A.C.2.1.2.1.3.1.2 Visse personer, der alene er skattepligtige efter KSL § 2
Regel
Personer, der alene er skattepligtige efter
-
KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 3 - indkomst fra arbejdsudleje
-
KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 6 - indtægter fra udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer eller alene modtager indtægt ved salg til udstedende selskab
-
KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 8 - erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet, eller
- KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 2 - søindkomst
er som udgangspunkt ikke omfattet af oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 2.
Se SKL (skattekontrolloven) § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.
Personkredsen omfatter dermed begrænset skattepligtige personer, der alene har indtægter, hvor der er indeholdt en endelig skat, og der derfor som udgangspunkt ikke er behov for at stille krav om, at der skal indgives oplysninger til Skatteforvaltningen.
Bemærk
Der findes undtagelser hertil i SKL (skattekontrolloven) § 3, stk. 2. Se nærmere om undtagelserne under "Bemærk" i nedenstående afsnit.
Personer, der alene har indkomst fra arbejdsudleje
Personer, der alene vil være skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 3, er ikke omfattet af oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 2.
Se SKL (skattekontrolloven) § 3, stk. 1, nr. 2.
Det drejer sig om personer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, også kaldet arbejdsudleje. Efter arbejdsudlejereglerne skal den danske hvervgiver indeholde en endelig skat på 30 pct. af bruttoindkomsten efter KSL (kildeskatteloven) § 48 B plus arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget til den arbejdsudlejede person. Se nærmere om arbejdsudleje og beskatningen i afsnit C.F.3.1.4.1 Udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje) - gældende regler.
Bemærk
Den skattepligtige kan dog også vælge beskatning efter de almindelige regler om opgørelse af skatten af lønindkomst for begrænset skattepligtige personer efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1. Hvis den skattepligtige vælger beskatning efter de almindelige regler, vil den skattepligtige blive omfattet af oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 2. Se SKL (skattekontrolloven) § 3, stk. 2, 2. pkt.
Personer, der alene modtager indtægter fra udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer eller alene modtager indtægt ved salg til udstedende selskab
Personer, der alene vil være skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 6, er ikke omfattet af oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 2.
Se SKL (skattekontrolloven) § 3, stk. 1, nr. 2.
Det drejer sig med visse undtagelser om personer, som
a. erhverver udbytter omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1 og 2, eller
b. erhverver afståelsessummer omfattet af LL (ligningsloven) § 16 B.
Ad a - Personer, der alene modtager indtægter fra udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer
Efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som udgangspunkt medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.
Bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2, fastlægger, hvad der skal henregnes til udbytte. Se nærmere om det skattemæssige udbyttebegreb i afsnit C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb.
Ad b - Personer, der alene modtager indtægt ved salg til udstedende selskab.
Efter LL (ligningsloven) § 16 B gælder, at afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer (salg til det udstedende selskab), skal afståelsessummen også behandles som udbytte og medregnes i den pågældendes skattepligtige indkomst. Se nærmere om salg til det udstedende selskab i afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber.
Bemærk
Undtagelsen til oplysningspligten gælder dog ikke, hvis der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL (kildeskatteloven) § 65 i udbytterne omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1 og 2, eller i afståelsessummer omfattet af LL (ligningsloven) § 16 B. Det indebærer dermed også, at der er en oplysningspligt, når den begrænsede skattepligtige modtager maskeret udbytte eller udbytter, hvor den indeholdelsespligtige ikke har opfyldt sin indeholdelsespligt. Oplysningspligten gælder dog ikke, hvis udbyttet eller afståelsessummen er skattefrit for modtageren efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller § 16 B, stk. 5, og der derfor ikke skal indeholdes skat i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 5.
Personer, der alene erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet.
Personer, der alene vil være skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 8, er ikke omfattet af oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 2. Se SKL (skattekontrolloven) § 3, stk. 1, nr. 2.
Det drejer sig om personer, som erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet, og hvor royaltyskatten er en endelig skat på 22% efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 12. Se nærmere om definitionen på royalty og royaltyskat i afsnit C.F.3.1.9 Royalty.
Personer, der alene er skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 2, når de pågældende alene beskattes efter SØBL § 9, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Personer, der alene er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 2, når de pågældende alene beskattes efter SØBL § 9, stk. 1, er ikke omfattet af oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 2. Se SKL § 3, stk. 1, nr. 3.
Der er tale om begrænset skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et skib med hjemsted her i landet eller udfører arbejde i tilknytning hertil, og som beskattes med en endelig skat på 30 pct. af bruttoindkomsten. Se nærmere om beskatning af begrænset skattepligtige søfolk i afsnit C.A.3.4.6.6 Beskatning af begrænset skattepligtige søfolk.
Bemærk
Den skattepligtige kan dog efter SØBL § 9, stk. 2, også vælge beskatning efter de almindelige regler om opgørelse af skatten af lønindkomst for begrænset skattepligtige personer efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1. Hvis den skattepligtige vælger beskatning efter de almindelige regler, vil den skattepligtige blive omfattet af oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 2.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed