Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-Domme

C-446/13, Fonderie 2A

Sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra a, skal fortolkes således, at stedet for leveringen af et gode, der er blevet solgt af et selskab, som er etableret i en medlemsstat, til en erhverver, som er etableret i en anden medlemsstat, og hvorpå sælgeren med henblik på at gøre godet egnet til levering har fået en tjenesteyder, som er etableret i denne anden medlemsstat, til at udføre færdiggørelsesarbejde inden tjenesteyderen forsender godet til erhververen, skal anses for at befinde sig i den medlemsstat, hvori sidstnævnte er etableret. 

Højesteretsdomme

SKM2010.396.HR

H1 ApS, som drev detailforretning i Danmark med salg af bl.a. jetbåde, markedsførte et grænsehandelsarrangement, hvorefter H1 ApS' varer kunne købes med tysk moms i stedet for med dansk moms, hvis kunden købte båden hos G1 i Tyskland og afhentede båden der.

Om dette arrangement lagde Højesteret til grund, at bådene blev forevist i H1 ApS' forretningslokaler i Danmark. Efter kundens valg af en båd tog H1 ApS kontakt til G1 og oplyste, at der ville komme en kunde, hvorefter H1 ApS transporterede båden til Tyskland. Kunden fik båden udleveret mod kontant betaling til G1, og G1 betalte herefter H1 ApS. G1s fortjeneste bestod alene i et fast beløb på 500 kr. pr. båd, G1 drev ikke i øvrigt virksomhed med salg af både, og G1 fandtes heller ikke at være berettiget til at disponere over båden på anden måde, herunder ved salg til tredjemand.

Højesteret fandt, at de danske kunders købsaftale under disse omstændigheder reelt måtte anses for indgået med H1 ApS og ikke med G1, som alene måtte anses for at have fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådens udlevering og købesummens betaling. H1 ApS' levering, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1, 2. pkt., var dermed sket til den danske kunde og ikke til G1.

Da båden befandt sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten til den danske kunde (aftageren) begyndte, var leveringsstedet her i landet, jf. ML (momsloven) § 14, nr. 2, 1. pkt., og der skulle derfor betales moms i Danmark.

Dommen ændrer SKM2006.376.LSR og SKM2007.403.VLR

Landsretsdomme

SKM2017.118.ØLR

Sagen vedrørte SKATs efteropkrævning af dansk moms hos appellanten af et betydeligt antal salg af mobiltelefoner (ca. 117.000 styk) foretaget over en kort periode i 2002. Omsætningen udgjorde ca. kr. 307 mio. Køberen var et norsk selskab, som ikke var momsregistreret i England, hvortil telefonerne fysisk blev transporteret. Det norske selskab havde videresolgt telefonerne til en række engelske selskaber, der bortset fra et enkelt var såkaldte "missing traders". Det norske selskab havde hverken angivet erhvervelsesmoms af købene i England eller moms af videresalget af telefonerne til de engelske selskaber over for de engelske skattemyndigheder. De engelske selskaber havde videresolgt telefonerne til andre engelske selskaber (grossister) med moms, men havde undladt at angive og afregne momsen til de engelske skattemyndigheder, hvorved de engelske skattemyndigheder blev unddraget meget betydelige momsbeløb. Appellanten havde ikke listeindberettet sine EU-varesalg til SKAT, og havde ikke foranstaltet nærmere undersøgelser af det norske selskabs momsregistreringsforhold.

Skatteministeriet gjorde i første række gældende, at appellantens salg af mobiltelefoner havde leveringssted her i landet i medfør af ML (momsloven) § 14, nr. 1, da telefonerne var videresolgt af køber 1 til en køber 2 inden transporten til det andet EU-land, hvorfor den fysiske transport ifølge EU-Domstolens praksis skal henføres til det andet salg og ikke til appellantens salg (det første salg). Appellantens salg til det norske selskab blev derfor kvalificeret som et "ikke-forsendelses-køb" (indenlands køb) med leveringssted her i landet, jf. ML (momsloven) § 14, nr. 1.

I anden række gjorde ministeriet gældende, at leveringsstedet var her i landet i medfør af ML (momsloven) § 14, nr. 2, første punktum, da varerne befandt sig her i landet, da aftalen om køb blev indgået, og dermed da transporten til aftageren i England blev påbegyndt. Videre gjorde ministeriet gældende, at betingelserne for momsfritagelse ("0 moms"-pålæggelse) af salgene i ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt, da køberen (det norske selskab) ikke var momsregistreret i England, og da appellanten ikke havde foretaget sig enhver rimelig foranstaltning for at sikre, at man ikke ved sine transaktioner kom til at deltage i afgiftssvig.

Landsretten tiltrådte, at leveringsstedet var her i landet i henhold til ML (momsloven) § 14, nr. 1. Der var derfor ikke anledning til at tage stilling til, om betingelserne for momsfritagelse i ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

SKM2015.292.ØLR

Grænsehandelskoncept, hvor der skal betales dansk moms

Landsretten statuerede, at det efter en konkret fortolkning af aftalegrundlaget mellem H 1 I/S og de respektive tyske samarbejdspartnere måtte lægges til grund, at kundens aftale må anses for indgået med H 1 I/S og ikke med den tyske samarbejdspart, som reelt alene havde fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med købesummens betaling og udlevering af campingvognen.

Leveringsstedet var derfor her i landet, og der skulle betales dansk moms. Af samme grund efterlevede konceptet ikke betingelserne i pkt. 2 og 6 i Skatterådets bindende svar SKM2006.530.SR.

Landsretten afviste endelig, at appellanten kunne have haft en berettiget forventning om, at der ikke skulle betales dansk moms, og at SKAT ikke havde udvist en passivitet, og der ikke var grundlag for at anvende kildeskattelovens § 69, stk. 1, analogt. 

SKM2013.850.VLR

Grænsehandelskoncept, hvor der skal betales dansk moms.

Landsretten statuerede, at kundens købsaftale under de i landsrettens dom anførte konkrete omstændigheder må anses for at være indgået med H1 ApS og ikke med G 1, som reelt alene har fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådens udlevering og købesummens betaling.

Da kundens købsaftale må anses for indgået med H1 ApS, kan selskabet ikke anses for at have efterlevet betingelserne i pkt. 2 og 6 i Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR), der må forstås i lyset af de momsretlige regler.

Landsretten fastslog endvidere, at H1 ApS efter fremkomsten af Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR) hverken på baggrund af SKATs kontrolbesøg i 2005 eller på andet grundlag har haft en berettiget forventning om, at der ikke skulle betales moms.

Landsretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der i den periode, sagen angår, har foreligget en administrativ praksis, der afskærer SKAT fra at kræve momsen betalt i overensstemmelse med retsgrundlaget.

SKAT kan heller ikke anses for at have udvist en passivitet, som kan begrunde, at momsen ikke kan kræves betalt.

Endelig fastslog landsretten, at det påhviler H1 ApS i henhold til ML (momsloven) § 46 sammenholdt med § 56 at betale momsen, og der er ikke grundlag for at anvende KSL (kildeskatteloven) § 69, stk. 1, analogt.

Byretsdomme

SKM2018.633.BR

Grænsehandelskoncept, hvor der skal betales dansk moms

Et dansk bådværft havde oprettet en tysk momsregistrering i Tyskland og solgte via denne momsregistrering to både til danske kunder. Bådene blev håndteret som en momsfritaget levering til den tyske momsregistrering, som herefter afregnede tysk moms på bådene.

Retten fandt, at de danske kunders købsaftaler måtte anses for indgået med det danske værft og ikke med den tyske momsregistrering, der reelt alene havde virket som uselvstændigt mellemled i forbindelse med kontrakternes indgåelse, købesummernes betaling og bådenes udlevering. Leveringen af bådene, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1, 2. pkt., måtte herefter anses for sket til de danske købere og ikke til den tyske momsregistrering. Da bådene befandt sig i Danmark, da transporten til køberne blev påbegyndt, var leveringsstedet her i landet, jf. ML (momsloven) § 14, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der som udgangspunkt skulle afregnes moms i Danmark, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1, 1. pkt.

Spørgsmålet var dog herefter om salgene direkte til de danske kunder kunne omfattes af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 2, om levering af nye transportmidler, som for sælgerens regning er transporteret til erhververen i et andet EU-land.

Retten fastslog indledningsvist, at det påhvilede det danske bådværft at føre bevis for, at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt.

Retten fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at det var hensigten, at den endelige brug af bådene skulle finde sted i Tyskland eller et andet EU-land, og betingelserne for at anse salgene for omfattet af ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 2, var derfor ikke opfyldt. Retten henviste i den forbindelse bl.a. til, at de danske købere havde bopæl i Danmark, og at købernes lejede bådpladser i Y1-by var begrænset til henholdsvis 2 måneder og 3 måneder, og at det var uoplyst, hvor bådene derefter var beliggende.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2016.195.BR

Grænsehandelskoncept, hvor der skal betales dansk moms

Spørgsmålet i sagen var, om H1 ApS, i forbindelse med en moms- og arbejdsgiverkontrol udført i 2007 af SKAT blev bibragt en retsbeskyttet forventning om, at selskabet i forbindelse med et af selskabet etableret grænsehandelskoncept med det tyske selskab, G1 GmbH, opfyldte betingelserne for salg af campingvogne til danske kunder uden opkrævning af dansk moms.

Efter en gennemgang af det af selskabet anvendte grænsehandelskoncept fandt retten, at det måtte have stået selskabet klart, at handlerne i konceptet reelt var indgået mellem det danske selskab og de danske kunder, og at G1 GmbH alene udgjorde et uselvstændigt mellemled, der var "skudt ind" for at undgå den danske moms.

Såfremt selskabet i forbindelse med SKATs kontrol i 2007 havde ønsket SKATs stillingtagen til lovlig­heden af grænsehandelskonceptet, havde det under disse omstændigheder en særlig forpligtelse til i alle detaljer at belyse, hvorledes de enkelte salg fandt sted. Eftersom selskabet under kontrolbesøget på en række punkter ikke havde belyst selskabets grænsehandelskoncept på et korrekt og fyldestgørende grundlag kunne selskabet ikke have en berettiget forventning om, at SKAT ikke senere ville anfægte selskabets salg af campingvogne til G1 GmbH.

Eftersom det under sagen var ubestridt, at selskabet herefter havde pligt til at betale moms af de pågæl­dende salg i grænsehandelskonceptet blev Skatteministeriets påstand om en forhøjelse af selskabets momstilsvar taget til følge.

SKM2015.360.BR

Landsskatterettens kendelse, om at der ikke var tale om grov uagtsomhed ved salg af campingvogne efter et grænsehandelskoncept, hvorefter den danske forhandler solgte campingvogne til en i Danmark bosiddende privat køber mod udlevering i Tyskland, tilsidesat af byretten.

Byretten udtalte, at forhandleren alene havde anvendt det pågældende grænsehandelskoncept med henblik på at udnytte fordelene ved at sælge campingvogne med den lavere tyske moms. Når en erhvervsdrivende på denne måde indgår i systematisk afgiftsudnyttelse, påhviler der vedkommende en særlig pligt til at sikre sig, at den anvendte metode ikke indebærer en overtrædelse af momsloven, og den erhvervsdrivende er dermed underlagt en skærpet uagtsomhedsvurdering.

Byretten statuerede, at selskabet ikke havde udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved efter Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR) at fortsætte med at anvende grænsehandelskonceptet uden at iværksætte relevante tiltag for at sikre, at man ikke overtrådte momsloven.

Selskabet havet derfor handlet uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinært at genoptage momstilsvaret for perioden 1. september 2006 til 28. november 2007 var opfyldt.

SKM2015.122.BR

Grænsehandelskoncept tilsidesat. Aftale om salg af båd var reelt indgået med den danske forhandler og ikke med det tyske mellemled, der alene havde fungeret som et uselvstændigt mellemled. Der skulle derfor betales dansk moms.

Forhandleren havde ikke udvist den krævede omhu og påpasselighed ved det anvendte grænsehandelskoncept og havde derfor handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKFL § 32 var således opfyldt. 

Østre Landsret har i SKM2016.288.ØLR stadfæstet byrettens dom.

SKM2014.271.BR

Grænsehandelskoncept, hvor der skal betales dansk moms. Byretten statuerede, at kundens købsaftale under de i byrettens dom anførte konkrete omstændigheder må anses for indgået med H1 I/S og ikke med det tyske firma, som reelt alene fungerer som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med campingvognens udlevering og købesummens betaling.

Da kundens købsaftale må anses for indgået med H1 I/S, kan selskabet ikke anses for at have efterlevet betingelserne i pkt. 2 og 6 i Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR), der må forstås i lyset af de momsretlige regler.

Byretten fastslog endvidere, at H1 I/S efter modtagelsen af SKATs brev af 30. januar 2007, hvorefter H1 I/S´s grænsehandelskoncept "herefter" skulle indrettes efter Skatterådets afgørelse, så har H1 I/S ikke på grundlag af brevet af 30. januar 2007 eller på andet grundlag haft en berettiget forventning om, at H1 I/S i tiden efter den 30. januar 2007 ikke skulle betale dansk moms af salget til danske kunder med afhentning af campingvognene ved de tyske forhandlere.

Byretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der i den periode, sagen angår, har foreligget en administrativ praksis, der afskærer SKAT fra et kræve momsen betalt i overensstemmelse med retsgrundlaget.

SKAT kan heller ikke anses for at have udøvet en passivitet, som kan begrunde, at momsen ikke kan kræves betalt.

Endelig fastslog byretten, at det påhviler H1 I/S i henhold til ML (momsloven) § 46 sammenholdt med § 56 at betale momsen, og der ikke er grundlag for at anvende KSL (kildeskatteloven) § 69, stk. 1, analogt.

Dommen er stadfæstet af Østre Landsret i SKM2015.292.ØLR.

Landsskatteretten

SKM2015.212.LSR

Ved en virksomheds salg af campingvogne i et grænsehandelskoncept fandt Landsskatteretten, at levering til kunden var sket i Danmark og ikke fra samarbejdspartneren i Tyskland, og der skulle derfor svares dansk moms. Dette gjaldt dog ikke for salg i perioden, der lå uden for den ordinære genoptagelsesfrist i SKFL § 31, stk. 1.

SKATs afgørelse om, at der skulle svares moms med 25 pct. af salgsbeløbet ændredes således at der skulle svares moms med 20 pct.

SKM2015.184.LSR

Ved et selskabs salg af campingvogne i et grænsehandelskoncept fandt Landsskatteretten, at levering til kunden var sket i Danmark og ikke fra samarbejdspartneren i Tyskland. Retten fandt dog, at selskabet på baggrund af SKATs kontroller kunne støtte ret på SKATs tilkendegivelser, således at der ikke skulle svares dansk moms.

SKM2013.590.LSR

Grænsehandelskoncept, hvor der skal betales dansk moms. Ved et selskabs salg af campingvogne i et grænsehandelskoncept fandt Landsskatteretten, at leveringen til kunden var sket i Danmark og ikke fra samarbejdspartneren i Tyskland, således at der skulle beregnes dansk moms. I det omfang selskabet havde fulgt SKATs konkrete anvisninger om fremgangsmåden ved salg uden dansk moms, fandt retten dog, at selskabet kunne støtte ret på SKATs tilkendegivelse.

SKM2013.495.LSR

Grænsehandelskoncept, hvor der skal betales dansk moms. Ved et selskabs salg af campingvogne i et grænsehandelskoncept fandt Landsskatteretten, at levering til kunder var sket i Danmark og ikke fra samarbejdspartnere i Tyskland. Selskabet kunne ikke støtte ret på dagældende praksis, jf. SKM2006.530.SR. Retten fandt ikke, at selskabet havde handlet groft uagtsomt, og der kunne derfor ikke ske ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3, for perioden 1. september 2006 - 31. januar 2008. 

SKM2012.223.LSR

En dansk forhandlers salg af både til danske kunder gennem en tysk samarbejdspartner blev anset for at være sket til de danske kunder og ikke til den tyske samarbejdspartner, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1. Forhandleren skulle derfor svare moms af salget, jf. ML (momsloven) § 14, nr. 2. Grænsehandelskoncept, hvor der skal betales dansk moms. 

SKM2009.664.LSR

En dansk sælgers tyske registrering havde reelt ikke haft råderet over de pågældende hårde hvidevarer, som derfor ikke kunne anses for solgt til den tyske registrering. Det danske selskab var derfor ikke et mellemled i forbindelse med aftaleindgåelsen med den reelle sælger. Varerne havde derfor leveringssted i Danmark, da varerne befandt sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen til aftageren blev påbegyndt.

SKM2002.357.LSR

En virksomhed, der havde forretningssted i Tyskland, var afgifts- og momspligtig her til landet af koksleverancer til private danske forbrugere, idet virksomheden ansås for beliggende og udøvet her i landet.

Skatterådet

Skatterådet kan ikke bekræfte, at den momsmæssige behandling af leverancerne til Spørger skal foretages efter momslovens bestemmelser, idet leverancerne ikke har leveringssted i Danmark.

SKM2019.270.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers salg af træpiller, som udleveres til kunderne fra et lager i Tyskland, fra deres tyske momsnummer ikke skal pålægges dansk moms, da salget har leveringssted i Danmark.

SKM2011.114.SR

Spørger kunne ikke sælge en campingvogn uden moms efter reglerne i ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 1, til sin tyske samarbejdspartner, sådan at den tyske samarbejdspartner efterfølgende kunne sælge campingvognen videre med tysk moms til en dansk kunde, når kunden havde udvalgt campingvognen i spørgers udstillingslokaler. Spørger var i den forbindelse behjælpelig med at indtaste oplysninger til et købstilbud på vegne af den danske kunde, som ønskede at købe en campingvogn hos den tyske samarbejdspartner.

SKM2008.645.SR

En dansk virksomheds grænsehandelskoncept med salg af nye lystbåde kunne ske med tysk moms, da virksomheden havde etableret et samarbejde med en tysk virksomhed, der etablerede forretningssted i Tyskland, hvor både danske og tyske kunder kunne henvende sig for at købe en båd. Båden blev leveret direkte fra producenten i Tyskland til kunden i Tyskland.