Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.11.7.4.5.3 Salg af investeringsgode - adgangen til kompenserende momsregulering bortset fra salg af momsfritaget fast ejendom ML § 43, stk. 3, nr. 3

Indhold

Dette afsnit beskriver, at der skal ske regulering af købsmomsen ved salg af et investeringsgode, når der ved anskaffelsen ikke var fuld fradragsret for momsen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Ny fast ejendom
  • It-system
  • Overdragelse som led i virksomhedsoverdragelse
  • Loft over reguleringsbeløbet
  • Salg på tvangsauktion og eksportsalg
  • Byggemodning
  • Flere delvise salg af råderet
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

Efter ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 3 skal der ske regulering ved salg, herunder udtagning, af et investeringsgode, for hvilket der ikke ved anskaffelsen er opnået fuld fradragsret. Salget sidestilles med godets overgang til fuld fradragsberettiget anvendelse. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Der skal altså reguleres for fradragsretten vedrørende købsmomsen af et investeringsgode, når det sælges eller udtages, hvis der ikke ved købet var fuld fradragsret for momsen. Se lov nr. 1295 af 5. december 2019, der bl.a. ophæver ML (momsloven) § 8. Herefter sondres ikke i ML (momsloven) mellem aktiver/investeringsgoder og goder (varer) i forbindelse med salg og udtagning. 

Ny fast ejendom

Salg af nye momspligtige ejendomme er omfattet af ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 3. Se afsnit D.A.5.9.4 Momspligt ved levering af nye bygninger og afsnit D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde om at nye bygninger og byggegrunde ikke er omfattet af momsfritagelsen for salg af fast ejendom. Salg af momsfri fast ejendom (gamle ejendomme) er omfattet af ML (momsloven) § 43, stk. 1, nr. 4. Se bemærkningerne til lov nr. 520 af 12. juni 2009. Se afsnit D.A.11.7.4.5.4 Salg af momsfritaget fast ejendom ML § 43, stk. 3, nr. 4 om regulering ved salg af momsfritaget fast ejendom ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 4.

It-system

Salg af it-systemer er omfattet af ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 3. Se afsnit D.A.11.7.4.4 Begrebet investeringsgoder ML § 43, stk. 2 og SKM2017.634.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en finansiel virksomhed kan overdrage et it-system til et datterselskab med den virkning, at selskabet kan foretage supplerende fradrag for moms.

Overdragelse som led i virksomhedsoverdragelse

Der kan ikke opnås momsregulering efter ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 3, når investeringsgodet overdrages som led i hel eller delvis virksomhedsoverdragelse efter ML (momsloven) § 4, stk. 5. I en sådan situation er driftsmidlerne omfattet af reguleringsforpligtelsen i ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 5, der er en særregel i forhold til ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 3. Overdragelsen kan ikke også anses for omfattet af retten til regulering efter ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 3. Se afsnit D.A.11.7.4.5.5 Overdragelse af investeringsgoder - virksomhedsoverdragelse ML § 43, stk. 3, nr. 5 om regulering ved virksomhedsoverdragelse ML (momsloven) § 43, stk. 3, nr. 5.

Loft over reguleringsbeløbet

Der er loft over reguleringsbeløbet, som ikke kan overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget uden moms. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Salg på tvangsauktion og eksportsalg

Salg på tvangsauktion og eksportsalg sidestilles med frivilligt salg. Salget behandles reguleringsmæssigt, som om investeringsgodet overgår til fuldt fradragsberettiget anvendelse. 

Byggemodning

Skatteforvaltningen har besvaret en række spørgsmål om fradrag samt opgørelse og overdragelse af reguleringsforpligtelsen i forbindelse med frivillig registrering for byggemodning af jord med henblik på salg til registrerede virksomheder. Se SKM2005.332.TSS. Se afsnit D.A.11.7.4.4 Begrebet investeringsgoder ML § 43, stk. 2 om begrebet investeringsgoder ML (momsloven) § 43, stk. 2.

Flere delvise salg af råderet

Ved flere delvise salg af råderet kan godet anses for anvendt til delvis momspligtig og delvis momsfri anvendelse indtil udløbet af berigtigelsesperioden. Se afsnit D.A.11.7.4.4 Begrebet investeringsgoder ML § 43, stk. 2 om begrebet investeringsgoder ML (momsloven) § 43, stk. 2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2017.634.SR

Skatterådet bekræftede, at en finansiel virksomhed kan overdrage et it-system til et datterselskab med den virkning, at selskabet kan foretage supplerende fradrag for moms efter reglerne om regulering af momsfradrag ved momspligtigt salg af investeringsgoder. It-systemet kan anses for et investeringsgode, da det oprindeligt ikke er anskaffet med henblik på salg, men på brug i spørger. It-systemet er udviklet for spørger af tredjemand og ejes af spørger. Spørger har haft indflydelse på systemets anvendelse og funktionalitet. Det udviklede system kan anses for anskaffet med henblik på længevarende brug og for at være undergivet værdiforringelse over en årrække.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.