Indhold                                 

Dette afsnit handler om inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Generelt om inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark
• Fremgangsmåden ved inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark
• Indsigelser mod bidragskravets eksistens og størrelse
• Forældelse

Bemærk

Reglerne for inddrivelse af danske fordringer på børne- og ægtefællebidrag i udlandet gennemgås i afsnit G.A.3.6.2.4.

Regelgrundlag

Danmark har tiltrådt følgende internationale aftaler (konventioner) om inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag:

• Konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention). Se bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963 af nordisk konvention af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag og bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002 af overenskomst af 25. februar 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændringer i konventionen af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag.
• Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelse af underholdsbidrag og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligtforordningen). Se bilag 4 til lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november 2018 for en konsolideret (sammenskrevet) udgave af underholdspligtforordningen.
• Konvention af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (Haagerkonventionen af 1973). Se bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988 af konvention af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt.
• Konvention af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen af 1958) Se bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966 af konvention af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn.
• Den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (FN-konventionen af 1956). Se bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962 af den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

Det afgørende for, om underholdsbidrag i henhold til en udenlandsk afgørelse kan inddrives i Danmark, er, at afgørelsen er truffet i et land, som Danmark samarbejder med efter en af ovennævnte konventioner mv. Den konvention, som gælder for det land, hvor afgørelsen er truffet, skal anvendes ved de danske myndigheders behandling af en anmodning om inddrivelse. Hvor ansøgerstaten er et andet land, end hvor afgørelsen er truffet, gælder den konvention, som omfatter landet, hvor afgørelsen er truffet, og som ansøgerstaten og Danmark samarbejder efter.

Bemærk

Ovenstående konventioner gennemgås i afsnit G.A.3.6.2.4.

Angående opkrævning og inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark er følgende regler særligt relevante:

• Bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2019 om anvendelse af underholdspligtforordningen (underholdspligtforordningsbekendtgørelsen).
• Lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. august 2019 om opkrævning af underholdsbidrag (bidragsopkrævningsloven), ►som pr. 30. juni 2023 er ændret ved § 20 i lov nr. 755 af 13. juni 2023.◄
• Bekendtgørelse nr. 918 af 26. juni 2023 om opkrævning af underholdsbidrag (bidragsopkrævningsbekendtgørelsen).

Se også

Se vejledning nr. 9526 af 26. juni 2023 om inddrivelse i Danmark af udenlandske krav på børne- og ægtefællebidrag m.v.

Vejledningen beskriver de involverede danske myndigheders opgaver i forbindelse med opkrævning og inddrivelse af børne- og ægtefællebidrag i henhold til et udenlandsk fundament.

Generelt om inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark

Inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark sker efter samme regler som inddrivelse af andre udenlandske fordringer i Danmark. Se mere i afsnit G.A.3.6.3.1, som gennemgår de generelle regler for inddrivelse af udenlandske fordringer i Danmark.

Til forskel fra andre udenlandske fordringer, gælder der dog visse særregler for inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark, herunder regler om opkrævning og regler om indsigelser mod bidragskravets eksistens og forældelse. Disse gennemgås nedenfor.

Fremgangsmåden ved inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark

Anmodninger om inddrivelse der beror på en bidragsafgørelse truffet i et andet nordisk land, og som er omfattet af den nordiske inddrivelseskonvention, sendes direkte til restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver og inddriver fordringen. Se bidragsopkrævningsbekendtgørelsen § 6, stk.1, 1. pkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kontrollerer anmodningen med hensyn til beløb og formalia. Opfylder anmodningen formalia, kvitteres der for modtagelsen, samtidig med at kravet oprettes i systemet.

Restanceinddrivelsesmyndigheden fremsender en opkrævning (afkrævningsbrev) til bidragsbetaler. Hvis fordringen ikke betales rettidigt, overføres den fra opkrævning til inddrivelse.

Anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag efter Haagerkonventionen af 1973 og Haagerkonventionen af 1958 skal indgives til Familieretshuset. Se bidragsopkrævningsbekendtgørelsen § 8, stk. 1. Når Familieretshuset har truffet afgørelse om, at underholdsbidraget kan inddrives, opgjort restancen og fastsat månedligt bidrag, overdrager Familieretshuset fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver og inddriver fordringen. Se bidragsopkrævningsbekendtgørelsen § 9.

►Efter § 2, stk. 1, i bidragsopkrævningsbekendtgørelsen kan der foretages opkrævning i Danmark på grundlag af en afgørelse, der er omfattet af den nordiske inddrivelseskonvention, Haagerkonventionen af 1973 eller Haagerkonventionen af 1958, når bidragsbetaleren:

• bor eller opholder sig i Danmark
• har aktiver i Danmark, som vil kunne være genstand for udpantning
• modtager løn mv. fra en arbejdsgiver i Danmark, som vil kunne være genstand for udpantning eller lønindeholdelse

Betingelserne gælder ligeledes for afgørelser, der er omfattet af underholdspligtforordningen.◄

Anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag efter underholdspligtforordningen kapitel IV, afdeling 1, skal indgives til Familieretshuset eller restanceinddrivelsesmyndigheden. Hvis anmodningen indgives til Familieretshuset, videresender Familieretshuset anmodningen til restanceinddrivelsesmyndigheden, når de nødvendige dokumenter foreligger. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver og inddriver fordringen. Se underholdspligtforordningsbekendtgørelsen § 2.

Anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag efter underholdspligtforordningen kapitel IV, afdeling 2, skal indgives til Familieretshuset. Når Familieretshuset har truffet afgørelse om, at underholdsbidraget kan inddrives, overdrager Familieretshuset fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver og inddriver fordringen. Se underholdspligtforordningsbekendtgørelsen § 3.

Bemærk

Det er uden betydning for behandlingen af en sag om inddrivelse af et udenlandsk bidragskrav i Danmark, om bidragsmodtageren bor i udlandet eller her i landet.

Indsigelser mod bidragskravets eksistens og størrelse

Hvis bidragsbetaleren under opkrævningen eller inddrivelsen af et bidrag modtaget i henhold til underholdspligtforordningen kommer med indsigelser mod fordringen, forelægger restanceinddrivelsesmyndigheden indsigelsen for Familieretshuset, der træffer afgørelse om indsigelsen. Se underholdspligtforordningsbekendtgørelsens § 2, stk. 5. Hvis indsigelsen kun vedrører anerkendelse af den udenlandske afgørelse, fortsætter restanceinddrivelsesmyndigheden opkrævningen og inddrivelsen.

Hvis indsigelsen derimod vedrører fordringens eksistens og størrelse - eller både anerkendelse af den udenlandske afgørelse og fordringens eksistens og størrelse - kan restanceinddrivelsesmyndigheden sætte sagen i bero, indtil der er truffet afgørelse om indsigelsen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog fortsætte opkrævningen og inddrivelsen af en eventuel ubestridt del af kravet.

Hvis der er en begrundet formodning om, at fordringen ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden også beslutte, at indsigelser mod fordringens eksistens eller størrelse medfører, at der ikke inddrives på fordringen, indtil der er truffet afgørelse om indsigelserne. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 3. pkt.

For de bidrag, der er modtaget i henhold til den nordiske inddrivelseskonvention, Haagerkonventionen af 1973 eller Haagerkonventionen af 1958, behandles indsigelser mod fordringens eksistens og størrelse på samme måde som beskrevet ovenfor.

Se også

Se mere om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af klager i G.A.2.2.

Forældelse

Forældelse af udenlandske underholdsbidrag afhænger af, hvilken konvention der er grundlaget for inddrivelsessamarbejdet. I nogle situationer er flere konventioners forældelsesregler anvendelige samtidig. I sådanne tilfælde skal den konvention, der stiller bidragsmodtageren bedst, anvendes.

Forældelse vedrørende udenlandske bidragskrav, der skal inddrives efter Haagerkonventionen af 1973 og Haagerkonventionen af 1958, samt retsafgørelser truffet i de EU-medlemsstater, der ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007:

• Efter dansk retspraksis (utrykt kendelse af 1. august 2007, afsagt af Østre Landsret) afgøres spørgsmål om forældelse af udenlandske bidragskrav, herunder afbrydelse af forældelse, efter de materielle forældelsesregler i den stat, hvis lovgivning kravet er fastsat efter. Dette gælder også for retsafgørelser, der er truffet i de nordiske lande, der er tiltrådt den nordiske inddrivelseskonvention, og som ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

Underholdspligtforordningen forholder sig kun til forældelse vedrørende afgørelser truffet i de EU-medlemsstater, der er bundet af Haagerprotokollen af 2007. Forældelse vedrørende udenlandske bidragskrav, der skal inddrives efter underholdspligtforordningen:

• Forældelse af underholdsbidrag, der fremsendes efter underholdspligtforordningen kapitel IV, afdeling 1, skal afgøres efter den stats forældelsesregler, som i den konkrete situation stiller bidragsmodtageren bedst. Se underholdspligtforordningen artikel 21, stk. 2. Dette gælder også afgørelser truffet i nordiske EU-medlemslande, der er bundet af Haagerprotokollen af 2007.
• Ved underholdsbidrag, der fremsendes efter underholdspligtforordningen kapitel IV, afdeling 2, skal forældelsesspørgsmål, herunder afbrydelse af forældelse, altid afgøres efter forældelsesreglerne i den stat, hvis lovgivning bidragsafgørelsen er truffet efter. Dette følger af dansk retspraksis (utrykt kendelse af 1. august 2007, afsagt af Østre Landsret).

Underholdsbidrag fra nordiske EU-medlemslande er også omfattet af underholdspligtforordningen, men de nordiske EU-medlemslande kan anvende den nordiske inddrivelseskonvention. Se underholdspligtforordningen artikel 69, stk. 3. For de nordiske lande, der er bundet af Haagerprotokollen af 2007, er det dog forældelsesreglerne i underholdspligtforordningen kapitel IV, afdeling 1, der finder anvendelse. Det vil sige, at spørgsmål om forældelse i disse tilfælde skal afgøres efter den stats forældelsesregler, som i den konkrete situation stiller bidragsmodtageren bedst. Se underholdspligtforordningen artikel 21, stk. 2.

Se også

Se mere om forældelse af fordringer til inddrivelse i afsnit G.A.2.4.

Se mere om forældelse af fordringer generelt i afsnit A.A.9.