Indhold

Dette afsnit handler om eftergivelse af gæld til det offentlige, der stammer fra strafbare forhold, herunder bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og afsoningsomkostninger, mv.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold
• Særligt vedrørende bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb
• Ansøgning.

Generelt om eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold

Udgangspunktet er, at der i almindelighed ikke kan ske eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig del af gælden er opstået ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 3, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022.

Dette skal ikke ses som en absolut udelukkelse af, at der kan ske eftergivelse af gæld, der stammer fra strafbare forhold, men som et udtryk for, at der er visse begrænsninger og hensyn der skal varetages ved eftergivelse heraf.

Fx vil præventionshensyn og hensynet til retsfølelsen normalt føre til, at en ansøgning om eftergivelse ikke bliver imødekommet, hvis gælden eller størstedelen af gælden stammer fra et strafbart forhold.

Ved vurderingen af om gæld opstået ved strafbare forhold skal eftergives, lægger restanceinddrivelsesmyndigheden bl.a. vægt på

• det strafbare forholds grovhed,
• den tid, der er forløbet siden det strafbare forhold blev begået, og
• hensynet til skyldneren.

Generelt skal denne type af fordringer dog være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives, da det vil kunne virke stødende, hvis gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, bliver eftergivet i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste fordringen.

Bemærk

Afsoningsomkostninger blev ved Cirkulære om afsoningsomkostninger, ophævet med virkning fra den 1. juni 1994. Afsoningsomkostninger pålagt inden den 1. juni 1994 består dog, og disse anses som værende opstået ved strafbare forhold. Afsoningsomkostninger kan derfor eftergives som anden gæld der stammer fra strafbare forhold.

Ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 blev sagsomkostninger pålagt i straffesager sidestillet med skyldners øvrige gæld. At skyldner har gæld i form af straffesagsomkostninger taler således ikke længere imod eftergivelse, og vurderingen af om de kan eftergives, sker efter de almindelige eftergivelsesregler.

Se også

Se mere om politibøder, administrative bøder og tvangsbøder i G.A.3.7.1 Gæld opstået ved strafbare forhold.

Særligt vedrørende bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1, indeholder en særregel om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive idømte, vedtagne eller pålagte bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve.

Det gælder også idømte og vedtagne bøder og konfiskationsbeløbmv. som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i:

• Kriminallov for Grønland
• Lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf og
• Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1 gælder både for fysiske og juridiske personer.

De særlige regler, der er fastsat for inddrivelsen af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, som opkræves af politiet, er begrundet i det særlige retshåndhævelseshensyn, som gør sig gældende i disse sager.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslag 113 fra 2004-05 (2. samling), at det særlige retshåndhævelseshensyn betyder:

• at "det bl.a. er vigtigt, at der kun sker eftergivelse under helt særlige omstændigheder"
• at "for så vidt angår muligheden for at fastsætte en afdragsordning for skyldneren eller bevilge henstand med betalingen, træder hensynet til retshåndhævelsen tydeligt frem, og det bør derfor i videst mulige omfang sikres, at det fulde beløb inddrives effektivt".

Når restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om eftergivelse af bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb, skal følgende iagttages:

• At eftergivelse af bøder mm. efter praksis normalt tidligst kan ske to år efter dommen eller vedtagelsen, hvis skyldneren på grund af manglende betalingsevne har haft henstand med betalingen, og det må anses for åbenbart, at beløbet ikke, inden der indtræder forældelse, vil kunne betales eller inddrives
• At retshåndhævelsen kan tale imod eftergivelse, herunder:
  • hvis manglende betalingsevne skyldes livsforhold, der indebærer et forsætligt fravalg af indtægtsgivende virksomhed eller andre ydelser
  • hvis skyldneren gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme karakter
  • hvis skyldneren har overtrådt færdselslovens bestemmelser om spiritus- eller promillekørsel eller anden overtrædelse, hvor straffen tilsigter en særlig umiddelbar generalpræventiv effekt
  • hvis retshåndhævelsen i almindelighed vil tale imod eftergivelse af konfiskationsbeløb.

Bemærk

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke eftergive tvangsbøder. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1.

Ansøgning

Ansøgningen om eftergivelse af bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb, skal indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1.

Hvis skyldneren sidder i fængsel eller forvaring i et fængsel eller arresthus, skal ansøgningen om eftergivelse dog indgives til fængslet eller arresthuset. På samme måde skal ansøgningen om eftergivelse indgives til den institution, hvorfra den dømte er udstationeret, eller til skyldnerens moderinstitution, hvis skyldneren er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution mv. uden for kriminalforsorgen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, afgiver indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt der bør ske eftergivelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 3.

Anmoder skyldner om fritagelse for fuldbyrdelse af bødeforvandlingsstraf, anses denne anmodning som en ansøgning om eftergivelse af bøden. Se bødebekendtgørelsens § 9, stk. 2.