G.A.3.1.1.1.4 Afdragsordninger for lavindkomstgruppen
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning for kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Tabeltræk efter § 10, stk. 1
- Konkret betalingsevnevurdering
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Tabeltræk efter § 10, stk. 1
Der er med afsæt i SKM2007.136.SKAT blevet fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden normalt skal iværksætte inddrivelse. Denne nettogrænse reguleres hvert år, og tager udgangspunkt i:
- Kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat, og
- Uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn.
Dette skema viser den nedre nettoindkomstgrænse for 2023:
Ikke forsørgerpligt over for børn | Forsørgerpligt over for børn | ||
Procent | Indkomstinterval pr. år | Indkomstinterval pr. år | Procent |
5 % | 129.070 | 160.949 | 0 % |
Se SKM2022.530.GÆLDST
Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden, som hovedregel, ikke iværksætte inddrivelse overfor denne skyldner ved fastsættelse af en afdragsordning i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5), eller ved at træffe afgørelse om lønindeholdelse i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1.
Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en afdrags- eller lønindeholdelsesprocent med udgangspunkt i tabeltrækket.
Bemærk
Der kan ikke foretages lønindeholdelse efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, i A-indkomsttyper der er undtaget herfor i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog foretage særskilt lønindeholdelse efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14 i alle A-indkomsttyper, når der er tale om typer af gæld omfattet af gældsinddrivelseslovens § 10 a.
Se også
Se også afsnit G.A.3.1.1.1.2.2 Tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Konkret betalingsevnevurdering
Afdragsordninger kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.
Hvis skyldner indsender et budgetskema, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om det fremsendte budget skal træde i stedet for den fastsatte afdragsordning.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bede en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Det kan fx være relevant over for personer i lavindkomstgruppen, når:
- En persons faktiske udgifter, fx til husleje, er lave eller er lig nul, og personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
SKM-meddelelser | ||
SKM2021.630.GÆLDST | Offentliggørelse af beløbssatserne for beregningen af betalingsevnen for 2022, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. | Denne meddelelse regulerer blandt andet den nedre nettoindkomstgrænse i tabeltrækket for 2022. |
SKM2007.136.SKAT | Denne meddelelse indeholder en præcisering af adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. | Det bemærkes, at afsnit 1.4 og 1.5 i meddelelsen vedrørende bøder og særlige forhold ikke længere er relevant. Den i afsnit 1.4 nævnte bestemmelse (§ 29, stk. 2) i inddrivelsesbekendtgørelsen er ophævet. De i afsnit 1.5 nævnte særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtager m.fl. er ikke længere gældende, og er erstattet med reglerne om særskilt lønindeholdelse for skyldnere i lavindkomstgruppen. Se også afsnit G.A.3.1.2.9 Særskilt lønindeholdelse Særskilt lønindeholdelse. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed