Indhold

Dette afsnit handler om den særlige procedure i visse afgørelsessager på motorområdet. Den særlige procedure giver Skatteforvaltningen mulighed for i visse afgørelsessager at træffe afgørelser uden forudgående sagsfremstilling og høring.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formålet med en særlig procedure
• Hvilke afgørelser er omfattet
• Hvilke oplysninger er omfattet af partshøringspligt eller sagsfremstillings- og høringspligt
• Den særlige procedures form og indhold
• Genoptagelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 5, nr. 3, at afgørelser, der kan påklages til et motorankenævn, kan afgøres uden forudgående sagsfremstilling og høring herom. Bestemmelsen omfatter bl.a. afgørelser om værdifastsættelse af motorkøretøjer.

Med vedtagelse af lov nr. 1796 af 28. december 2023, som trådte i kraft den 1. januar 2024, fik Skatteforvaltningen mulighed for også at afgøre følgende sagstyper uden forudgående sagsfremstilling og høring, hvis der i stedet anvendes den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e:

•        Afgørelser om genoptagelse og ændring af køretøjers registrering. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 5, nr. 9.
•        Afgørelser om genoptagelse og ændring af beregning af afgift efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1 og §§ 3-10, BRÆNDAL (brændstofforbrugsafgiftsloven) §§ 1-3 c og VÆGTAL (vægtafgiftsloven) §§ 1-8. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 5, nr. 10.

Se afsnit A.A.7.4.5 Høring om høring efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19.

Der er med lov nr. 2193 af 30. november 2021 indført en bestemmelse i form af SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e, som giver mulighed for at anvende en særlig procedure for partshøring ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for nye og brugte køretøjer. Denne bestemmelse trådte i kraft den 1. januar 2022.

Ved lov nr. 1796 af 28. december 2023 blev bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e udvidet, så det fra den 1. januar 2024 blev muligt under anvendelse af en særlig procedure at træffe afgørelse om:

• fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 9, § 9 a eller § 10,
• genoptagelse og ændring af et køretøjs registrering, eller
• genoptagelse og ændring af beregning af afgift efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1 og §§ 3-10, BRÆNDAL (brændstofforbrugsafgiftsloven) § 1-3 c og VÆGTAL (vægtafgiftsloven) §§ 1-8.

Ved anvendelse af den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e, træder denne i stedet for partshøring efter FVL § 19 og sagsfremstilling og høring efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19.

Formålet med en særlig procedure

Bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e har til formål at sikre, at borgere og virksomheder i sager om værdifastsættelse af køretøjer ikke skal opleve unødig ventetid ved sagsbehandlingen i form af gennemførelsen af en partshøringsprocedure efter FVL § 19. Den særlige procedure medfører således, at køretøjer kan indregistreres og tages i brug hurtigere.

Bestemmelsen har desuden til formål at sikre, at Skatteforvaltningen kan inddrage partens eventuelle bemærkninger i sager, hvor Skatteforvaltningen af systemtekniske grunde ikke kan sikre, at sagsfremstillings- og høringspligten kan opfyldes, så den fuldt ud lever op til kravene i SFL (skatteforvaltningsloven) § 19.

Hvilke afgørelser er omfattet

Den særlige procedure kan efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e, stk. 1, anvendes, når Skatteforvaltningen træffer afgørelse om:

• fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 9, § 9 a eller § 10,
• genoptagelse og ændring af et køretøjs registrering, eller
• genoptagelse og ændring af beregning af afgift efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1 og §§ 3-10, BRÆNDAL (brændstofforbrugsafgiftsloven) § 1-3 c og VÆGTAL (vægtafgiftsloven) §§ 1-8.

Hvis der ved en samleafgørelse fx træffes afgørelse om både afgiftspligtens indtræden og værdifastsættelsen, som det er tilfældet i visse kontrolsager, finder den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e ikke anvendelse. I sådanne tilfælde vil der i medfør af sagsfremstillingspligten blive foretaget forudgående høring efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19 over hele afgørelsen, herunder værdifastsættelsen og den beregnede registreringsafgift.

Den særlige procedure finder således kun anvendelse, hvis der alene træffes afgørelse om værdifastsættelse og beregning af registreringsafgiften, genoptagelse og ændring af køretøjets registrering eller genoptagelse og ændring af beregningen af registreringsafgift eller periodisk afgift.

Hvilke oplysninger er omfattet af partshøringspligt eller sagsfremstillings- og høringspligt

Partshøringspligt

Anvendelse af den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e i sager om værdifastsættelse af køretøjer omfatter de samme oplysninger som partshøring efter FVL § 19. Det vil sige faktiske oplysninger, som parten ikke kan antages at være bekendt med, at Skatteforvaltningen er i besiddelse af, som er til ugunst for parten, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at alle oplysninger, som indgår i en værdifastsættelse, og som fører til, at køretøjets afgiftspligtige værdi udløser en registreringsafgift på mere end 0 kr., skal betragtes som værende til ugunst for parten.

I sager om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer indgår de faktiske oplysninger om køretøjet, som parten har oplyst til Skatteforvaltningen i forbindelse med anmodningen om en værdifastsættelse. For at oplyse sagen tilstrækkeligt vil det oftest også være nødvendigt for Skatteforvaltningen at indhente yderligere oplysninger om køretøjet fra fx køretøjets producent. Derudover indgår oplysninger fra synshaller i oplysningsgrundlaget via Motorregistret.

Partshøringen omfatter både faktiske oplysninger om køretøjet, herunder fx køretøjets alder, stand og kilometerstand, annoncemateriale og andet sammenligningsgrundlag til brug for værdifastsættelsen.

Sagsfremstillings- og høringspligt

Anvendelse af den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e i sager om genoptagelse og ændring af et køretøjs registrering eller genoptagelse og ændring af beregningen af registreringsafgift eller periodisk afgift omfatter de samme oplysninger som sagsfremstilling og høring efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19.

En sagsfremstilling skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af FVL. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 2.

Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist på mindst 15 dage. Parten kan dog give samtykke til en kortere frist, eller en anden frist kan være bestemt i lovgivningen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 3.

Sagsfremstillingspligten omfatter således både de faktiske oplysninger, der giver anledning til genoptagelse af et køretøjs registrering eller den beregnede afgift, samt resultatet af den ændrede afgiftsberegning.

Den særlige procedures form og indhold

Ved anvendelse af den særlige procedure efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e træffer Skatteforvaltningen afgørelse uden forudgående partshøring eller sagsfremstilling og høring. Afgørelsen, som sendes til parten, vedlægges sagens faktiske oplysninger, som er lagt til grund for afgørelsen. Parten oplyses samtidigt om muligheden for at komme med bemærkninger til afgørelsen. Skatteforvaltningen fastsætter i den forbindelse en frist for at komme med bemærkninger. Fristen skal være på mindst 15 dage fra afgørelsesdatoen. Partshøringen sker således efter, at afgørelsen er truffet.

Hvis parten kommer med bemærkninger inden for fristen, træffer Skatteforvaltningen en ny begrundet afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når høringsfristen udløber. Dette gælder, selvom partens bemærkninger ikke giver grundlag for at ændre afgørelsen.

Skatteforvaltningen kan dog ikke træffe en ny afgørelse, hvis parten har påklaget den oprindelige afgørelse til klagemyndigheden eller indbragt den for domstolene, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, stk. 2. Det gælder, selvom parten har indsendt yderligere oplysninger eller bemærkninger til Skatteforvaltningen inden for høringsfristen.

Fremkommer parten ikke med nye oplysninger eller bemærkninger inden for den fastsatte frist, vil den oprindelige afgørelse være den endelige, og klagefristen på tre måneder vil løbe fra afgørelsesdatoen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 3.

Når den særlige procedure anvendes, kan parten vælge at: 

1) acceptere Skatteforvaltningens afgørelse,

2) indsende bemærkninger til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen træffer en ny afgørelse, som efterfølgende også vil kunne påklages til klagemyndigheden eller indbringes for domstolene, eller

3) påklage afgørelsen direkte til klagemyndigheden eller indbringe sagen for domstolene uden at sende bemærkninger til Skatteforvaltningen. Afgørelsen kan påklages eller indbringes for domstolene, selvom fristen for at komme med bemærkninger ikke er udløbet.

Ændres afgørelsen efterfølgende af Skatteforvaltningen eller klagemyndigheden med den virkning, at der er betalt for meget eller for lidt i afgift, vil afgiften for køretøjet blive efterreguleret.

Genoptagelse

Den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e adskiller sig fra den almindelige genoptagelsesregel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, som forudsætter, at parten fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgørelsen. Ved anvendelse af den særlige procedure vil alle oplysninger, som parten fremsender inden for den fastsatte frist, skulle indgå i sagsbehandlingen, uanset om oplysningerne kan begrunde en ændring.

Anvendelse af den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e afskærer ikke Skatteforvaltningen fra at kunne genoptage en afgørelse i forbindelse med en klagesag. Dette forudsætter dog, at parten er enig heri. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 5.

Anvendelse af den særlige procedure påvirker heller ikke i øvrigt partens adgang til at anmode om genoptagelse eller Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at genoptage afgiftstilsvaret efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 31.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Der findes endnu ingen domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv., der omhandler den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e.