A.B.5.2 Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven
Indhold
Dette afsnit handler om skønsmæssige ansættelser efter opkrævningsloven.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betingelser
- Grundlaget for skønnet
- ►VIES oplysninger ◄
- Uregistreret virksomhed
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift eller A-skat mv. (tilsvaret), som virksomheden skal angive og betale, eller for fastsættelse af den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret eller afregningsperioden. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det samme gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og hvor størrelsen af det beløb, som virksomheden skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.
Med virksomhedens regnskaber forstås i denne sammenhæng også tilhørende materiale, fx i form af bogføring og underliggende bilag mv.
Skatteforvaltningen kan skønne over både tilsvaret og perioden, herunder både afgiftsperiodens længde, og til hvilken afgiftsperiode en post hører.
Bemærk
Opkrævningslovens § 5 er nyaffattet ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14. juni 2022. ►I forhold til den version af § 5, stk. 2, 2. pkt., der var gældende før nyaffattelsen, er der alene tale om, at negative tilsvar er blevet indføjet i ordlyden.◄
Der er med ændringen ikke tiltænkt nogen ændring i bestemmelsens materielle indhold. ►Der er tale om en præcisering af gældende praksis, hvilket også fremgår af forarbejderne. ◄
►◄
Bestemmelsen i § 5, stk. 2, 3. pkt. indebærer, at betalingsfristen i opkrævningslovens § 5, stk. 1, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, til svarende finder anvendelse for
- betaling af ►det for lidt betalte tilsvar, der er◄ skønsmæssigt fastsat
- ►kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse, der skønsmæssigt fastsættes◄
Se også afsnit A.B.5.1, Efterbetaling
Virkningstidspunkt
Nyaffattelsen af opkrævningslovens § 5 trådte i kraft henholdsvis den 15. juni 2022 og den 1 juli 2023, jf. § 19, stk. 6, i lov nr. 832 af 14. juni 2022, og § 2 i bekendtgørelse nr. 495 af 12. maj 2023.
►Se nærmere om ikrafttrædelsen i afsnit A.B.5.2, 2026-1.◄
►◄
For nærmere om opkrævning og renter af skyldige beløb i henhold til en skønsmæssig ansættelse henvises til afsnit A.B.5.1 Efterbetaling.
Betingelser
Det er en forudsætning for gennemførelse af en skønsmæssig ansættelse, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke er modtaget eller kan tilsidesættes.
Ved udarbejdelse af skønnet gælder som almindeligt princip, at skønnet skal gøres så virkelighedsnært som muligt, og at det udøvede skøn ikke må være åbenbart urimeligt og ikke må hvile på et forkert grundlag.
Omkostningssiden er en del af vurderingen af, om den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.
►◄
En skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, er en forvaltningsretlig afgørelse, som skal overholde de regler, der gælder herfor. Se afsnit A.A.7.4 Sagsbehandlingsreglerne, herunder afsnit A.A.7.4.5 Høring og A.A.7.4.7 Begrundelse.
Grundlaget for skønnet
Ved ansættelse efter skøn har Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end virksomheden selv. Der er som udgangspunkt heller ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, hverken fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed.
►I skønnet skal dog inddrages alle relevante forhold, herunder bl.a. ◄ tidligere års indberettede oplysninger, angivelser, skatteansættelser, oplysninger fra tredjemand, mv. ►Der skal dermed foretages en konkret vurdering ud fra tilgængelige oplysninger, som fx. bilag eller tilsvarende dokumentation. Se fx. SKM2011.209.HR, SKM2013.493.VLR, SKM2013.613.ØLR og SKM2013.230.BR.◄
Der er en række domme og afgørelser på området, der danner praksis for skønsmæssige ansættelser. Se oversigt over domme mv. nedenfor.
Skønsmæssig ansættelse af moms
Ved en skønsmæssig ansættelse af moms er det momstilsvaret, der skal ansættes, og der skal herved forstås både salgsmoms og købsmoms. Dette betyder, at der skal tages stilling til både salgsmoms og købsmoms, herunder om der skønnes at være afholdt momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens momspligtige aktivitet, som kan fradrages ved opgørelse af momstilsvaret.
►Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momslovens § 36 a, stk. 2 og momsbekendtgørelsens § 83. Hvis virksomheden ikke er i besiddelse af en faktura, er fradragsret betinget af, virksomheden fremlægger objektive beviser for, at varer og tjenesteydelser faktisk er blevet leveret til virksomheden af en anden afgiftspligtig person i forbindelse med virksomhedens egne momspligtige transaktioner, og at virksomheden faktisk har betalt moms af leveringen. Se EU-Domstolens dom i C-664/16, Vadan, og Landskatterettens afgørelser i SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR◄
►Der er ikke tale om, at Skatteforvaltningen kan afvise, at virksomheden har fradragsret alene, fordi der mangler dokumentation, men at virksomheden ikke kan udøve sin fradragsret uden dokumentation. Det er virksomheden, der skal godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Hvis den dokumentation, Skatteforvaltningen har anmodet om ikke fremlægges, må det konkret vurderes, om virksomheden kan opnå fradrag på grundlag af den dokumentation, der allerede forligger i sagen. Hvis der ikke kan foretages en skønsmæssig ansættelse af købsmoms, der er underbygget af objektive beviser, må denne ansættes til 0 kr.◄
►◄
I SKM2021.456.LSR ændrede Landsskatteretten et skønsmæssigt ansat fradrag for købsmoms til 0 kr., idet Landsskatteretten henviste til, at der i sagen ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn, da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for, at der var afholdt udgifter, der berettigede til momsfradrag. Landsskatteretten bemærkede desuden, at der ikke kan godkendes et momsfradrag ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning, og at opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., ikke anses for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag.
I SKM2025.138.BR udtalte byretten generelt om skønsmæssigt momsfradrag følgende: "Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skatteforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms." Byretten fastslår dermed også, at en virksomhed ikke har krav på at få et momsfradrag, der ikke er dokumenteret (anket).
Se også SKM2021.692.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at der ved skønsmæssig ansættelse af købsmoms i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal fremlægges anden dokumentation, hvoraf fremgår mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms.
►Landsskatteretten fandt, at de fremlagte bankkontoudtog, herunder posteringstekster, betalingsmodtagere og betalingernes interval, ikke i sig selv opfyldte dette krav til dokumentation og nægtede derfor fradrag for købsmoms.◄
Se også
- afsnit D.A.11.1.7, krav til dokumentation for indkøbet.
- afsnit A.B.3.3.3.2.2 Købsmoms Købsmoms
- afsnit D.A.11.1 Generelle betingelser for fradragsret om betingelserne for momsfradrag.
►◄
►VIES oplysninger◄
►VIES står for VAT Information Exchange System, der er EU's fælles kontrolsystem til udveksling af momsoplysninger. Systemet sikrer, at virksomheder kan validere samhandelspartneres momsnumre og overholde momsreglerne inden for EU.
VIES-oplysninger er et kontrolværktøj, der kan indgå som element i en skønsmæssig ansættelse. På baggrund af afgørelserne fra bl.a. Landsskatteretten må det antages, at VIES-oplysninger indgår som et væsentligt element ved skønsmæssige ansættelser af momstilsvar og herunder særligt erhvervelsesmoms. Men uanset, at VIES-oplysningerne umiddelbart tillægges en vis selvstændig betydning i nogle af afgørelserne, inddrager Landsskatteretten mange andre forhold, hvorfor det på baggrund af disse afgørelser kan lægges til grund, at VIES-oplysninger generelt ikke kan stå alene som grundlag for en skønsmæssig ansættelse, men at der skal foretages en konkret vurdering.
- I SKM2007.769.BR og SKM2011.801.ØLR har der været anden dokumentation (fakturaer og fragtdokumenter m.v.) til rådighed, der har understøttet VIES-oplysningerne.
- I SKM2011.801.ØLR anerkendte sagsøger nogle VIES-indberettede oplysninger under sagens behandling.
- I en anden sag (SKM2007.736.ØLR) lagde landsretten vægt på, at listeindberetningerne var foretaget af en tysk sælger, der i et stort sagskompleks var idømt straf for afgiftsunddragelser, og der ikke i øvrigt var påvist forbindelse mellem sagsøger og den tyske sælger. Listeindberetningerne kunne således ikke danne grundlag for momskravet.
- Byretten godkendte i SKM2013.531.BR købsmoms opgjort alene på baggrund af VIES-oplysninger.
- I SKM2022.601.LSR, havde SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse, hvor momstilsvaret, herunder erhvervelsesmoms og købsmoms, var fastsat på baggrund af bl.a. VIES-oplysninger. Her fandt LSR efter en konkret vurdering, at der for så vidt angik en specifik leverandør kunne godkendes korresponderende købsmoms alene på baggrund af listeindberetninger til VIES.
Da der kan forekomme fejlindberetninger, bør der altid foretages en konkret vurdering af, hvilken vægtning oplysningerne skal tillægges ud fra de samlede foreliggende omstændigheder i den enkelte sag.◄
Se også
Se også afsnit
- D.A.11.1.7 om krav til dokumentation for fradrag ved indkøb.
- A.C.2.1.4.4 om skønsmæssige ansættelser efter skattekontrolloven.
Uregistreret virksomhed
Efter opkrævningslovens § 1, stk. 1, gælder loven for opkrævning af skatter og afgifter hos virksomheder, der er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen. Opkrævningsloven finder således også anvendelse på uregistreret virksomhed.
I de tilfælde, hvor der drives uregistreret virksomhed, vil den pågældende virksomhed ikke opfylde sine forpligtelser til at angive og afregne skatter og afgifter.
Opkrævningslovens § 5, stk. 2, giver mulighed for, at Skatteforvaltningen kan fortage skønsmæssig ansættelse af den A-skat, AM-bidrag eller den afgift, som virksomheden skal angive og betale.
I tilfælde, hvor der er en formodning for, at der er drevet uregistreret virksomhed, kan Skatteforvaltningen anmode den pågældende virksomhed om at fremlægge regnskaber for de år, hvor der ifølge Skatteforvaltningens oplysninger kan været drevet uregistreret virksomhed. Vær i den forbindelse opmærksom på, at regler om pålæg af oplysningspligt ikke kan anvendes, hvis der er en konkret mistanke om strafbare forhold. Se afsnit A.C.1.6 Retten til ikke at inkriminere sig selv om retten til ikke at inkriminere sig selv
Hvis virksomheden indleverer regnskaber i overensstemmelse med skatte- og afgiftslovgivningens bestemmelser, og Skatteforvaltningen kan tiltræde regnskaberne, skal virksomhedens skat og afgift fastsættes i overensstemmelse hermed.
Viser det sig derimod, at størrelsen af virksomhedens skatter og afgifter ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, eller indleveres der slet ikke et regnskab, følger det af opkrævningsloven § 5, stk. 2, at Skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse.
Fastsættelse af afgiftsperioden og periodisering af afgiften
Ved uregistrerede virksomheder skal Skatteforvaltningen fastsætte relevante afgiftsperioder for hele det tidsrum, som Skatteforvaltningens afgørelse om opkrævning af afgifter omfatter.
►Som udgangspunkt registreres afgifter, herunder punktafgifter med en månedlig afregningsperiode, jf. opkrævningslovens § 2, og det vil derfor også være udgangspunktet for afgiftsperioden for en uregistreret virksomhed.◄
Særligt vedrørende moms
Som udgangspunkt momsregistreres en virksomhed med kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 47, stk. 6, og dette vil derfor også være udgangspunktet for afgiftsperioden for en uregistreret virksomhed. ►◄ Uanset, at det skønnes, at virksomheden har haft momspligtige leverancer under 5 mio. kr. årligt, kan afregningsperioden ikke fastsættes til halvårlig afregning efter princippet i momslovens § 57, stk. 4, allerede fordi en uregistreret virksomhed, ikke har opfyldt betingelsen om rettidig angivelse og indbetaling af moms efter momslovens § 57, stk. 6, og der derfor ikke kan ske forlængelse fra udgangspunktet om kvartalsvis afregning.
Selve periodiseringen foretages derefter ud fra den viden, som Skatteforvaltningen har om bl.a. virksomhedens størrelse og art. Når der er tale om uregistreret virksomhed, kan den viden, som Skatteforvaltningen har om virksomheden naturligvis være begrænset, og der foreligger typisk ikke megen dokumentation til brug for en skønnet periodisering af kravene. Dette afskærer dog ikke Skatteforvaltningen fra at foretage et sådant skøn. Det ligger i sagens natur, at jo mindre materiale, der er tilgængeligt for at foretage skønnet, jo friere er Skatteforvaltningens skøn i forhold til at foretage periodisering af kravene. Hvis oplysningerne om virksomheden er sparsomme, kan man bl.a. lægge vægt på:
- Hvor mange ansatte virksomheden har haft i perioden
- Hvor stor omsætningen har været i perioden
- Hvor stor omsætningen har været for sammenlignelige virksomheder i perioden og
- Om virksomheden opererer i en branche, hvor omsætningen er svingende (sæsonarbejde).
Hvis virksomheden opererer i en branche, hvor alle aktiviteter typisk foregår i en bestemt periode af året (fx i vintersæsonen, hvor der sælges juletræer eller i sommersæsonen, hvor der typisk drives forlystelsesparker), skal krav på moms, A-skat og AM-bidrag normalt henføres til den periode, hvor virksomhedens aktivitet foregår. Omvendt vil virksomheder i andre brancher normalt have en stabil indtjening i løbet af året (fx frisører eller pizzarier), og det vil derfor være naturligt at periodisere krav mod disse typer (uregistrerede) virksomheder over hele året.
Eksempel:
Skatteforvaltningen konstaterer, at virksomhed A har drevet uregistreret virksomhed i 21 måneder.
Skatteforvaltningen skønner, at virksomhedens momspligtige omsætning i en 12-måneders periode har været 6 mio. kr. Med udgangspunkt i momslovens § 47, stk. 6, fastsættes afgiftsperioden for den uregistrerede virksomhed herefter til kvartalet.
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at virksomheden skal betale 3 mio. kr. i moms for perioden på 21 måneder. Skatteforvaltningen skønner at virksomheden har haft en stabil indtjening i løbet af perioden uden udsving. Skatteforvaltningen fordeler herefter momskravet ud på de 7 afgiftsperioder.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
►For praksis før indkomståret 2000 henvises til A.B.5.2.2026.1.◄
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2011.209.HR SKM2011.210.HR | ►3 brødre drev en række pizzeriaer. Politi og SKAT foretog ransagning i pizzeriaerne og på indehavernes bopæle, hvor der blev beslaglagt forskelligt regnskabsmateriale. På grundlag af dette regnskabsmateriale traf SKAT afgørelse om forhøjelse af brødrenes skattepligtige indkomst og momstilsvar for 1991 - 1995. Højesteret anførte, at brødrene ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. Højesteret bemærkede, at SKAT, uanset de forhøjelser af omsætningen, som var foretaget på grundlag af det fundne regnskabsmateriale, havde været berettiget til ved indkomstopgørelsen at tage udgangspunkt i de bogførte udgifter til varekøb. Det var også berettiget, at SKAT alene havde anerkendt udgifter til sort løn i det omfang, de pågældende medarbejdere havde kunnet identificeres.◄ | Tidligere instans: SKM2009.159.ØLR |
| SKM2007.32.HR | ►Privatforbrug for en tatovør blev fastsat bl.a. med henvisning til en række dyre effekter på hendes bopæl. Bortset fra et spisebord med stole købt af hendes kæreste hos en hæler, kunne privatforbrugsberegningen godkendes og momstilsvar og A-skat kunne fastsættes med udgangspunkt heri.◄ | Tidligere instans: SKM2005.316.ØLR. |
| SKM2005.368.HR | ►Myndighederne havde været berettiget til at ansætte et pizzerias ansættelse skønsmæssigt, da der enten ikke forelå noget regnskabsmateriale eller forelå et ufuldstændigt regnskabsmateriale for de omhandlede år. Der blev bl.a. også lagt vægt på, at der var blevet foretaget et stort antal nulopslag, som der ikke kunne gives en troværdig forklaring på, ligesom det var utroværdigt, at der aldrig forelå kassedifferencer.◄ | Tidligere instans SKM2003.407.ØLR |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2024.589.VLR | Skattestyrelsen havde tilsidesat appellantens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar. Sagen angik, om appellanten havde godtgjort, at der var grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 for tab som følge af tyveri af diesel samt grundlag for at nedsætte selskabets momstilsvar for andet halvår 2015. Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, og der var derfor ikke grundlag for at ændre skønnet. | Tidligere instans SKM2023.144.BR |
| ►SKM2024.418.VLR◄ | ►Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra skattefri midler, herunder påståede spilgevinster. Landsretten fandt også, at skatteyderen drev selvstændig erhvervsvirksomhed med bilsalg i perioden, og at der ikke var grundlag for at anse salgene for foretaget i spekulationsøjemed. Endelig var der ikke heller ikke grundlag for at tilkende skatteyderen fradrag for påståede udgifter til indkøb af biler. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af skatteyderens personlige indkomst og momstilsvar, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom◄ | ►Tidligere instans SKM2023.45.BR◄ |
| SKM2024.127.VLR | En skatteyder havde i indkomstårene 2014 og 2015 fået indsat en række kontante beløb på sine konti. I 2014 drev skatteyderen frisørvirksomhed, men af regnskabet for virksomheden fremgik ikke nogen indtægter til trods for, at der af flere omgange var indsat kontante beløb på virksomhedskontoen. Der var derudover også blevet indsat kontante beløb på sagsøgerens private konti i 2014 og 2015. Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at det var hendes daværende ægtefælle, som havde indsat beløbene på kontiene, og at indsætningerne stammede fra ægtefællens skattefrie gevinster ved spil i 2014 og 2015. Landsretten stadfæstede byrettens dom om, at skattemyndighedernes forhøjelse ikke skal tilsidesættes, idet det på trods af bl.a. fremlagte spilkvitteringer og afgivne forklaringer ikke var godtgjort, at de konkrete indsætninger stammede fra spilgevinster. Landsretten fandt desuden, at skatteyderen ikke var berettiget til et skønsmæssigt fradrag for påståede udgifter i hendes virksomhed i 2014, idet hun ikke havde ført et sikkert bevis for udgifterne. | Tidligere instans SKM2022.486.BR. |
| SKM2023.633.ØLR | Sagen angik bl.a., om appellanten havde godtgjort, at han var berettiget til en række tabsfradrag, og at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af hans personligt drevne virksomheds skattepligtige indkomst og momstilsvar i årene 2010-2012 af den grund skulle tilsidesættes som følge af, at skønnet var baseret på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Landsretten fandt i lighed med byretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at han var berettiget til tabsfradrag, eller at SKATs skønsmæssige ansættelser skulle tilsidesættes. | Tidligere instans SKM2020.36.BR. |
| SKM2023.213.ØLR | Byretten lagde til grund, at sagsøgeren har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejde. Skattemyndighederne kunne derfor foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten for at opgøre A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og udtalte, at de for landsretten afgivne forklaringer ikke kunne føre til et andet resultat. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom. | Tidligere instans SKM2021.394.BR |
| SKM2021.128.ØLR | Straffesag vedrørende lang række forhold med svig af særlig grov karakter vedrørende moms, emballageafgift, øl- og vinafgift og kildeskat. | Østre Landsret stadfæstede byrettens dom (ej offentliggjort) |
| SKM2019.576.VLR | Forsamlingshus, kogekone og serveringspersonale. Landsretten fandt, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hun som følge heraf var momsregistreret. Retten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af personlig indkomst og momstilsvar som åbenbar urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. | Tidligere instans SKM2018.390.BR. |
| SKM2016.19.VLR | Bekæmpelsesmiddel- og kvælstofafgift. Direktøren for et selskab havde ved falske fakturaer søgt at sløre handel med afgiftspligtige produkter. VLR lagde vægt på, at handlerne lå inden for direktørens fuldmagt, at handlerene var gennemført for selskabets regning. Det forhold at direktøren uretmæssigt havde skjult dispositionerne kunne ikke føre til, at handlerne var ugyldige eller at afgiften heraf skulle bortfalde. | Tidligere instans SKM2014.662.BR. |
| SKM2015.643.VLR | Køreskolevirksomhed i selskabs- og enkeltmandsform. Udeholdt omsætning. Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom i selskabets sag og også i skatteyderens sag med den ændring, at ansættelsen af personlig indkomst og afledt moms hjemvistes til fornyet behandling. | Tidligere instans: SKM2014.558.BR |
| SKM2015.511.VLR | Entreprenørvirksomhed. Byretten havde fundet, at sagsøger var momspligtig for en række salgsfaktura, selvom fakturaerne var udstedt i en række selskabers navne. Fakturaerne var påført enten skatteyderens eller dennes ægtefælles kontonummer. Sagsøger havde ikke bevist eller sandsynliggjort, at de personlige bankkonti havde tjent som "transitkonti" for selskaberne. | Tidligere instans SKM2014.269.BR. |
| SKM2014.521.ØLR | Skønsmæssige forhøjelser af skat og moms. Forhøjelserne var foretaget på baggrund af et større antal afrundede kontante beløb, indsat på virksomhedens konto. Indsætningerne svarede til de foretagne forhøjelser. | Tidligere instans SKM2013.431.BR. |
| SKM2014.260.ØLR | Drift af uregistreret virksomhed efter konkurs - skat og moms. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. | Tidligere instans SKM2013.396.BR |
| SKM2014.202.ØLR | Bilforretning - moms. Lav bruttoavance. Byrettens dom stadfæstet. | Tidligere instans SKM2013.301.BR. |
| SKM2013.782.ØLR | SKATs skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens moms- og afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, kunne ikke tilsidesættes. Skatteyderen havde bl.a. ikke godtgjort, at han havde betalt købsmoms, hvorfor der ikke kunne ske fradrag herfor i momskravet. | Tidligere instans SKM2013.87.BR. |
| SKM2013.775.ØLR | Restaurant - skat og moms Udeholdt omsætning, skyggeregnskab. | Tidligere instans SKM2013.196.BR. |
| SKM2013.613.ØLR | Ved indkomstansættelsen var indrømmet et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 25 pct. Da der ikke var fremlagt dokumentation, der kunne bestyrke forklaring om, at driftsomkostningerne havde været højere, fandt byretten ikke, at der var løftet bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt | Tidligere instans: SKM2012.458.BR. |
| SKM2013.556.ØLR | Kiosk - moms Negativt privatforbrug, kontante indsættelser på bankkonti, udeholdt omsætning. | Tidligere instans SKM2013.79.BR |
| SKM2013.493.VLR | Skrotvirksomhed. Virksomhed fik ikke medhold i at ansættelsen var ugyldig, fordi der ikke var foretaget skøn over udgifter. | Tidligere instans SKM2012.743.BR. |
| SKM2012.465.VLR | Akupunktørklinik. Skøn udøvet på grundlag af privatforbrugsberegning. | Tidligere instans SKM2011.520.BR |
| SKM2011.801.ØLR | Handel med udlandet. Moms. Manglende dokumentation for eksport. | Tidligere instans SKM2011.309.BR. |
| SKM2011.459.ØLR | Udeholdt omsætning stadfæstelse - moms. Manglende kasseafstemninger. | Tidligere instans SKM2008.804.BR. |
| SKM2007.951.ØLR | Pizzeria - ansættelse stadfæstet - moms Skøn udøvet på grundlag af bruttoavanceberegning. | |
| SKM2007.736.ØLR | Kiosk - pizzeria Ansættelse tilsidesat. Varekøb i udlandet kunne ikke henføres til virksomheden, da udenlandsk sælger havde misbrugt virksomhedens momsnummer. | |
| SKM2004.5.VLR | Restaurant - stadfæstelse - moms Opgjort på grundlag af vareforbrug. Ejerens privatforbrug var uden relevans. | |
| SKM2003.208.ØLR | Kiosk - ansættelse stadfæstet - moms Udeholdt omsætning - pengeoverførsler, Pakistan, lån. | |
| SKM2003.191.VLR | Pizzeria - ansættelse stadfæstet - moms Opgjort på grundlag af vareforbrug. | |
| SKM2001.345.ØLR | Renovations- og jordbrugsvirksomhed, cafeteria - moms Drift af virksomhed i en andens navn. Proforma ejerskab. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2025.706.BR | Retten fandt, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde forhøjet skatteyderens A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at en lang række fremlagte fakturaer relaterede sig til ydelser fra selvstændige underleverandører, og at skatteyderen derfor måtte have haft uregistrerede ansatte. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige forhøjelser af skyldig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og retten udtalte herom, at det forhold, at de bagvedliggende tredjemænd angiveligt skulle opkræve honorar for at udstede fakturaer, ikke kunne føre til, at skønnene skulle tilsidesættes. Skatteministeriet blev derfor frifundet. | |
| SKM2025.682.BR | Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte en skønsmæssig opgørelse af emballageafgift af fire leverancer af plastikposer. Afgiften blev skønsmæssigt fastsat på baggrund af en kontroloptælling af indholdet af den ene leverance, oplysninger om vægtangivelser og varekoder for leverancerne i Toldstyrelsens importsystem, fakturaerne for tre af leverancerne samt en pakkeliste for den kontrollerede leverance. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse af emballageafgift. Retten fandt derudover, at skattemyndighederne ikke havde tilsidesat begrundelsespligten eller officialprincippet, og at der derfor ikke var grundlag for at hjemvise sagen. | Sagen er indbragt for Østre Landsret |
| SKM2025.304.BR | Sagen angik en skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar på baggrund af selskabets udeholdte omsætning. Selskabet havde gjort gældende, at dets eneanpartshaver var rette momssubjekt, idet eneanpartshaveren ved en tidligere landsretsafgørelse blev beskattet af den udeholdte omsætning. Retten fandt, at samtlige relevante indsætninger vedrørte selskabets aktiviteter. Selskabet havde ikke godtgjort, at selskabet ikke var rette momssubjekt, og at der som følge heraf skulle være grundlag for at nedsætte momsforhøjelsen eller at anse afgørelsen for ugyldig. Selskabet havde derudover ikke godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbar urimelig. | |
| SKM2025.285.BR | Sagen angik, om sagsøgeren var ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag for en række betalinger til 12 hævdede underleverandører. Retten lagde til grund, at sagsøgerens ansatte havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt. | |
| SKM2025.203.BR | Sagens tvistepunkt var, om sagsøgeren havde anvendt underleverandører eller egne ansatte til at levere arbejdsydelser til sine kunder. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet havde anvendt underleverandører. Retten lagde til grund, at arbejdet i stedet var udført af sagsøgerens egne ansatte, og at selskabet havde haft lønudbetalinger, som der ikke var indeholdt A-skatter og AM-bidrag af. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde nægtet sagsøgeren et momsmæssigt fradrag for indkøb af underleverandørydelser, og sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde opgjort. | Dommen er indbragt for Østre Landsret |
| SKM2025.138.BR | Sagen angik bl.a., om sagsøgernes fælles interessentskab havde benyttet to Y1-land virksomheder som underleverandører til at udføre det arbejde, interessentskabet havde leveret til sine kunder. Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at de fremlagte fakturaer, der fremstod som udstedt af de Y1-land virksomheder, dækkede over reelle leverancer af arbejdsydelser fra virksomhederne, hvorfor interessentskabet ikke havde fradragsret efter momslovens § 37 for købsmomsen anført på fakturaerne. Retten fandt på samme baggrund, at det måtte lægges til grund, at interessentskabets arbejde for dets kunder ikke var udført af de hævdede underleverandører og derfor måtte være blevet udført af selskabets egne ansatte, hvis lønninger der ikke var indeholdt A-skat og AM-bidrag af. Retten fandt, at interessentskabet var ansvarligt for betaling af den ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens § 69. Retten fandt desuden, at interessentskabet ikke havde ret til et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms, som SKAT havde indrømmet, men som Landsskatteretten havde nægtet. Retten henviste herved til, at der ikke var fremlagt objektive beviser for, at interessentskabet havde afholdt udgifter til momsbelagte indkøb af varer eller ydelser til brug for virksomhedens drift, ud over de udgifter der allerede var blevet indrømmet fradrag for. | Dommen er indbragt for Østre Landsret. |
| SKM2025.110.BR | Sagens tvistepunkt var, om sagsøgeren havde anvendt underleverandører eller egne ansatte til at levere arbejdsydelser til sine kunder. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet havde anvendt underleverandører. Retten lagde til grund, at arbejdet i stedet var udført af sagsøgerens egne ansatte, og at selskabet havde haft lønudbetalinger, som der ikke var indeholdt A-skatter og AM-bidrag af. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde nægtet sagsøgeren et momsmæssigt fradrag for indkøb af underleverandørydelser, og sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde opgjort. | Dommen er indbragt for Landsretten |
| SKM2025.77.BR | Sagen angik, om sagsøgeren var ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende betalinger til to hævdede underleverandører. Retten lagde til grund, at sagsøgerens ansatte havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag bidrag skønsmæssigt. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet, som var foretaget på baggrund af bruttobeløbene (inkl. moms) på fakturaerne fra de hævdede underleverandører. | Dommen er indbragt for Østre Landsret. |
| SKM2024.625.BR | Sagens tvistepunkt var, om sagsøgeren havde anvendt underleverandører eller egne ansatte til at levere arbejdsydelser til sine kunder. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet havde anvendt underleverandører. Retten lagde til grund, at arbejdet i stedet var udført af sagsøgerens egne ansatte, og at selskabet havde haft lønudbetalinger, som der ikke var indeholdt A-skatter og AM-bidrag af. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde opgjort. Da sagsøgeren havde afholdt yderligere lønudgifter end selvangivet, fandt retten endvidere grundlag for at forhøje sagsøgerens lønsumsafgiftstilsvar. | Dommen er indbragt for Østre Landsret. |
| SKM2024.580.BR | Retten fandt, at der havde været grundlag for en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomster og momstilsvar i 2012-2014, da sagsøgeren havde haft et negativt privatforbrug. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat, idet den af sagsøgeren afgivne forklaring og de fremlagte erklæringer ikke var bestyrkede ved objektive kendsgerninger. Henset til indsætningernes hyppighed og omfang sammenholdt med sagsøgerens øvrige indkomst lagde retten til grund, at sagsøgeren drev uregistreret virksomhed i 2012 og 2013. | |
| SKM2024.570.BR | Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte regnskabet i enkeltmandsvirksomheden og ansætte indkomsten henholdsvis fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt. Videre fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser var tilsidesættelige. | |
| SKM2024.482.BR | Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke var rette indkomstmodtager i forhold til de omtvistede beløb. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag, ligesom han ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde afholdt fradragsberettigede udgifter i forbindelse med virksomhedens drift. | Dommen er indbragt for Østre Landsret |
| SKM2024.464.BR | Retten fandt efter en samlet vurdering, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgerne og underleverandørerne, hvorfor sagsøgers bevisbyrde for, at der var realitet bag de fremlagte fakturaer, var skærpet. Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af de påståede underleverandører. Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt. | Dommen er indbragt for Østre Landsret |
| SKM2024.459.BR | Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over chokolade- og sukkervareafgift samt moms var foretaget på et forkert grundlag, eller at det førte til et åbenbart urimeligt resultat. | Dommen er indbragt for Østre Landsret |
| SKM2024.95.BR | Retten fandt, at der på baggrund af bevisførelsen var en formodning for, at de omtvistede fakturaer var fiktive, ligesom retten fandt, at H1 ikke havde godtgjort, at arbejdet hos H1’s kunder var udført af de otte virksomheder, som fakturaerne vedrørte. Henset hertil lagde retten til grund, at H1 havde foretaget ikke-angivne lønudbetalinger til ansatte, som H1 havde været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af. Da H1 ikke havde angivet A-indkomst for ansatte til skattemyndighederne, og da størrelsen heraf ikke kunne opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, havde skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten for H1’s ansatte med henblik på at opgøre den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som H1 skulle have indeholdt. H1 havde desuden ikke har godtgjort, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. | Dommen er indbragt for Østre Landsret |
| SKM2023.634.BR | Retten lagde til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejde og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt. | |
| SKM2023.630.BR | Retten fandt, at sagsøgeren skulle beskattes af overskud af uregistreret virksomhed. Retten anførte desuden vedrørende sagens momsspørgsmål, at retten var enig i det hjemmelsgrundlag, som Landsskatteretten havde afgjort momsspørgsmålet på i sin kendelse. Af de grunde, som Landsskatteretten havde anført, tiltrådte retten påligningen af momstilsvar. Landsskatteretten havde forhøjet momstilsvaret, da betingelserne for at indrømme et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke var opfyldt. | Dommen er indbragt for Vestre Landsret. |
| SKM2023.359.BR | Sagen angik bl.a., om der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skatte- og momsansættelser og skattemyndighedernes opkrævning af yderligere A-skat og AM-bidrag. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde ført et tilstrækkeligt bevis for, at Skattestyrelsens skøn var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, og at der derfor ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst og momstilsvar. Retten fandt endvidere ikke, at Skattestyrelsens skøn vedrørende yderligere lønninger var udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. | |
| SKM2023.354.BR | Sagen vedrørte bl.a. en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og afgiftstilsvar. Skattestyrelsen havde tilsidesat regnskabsgrundlaget og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabets omsætning på baggrund af indsætninger på en række konti, som for størstedelens vedkommende ikke tilhørte selskabet, samt på baggrund af en beregnet negativ kassebeholdning. | Dommen er indbragt for Østre Landsret |
| SKM2022.563.BR | Sagen angik, om et selskab hæftede for betaling af yderligere registreringsafgift af otte biler, jf. registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1. ►◄ Retten fandt, at leasingforholdet mellem den autoriserede forhandler og "leasingtagerne" reelt var maskerede salgsaftaler. Bilerne kunne derfor ikke have været afgiftsberigtiget til "mindstebeskatningsprisen". Den yderligere opkrævede registreringsafgift var opgjort skønsmæssigt efter OPKL § 5, stk. 2. Retten fandt desuden, at der ved beregning af registreringsafgiftskravet skulle tages udgangspunkt i listepriser anmeldt af importøren, da disse priser måtte antages at give det mest retvisende billede af bilernes nyvognspriser umiddelbart før eller på tidspunktet for bilernes 1. indregistrering. Retten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over afgiftsgrundlaget. | Tidligere instans SKM2020.468.LSR |
| SKM2021.440.BR | Byretten fandt det ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar og tilsvar af chokolade- og sukkerafgift. | Dommen er indbragt for Østre Landsret |
| SKM2021.371.BR | Byretten fandt, at Skattemyndighederne kunne ansætte virksomhedens tilsvar for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skønsmæssigt, da den indeholdelsespligtige løn ikke kunne opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse hvilede på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimelig. | ►Sagen blev anket til Østre Landsret, hvor den er afvist.◄ |
| SKM2020.149.BR | Sagen angik, om en skatteyder var skatte-og momspligtig af indsætninger på hans bankkonti for indkomstårene 2009 og 2010. Skatteyderen gjorde gældende, at han havde udlånt sin bankkonto til sin far, og at virksomhedsomsætningen derfor ikke tilkom ham. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at de skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på skatteyderens bankkonti ikke tilkom ham som skattepligtig indkomst. Da skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne bestyrke hans forklaring om, at han havde haft yderligere driftsomkostningerne end skønnet af skattemyndighederne, fandt retten endvidere ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag. Under de givne omstændigheder fandt retten, at betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. | Sagen angår også ansættelse af indkomst - dommen er derfor omtalt i afsnit A.C.2.1.4.4.1. |
| SKM2018.405.BR | Restaurant. Reel omsætning oversteg bogført omsætning. Retten fandt, at Skatteforvaltningens skøn var udarbejdet på baggrund af en omhyggelig gennemgang, ligesom der var udvist fornøden forsigtighed. Omsætningen var henset til sagsøgers virksomhed inden for normen for branchen. | |
| SKM2018.394.BR | Restaurant og take away. Skatteforvaltningens ansættelse var baseret på dankorttransaktioner sammenholdt med personalets registrering af kontantsalg. Skatteyder kunne ikke dokumentere at den anvendte bruttoavance var for høj eller at den opgjorte omsætning var urealistisk høj. | |
| SKM2016.92.BR | Slik købt i udlandet. BR fastslog at regnskabsgrundlaget var mangelfuldt og SKAT derfor var berettiget til at foretage skønsmæssig ansættelse. Forklaring om at slikket var købt i DK blev anset for utroværdig. | |
| SKM2015.596.BR | Rengøringsvirksomhed. Indsætninger på bankkonto ansås at hidrøre fra momspligtig rengøringsvirksomhed, som vedkommende var involveret i og derfor skulle svare moms af. | |
| SKM2015.350.BR | Retten lagde til grund, at sagsøger havde ansvaret for at bogføringen var mangelfuld og ikke havde dokumenteret, at indsættelser på sagsøgers konto ikke hidrørte fra momspligtige leverancer. | |
| SKM2015.38.BR | Ikke indsendt regnskab. Ansættelse baseret på indsætninger på bankkonto. Skatteyderen havde under sagens forberedelse fremlagt materiale, der efter sagsøgers opfattelse skulle danne grundlag, samt henvist til at der ikke var udarbejdet privatforbrugsopgørelser. Heri fik skatteyder ikke medhold. | Sagen vedrører også indkomstansættelsen - se afsnit A.C.2.1.4.4.2.4 |
| SKM2014.849.BR | Skønsmæssig fastsættelse af momstilsvar var ikke foretaget på forkert grundlag eller sket ved et skøn med et åbenbart urimeligt resultat til følge. Sagen vedrørte forskellige beløb der var indsat på en bankkonto. | |
| SKM2014.581.BR | Rengøringsvirksomhed. A-skat, AM-bidrag og moms. Udokumenteret at sagsøger skulle have haft underleverandører, hvorfor det var lagt til grund, at der havde været ansatte, hvor der ikke var indeholdt A-skat mv. Retten fandt heller ingen holdepunkter for at antage, der var fejl i SKATs opgørelse af moms. | Sagen anket til Østre Landsret, men anken er efterfølgende hævet. |
| SKM2014.533.BR | Handel med motorcykelreservedele - moms og skat. Sagen angik spørgsmål om erhvervsmæssig virksomhed og grundlaget for skøn. Skøn var hovedsagelig baseret på konstaterede indsættelser på skatteyderens konto. Skønnet var dog foretaget på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag. Retten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling. | |
| SKM2014.448.BR | Brugtmoms, afregningsbilag. Handel med designmøbler mv. Mangelfuldt regnskab, der var tilsidesætteligt. Manglende afregningsbilag. Forklaring om at afregningsbilag fra stjålet kunne ikke føre til andet resultat. Landsskatterettens afgørelse stadfæstet. | |
| SKM2014.402.BR | Indførsel af øl og mineralvand Landsskatterettens afgørelse stadfæstet. | Sagen er anket til Østre Landsret og efterfølgende hævet. |
| SKM2013.230.BR | Ægtefællers ikke selvangivne indkomst ved salg af paller var skønsmæssig ansat. Landsskatteretten skønnede, at parret havde haft udgifter til køb af paller svarende til 25 pct. af indtægterne. Ved sagen behandling for byretten blev der afgivet fire skønserklæringer om priser ved køb af paller. Byretten fandt det ikke godtgjort, at Landsskatterettens skøn var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. | Sagen er anket til Østre Landsret og efterfølgende hævet. |
| Landsskatteretten og momsnævnet - Kendelser og afgørelser | ||
| SKM2023.504.LSR | Sagen angik, om klageren var en afgiftspligtig person i henhold til ML § 3 for aktiviteter med køb og salg af skins (digitale udsmykningsgenstande til brug for et computerspil). Landsskatteretten fandt, at klagerens salg af skins i den omhandlede afgiftsperiode havde et sådant omfang, at klageren drev selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til ML § 3. Landsskatteretten fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af klagerens momstilsvar. | Sagen er indbragt for byretten |
| SKM2023.270.LSR | Et selskab havde udbetalt løn til et antal ansatte uden at indberette de indeholdte A-skatter og AM-bidrag, efter at selskabet var nægtet registrering for A-skat og AM-bidrag, hvorfor Landsskatteretten fandt, at det var berettiget, at Skattestyrelsen havde opgjort selskabets tilsvar af A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt. Landsskatteretten anførte desuden, at det foretagne skøn var sket på baggrund af objektivt konstaterbare forhold, og det skønsmæssigt fastsatte beløb ikke oversteg, hvad der kunne henføres til faktiske foretagne overførsler og lønindberetninger. Landsskatteretten fandt herefter, at skønnet var foretaget på et sagligt grundlag, og da der ikke var fremkommet oplysninger, der var egnede til at underbygge et andet skøn som mere retvisende, fandt Landsskatteretten, at det af Skattestyrelsen foretagne skøn kunne lægges til grund. | |
| SKM2023.239.LSR | Sagen angik import af 11 forskellige vitamin- og kosttilskudsprodukter, der fremstod som vingummier i forskellige former. Landsskatteretten fandt, at varerne skulle anses som sukkervarer, der var omfattet af chokoladeafgiftslovens afgiftspligtige vareområde. Landsskatteretten fandt desuden, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde ændret klagerens afgiftstilsvar, jf. OPKL § 5, idet klageren ikke havde været registreret efter chokoladeafgiftsloven, til trods for at klageren ubestridt i perioden havde købt og solgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, og idet klageren ikke havde ført behørigt regnskab i overensstemmelse med chokoladeafgiftslovens regler. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret blev dog hjemvist til fornyet behandling, da dette ikke var tilstrækkelig begrundet. | |
| SKM2023.221.LSR | Sagen angik en erhvervsskole, hvor der i forbindelse med driften blev fremstillet varer, der var afgiftspligtige i medfør af chokoladeafgiftsloven. Landsskatteretten fandt, at der var tale om erhvervsmæssig fremstilling, idet klageren havde solgt de afgiftspligtige varer, og da varerne ved salget havde tilført klageren yderligere økonomiske midler. Landsskatteretten fandt desuden, at idet klageren i forbindelse med sin drift hverken havde været registeret som oplagshaver eller varemodtager efter chokoladeafgiftsloven, til trods for at klageren ubestridt i perioden havde købt og solgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, og idet klageren ikke havde ført behørigt regnskab i overensstemmelse med chokoladeafgiftslovens regler, var det med rette, at Skattestyrelsen havde ændret klagerens afgiftstilsvar. Landsskatteretten tiltrådte det af Skattestyrelsen foretagne skøn. | |
| SKM2022.601.LSR | Sagen angik dokumentationskravene til en forhøjelse af salgsmomsen i form af EU-erhvervelsesmoms vedrørende indkøb af varer i Sverige og det korresponderende fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen havde fastsat både salgs- og købsmomsen skønsmæssigt på baggrund af oplysninger fra listeindberetninger (VIES). Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at der kunne godkendes fradrag for købsmomsen, der var skønsmæssigt ansat på baggrund af oplysninger fra listeindberetninger (VIES). | |
| SKM2021.692.LSR | Landskatteretten udtalte, at der ved skønsmæssig ansættelse af købsmoms i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal fremlægges anden dokumentation, hvoraf fremgår mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms. Landsskatteretten fandt ikke, at de fremlagte bankkontoudtog var dokumentation for, at virksomheden havde afholdt udgifter, som var pålagt moms af en anden afgiftspligtig person, og som var anvendt i virksomhedens momspligtige aktivitet. | |
| SKM2021.456.LSR | Landsskatteretten nedsatte det skønsmæssigt ansatte fradrag for købsmoms til 0 kr. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at det følger af EU-retten, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf. Retten bemærkede, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning, og OPKL § 5, stk. 2, 1. pkt., er ikke et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. | |
| SKM2017.607.LSR | Autoreparation. Momstilsvar forhøjet skønsmæssigt som følge af regnskabstilsidesættelse og lavt eller negativt privatforbrug. Da forhøjelsen var foretaget ekskl. moms, var der ikke grundlag for anvende princippet i styresignal SKM2014.783.SKAT. Endvidere blev påstand om ugyldighed ikke taget til følge. |
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed