A.A.8.3.2.1.2.2 Direkte følge af en ændring
SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2, - Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede for samme eller anden afgiftsperiode.
Der skal være en relevant og direkte årsagssammenhæng mellem den ansættelse, der giver anledning til ændringen, og følgeændringen.
Bestemmelsen anvendes, når et afgiftstilsvar/godtgørelse ændres inden for 3 års fristen med den følge, at et afgiftstilsvar/godtgørelse uden for 3 års fristen skal ændres.
Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1, at reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, er overholdt, og at det afledte krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4.
Se også
Se også afsnit
- A.A.8.3.2.1.4 om reaktionsfristen.
- A.A.8.3.2.1.3 om forældelse.
Eksempler
En bank havde fået nedsat sit momstilsvar pga. en ændring af dens delvise fradragsret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1. Banken gjorde gældende, at den som en direkte følge af denne ændring havde krav på at få ændret sit lønsumsafgiftstilsvar, og at den derfor opfyldte betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2. Højesteret fastslog, at der ikke var en sådan nær sammenhæng mellem en finansiel virksomheds adgang til delvist fradrag i momstilsvaret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, og opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ved blandede erhvervsaktiviteter efter de dagældende lønsumsafgiftsregler, at en ændring af lønsumsafgiftstilsvaret kunne anses for en direkte følge af ændringen af momstilsvaret. Skattemyndighederne havde endvidere ikke ageret på en måde, der forpligtede Skatteministeriet til at anerkende, at banken havde ret til at opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget på baggrund af den ændrede momsfradragsprocent efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, med den virkning, at banken alligevel havde krav på ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2019.378.HR. Stadfæstelse af SKM2018.326.VLR (tidligere SKM2017.517.BR).
Fra skatteområdet - SKAT varslede i 2016 forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst for 2008. Denne forhøjelse ændrede Landsskatteretten i 2017 til 0 kr., idet forhøjelsen burde have været henført til et andet indkomstår. Der skete derved en ændret skatteansættelse. Under hensyn hertil og til, at der rettidigt kunne være varslet forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2013, da SKAT i 2016 varslede forhøjelsen af indkomsten for 2008, fandt landsretten, at det var en direkte følge af Landsskatterettens afgørelse i 2017, da SKAT i 2018 varslede forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst for 2013. Det af skatteyder anførte i Den juridiske vejledning 2020, hvoraf det fremgår, "Er ansættelsesændringen sket på initiativ af Skatteforvaltningen, omfatter reglen kun begunstigende konsekvensændringer", kunne ikke føre til et andet resultat, da ansættelsesændringen for indkomståret 2008 skete på baggrund af skatteyders klage til Landsskatteretten og derved på hans initiativ, og da der foreligger klar domspraksis til støtte for varslingen. Se SKM2020.396.ØLR.
Fra skatteområdet - Byretten fandt, at ændringen af skatteansættelsen for 2003 var en direkte følge af ændringen for 2002. Det blev ikke tillagt betydning, at SKAT allerede på det tidspunkt, hvor SKAT foretog forhøjelsen for 2002, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt periodisering. Betingelserne for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. Se SKM2012.721.ØLR.
Fra skatteområdet - Ansættelsen for 2004 var en direkte følge af ansættelsen for 2002 og 2003, men reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, var ikke overholdt, da SKAT siden selskabet indgav selvangivelse havde haft kendskab til forholdet. Se SKM2012.390.BR.
Vedrørende tilsvarende bestemmelse på skatteområdet - Se afsnit A.A.8.2.2.1.2.2. Bemærk dog, at direkte følge reglerne på skatte- og afgiftsområdet ikke er helt identiske.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2019.378.HR | En bank havde fået nedsat sit momstilsvar pga. en ændring af dens delvise fradragsret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1. Banken gjorde gældende, at den som en direkte følge af denne ændring havde krav på at få ændret sit lønsumsafgiftstilsvar, og at den derfor opfyldte betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2. Højesteret fastslog, at der ikke var en sådan nær sammenhæng mellem en finansiel virksomheds adgang til delvist fradrag i momstilsvaret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, og opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ved blandede erhvervsaktiviteter efter de dagældende lønsumsafgiftsregler, at en ændring af lønsumsafgiftstilsvaret kunne anses for en direkte følge af ændringen af momstilsvaret. Skattemyndighederne havde endvidere ikke ageret på en måde, der forpligtede Skatteministeriet til at anerkende, at banken havde ret til at opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget på baggrund af den ændrede momsfradragsprocent efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, med den virkning, at banken alligevel havde krav på ekstraordinær genoptagelse. | ►Stadfæster SKM2018.326.VLR (tidligere SKM2017.517.BR).◄ |
| SKM2018.203.HR | Højesteret fastslog, at byrettens forhøjelse af skatteansættelsen for 2005 måtte anses for en direkte følge af nedsættelsen af ansættelsen for 2006 og dermed omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2. Højesteret afviste i den forbindelse, at der i ordlyden af bestemmelsen eller i dennes motiver var holdepunkter for at forstå bestemmelsen således, at forhøjelsen af en ansættelse for et indkomstår ikke kan ske ved den samme afgørelse som den nedsættelse for et andet indkomstår, som forhøjelsen er en direkte følge af. Højesteret fastslog endvidere, at fristen i § 27, stk. 2, var overholdt, idet den begyndte at løbe fra byrettens dom. Landsrettens dom blev derfor stadfæstet. | ►Stadfæster SKM2017.230.ØLR.◄ |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2020.396.ØLR | Fra skatteområdet - SKAT varslede i 2016 forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst for 2008. Denne forhøjelse ændrede Landsskatteretten i 2017 til 0 kr., idet forhøjelsen burde have været henført til et andet indkomstår. Der skete derved en ændret skatteansættelse. Under hensyn hertil og til, at der rettidigt kunne være varslet forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2013, da SKAT i 2016 varslede forhøjelsen af indkomsten for 2008, fandt landsretten, at det var en direkte følge af Landsskatterettens afgørelse i 2017, da SKAT i 2018 varslede forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst for 2013. Det af skatteyder anførte i Den juridiske vejledning 2020, hvoraf det fremgår, "Er ansættelsesændringen sket på initiativ af Skatteforvaltningen, omfatter reglen kun begunstigende konsekvensændringer", kunne ikke føre til et andet resultat, da ansættelsesændringen for indkomståret 2008 skete på baggrund af skatteyders klage til Landsskatteretten og derved på hans initiativ, og da der foreligger klar domspraksis til støtte for varslingen. | |
| SKM2012.721.ØLR | Fra skatteområdet - Byretten fandt, at ændringen af skatteansættelsen for 2003 var en direkte følge af ændringen for 2002. Det blev ikke tillagt betydning, at SKAT allerede på det tidspunkt, hvor SKAT foretog forhøjelsen for 2002, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt periodisering. Betingelserne for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. | ►Stadfæster SKM2012.389.BR (tidligere SKM2011.392.LSR).◄ |
| Byretsdomme | ||
| SKM2012.390.BR | Ansættelsen for 2004 var en direkte følge af ansættelsen for 2002 og 2003, men reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, var ikke overholdt, da SKAT siden selskabet indgav selvangivelse havde haft kendskab til forholdet. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed