G.A.3.1.2.1 Lovgrundlag for lønindeholdelse
Indhold
Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive gælden ved at trække penge direkte i en skyldners kommende A-indkomst.
Dette afsnit beskriver lovgrundlaget for lønindeholdelse.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Hvornår kan lønindeholdelse foretages?
- Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?
- Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse.
- Forholdet til forældelse.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
Reglerne om lønindeholdelse findes i gældsinddrivelseslovens § 10. Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Det er kun restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse. Efter gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 1 kan fordringer, der er omfattet af gældsinddrivelsesloven med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse, medmindre de fremgår af bilag 1 til gældsinddrivelsesloven. I bilag 1 til gældsinddrivelsesloven fremgår de fordringstyper, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse.
Ved lov nr. 814 af 9. juni 2020 er der indført nye regler vedrørende håndtering af gebyrer. Der er blandt andet indsat et 2. pkt. i gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 1. Herefter kan et gebyr som af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som et hovedkrav, i henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 10, 3. og 4. pkt., som også er indsat ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, inddrives ved lønindeholdelse, uanset at det vedrører et hovedkrav, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse efter bilag 1.
Reglerne træder dog først i kraft ved bekendtgørelse fra Skatteministeren og kan helt eller delvist træde i kraft på forskellige tidspunkter for de forskellige inddrivelsessystemer.
Se afsnit G.A.3.1.2.2, der angiver hvilke fordringstyper, der kan foretages lønindeholdelse for.
Hvornår kan lønindeholdelse foretages?
Fordringshaver overdrager fordringer til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan herefter træffe afgørelse om lønindeholdelse, se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2 .
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav, der samlet udgør mindst 100 kr. inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger. Se bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesbekendtgørelsens) § 15.
Herudover skal de almindelige betingelser for foretagelse af lønindeholdelse i gældsinddrivelsesloven og gældsinddrivelsesbekendtgørelsen være opfyldt. Se G.A.3.1.2 om lønindeholdelse, hvor betingelserne er beskrevet i de enkelte afsnit.
Selvom der er foretaget udlæg hos skyldneren, kan der samtidig iværksættes lønindeholdelse. Se UfR 1998.542 ØLR.
Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?
Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om lønindeholdelse efter bestemmelsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13. Lønindeholdelsen kan udover den misligholdte gæld også omfatte renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1.
Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at løbende renter på en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, også kan inddrives ved lønindeholdelsen.
Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse
Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver et gebyr på 300 kr. ved iværksættelse af lønindeholdelse, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 33.
Forholdet til forældelse
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse til dækning af en eller flere fordringer, så længe fordringerne, der ønskes dækket, ikke er forældede.
Se nærmere i afsnit G.A.2.4.4.1.2 Afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse om afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse, hvor det fremgår, at praksis er ændret pr. 31. december 2019 for afbrydelse af forældelse ved underretning om lønindeholdelse og beregning af ny forældelsesfrist.
Bemærk
I gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, er der særlige forældelsesregler for det forældelsesretlige begreb fordringskompleks. Efter bestemmelsen udgør en hovedfordring og dens tilhørerende renter og inddrivelsesrenter et fordringskompleks. Alle løbende renter på en fordring vil følge hovedkravets forældelsesdato. Et fordringskompleks har således kun én forældelsesdato, der bl.a. kan afbrydes ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse. Bestemmelsen anvendes alene for fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM.
Se nærmere i afsnit G.A.2.4.2 Fordringskomplekser (kun fordringer i PSRM) om fordringskomplekser (vedrører kun fordringer i inddrivelsessystemet PSRM).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretten | ||
UfR 1998.542 ØLR | Skyldner gjorde i fogedretten indsigelse mod skattegrundlag for udlæg og lønindeholdelsespålæg. Det tiltrådtes, at der var foretaget udlæg for forfaldne morarenter. Prøvelse af, om skattekravet var ophørt ved modregning, kunne ikke foretages af fogedretten. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at der kan iværksættes lønindeholdelse, selvom der også er foretaget udlæg hos skyldneren. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed