Indhold

Dette afsnit redegør for, hvilke regler der gælder for inddrivelse af danske fordringer vedrørende social sikring i udlandet.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Anvendelsesområde
• Forældelse

Regelgrundlag

Regelsættet om inddrivelse af krav vedrørende social sikring fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (grundforordningen) med senere ændringer, som er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (gennemførselsforordningen) med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Anvendelsesområde

►Grundforordningen omfatter:

• EU’s medlemsstater

Gennem bilag VI til EØS-aftalen er EF-forordninger om social sikring udstrakt til også at gælde for:

• Norge
• Island
• Lichtenstein

Tilsvarende har EU indgået en aftale med Schweiz om fri bevægelighed for personer. I henhold til denne aftale gælder EF-reglerne om koordinering af social sikring - med få undtagelser - også i forhold til Schweiz.

Se kapitel 2 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.◄

Grundforordningen finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring, der vedrører: 

• Ydelser ved sygdom
• Ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
• Ydelser ved invaliditet
• Ydelser ved alderdom
• Ydelser til efterladte
• Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom
• Ydelser ved dødsfald
• Arbejdsløshedsydelser
• Efterløn
• Familieydelser

Se artikel 3, stk. 1, i grundforordningen.

Danmark har givet meddelelse om, at følgende love og ordninger er omfattet fra anvendelsestidspunktet for forordningen:

• Lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023 af sundhedsloven (sundhedsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom eller fødsel (sygedagpengeloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019 om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 om social pension (pensionsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammelførtidspensionsloven)
• ATP-ordningen efter lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven)
• Lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022 om arbejdsskadesikring (arbejdsskadesikringsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
• Lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021 om fleksydelse
• Ledighedsydelse iht. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 om aktiv socialpolitik (aktivloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022 om en børne- og ungeydelse (børne- og ungeydelsesloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) bortset fra reglerne om bidragsforskud
• Regler i lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 om aktiv socialpolitik (aktivloven) og lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022 om en aktiv beskæftigelsesindsats om retten til revalideringsindsats og "redskaberne" dertil
• Visse ydelser efter lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023 om social service (serviceloven)
• Tilskud til privat pasning og til pasning af egne børn efter lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Se kapitel 4 i afsnit 2 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Skyldige bidrag til social sikring i et medlemsland kan inddrives, og ydelser, der med urette er blevet udbetalt af et medlemsland, kan tilbagesøges i et andet medlemsland. Bestemmelsen herom findes i artikel 84 i grundforordningen. Der henvises til de detaljerede regler i artikel 71 til og med 85 i gennemførselsforordningen.

Ordningen indebærer to dækningsmuligheder i inddrivelsesstaten:

1. modregning af skyldige bidrag til en institution i ansøgerstaten via dennes "søstermyndighed" - i tilsvarende udbetalingsart - i inddrivelsesstaten, eller hvis dette ikke er muligt.
2. (fuld) inddrivelse via kompetent (inddrivelses)instans i inddrivelsesstaten.

Inddrivelsen af den pågældende type af fordring sker efter reglerne i inddrivelsesstaten, herunder efter de regler som gælder for en tilsvarende type af fordring.

Forældelse

Spørgsmål om forældelse afgøres således:

• efter ansøgerstatens regler, hvis spørgsmålet om forældelse vedrører selve fordringen og/eller det dokument, der giver ret til fuldbyrdelse af fordringen, samt
• efter inddrivelsesstatens regler, hvis spørgsmålet vedrører foranstaltninger til at fuldbyrde fordringen i inddrivelsesstaten.

Se artikel 83, stk. 1, i gennemførselsforordningen.

De inddrivelsesforanstaltninger, der bliver foretaget i inddrivelsesstaten af inddrivelsesstaten i overensstemmelse med anmodningen om bistand, vil have samme forældelsesretlige virkning, som hvis disse foranstaltninger var foretaget i ansøgerstaten, såfremt det ville have samme forældelsesretlig virkning efter reglerne i sidstnævnte stat.  

Se artikel 83, stk. 2, i gennemførselsforordningen.