A.B.1.3.10 Sanktioner ved manglende opfyldelse af indberetningspligt
Indhold
Dette afsnit omhandler de beføjelser, som Skatteforvaltningen har i forbindelse med, at en indberetningspligtig ikke opfylder de pligter, som skatteindberetningsloven og de i medfør heraf udstedte regler indeholder.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Tvangsbøder ved anmeldelse til registrering
- Tvangsbøder ved manglende indberetning
- Pålæg og tvangsbøder i forbindelse med anmodning om oplysninger mv.
- Pålæg og lukning af konto, depot etc.
- Ny praksis for tvangsbøder
- Udstedelse af bødeforlæg i forbindelse med anmodning om oplysninger m.v.
- Pålæg til finansielle institutter vedrørende finansielle konti
- Afgørelse og klage over pålæg og tvangsbøder
- Indberetning i forhold til fristerne i skatteforvaltningsloven og forældelsesloven
Se SIL § 57.
Regel
Skatteforvaltningen kan i forbindelse med, at en indberetningspligtig ikke opfylder de pligter, som skatteindberetningsloven og de i medfør heraf udstedte bestemmelser indeholder, træffe afgørelse om at pålægge daglige tvangsbøder. Se SIL § 57.
Bemærk
Ved lov nr. 489 af 15. maj 2023 er der foretaget justeringer af SIL § 57. I lovbemærkningerne hertil er det samtidig forudsat, at niveauet for tvangsbøder, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 1-4, skal gradueres efter den indberetningspligtiges årlige nettoomsætning. Ændringen trådte i kraft 1. juli 2023. Se i øvrigt nedenfor under Ny praksis for tvangsbøder.
Ved lov nr. 789 af 4. maj 2021 blev der fra 1. juli 2021 i SIL § 57, stk. 2, givet mulighed for, at der kan udstedes et bødeforlæg for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af materiale. Skatteforvaltningen kan herefter udstede tvangsbøder fra det tidspunkt, den i pålægget anførte frist overskrides, og indtil der udstedes et bødeforelæg. Hvis Skatteforvaltningen finder, at det i relation til den pågældende virksomhed ikke er hensigtsmæssigt eller virkningsfuldt at anvende tvangsbøder, vil Skatteforvaltningen også kunne undlade at anvende tvangsbøder og blot anvende bødeforlægget. Det er i SIL § 59 a fastsat, at virksomheden, der modtager et pålæg om indsendelse af materiale, jf. SIL § 57, stk. 2, og som undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægges, straffes med bøde.
Se afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger og afsnit A.C.3.5.3.14 Bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger om bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.
Tvangsbøder ved anmeldelse til registrering
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anmeldelse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anvendelse af daglige tvangsbøder. Se SIL § 48, stk. 2.
Dermed sikres, at regler om tvangsbøder gælder i relation til alle registreringspligter.
Bemyndigelsen er udnyttet ved SIB § 51, hvorefter det er fastsat, at hvis anmeldelse til registrering efter bekendtgørelsens § 1 ikke foretages rettidigt, kan Skatteforvaltningen give pålæg om anmeldelse til registrering inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen og indtil pålægget efterkommes.
I SIB § 52 er det videre fastsat, at med bøde straffes den indberetningspligtige efter bekendtgørelsens §§ 1, 8, 9, 11, 13, 14, §§ 16-20, 23-25, 46 eller § 47, stk. 3, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde sin anmeldelses- eller indberetningspligt inden for fristerne i § 1, stk. 1 eller 7, SIL § 54, stk. 1 eller 2, eller § 4 i lov om et indkomstregister, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre højere straf er forskyldt efter SIL §§ 58 eller 59.
Endelig er det fastsat, at reglerne i SIL §§ 60-63 om straf også gælder for overtrædelser af bekendtgørelsen. Se SIB § 53.
Bemyndigelsen i SIL § 48, stk. 2 er desuden udnyttet i § 71 i bekendtgørelse 2021-04-22 nr. 724 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA, og i § 109 i bekendtgørelse 2020-03-26 nr. 334 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet. Se nærmere om bekendtgørelserne nedenfor under Pålæg til finansielle institutter vedrørende finansielle konti.
Tvangsbøder ved manglende indberetning
Foretages indberetningerne efter SIL, bortset fra SIL § 41, eller indberetning efter regler udstedt i medfør af loven, ikke rettidigt, kan Skatteforvaltningen give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes. Se SIL § 57, stk. 1.
SIL § 57 anvender udtrykket tvangsbøder i stedet for den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 9, stk. 1, der anvendte udtrykket "daglige bøder", hvilket let kunne forveksles med dagbøder. Tvangsbøder efter SIL § 57 skal som hidtil fastsættes som daglige bøder, indtil påbuddet om indberetning efterkommes.
Et pålæg efter SIL § 57 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at pålægget kan påklages, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11 og § 35 a. Klagen har ikke opsættende virkning.
Tvangsbøderne er ikke en strafsanktion, men et middel til at gennemtvinge en handlepligt.
Grundlaget for tvangsbøder er således kun den objektive konstatering af, at et pålæg ikke er efterlevet inden en fastsat frist.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen, hvis indberetning efter skatteindberetningsloven ikke sker rettidigt, vil kunne give et pålæg om, at der skal indberettes, og varsle pålæg af en tvangsbøde, hvis indberetningerne ikke sker inden for en given frist. Bøden tilfalder staten.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved manglende indberetning efter SIL § 41 om private renter, børne- og underholdsbidrag. Konsekvensen af manglende indberetning er her, at den, der betaler renten eller bidraget, ikke opnår ret til fradrag for det pågældende beløb. Yderligere konsekvenser af en manglende indberetning er dermed ikke nødvendige.
Et pålæg skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være specificeret, hvilke oplysninger der ønskes udleveret. Det skal endvidere fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder, indtil pålægget efterkommes. De daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen.
Hidtil har den daglige tvangsbøde efter praksis skullet fastsættes ud fra, hvad der for den enkelte virksomhed vil opleves som tvingende. Ved fastsættelsen af bødens størrelse skulle der tages konkret hensyn til den indberetningspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen havde effekt. Efter hidtil gældende praksis skulle bøden være på mindst 1.000 kr. dagligt. Praksis er ændret pr. 1. juli 2023, se nedenfor om ny praksis for tvangsbøder.
De daglige tvangsbøder kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet resultat. Tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalder, når den indberetningspligtige indberetter de oplysninger, Skatteforvaltningen har anmodet om. Betalte og eventuelle inddrevne bøder tilbagebetales ikke.
Bemærk
Ved lov nr. 489 af 15. maj 2023 er der pr. 1. juli 2023 foretaget justeringer af SIL § 57. I lovbemærkningerne hertil er det samtidig forudsat, at niveauet for tvangsbøder, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 1-4, skal gradueres efter den indberetningspligtiges årlige nettoomsætning.
Se nedenfor under Ny praksis for tvangsbøder.
Pålæg og tvangsbøde i forbindelse med anmodning om oplysninger mv.
Opfyldes en anmodning efter SIL § 56, stk. 2, om indsendelse af materialet, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, ikke, herunder også i den situation, der ikke sker indsendelse af oplysninger til brug for afgørelse om en oplysning er indberetningspligtig, kan Skatteforvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af SIL § 59 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes. Se SIL § 57, stk. 2.
Bestemmelsen i SIL § 56, stk. 2, er i det væsentlige en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 9, stk. 1, jf. tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 A, stk. 2, om pligt til efter anmodning at indsende det materiale, der udgør grundlaget for indberetningen. Bestemmelsen er udvidet ved lov nr. 789 af 4. maj 2021, således at der fra 1. juli 2021 er mulighed for at udstedes et bødeforlæg for overtrædelse af SIL § 59 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes.
Hvis en anmodning om at indsende materialet ikke umiddelbart efterkommes, kan Skatteforvaltningen efter SIL § 52, stk. 2:
-
Give et pålæg om at indsende det inden en nærmere fastsat frist.
-
Skatteforvaltningen kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis materialet ikke indsendes inden den fastsatte frist.
-
Eller Skatteforvaltningen kan udstede et bødeforelæg for overtrædelse af SIL § 59 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes. Daglige tvangsbøder kan ikke gives fra det tidspunkt, hvor der udstedes et bødeforelæg
-
Skatteforvaltningen kan undlade at anvende tvangsbøder og blot anvende bødeforlægget.
-
Der kan ikke i relation til det samme pålæg og den samme periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges daglige tvangsbøder efter SIL § 57, stk. 2, og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af SIL § 59 a, stk. 1 eller stk. 2.
Skatteforvaltningen kan vælge at fortsætte sin kontrol af virksomheden ved at indhente materiale fra tredjemand eller ved at foretage andre kontrolskridt, der er hjemmel til på det pågældende lovområde. Det gælder både før og efter, at virksomheden eventuelt har fået bødeforelæg. Der kan ikke udstedes bødeforelæg til virksomheden for ikke indsende oplysninger, når Skatteforvaltningen har modtaget de pågældende oplysninger fra tredjemand. Bødeforelæg, der er sendt til virksomheden for ikke at efterkomme et påbud eller pålæg om at indsende oplysninger, vil bestå, selv om Skatteforvaltningen efterfølgende modtager oplysningerne fra tredjemand.
Bemærk
Ved lov nr. 789 af 4. maj 2021 er der fra den 1. juli 2021 indført en regel således, at der i stedet for tvangsbøder kan udstedes et bødeforlæg for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af materiale. Se afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger.
Ved lov nr. 489 af 15. maj 2023 er fra den 1. juli 2023 foretaget justeringer af SIL § 57. I lovbemærkningerne hertil er det samtidig forudsat, at niveauet for tvangsbøder, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 1-4, skal gradueres efter den indberetningspligtiges årlige nettoomsætning. Se nedenfor under Ny praksis for tvangsbøder.
Pålæg og lukning af konto, depot etc.
Har en indberetningspligtig handlet i strid med SIL § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, kan Skatteforvaltningen pålægge den indberetningspligtige eller det finansielle institut enten at indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med SIL § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, det pågældende depot eller den pågældende finansielle konto inden for en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes. Se SIL § 57, stk. 3.
Efter SIL § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, må en indberetningspligtig ikke oprette en forsikringsordning, en pensionsordning, en konto, et depot eller en finansiel konto, der skal indberettes om efter SIL eller regler udstedt i medfør heraf, medmindre den indberetningspligtige får de identifikationsoplysninger, som den indberetningspligtige skal have efter SIL § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør at SIL § 52, stk. 3.
Hvis den indberetningspligtige i strid med denne regel imidlertid har oprettet en forsikringsordning, en pensionsordning, en konto, et depot eller en finansiel konto, der skal indberettes om efter skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør heraf uden at have fået identifikationsoplysningerne, kan vedkommende pålægges at lovliggøre forholdet inden for en frist, som Skatteforvaltningen fastsætter. Lovliggørelsen kan ske enten ved:
-
at den indberetningspligtige sikrer sig identifikationsoplysningerne, eller
-
ved at den indberetningspligtige lukker den pågældende forsikringsordning, pensionsordning, konto, finansielle konto eller depot.
Skatteforvaltningen kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis lovliggørelsen ikke sker inden den fastsatte frist.
Bemærk
Ved lov nr. 489 af 15. maj 2023 er fra den 1. juli 2023 foretaget justeringer af SIL § 57. I lovbemærkningerne hertil er det samtidig forudsat, at niveauet for tvangsbøder, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 1-4, skal gradueres efter den indberetningspligtiges årlige nettoomsætning. Se nedenfor under Ny praksis for tvangsbøder.
Pålæg til finansielle institutter til opfyldelse af pligterne vedrørende finansielle konti
Har et finansielt institut, en platformsoperatør eller en mellemmand ikke rettidigt opfyldt sine pligter efter § 53 a eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, eller § 43, stk. 2, kan Skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelse af fristen, og indtil pålægget efterkommes. Se SIL § 57, stk. 4.
Efter SIL § 22, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler om:
-
Procedurer ved indberetningspligtige finansielle institutters identifikation og indberetning af finansielle konti og betalinger til nærmere angivne finansielle institutter.
-
Afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.
Bestemmelsen sikrer, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at de finansielle institutter skal gennemføre de procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti og indberetning, der følger af FATCA-aftalen med USA og de internationale standarder for indberetning og udveksling af finansielle konti.
Efter SIL § 53 a, stk. 1, skal finansielle institutter, platformsoperatører og mellemmænd, der er indberetningspligtige, underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1, eller § 43, stk. 1, om,
- at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 eller 3, § 43, stk. 1, eller § 52, stk. 3, og
- give vedkommende alle de oplysninger, som vedkommende har ret til hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid til, at den pågældende kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder, inden oplysningerne indberettes til Skatteforvaltningen.
Efter SIL § 53 a, stk. 2, skal en person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 eller 2, og § 43, stk. 1, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.
Efter SIL § 43, stk. 2, kan skatteministeren kan fastsætte regler om procedure for platformsoperatørernes identifikation af de sælgere og udlejere, der skal indberettes om. Herudover kan skatteministeren fastsætte regler om, at platformsoperatørerne har pligt til at lukke sælgerens eller udlejerens konto og forhindre sælgeren eller udlejeren i på ny at blive registreret på platformen eller tilbageholde betaling af vederlag til sælgeren eller udlejeren, hvis sælgeren eller udlejeren ikke meddeler platformsoperatøren de oplysninger, som skal meddeles efter regler, som er fastsat i medfør af 1. pkt. eller § 52, stk. 3.
I tilfælde, hvor en indberetningspligtig ikke har opfyldt disse pligter rettidigt, kan Skatteforvaltningen pålægge dem at opfylde pligterne inden for en frist, som Skatteforvaltningen fastsætter. Dvs. at Skatteforvaltningen kan pålægge den indberetningspligtige at foretage underretningerne. Skatteforvaltningen kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis underretning ikke sker inden den fastsatte frist. Se SIL § 57, stk. 4.
Bemærk
§ 57, stk. 4, er ændret ved § 1, nr. 10, i lov 902 af 21. juni 2022. Ændringen trådte i kraft 1. januar 2023, og finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2022 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Ved lov nr. 489 af 15. maj 2023 er fra den 1. juli 2023 foretaget justeringer af SIL § 57. I lovbemærkningerne hertil er det samtidig forudsat, at niveauet for tvangsbøder, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 1-4, skal gradueres efter den indberetningspligtiges årlige nettoomsætning. Se nedenfor under Ny praksis for tvangsbøder.
Ved § 12, nr. 4, i lov nr. 1797 af 28. december 2023 er mellemmænd blevet omfattet af SIL § 57, stk. 4. Der er tale om en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af mellemmænd til SIL § 53 a, stk. 1 i § 12, nr. 2, i lov nr. 1797 af 28. december 2023.
Ny praksis for tvangsbøder
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 489 af 15. maj 2023, at niveauet for tvangsbøder efter SIL § 57 og IKRL § 5 til virksomheder, gradueres efter virksomhedens årlige nettoomsætning. Ændringen er trådt i kraft 1. juli 2023.
Af lovforslagets bemærkninger, jf. lovforslag nr. L 61, som fremsat den 15. marts 2023, fremgår følgende:
"Det forudsatte tvangsbødeniveau fremgår nedenfor.
De mindste virksomheder | Små virksomheder | Mellemstore virksomheder | Store virksomheder A | Store virksomheder B | Meget store virksomheder | |
Nettoomsætning | ≥ 0 kr. ≤ 5 mio. kr. | > 5 mio. kr. ≤ 50 mio. kr. | > 50 mio. kr. ≤ 100 mio. kr. | > 100 mio. kr. ≤ 1 mia. kr. | > 1 mia. kr. ≤ 10 mia. kr. | > 10 mia. kr. |
Daglig tvangsbøde | Mindst 1.000 kr. | 7.000 kr. | 10.500 kr. | 14.000 kr. | 28.000 kr. | 56.000 kr. |
Det er nettoomsætningen, der fremgår af virksomhedens seneste godkendte årsregnskab, der anvendes, hvis et sådant foreligger.
For virksomheder med en årlig nettoomsætning på op til 5 mio. kr. vil tvangsbøden skulle fastsættes til mindst 1.000 kr. dagligt, men i øvrigt fastsættes efter et skøn, hvor der tages hensyn til virksomhedens økonomiske formåen, således at tvangsbøden har effekt.
Hvis der er tale om en virksomhed, for hvilken der ikke forligger et årsregnskab, fastsættes tvangsbøden også til mindst 1.000 kr. dagligt, og også her vil tvangsbøden skulle fastsættes således, at tvangsbøden har effekt. Dette kan f.eks. være tilfældet i situationer, hvor der er tale om en indberetningspligtig, der er en offentlig myndighed. Derudover kan det være tilfældet, hvis der er tale om en virksomhed, der ikke er pligtig til at udarbejde årsregnskab eller ikke har opfyldt sin pligt hertil.
De ovenfor beskrevne bødeniveauer vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning. Det vil f.eks. kunne fraviges i nedadgående retning, hvis Skatteforvaltningen skønner, at en mindre tvangsbøde vil medføre, at pligten opfyldes. En fravigelse i opadgående retning vil f.eks. kunne ske, hvis tidligere udstedte tvangsbøder ikke har givet resultat.
Der vil kunne gives pålæg om betaling af en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte niveauer, når Skatteforvaltningen konstaterer en eller flere mangelfulde eller manglende indberetninger, som en indberetningspligtig har eller skulle have foretaget i medfør af skatteindberetningsloven eller lov om et indkomstregister. Hvis der er tale om flere mangelfulde indberetninger, vil det være underordnet, om de pågældende indberetninger er sket på samme tid eller på flere forskellige tidspunkter. Tilsvarende vil det være underordnet, om flere manglende indberetninger knytter sig til en eller flere forskellige frister.
Konstaterer Skatteforvaltningen igen, at en indberetningspligtig, der allerede er pålagt at betale en tvangsbøde dagligt, ikke har overholdt en eller flere af de omfattede indberetningspligter, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om at betale endnu en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte niveauer. Virksomheden vil således være pålagt at betale flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
Skatteforvaltningen vil dog ikke kunne pålægge virksomheden at betale flere tvangsbøder dagligt, hvis de mangelfulde eller manglende indberetninger, som er konstateret af Skatteforvaltningen ved flere forskellige lejligheder, er forårsaget af det samme system- eller it-mæssige forhold hos den indberetningspligtige eller den underleverandør, som foretager indberetningerne for den indberetningspligtige. I denne situation vil der således alene kunne pålægges én tvangsbøde dagligt, indtil der er rettet op på det system- eller it-mæssige forhold, som forårsagede de mangelfulde eller manglende indberetninger, og indberetningspligten derfor efterleves.
Det vil være op til den indberetningspligtige at godtgøre, at mangelfulde eller manglende indberetninger, som er konstateret af Skatteforvaltningen ved flere forskellige lejligheder, er forårsaget af det samme system- eller it-mæssige forhold.
Der vil også kunne pålægges en virksomhed at betale en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte niveauer, hvis en anmodning om materiale efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 2, ikke opfyldes, og virksomheden ikke har efterkommet et pålæg om indsendelse af materiale inden en fastsat frist, jf. § 57, stk. 2. Hvis en virksomhed fortsat er pålagt at betale denne tvangsbøde dagligt, og Skatteforvaltningen ved en senere kontrolsag anmoder om yderligere materiale, der ikke indsendes, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om at betale endnu en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte niveauer. Virksomheden vil således være pålagt at betale flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
Endvidere vil der kunne pålægges en virksomhed at betale en tvangsbøde dagligt efter de foreslåede niveauer, hvis en indberetningspligtig eller et finansielt institut ikke efterkommer et pålæg om at lukke en konto m.v., jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 3. Hvis virksomheden fortsat er pålagt at betale denne tvangsbøde dagligt og ikke efterkommer et senere pålæg om at lukke en anden konto m.v., vil den pågældende kunne pålægges at betale endnu en tvangsbøde dagligt. Virksomheden vil således være pålagt at betale flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
Endelig vil et finansielt institut kunne pålægges at betale en tvangsbøde dagligt, hvis et finansielt institut ikke har opfyldt sine pligter efter skatteindberetningslovens § 23, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, og ikke har efterkommet et pålæg om opfyldelse af pligterne, jf. § 57, stk. 4. Hvis virksomheden fortsat er pålagt at betale denne tvangsbøde og ikke efterkommer et senere pålæg om at opfylde pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 2, vil det finansielle institut igen kunne pålægges at betale endnu en tvangsbøde dagligt. Virksomheden vil således være pålagt at betale flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
Når Skatteforvaltningen pålægger en tvangsbøde efter de foreslåede niveauer, vil Skatteforvaltningen skulle følge de procedurer, der også gælder for tvangsbøder i dag, jf. pkt. 2.1.1 ovenfor. Det betyder, at tvangsbøderne vil kunne pålægges for hver kalenderdag, indtil pålægget efterkommes, at betalte tvangsbøder ikke tilbagebetales, og at ikke betalte tvangsbøder bortfalder, når pålægget efterkommes. Desuden vil det betyde, at en forhøjelse af tvangsbøderne vil skulle ske med skriftligt varsel.
I situationer omfattet af reglerne om genindberetning i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, eller § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister, vil Skatteforvaltningens brug af tvangsbøder til gennemtvingelse af den pågældende indberetningspligt være betinget af, at Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet inden en fastsat frist, og at den indberetningspligtige ikke har genindberettet ved fristens udløb. Et pålæg om tvangsbøder vil kunne meddeles på det samme tidspunkt, som fristen for genindberetning meddeles, og fristen, hvorfra tvangsbøderne vil kunne pålægges, vil kunne være sammenfaldende med fristen for genindberetning.
I situationer, der ikke er omfattet af reglerne om genindberetning - f.eks. hvor den indberetningspligtige har undladt at indberette i henhold til pligterne i skatteindberetningsloven eller lov om et indkomstregister - vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om indberetning inden en fastsat frist, så snart Skatteforvaltningen konstaterer, at indberetningspligten ikke er overholdt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Skatteforvaltningen vil have et effektivt pressionsmiddel over for virksomheder, der ikke opfylder de omfattede pligter i skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister, uanset virksomhedens økonomiske størrelse.
Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at niveauet for tvangsbøder gøres mere gennemsigtigt, idet niveauet tager udgangspunkt i faste satser. De faste satser vil samtidig understøtte et ensartet tvangsbødeniveau på tværs af virksomheder, der har en sammenlignelig økonomisk størrelse."
Bemærk
SIL § 57, stk. 4, er ændret ved § 1, nr. 10, i lov 902 af 21. juni 2022, pr. 1. januar 2023. Henvisningerne til SIL § 23, stk. 1 og 2, er ophævet, udgået og erstattet af SIL § 53 a og § 43, stk. 2.
Udstedelse af bødeforlæg i forbindelse med anmodning om oplysninger m.v.
Der er ved lov nr. 789 af 4. maj 2021, med ikrafttrædelse 1. juli 2021, indsat en bestemmelse i SIL § 59 a, der indfører hjemmel til at pålægge virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg efter SIL 57, stk. 2, om indsendelse af materiale. Virksomheder, der efter SIL § 57, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Reglen i SIL § 59a, er nærmere beskrevet i afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger og afsnit A.C.3.5.3.14 Bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger om bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.
Afgørelse, klage m.v. over pålæg og tvangsbøder
Klage over et pålæg efter SIL § 57, stk. 1-4, har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1-4 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand. Se SIL § 57, stk. 5.
Det bemærkes, at i en situation hvor en klage undtagelsesvist tillægges opsættende virkning, vil virksomheden ikke under behandling af klagesagen kunne pålægges bøde efter SIL § 59 a.
Et pålæg efter SIL § 57 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at pålægget kan påklages, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, § 35 a og § 35 b.
Et pålæg skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være specificeret, hvilke pligter, der skal efterleves, hvilke oplysninger der ønskes udleveret m.v. Det skal endvidere fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder, indtil pålægget efterkommes.
I SIL § 57, stk. 5, fremgår det direkte, at en klage over et pålæg af indberetnings- eller oplysningspligt og tvangsbøder ikke har opsættende virkning, men at Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Oftest vil spørgsmålet om opsættende virkning af klagen dermed optræde som en procesbeslutning i en sag, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen, og styrelsen vil træffe denne beslutning. Her er der derfor ikke behov for nærmere regulering af, hvordan beslutningen skal træffes. I de tilfælde, hvor klagen derimod skal afgøres af Landsskatteretten, herunder fordi klagen visiteres til afgørelse i retten som principiel efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 3, er det fundet hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe denne procesbeslutning er reguleret i loven. Det er derfor fastsat, at Landsskatterettens afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand.
Dette sikrer mulighed for en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv om der er tale om en sag, som skal behandles af Landsskatteretten, f.eks. fordi den er principiel.
Tillægges en klage opsættende virkning, indebærer det, at hvis klagemyndigheden efterfølgende tiltræder Skatteforvaltningens afgørelse, fastsætter klagemyndigheden en frist for indberetning eller indgivelse af oplysninger. Hvis klager ikke senest 4 uger efter denne frist, har efterkommet pålægget kan virksomheden straffes med bøde efter SIL § 59 a.
Det er afgørelsen om pålæg af indberetnings- og oplysningspligt og betaling af tvangsbøder, der vil være påklaget, og som vil være til prøvelse. Klageinstansen kan tage stilling til alle relevante aspekter ved klagesagen, herunder f.eks. eventuelle formelle mangler ved afgørelsen.
Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan f.eks. være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indberette eller indsende oplysninger. Et eksempel på, at særlige omstændigheder kan tale for at tillægge en klage over et pålæg efter SIL § 57, stk. 1, opsættende virkning, kan være, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat driver virksomhed, som kan begrunde at virksomheden er forpligtet til at indberette.
Udpantningsret for tvangsbøder
I den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 9, stk. 2, var det fastsat, at der var udpantningsret for tvangsbøder.
Dette er ikke fastsat i SIL § 57, men udpantningsretten følger imidlertid direkte af § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Indberetning i forhold til fristerne i skatteforvaltningsloven og forældelsesloven
Skatteindberetningsloven og de heri fastsatte pligtmæssige bestemmelser omhandler alene handlepligter eller mangel herpå for den indberetningspligtige og de deraf følgende konsekvenser for den indberetningspligtige.
Pligten til at indberette, herunder at foretage genindberetning efter påbud fra Skatteforvaltningen, er ikke omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens fristregler, og forholdet er heller ikke omfattet af forældelsesloven, som jo alene omhandler forældelse af fordringer på penge eller andre ydelser.
Der er som udgangspunkt ikke en grænse for, hvor langt tilbage i tid Skatteforvaltningen kan give en indberetningspligtig pålæg om indberetning mv., herunder pålæg om eventuelt at genindberette oplysninger, efter skatteindberetningsloven eller regler udstedt med hjemmel heri.
Under hensyn til, at indberetningsreglernes formål er, at sikre en korrekt skatteansættelse for de skattepligtige og kontrollen herved, er det imidlertid naturligt at hense til skatteforvaltningens fristregler om, hvornår en ændret skatteansættelse kan ske, samt forældelsesreglerne i forældelsesloven, ved Skatteforvaltningens administration af skatteindberetningsreglerne mv. Det skal således overvejes, om et pålæg om en indberetning eller afgørelse om indberetningspligt tilbage i tid er proportionalt, hvis Skatteforvaltningen i øvrigt er afskåret fra at forfølge et skattekrav knyttet til den indkomst etc., som indberetningspligten således vedrører.
For så vidt angår den skatteyder, som (gen)indberetningen vedrører, så vil en afledt ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige som følge af indberetningen skulle behandles efter skatteforvaltningslovens regler, herunder reglerne om genoptagelse og frister for en ændret skatteansættelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 og 27 samt § 34 a. Endvidere gælder for skattekrav mod den skattepligtige ligeledes forældelseslovens regler.
Se også
Om skatteforvaltningens fristregler, se afsnit A.A.8 Fristregler Fristregler og A.A.9 Forældelse af fordringer Forældelse af fordringer.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed