A.C.2.1.2.1.5.5 Ikke fritaget for pligt til at indgive oplysninger
En skattepligtig, som ikke modtager en årsopgørelse, jf. SKL (skattekontrolloven) § 8, stk. 1, eller en servicemeddelelse, jf. SKL (skattekontrolloven) § 8, stk. 2, er ikke af denne grund fritaget for at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL (skattekontrolloven) § 2. Se SKL (skattekontrolloven) § 9.
Efter SKL (skattekontrolloven) § 2 er udgangspunktet, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt har pligt til at opfylde sin oplysningspligt over for Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen vil kunne have betydning for det tilfælde, at der bliver rejst tvivl om, hvorvidt den skattepligtige har modtaget en årsopgørelse fra Skatteforvaltningen, og den skattepligtige burde have foretaget tilføjelser om skattepligtig indkomst m.v., som Skatteforvaltningen ikke kender til. Bestemmelsen vil betyde, at den skattepligtige i sådanne situationer ikke vil kunne unddrage sig et strafferetligt ansvar, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det samme gør sig gældende, hvis en skattepligtig ikke har modtaget en servicemeddelelse, og Skatteforvaltningen ikke har alle oplysninger til fastsættelse af en korrekt ansættelse. Oplysningerne indgives som hovedregel digitalt. Se afsnit A.C.2.1.2.1.4.1 - Indgivelse af oplysninger.1 - Digital indgivelse af oplysninger.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed