D.B.3.6 Særligt om registrering af udenlandske virksomheder LAL § 3, stk. 3
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en udenlandsk virksomhed skal registreres i Danmark. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 3, stk. 3.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lovgrundlag
LAL (lønsumsafgiftsloven) § 3, stk. 3, har følgende ordlyd:
"Såfremt en virksomhed ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet."
Regel
Udenlandske virksomheder, der har lønsumsafgiftspligtige aktiviteter i Danmark, skal registreres på lige fod med danske virksomheder.
Udlandet er de geografiske områder, der ikke er dækket af det danske momsområde. Ved udlandet forstås derfor både andre EU-lande og lande uden for EU, herunder Færøerne og Grønland.
Registreringspligten gælder, selvom der ikke er etableret en egentlig filial eller lignende i Danmark, og selvom virksomheden ikke er skattepligtig til Danmark.
Hvis den udenlandske virksomhed ikke har etableret en egentlig filial eller lignende, skal den registreres ved en herboende repræsentant. Det vil sige en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 3, stk. 3.
Den udenlandske virksomhed skal altid registreres ved en herboende repræsentant. Det gælder også selv om virksomheden ikke momsmæssigt skulle registreres ved en herboende repræsentant. Dette kan være tilfældet, hvis Danmark har indgået en aftale om gensidig bistand mv. med virksomhedens hjemland. Se ML (momsloven) § 47, stk. 2.
Bemærk
- Registreringsgrænsen for lønsumsafgift på 80.000 kr. gælder også for udenlandske virksomheder
- En ydelses momsmæssige leveringssted har ingen betydning for lønsumsafgiftspligten. Se afsnit D.B.2.1 Hvornår skal virksomheden betale lønsumsafgift? om det momsmæssige leveringssteds betydning for lønsumsafgiftspligten.
Se også
Se også afsnit
- D.A.2.1 om det danske momsområde
- D.B.2.9 for en definition af udlandet
- D.A.6.2.3.3 og D.A.14.1.5 Udenlandske virksomheder, der har momspligtige aktiviteter i Danmark ML § 47, stk. 2 om afgrænsningen af fast forretningssted.
Eksempel fra retspraksis
En fransk banks repræsentationskontor i Danmark skulle registreres for lønsumsafgift i Danmark. Repræsentationskontoret lavede opsøgende salgsarbejde, identificerede potentielle kunder, informerede om bankens produkter og formidlede kontakt til det udenlandske hovedkontor. Repræsentationskontoret var ikke en selvstændig juridisk enhed og havde ikke skattemæssigt fast driftssted i Danmark. Aktiviteterne blev anset for en integreret del af bankens aktiviteter. Det var ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten, hvor det momsmæssige leveringssted var. Se SKM2003.238.LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| ►SKM2023.98.LSR◄ | ►Et udenlandsk selskab med en filial her i landet, hvor der var ansat en medarbejder, var omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift af lønnen til den ansatte medarbejder i filialen i Danmark. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at selskabet havde etableret en filial i Danmark, hvori selskabet havde ansat en medarbejder, der bidrog til de af selskabet leverede ydelser omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, herunder momsfritagne ydelser i form af "forvaltning af investeringsforeninger". Det blev ikke tillagt betydning, om det arbejde, som den ansatte medarbejder i filialen udførte, direkte vedrørte selskabets lønsumsafgiftspligtige leverancer til H2 s.a.s., eller om arbejdet alene indirekte understøttede selskabets lønsumsafgiftspligtige leverancer til H2 s.a.s. Det var uden betydning for lønsumsafgiftspligten, om det udenlandske selskab momsmæssigt kunne anses for at have et fast forretningssted i Danmark, hvorfra de finansielle ydelser blev præsteret og leveret. ◄ | ►Afgørelsen stadfæster SKM2018.13.SR ◄ |
| SKM2003.238.LSR | Et repræsentationskontor her i landet for en fransk bank var omfattet af lønsumsafgiftspligten. Repræsentationskontorets virksomhed var en integreret del af de momsfrie finansielle ydelser, som banken leverede mod vederlag. Det var ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten eller for opgørelsen af lønsumsafgiften, om leveringsstedet efter momslovens regler var her i landet. | |
| SKM2022.48.SR | Spørger driver tandlægevirksomhed i Tyskland og leverer tandreguleringsydelser, herunder individuelt tilpassede tandbøjler, til danske privatpersoner. Spørger har ingen fysisk etablering eller ansatte i Danmark. Behandlingen foregår i samarbejde med danske tandlæger, der indledningsvis inspicerer patientens tænder og foretager en intra-oral 3D-scanning, som danner grundlag for Spørgers videre behandling. Spørger betaler de danske tandlæger for dette arbejde. Skatterådet bekræfter, at Spørger ikke skal betale moms af behandlingerne, herunder tandbøjlerne, i Danmark, da behandlingerne er omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet bekræfter endvidere, at Spørger ikke skal betale lønsumsafgift i Danmark, da Spørger har etableret sin virksomhed i Tyskland, ikke har medarbejdere i Danmark og ikke udfører momsfri tandlægebehandlinger i Danmark. | |
| SKM2013.545.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ikke ville blive lønsumsafgiftspligtig til Danmark ved levering af momsfritagne sundhedsydelser. Spørger påtænker at flytte til Sverige, hvor han vil etablere selvstændig erhvervsvirksomhed. Via virksomheden påtænker han at levere momsfri sundhedsydelser til virksomheder i Danmark. Behandlingerne foregår på virksomhedernes adresser i Danmark. Udenlandske virksomheder, der har lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, skal registreres på lige fod med danske virksomheder. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed