D.B.4.4.5.2 Hvordan fremtræder virksomheden for offentligheden?
Indhold
Dette afsnit handler om vurderingen af, om virksomheden fremtræder som finansiel for omverdenen.
Afsnittet indeholder:
- Finansiel fremtræden
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Finansiel fremtræden
Ved vurderingen af, om virksomheden skal anses for finansiel i forhold til at være omfattet af metode 2, kan det indgå, hvorvidt den over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed. Se cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum mv.
Landsskatteretten har flere gange haft mulighed for at tage stilling til betydningen af, hvordan virksomheden fremtræder over for offentligheden.
Landsskatteretten har dog kun i et enkelt tilfælde truffet afgørelse med delvis henvisning til, hvordan virksomheden fremtrådte over for offentligheden. Landskatteretten gav dog ingen begrundelse for, hvorfor den pågældende virksomhed ikke blev anset for at fremtræde som finansiel. Se SKM2006.671.LSR.
I SKM2022.414.LSR havde SKAT forhøjet en dansk filial af en svensk banks lønsumsafgift for 2012 og 2013 med henvisning til, at filialen skulle opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter LAL (lønsumsafgiftsloven) § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), der gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor, og ikke efter lovens § 4, stk. 1 (metode 4). Efter en samlet vurdering af filialens virksomhed efter kriterierne i cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v., herunder den momspligtige og momsfrie omsætning og størrelsen af virksomhedens ret til fradrag efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, der i de to år udgjorde henholdsvis 61,66 % og 66,93 %, sammenholdt med eksemplet i cirkulærets punkt 8, fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke var omfattet af LAL (lønsumsafgiftsloven) § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2). Den omstændighed, at virksomheden over for offentligheden fremtrådte som en finansiel virksomhed, kunne i den foreliggende situation ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse.
►Gældende praksis om, at virksomheder, der markedsfører sig som finansiel virksomhed, fx som bank, er omfattet af metode 2, uanset om deres momsmæssige fradragsret for fællesomkostninger overstiger 50 pct., kan ikke opretholdes efter Landsskatterettens afgørelse i SKM2022.414.LSR.
Der skal også i disse tilfælde foretages en samlet konkret vurdering af virksomhedens aktiviteter efter kriterierne i cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v. for at afgøre, om virksomheden skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter metode 2 eller metode 4. Vurderingen har til formål at fastslå, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet eller biaktivitet, jf. cirkulærets punkt 5.
Ved denne konkrete vurdering må det navnlig tages i betragtning, om virksomhedens momspligtige salg udgør mindre eller mere end 50 pct. af den samlede omsætning, idet det også kan indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som en finansiel virksomhed, jf. cirkulærets punkt 6.
Ved vurdering af om virksomhedens momspligtige salg udgør mere eller mindre end 50 % af den samlede omsætning, skal virksomhedens leverancer af finansielle ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og 11, litra a-e, der leveres til aftagere uden for EU, eller når de pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som udføres til steder uden for EU, ikke medregnes i tælleren som momspligtige omsætning. Da omsætningen er momsfri og dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten, skal den alene medregnes i nævneren som en del af den samlede omsætning.
Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at en omsætningsopgørelse baseret på nettoprincipperne for opgørelse af pro rata satsen i SKM2015.119.SKAT og SKM2015.120.SKAT ikke kan lægges til grund ved vurdering af, om en virksomhed skal anses for finansiel i lønsumsafgiftsmæssig henseende, jf. kriterierne i cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992. Omsætningsvurderingen skal derimod foretages på baggrund af omsætning opgjort efter bruttoprincipper, jf. cirkulærets punkt 6.
Herudover vil der ved vurderingen af, om den finansielle aktivitet udgør virksomhedens hovedaktivitet, også i særlige tilfælde skulle lægges vægt på forholdet mellem balancesummer knyttet til de finansielle aktiviteter og øvrige aktiviteter. Dette kan f.eks. være i situationer, hvor omsætningsopgørelsen efter bruttoprincipper ikke rent faktisk afspejler størrelsen af virksomhedens forskellige aktiviteter. Se evt. det ophævede styresignal SKM2023.180.SKTST.◄
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2022.414.LSR | SKAT havde forhøjet en dansk filial af en svensk banks lønsumsafgift for 2012 og 2013 med henvisning til, at filialen skulle opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter LAL (lønsumsafgiftsloven) § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), der gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor, og ikke efter lovens § 4, stk. 1 (metode 4). Efter en samlet vurdering af filialens virksomhed efter kriterierne i cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v., herunder den momspligtige og momsfrie omsætning og størrelsen af virksomhedens ret til fradrag efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, der i de to år udgjorde henholdsvis 61,66 % og 66,93 %, sammenholdt med eksemplet i cirkulærets punkt 8, fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke var omfattet af LAL (lønsumsafgiftsloven) § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2). Den omstændighed, at virksomheden over for offentligheden fremtrådte som en finansiel virksomhed, kunne i den foreliggende situation ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse. | |
| SKM2007.421.LSR | Et selskab med strategisk og finansiel rådgivning (corporate finance) var omfattet af metode 2. Der blev ud fra en samlet vurdering, lagt afgørende vægt på, at momsfradraget for fællesudgifter efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, i de påklagede år udgjorde 35 % og 46 %. Det kunne ikke tillægges betydning af selskabet havde ladet sig registrere for metode 4 ud fra budgetterede tal, når den faktiske fordeling efterfølgende viste sig at være anderledes. | Parterne fremførte, at selskabet aflagde regnskab efter årsregnskabslovens almindelige regler og ikke efter bank og sparekasselovgivningen. Landsskatteretten tog ikke stilling til betydningen heraf, men ifølge afgørelsen kunne man være omfattet af metode 2 selvom man aflagde regnskab efter årsregnskabslovens almindelige regler. |
| SKM2006.671.LSR | Et selskab var omfattet af metode 4, selvom det i startåret havde en delvis fradragsprocent for moms på 44 %. Startåret omfattede 4½ måned og de efterfølgende to år havde selskabet en delvis fradragsprocent på 54 % og 58 %. Landsskatteretten lagde desuden vægt på, at selskabet ikke overfor offentligheden fremtrådte som en finansiel virksomhed og bemærkede, at der var tale om en samlet vurdering. Selskabet var IT-leverandør til bl.a. en bank. | SKAT's udtalelse indeholder diskussion af begrebet "offentligheden". Landsskatteretten har dog ikke taget stilling hertil. |
| SKM2001.99.LSR | Fællesregistrering med fem selskaber var omfattet af metode 4. Passiv kapitalanbringelse begrænsede ikke den momsmæssige fradragsret for fællesomkostninger. Resultat af anparter i behold skulle ikke medregnes til omsætningen ved beregning af koncernens fradragsret efter ML (momsloven) § 38. stk. 1, da der var tale om passiv kapitalanbringelse. | SKAT fremhævede: koncernens formål i henhold til vedtægterne, uddrag af årsberetningen, koncernens fremtræden for offentligheden i bl.a. artikler. Koncernen fremhævede, at den ikke var underkastet Finanstilsynets kontrol. Landsskatteretten har ikke taget stilling til disse momenter, men alene afgjort sagen ud fra den momsmæssige fradragsret for fællesomkostninger. |
| SKM2014.323.SR | Skatterådet fandt, at selskabet skulle betragtes som en virksomhed inden for den finansielle sektor, da selskabets finansielle aktivitet var virksomheden hovedaktivitet. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at selskabet ved beregning af lønsumsafgift skulle anvende metode 2, jf. LAL (lønsumsafgiftsloven) § 4, stk. 2, nr. 1.
Ved den konkrete vurdering blev der lagt på, at selskabets momsfrie aktiviteter var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, at den delvise fradragsprocent efter efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, var under 50 pct., idet den udgjorde henholdsvis 38 pct. i 2012, 39 pct. i 2011 og 38 pct. i 2010, at selskabet ikke havde planlagt ændringer i sin forretnings levering af ydelser i de kommende år og at der derfor heller ikke forventes en væsentlig ændring i den viste opgørelse af den delvise momsfradragsret. At selskabet ikke markedsførte sig overfor offentligheden som en finansiel virksomhed ændrede ikke på, at selskabet skulle opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter LAL (lønsumsafgiftsloven) § 4, stk. 2, nr. 1, når selskabets hovedaktivitet var finansiel virksomhed. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed