Indhold

Dette afsnit handler om skattekontrollovens formål samt den overordnede struktur i loven.

Afsnittet indeholder

• Skattekontrollovens baggrund (revision og opdeling af loven)
• Skattekontrollovens hovedpunkter og struktur (videreførelse af tidligere gældende ret)
• Ændret terminologi ift. den tidligere lov
• Sammenhæng med anden lovgivning og forvaltningsretten

Skattekontrollovens baggrund (revision og opdeling af loven)

En række grundlæggende bestemmelser i skattekontrolloven blev indført i 1946, og kontrollovsbestemmelserne er siden da blevet ændret talrige gange.

Den gældende lov trådte i kraft den 1. januar 2019 på baggrund af en revision af den hidtil gældende skattekontrollov. Det overordnede formål med at revidere skattekontrolloven var at sikre balancen mellem borgernes retssikkerhed og effektive, tidssvarende kontrolhjemler i en moderne, sammenhængende og gennemtænkt lov; også i lyset af, at digital kommunikation ikke fandtes eller ikke spillede den samme rolle, da den tidligere skattekontrollov blev til, som i nutidens samfund. Kommunikationen i Danmark er i stadig højere grad digital.

Den reviderede skattekontrollov skal således også understøtte, at borgere og virksomheders kommunikation med det offentlige så vidt muligt skal foregå digitalt. Digitalisering er derfor tænkt ind i moderniseringen af skattekontrolloven, idet hensigten er, at loven så vidt muligt skal være teknologineutral og fremtidssikret.

 Den tidligere skattekontrollov er blevet opdelt i:

• Skattekontrolloven (LBK nr. 12 af 8. januar 2024) (Oprindeligt lov nr. 1535 af 19. december 2017) 

• Skatteindberetningsloven (LBK nr. 15 af 8. januar 2024) (Oprindeligt lov nr. 1536 af 19. december 2017)

Dette er begrundet i, at det i forbindelse med revisionen og omskrivningen af den tidligere skattekontrollov blev vurderet, at bestemmelserne om tredjemands automatiske indberetningspligter med fordel kunne udskilles til en selvstændig lov om indberetningspligter. Hertil kommer:

• Følgelovgivning (Oprindeligt lov nr. 1555 af 19. december 2017)

Skattekontrollovens hovedpunkter og struktur (videreførelse af gældende ret)

Skattekontrolloven viderefører i vidt omfang tidligere gældende ret og gældende praksis er i en række tilfælde blevet lovfæstet.

Der er dog også sket ændringer i forhold til den tidligere gældende lov, ligesom en række bestemmelser er ophævet og således ikke videreført.

Den overordnede struktur og systematik i loven er således: 

Afsnit I

• Kapitel 1 angår den almindelige pligt til at give Skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst

• Kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 angår de særlige oplysningspligter, som påhviler visse skattepligtige at afgive i eller sammen med oplysningsskemaet, samt opbevaring af visse oplysninger.

Afsnit II

Reglerne om oplysningspligt efter anmodning, der fortsat vil stå i skattekontrolloven, er opdelt:

• Kapitel 5 angår den skattepligtiges egen oplysningspligt efter anmodning

• Kapitel 6 tredjemands oplysningspligt efter anmodning samt tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i finansielle virksomheder m.v.

• Kapitel 7 samler bestemmelser om udveksling af oplysninger, registre og udlevering af oplysninger til kreditvurdering

Afsnit III

• Kapital 8 indeholder regler om administrative retsfølger af manglende opfyldelse af en oplysningspligt

• Kapitel 9 og kapital 10 indeholder regler om straf og straffeproces.

Afsnit IV

• Kapital 11 indeholder regler om ikrafttræden m.v.

Alle bestemmelser om tredjemands automatiske indberetningspligter findes skatteindberetningsloven. Se afsnit A.B.1 Indberetningspligt.

►Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Skattekontrolloven trådte i kraft den 1. januar 2019. Samtidigt ophævedes skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer. Se SKL (skattekontrolloven) § 90, stk. 1 og 2.

Regler fastsat i medfør af den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Se SKL (skattekontrolloven) § 90, stk. 3.

Skattekontrollovens afsnit I og III med undtagelse af SKL (skattekontrolloven) § 72, stk. 2, SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 3, og SKL (skattekontrolloven) §§ 85-89 finder ikke anvendelse for indkomståret 2018 for juridiske personer, som skal selvangive for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018. I stedet finder den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse. Se SKL (skattekontrolloven) § 90, stk. 4.

Skattekontrollovens afsnit I og III med undtagelse af SKL (skattekontrolloven) § 72, stk. 2, SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 3, og SKL (skattekontrolloven) §§ 85-89 finder ikke anvendelse for indkomståret 2017 og tidligere indkomstår. For sådanne indkomstår finder den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse. Se SKL (skattekontrolloven) § 90, stk. 5.

Skattekontrolloven gælder ikke Færøerne og Grønland. Se SKL (skattekontrolloven) § 91.

Se Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.C.2.1.1.2 for en specificeret oversigt over overgangsbestemmelserne, deres betydning samt nye eller ændrede bekendtgørelser som følge af skattekontrolloven lov nr. 1535 af 19. december 2017.

◄

Ændret terminologi ift. den tidligere lov

Revisionen af skattekontrolloven førte til ændringer af terminologien i lovgivningen på en række punkter. ►Se Den juridiske vejledning 2024-1 for ændringerne.◄  

►◄

Sammenhæng med anden lovgivning og forvaltningsretten

Anvendelse af skattekontrollovens hjemler til tvangsindgreb og skattekontrollovens oplysningspligter er reguleret af en lovgivning, der er fælles for den offentlige forvaltnings myndighedsudøvelse. Det vil sige, at skattekontrolloven skal administreres i samspil med følgende regelsæt:

• Retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter)

• EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

• Bogføringsloven

• Databeskyttelsesforordningen

Det er endvidere fremhævet i forarbejderne til skattekontrolloven, at Skatteforvaltningen skal anvende de forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportionalitet ved brug af kontrolbeføjelserne. Se nærmere afsnit A.C.2.1.1.1 De forvaltningsretlige grundsætninger.