Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for inddrivelse af gæld opstået ved strafbare forhold, herunder bøder, tvangsbøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Inddrivelse af tvangsbøder
• Inddrivelse af andre bøder end tvangsbøder
• Inddrivelse af andre fordringstyper, der udspringer af strafbare forhold
• Forvandlingsstraf
• Forældelse
• Retsafgift
• Dækningsrækkefølge
• Eftergivelse
• Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen
• Klager over inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.
• Oversigt over bøder, der kan afgøres administrativt
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Følgende regler er specielt relevante ved læsning af dette afsnit: 

• Bekendtgørelse nr 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesbekendtgørelsen) kapitel 10 og 11
• Lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019 om fuldbyrdelse af straf m.v.(straffuldbyrdelsesloven), herunder især afsnit III om bødestraffe
• Bekendtgørelse nr. 1250 af 29. november 2019 om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015 om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger
• Vejledning nr. 10083 af 29. november 2019 om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger og om afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødevejledningen)
• Bekendtgørelse nr. 981 af 26. september 2006 om udsættelse og benådning af fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager
• Lov nr. 603 af 12. juni 2013 om offerfonden
• Lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 om rettens pleje (retsplejeloven), herunder især fjerde bog, syvende afsnit om fuldbyrdelse af domme i straffesager, kapitel 90

En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. Se straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1.

Bødebekendtgørelsen regulerer, hvordan politiet varetager opkrævningsopgaven, og hvornår politiet skal sende bøden til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se kapitel 2 i bødevejledningen, der beskriver, hvilke idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver, og som evt. efterfølgende skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har kompetencen til at inddrive bøder. Se straffuldbyrdelseslovens § 91.

Restanceinddrivelsesmyndigheden sondrer ved inddrivelse af bøder mellem tvangsbøder og andre bøder end tvangsbøder.

Inddrivelse af tvangsbøder

Tvangsbøder, er bøder, der pålægges med det formål at gennemtvinge forpligtelser, som ikke vedrører penge, fx:

• Lovliggørelse af byggeri eller
• Fraflytning fra sommerhus.

Fastsættelse af tvangsbøder kræver lovhjemmel.

Tvangsbøderne forfalder løbende, fx hver uge, og bortfalder i udgangspunkt, når forpligtelsen efterleves.

Tvangsbøder kan pålægges ved dom efter retsplejelovens § 997, stk. 3, men der findes også andre love, der indeholder hjemmel til, at der administrativt kan fastsættes tvangsbøder til gennemtvingelse af pligter overfor det offentlige.

Eksempelvis kan Skatteforvaltningen, med hjemmel i skattekontrollovens § 72, stk. 1 søge at gennemtvinge den skattepligtiges indsendelse af oplysningsskema eller skattemæssigt regnskab ved hjælp af  pålæg af daglige tvangsbøder. 

Gældsstyrelsen har ved styresignal SKM2021.507.GÆLDST præciseret at tvangsbøder ikke er omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven. Tvangsbøder indgår derfor i beregning af retsafgift ved pantefogedudlæg efter gældsinddrivelseslovens § 12 a.

Se også

Se mere om tvangsbøder efter skattekontrollovens § 72 i afsnit A.C.2.1.4.2.

Inddrivelsesmidler

Tvangsbøder kan inddrives ved restanceinddrivelsesmyndighedens almindelige inddrivelsesindsatser, men pga. tvangsbødernes særlige formål, at gennemtvinge opfyldelsen af en bestemt forpligtelse, anvendes primært udsendelse af rykkere, udlæg og oversendelse til afgørelse om afsoning.

Tvangsbøder kan ikke inddrives ved afdragsordninger. Dette fremgår af gældsinddrivelseslovens bilag 1, nr. III. Det skyldes, at tvangsbøden har det særlige formål at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud.

Beløb modtaget ved en afdragsordning, vil dog kunne anvendes til dækning af tvangsbøder, selv om disse ikke kan omfattes af en afdragsordning. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 2 pkt.

Sædvanligvis inddriver Gældsstyrelsen de tvangsbøder, hvor der er hjemmel til forvandlingsstraf for tvangsbøden, på følgende måde:

1. Udsendelse af rykker
2. Foretagelse af udlæg, hvis der er aktiver, der kan foretages udlæg i og
3. Oversendelse til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, når der er hjemmel hertil.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 40 hvoraf fremgår, at hvis tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, oversender restanceinddrivelsesmyndigheden sagen til politiet, med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne.

Se også

• G.A.3.1.2 om lønindeholdelse
• A.D.13 om modregning
• G.A.1.4 om pantefogedordningen
• G.A.1.4.2 om pantefogedernes inddrivelsesinstrumenter og
• G.A.3.2.2 om udlæg.

Inddrivelse af andre bøder end tvangsbøder

En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. Se straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1. 

Visse overtrædelser af straffeloven kan afgøres ved administrative bødeforlæg, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke forventes at medføre højere straf end bødestraf.

Der findes adskillige love, der hjemler mulighed for, at myndigheder, fx Arbejdstilsynet, Finanstilsynet, Fødevarestyrelsen m.m., kan afgøre disse overtrædelser administrativt.

Sager om overtrædelse af straffebestemmelserne i skattekontrolloven afgøres i vidt omfang administrativt af Skattestyrelsen.

Generelt sondres der mellem vedtagne og idømte bøder. De sager, der afgøres ved, at modtageren accepterer at vedtage et bødeforlæg, er vedtagne bøder. De sager, som afgøres ved domstolene, er idømte bøder.

For visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det påhviler politiet at opkræve, gælder der særlige inddrivelsesregler. Disse særlige regler gælder også for visse udenlandske bøder, der overtages til fuldbyrdelse i Danmark. Se kapitel 10 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. 

Inddrivelsesmidler

Andre bøder end tvangsbøder kan inddrives ved:

• Rykker
• Afdragsordning
• Lønindeholdelse
• Modregning
• Udlæg.

Se også

• G.A.3.1.1 om afdragsordning
• G.A.3.1.2 om lønindeholdelse
• A.D.13 om modregning
• G.A.1.3 om pantefogedordningen
• G.A.1.4 om pantefogedernes inddrivelsesinstrumenter og 
• G.A.3.2.2 om udlæg.

Særligt i forhold til afdragsordninger for bødefordringer

Bøder skal betales straks. Hvis bøden ikke betales, skal restanceinddrivelsesmyndigheden overveje, om der skal foretages udlæg til sikring af gælden, medmindre skyldner stiller anden fyldestgørende sikkerhed.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå  en afdragsordning med skyldner, hvis der er

• særlige forhold og 
• tilstrækkelig sikkerhed for gælden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal dog være opmærksom på, at afdragsperiodens længde skal sikre, at bøden er betalt fuldt ud inden udløbet af bortfaldsfristen efter straffelovens § 97 a, da bøden ellers bortfalder.. Hvis ikke afdragsordningen sikrer, at bøden er betalt fuldt ud inden  bortfald, vil det betragtes som en delvis eftergivelse af den del af bødegælden, der ikke er betalt. Det skyldes, at forældelsesfristen på bøder ikke kan afbrydes.

Udgangspunktet for afdragsordninger for bødefordringer er, at de fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens almindelige regelsæt i kapitel 4. Dvs. at afdragsordninger som udgangspunkt fastsættes efter tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10.

Inddrivelse af andre fordringstyper, der udspringer af strafbare forhold

Militære straffesager

Straffuldbyrdelsesloven og de bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lov, gælder også vedrørende fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager, medmindre andet følger af bekendtgørelsen om fuldbyrdelse i militære straffesager.

Se § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 981 af 26. september 2006 om udsættelse og benådning af fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden har kompetencen til at inddrive bødestraffe i militære straffesager i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1.

I bødebekendtgørelsen træder auditøren i stedet for politiet og forsvarsministeren i stedet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 981 af 26. september 2006 om udsættelse og benådning af fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager.

Offerbidrag

I forbindelse med visse straffesager, skal gerningsmanden betale et bidrag på 500 kr. til Offerfonden. Se lov om Offerfonden § 4.

Offerbidrag inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-3 og § 92. Se lov om Offerfondens § 5, stk. 2.

Konfiskationsbeløb

Konfiskation kan være bestemt ved dom, eller der kan være sket indenretlig vedtagelse efter retsplejelovens regler. Konfiskation kan også være vedtaget for en administrativ myndighed efter retsplejelovens regler herom.

Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver konfiskationsbeløb efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-3 og § 92. Se retsplejelovens § 997, stk. 2, 2.pkt.

Sagsomkostninger

I forbindelse med en straffesag kan den dømte blive pålagt at betale sagsomkostninger til det offentlige. Spørgsmålet om erstatning af sagsomkostninger kan også være afgjort ved en vedtagelse. Se retsplejeloven kapitel 91.

Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver sagsomkostninger i straffesager efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-3 og § 92. Se retsplejeloven § 1013, stk. 4.

Erstatningskrav omfattet af en straffedom

Under behandling af en straffesag kan der tillægges en privatperson en erstatning for den ved forbrydelsen voldte skade. Se retsplejelovens § 991.  

I bilag 1 til gældsinddrivelsesloven nævnes "Krav på erstatning’’. Dette omfatter kun erstatning, som staten, en region eller en kommune får krav på, og gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktforhold. 

Erstatningskrav, der efter retsplejelovens § 997, stk. 1, er tilkendt under en straffesag, inddrives efter retsplejelovens regler om den borgerlige retspleje og tvangsfuldbyrdes via fogedretten efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1. Se retsplejelovens § 997, stk. 2.

Når en bøde ikke betales, gælder der særlige regler om afsoning af forvandlingsstraf.

Se mere herom i afsnit G.A.3.5.1 om forvandlingsstraf for bøder.

Forældelse

Der gælder særlige regler for forældelse af bødefordringer, idet disse bortfalderr efter reglerne i straffelovens § 97 a.

Se afsnit G.A.2.4.5 om forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf.

Retsafgift

Der skal ikke betales retsafgift i forbindelse med udlægsforretninger vedrørende

• bøder, konfiskerede værdier og sagsomkostninger i straffesager, der inddrives af det offentlige.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 b.

Se også

Se mere om retsafgift i forbindelse med udlægsforretninger i afsnit G.A.2.1 om inddrivelsesrenten, gebyrer, retsafgift ved udlæg, andre retsafgifter og omkostninger.

Dækningsrækkefølge

Bøder er højt prioriteret i reglerne om dækningsrækkefølge i gældsinddrivelseslovens § 4. Se mere herom i afsnit G.A.2.3 Dækningsrækkefølge om reglerne for dækningsrækkefølge.

Eftergivelse

Der gælder særlige regler for eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Se afsnit G.A.3.4.7.3.4 om eftergivelse af gæld, som er opstået ved strafbare forhold.

Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen

Er en sag sendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal politiet give restanceinddrivelsesmyndigheden meddelelse, hvis skyldner ansøger om:

• Tilladelse til at anke straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 1
• Genoptagelse af straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

Ved anke

Samtidig med at politiet orienterer restanceinddrivelsesmyndigheden om skyldnerens ansøgning om anketilladelse, afgiver politiet en indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standses. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 1.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden træffer en afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal restanceinddrivelsesmyndigheden vejlede skyldneren (den dømte) om muligheden for at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident efter retsplejelovens § 911, stk. 2 og 3, eller Højesteret efter retsplejelovens § 932, stk. 3. 

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 2, 1. pkt.

Får skyldneren efterfølgende tilladelse til at anke straffesagen, skal fuldbyrdelsen (inddrivelsen) udsættes eller standses. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 2, sidste pkt.

Ved genoptagelse

Begæring om genoptagelse af en straffesag medfører ikke udsættelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse, medmindre Den Særlige Klageret bestemmer, at dommens fuldbyrdelse skal udsættes eller standses. Det samme gælder beslutning om genoptagelse, der træffes efter retsplejelovens § 976 (Rigsadvokatens ansøgning om genoptagelse af en straffesag, hvor den tiltalte er blevet frifundet).

Er genoptagelse besluttet efter retsplejelovens § 977 (den domfældtes begæring om genoptagelse), skal fuldbyrdelsen altid udsættes eller standses, hvis domfældte begærer det. Se retsplejelovens § 986.

Har Den Særlige Klageret bestemt, at dommens fuldbyrdelse skal udsættes eller standses, skal restanceinddrivelsesmyndigheden udsætte eller standse inddrivelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 38, stk. 2.

Klager over inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1 kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 1 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, der er udstedt med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3.

Klagefristen er 2 måneder. Se § 2 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om henstand og afdragsvis betaling af bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 10, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det betyder, at afgørelserne ikke kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Skatteankestyrelsen.

Se straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, hvor det fremgår, at afgørelser, der træffes i henhold til straffuldbyrdelsesloven ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Det fremgår af forarbejderne til straffuldbyrdelsesloven i lovforslag nr. 190 af 7. maj 2014 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven og lov om Offerfonden, pkt 6.2.4.1.1.3 i de almindelige bemærkninger, at "restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelse af bøder som udgangspunkt ikke kan påklages til højere administrativ myndighed" som følge af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. 

Oversigt over bøder, der kan afgøres administrativt 

Nedenfor er indsat en liste med eksempler på bøder, der kan afgøres administrativt ved pågældendes erkendelse (vedtagelse af bødeforlæg) og dermed uden retslig forfølgning.

Bøderne kan inddrives ved samtlige af de inddrivelsesmidler, som restanceinddrivelsesmyndigheden har til rådighed.

Bøderne kan pålægges gebyrer i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 33. Slutteligt kan bøderne eftergives efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, § 14 og § 15.

Listen er ikke udtømmende.

• Overtrædelse af kildeskatteloven (jf. § 79)
• Overtrædelse af lønsumsafgiftsloven (jf. § 18)
• Overtrædelse af momsloven (jf. § 81)
• Overtrædelse af skattekontrolloven (jf. § 86)
• Overtrædelse af tinglysningsafgiftsloven (§ 30)
• Overtrædelse af toldloven (jf. § 80)
• Overtrædelse af chokoladeafgiftsloven (§ 26)
• Overtrædelse af emballageafgiftsloven (§ 18)
• Overtrædelse af spiritusafgiftsloven (§ 31)
• Overtrædelse af tobaksafgiftsloven (§ 25)
• Overtrædelse af øl- & vinafgiftsloven (§ 25)
• Overtrædelse af gældsinddrivelsesloven (§ 16 c)
• Overtrædelse af pantbekendtgørelsen (§107).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.