede om, at der beskikkes en bestemt forsvarer, som den sigtede ønsker. Sigtede kan også vælge at lade sig bistå af en forsvarer, som sigtede har valgt, men ikke anmoder om at få beskikket, hvilket typisk kaldes en valgt eller privatantaget forsvarer. En valgt forsvarer er ligestillet med den beskikkede forsvarer angående forsvarets rettigheder og pligter.

Bemærk

Beskikkelse medfører, at forsvareren er sikret betaling af sit honorar og udlæg fra det offentlige. En sigtet, der har bistand fra en valgt forsvarer, der ikke er blevet beskikket, hæfter selv for betalingen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2013.291.VLR

Advokat JM var beskikket forsvarer i en administrativ straffesag hos SKAT. Byretten fastsatte et salær til JM på 6.200 kr. med tillæg af moms. Byretten bemærkede, at der ikke var grundlag for bortfald eller reduktion af salæret som følge af, at en del af det udenretlige arbejde var udført af JM´s fuldmægtig. 

Landsretten udtalte, at det følger af beskikkelsen som forsvarer at hvervet er personligt. Landsretten lagde imidlertid til grund, at SKAT ikke under sagens behandling modsatte sig, at JM´s fuldmægtig på vegne af JM bistod klienten. Der var herefter ikke grundlag for, som påstået af SKAT, at træffe bestemmelse om, at SKAT ikke skulle betale salær til JM. 

Landsretten fandt endvidere ikke grundlag for at nedsætte salæret. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.