Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

A.B.1.2.9.4.7.2 Kendetegn B 2 - omdannelse af indtægt

Kendetegn B 2 er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 16, nr. 2 og lyder således:

"En ordning, der bevirker, at en indtægt omdannes til kapital, gaver eller andre former for indkomst, som beskattes lavere eller helt er fritaget fra beskatning."

For at kendetegnet er opfyldt, skal der således være tale om en ordning, hvor én form for indtægt omdannes til en anden form for indtægt, som beskattes lavere end den oprindelige form eller er helt skattefri.

Herudover skal kriteriet om det primære formål ligeledes være opfyldt.

Der kan fx være tale om ordninger, hvor almindelig erhvervsindkomst omdannes til lavere beskattet kapitalindkomst, aktieindkomst, udbytter el.lign.

Der skal være tale om en form for indtægt, som ved hjælp af en ordning omdannes til en anden form for indtægt, fx en renteindtægt, der omdannes til en udbytteindtægt. Kendetegnet omfatter således ikke ordninger, hvor rådgivningen fx går ud på, om skatteyderen skal vælge at investere i én type værdipapir, hvor afkastet beskattes på én måde, eller en anden type værdipapir hvor afkastet beskattes på en anden måde, da der i et sådant tilfælde ikke er tale om omdannelse fra en form for indkomst til en anden.

Kendetegnet omfatter heller ikke ordninger, hvor almindelig erhvervsindkomst i fx Danmark omdannes til almindelig erhvervsindkomst i et andet land, hvor beskatningen er lavere, fx ved en overførsel af aktivitet, da der er tale om samme form for indkomst. En sådan situation kan dog efter omstændighederne være omfattet af andre kendetegn.

Kendetegnet kan fx omfatte en situation, hvor en ansat får en del af sin løn i form af aktier i et udenlandsk koncernselskab, som ikke indeholder kildeskat af udbytter, og den ansatte i øvrigt beskattes lempeligere af udbytter fra udenlandske aktier end almindelig lønindkomst. Det forudsætter dog, at det primære formål eller et af de vigtigste formål med ordningen er at opnå denne skattefordel.

Kendetegnet kan også omfatte finansielle transaktioner eller instrumenter, som medfører en ændret skattemæssig kvalifikation af konkrete indtægter, eller en ændring i hvem, der anses for modtager af indtægten, fx fra aktionær til selskab.

Eksempel

Et dansk moderselskab har et rentebærende tilgodehavende mod et udenlandsk datterselskab, som beskattes med en skattesats, der er lavere end den danske. Moderselskabet beslutter at eftergive datterselskabets gæld for at eliminere den skattemæssige asymmetri, hvor renteindtægten beskattes højere end skatteværdien af datterselskabets rentefradrag. Datterselskabet begynder herefter at udlodde skattefri udbytter til moderselskabet.

Der er tale om en grænseoverskridende ordning, hvor det primære formål er at opnå en skattebesparelse. Hvorvidt den tidligere, skattepligtige renteindtægt kan siges at være "omdannet" til en skattefri udbytteindtægt for moderselskabet, afhænger efter Skattestyrelsens opfattelse af, om der er en klar sammenhæng mellem de tidligere rentebetalinger og de fremtidige udbyttebetalinger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.