Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår et bindende svar kan bortfalde ved bristende forudsætninger.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Bortfald af bindende virkning ved lovændring
• Bortfald af bindende virkning ved praksisændring begrundet i EU-rettens forrang
• Oversigt over bortfald ved ændring begrundet i EU-retten
• Varsel
• Oversigt over varsel ved lovændringer og generelle praksisændringer.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Et bindende svar bortfalder ved bristende forudsætninger som ændringer i love eller praksis.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 25, stk. 2, regulerer, hvornår SKAT kan ophæve et bindende svar inden for bindingsperioden.

Bortfald af bindende virkning ved lovændring

Et svar er ikke bindende, når der er sket ændringer i de love og bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 25, stk. 2.

Disse bortfaldsgrunde gælder både ved direktivbaserede og ikke-direktivbaserede afgifter.

Bortfald af bindende virkning ved praksisændring begrundet i EU-rettens forrang

Et svar er ikke bindende, når det er i strid med EU-retten. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 25, stk. 2.

Eksempel

Landsskatteretten tiltrådte, at et bindende svar måtte anses for at være i strid med EU-retten og stadfæstede derfor en afgørelse om tilbagekaldelse. Se fx SKM2018.452.LSR.

Det forhold, at en afgift er direktivbaseret, medfører imidlertid, at administrationen og lovfortolkningen skal være direktivkonform på grund af EU-rettens forrang. Når der for visse afgifter altid skal ske en direktivkonform fortolkning af den pågældende afgiftslov, vil det føre til visse forskelle i bortfaldssituationerne.

Det betyder, at danske skærpende praksisændringer, der er begrundet i EU-rettens forrang vedrørende direktivbaserede afgifter, altid vil føre til bortfald af et bindende svar. Danske skærpende praksisændringer vedrørende ikke-direktivbaserede afgifter, vil kun føre til bortfald af et bindende svar, når den skærpende praksisændring er en følge af EU-retten. Se note 3 til nedenstående skema.

Oversigt over bortfald ved ændring begrundet i EU-retten

Dette skema viser, hvornår der er bortfald af bindende virkning ved ændringer begrundet i EU-retten

Moms og visse harmoniserede punktafgifter er direktivbaserede. Lønsumsafgift og visse punkt- og miljøafgifter er ikke direktivbaserede.

1) Der er enkelte bestemmelser, som ikke er fastlagt af et direktiv i de afgiftslove, der er direktivbaserede. Derfor vil der teoretisk kunne ske det, at en ændring af praksis, der er foranlediget af fx en kendelse fra Landsskatteretten, vil kunne medføre bortfald af den bindende virkning af et bindende svar, selvom svaret vedrører en bestemmelse, der ikke er direktivbaseret. Den bindende virkning vil bortfalde, fordi selve afgiften er direktivbaseret. Det må antages, at dette problem mest er teoretisk, da de områder, hvor direktivet giver medlemsstaterne mulighed for selv at fastlægge regler, typisk er administrative ordensforskrifter.

2) EU-Domstolens domme kan også generelt have betydning for ikke-direktivbaseret dansk afgiftsret, fx kan reglerne om fri bevægelighed have indflydelse på, hvordan danske regler skal udformes. Som eksempel kan nævnes Centros-dommen (C-212/97), hvor nationale regler måtte vige for reglerne om den fri etableringsret. Se EF-Traktatens artikel 43 og 48.

3) Der sker ikke bortfald af det bindende svar for ikke-direktivbaserede afgifter medmindre praksisændringen sker som følge af ændringer i EU-retten (fx traktat-bestemmelser).

En skærpende praksisændring, der ikke er afledt af EU-retten, kan ikke ophæve den bindende virkning af et bindende svar.

En ændret fortolkning af en lov vil således i denne situation ikke fratage et svar dets bindende virkning. Den afgiftspligtige vil i sådanne situationer fortsat kunne støtte ret på det bindende svar. Dette gælder såvel i situationer, hvor praksis ændres på initiativ af Skatteforvaltningen, som i situationer hvor praksis tilsidesættes af domstolene.

Varsel

Bortfald af et bindende svar ved lovændring eller ved praksisændring kan kun ske med fremtidig virkning.

I de situationer, hvor et bindende svar ophæves på grund af lovændringer, giver Skatteforvaltningen ikke et særskilt varsel, fordi der ikke er noget særligt hensyn at tage til den, som har fået et bindende svar. En lovændring træder i kraft på samme tidspunkt for alle, der er omfattet af lovændringen.

I de situationer, hvor et bindende svar ophæves som følge af domme, kendelser eller Skatteministeriets beslutning herom, offentliggør Skatteforvaltningen den nye praksis og tilkendegiver, fra hvilket tidspunkt praksisændringen har virkning. En sådan praksisændring medfører, at samtlige bindende svar, der er afgivet efter hidtidig praksis, bortfalder med fremadrettet virkning. Hvis Skatteforvaltningen er bekendt med, at et bindende svar er afgivet i strid med EU-retten, skal indehaveren af svaret orienteres herom.

Længden af varslet fastsættes efter en konkret vurdering, men vil som udgangspunkt blive fastsat til seks måneder.

Oversigt over varsel ved lovændringer og generelle praksisændringer

I nedenstående skema gives en oversigt over, hvornår der gives et varsel. Det fremgår også, hvornår Skatteforvaltningen fastsætter et varsel, og i hvilke tilfælde tidspunktet for ophævelsen af den bindende virkning følger af et andet retsgrundlag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.