A.A.2.7.2 Betydning af borgerens/virksomhedens henvendelse
Indhold
Dette afsnit handler om betydningen af borgerens/virksomhedens henvendelse i vurderingen af, hvorvidt en tilkendegivelse er en afgørelse eller vejledning.
Der opstår ofte tvivl om, hvorvidt en tilkendegivelse er en retlig afgørelse, eller er udtryk for vejledning. Hvis borgeren/virksomheden anvender udtryk som "ansøgning", "anmodning" eller "klage" m.v., må henvendelsen som udgangspunkt forstås som et ønske om en afgørelse, men det er ikke i sig selv afgørende, at der er anvendt det nævnte ordvalg.
En anmodning om et bindende svar vedrørende en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, er en afgørelse. Om bindende svar, se afsnit A.A.3 Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger.
Der er tale om vejledning, hvis faktum er usikkert, og der er taget forbehold om, at myndighedens tilkendegivelse derfor er af vejledende karakter.
Eksempel (svar på forespørgsel var ikke en afgørelse)
Landsskatteretten afviste at behandle en klage over et svar på en forespørgsel om de affaldsafgiftsmæssige virkninger af en påtænkt disposition, fordi der ikke var tale om en afgørelse. Se TfS 1999.887.LSR.
Eksempel (svar på forespørgsel var ikke en afgørelse)
Uanset, at der ved påbegyndelse af sagen var anvendt ordvalget "afgørelse", blev en stillingtagen til realrenteafgiftspligt anset for at være et svar på en forespørgsel, dvs. der var tale om vejledning. Se TfS2000.606.VLR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
TfS 2000.606.VLR | Realrenteafgift - svar på forespørgsel/vejledning. |
|
Byretsdomme | ||
SKM2014.358.BR | SKATs anmodning om at modtage gældserklæring var ikke en afgørelse. |
|
Landsskatteretskendelser | ||
TfS 1999.887.LSR | Påtænkt disposition - ikke afgørelse. |
|
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
Udtalelse fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
FOB 2019-25 | Skattestyrelsens Kundecenter skulle ifølge Ombudsmanden tydeligt formidle, at centerets tilkendegivelser alene havde vejledende karakter - navnlig for at sikre, at en borger eller virksomhed ikke fejlagtigt opfattede den modtagne vejledning som en afgørelse og indrettede sig i tillid hertil og derved risikerede at lide retstab. Ved Ombudsmandens gennemgang af sagsforløbene havde han set flere forløb, hvor modtageren af svaret efter ombudsmandens opfattelse kunne komme tvivl om, hvorvidt der var tale om en afgørelse. Ombudsmanden nævnte som eksempler herpå svar om afslag på at fradrage forskellige udgifter, og hvor modtageren hverken i svarteksten eller på anden måde blev gjort opmærksom på, at svaret kun havde vejledende karakter. |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed