C.H.4.6.2.1 Modtagerne af kompensation
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvem der er modtager af tilbagebetalingen.
Afsnittet indeholder:
- Den, der hæfter for skatterne på tidspunktet for beregningen af kompensationstilbuddet
- Udbetaling af kompensation til afsluttede dødsboer, der genoptages
- Partsstatus i tilbagebetalingsordningen.
Den, der hæfter for skatterne på tidspunktet for beregningen af kompensationstilbuddet
Udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen sker til ejendommens ejer eller ejere og andre, der på tidspunktet for beregningen af kompensationstilbuddet i forhold til stat eller kommune hæfter for de skatter, der opkræves på grundlag af den ejendomsvurdering, som tilbagebetalingen vedrører. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 2, 1. pkt. Det vil dermed være op til en ny ejer, der vil skulle betale en eller flere rater af grundskylden, at blive kompenseret af den tidligere ejer via refusionsopgørelsen.
Udbetalingen af kompensation kan altid ske til den, der er registreret som ejer af ejendommen på beregningstidspunktet, uanset at der sker ejerskifte efterfølgende. Dette gælder også, selvom en senere ejer eksempelvis har overtaget forpligtelsen til at betale forfalden grundskyld. I dette tilfælde udbetales kompensationen for så vidt angår den del af grundskylden til den tidligere ejer, da det er denne ejer, der stod registreret som ejer på beregningstidspunktet.
Om udbetaling af kompensation til afsluttede dødsboer, der genoptages, se nedenfor.
Særligt om ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskatten påhviler ejendommens ejer. Har en ejendom flere ejere, pålignes ejendomsværdiskatten de enkelte ejere efter deres forholdsmæssige ejerandel. Hvis en ejendom fraflyttes, betales der kun ejendomsværdiskat frem til fraflytningstidspunktet. Ved indflytning betales der på tilsvarende måde ejendomsværdiskat fra indflytningstidspunktet.
Ejendomsværdiskatten indgår i årsopgørelsen for den enkelte skattepligtige. Det er således umiddelbart klart, hvem der har betalt ejendomsværdiskat af hvilken ejendom og for hvilke år. Det er hermed også umiddelbart klart, hvem der for et givet år skal have kompensation for en for meget betalt ejendomsværdiskat.
Særligt om grundskyld og udlejesituation
Er der tale om en udlejningssituation, er det fortsat ejendommens ejer, der hæfter for betalingen af grundskylden. Dette gælder, uanset om grundskylden er medtaget som en omkostning, der er indregnet i huslejen, eller om det i en lejekontrakt måtte være aftalt, at grundskylden betales af lejer. Det kontraktlige forhold mellem udlejer og lejer ændrer ikke det forhold, at ejeren hæfter for grundskylden over for kommunen.
Kompensationen skal anses for et samlet kompensationsbeløb på udbetalingstidspunktet og ikke tilbagebetaling af skatter for de enkelte år, tilbagebetalingsordningen vedrører. Se afsnit C.H.4.6.1 Kompensationsbeløbet. Det betyder, at transporter i overskydende skatter for de pågældende år ikke vil omfatte kompensationen, hverken helt eller delvist.
Selvom kompensationen ikke civilretligt betragtes som tilbagebetaling af skatter, vil kompensationen i relation til reglerne i § 48 i lov om leje og erhvervslejelovens § 12 betragtes som tilbagebetaling af skatter. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 75, stk. 3. Ønsker en lejer del i kompensationsbeløbet, må kravet rettes mod udlejer.
Myndighederne vil ikke med frigørende virkning kunne udbetale kompensation til en lejer.
Udbetaling af kompensation til afsluttede dødsboer, der genoptages
Der udbetales kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer, der genoptages. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 1, 1. pkt., og EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 3. Herved kan arvinger efter afdøde ejendomsejere, som har betalt for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld, og hvor dødsboet er afsluttet, efter genoptagelse af dødsboet få udbetalt den kompensation, som tilkommer det enkelte dødsbo.
Bortset fra til afsluttede dødsboer, der genoptages som følge af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 1, 1. pkt., udbetales der ikke kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer, herunder bl.a. afsluttede konkursboer. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 3.
Udbetaling af kompensation til afsluttede dødsboer forudsætter, at skifteretten træffer afgørelse om at genoptage behandlingen af et afsluttet dødsbo. Skifteretten træffer afgørelse herom efter de almindelige regler i dødsboskifteloven.
Skatteforvaltningen oversender sagen til skifteretten med henblik på eventuel genoptagelse, når kompensationen er endelig, dvs.
- når der efter klagefristens udløb ikke er indgivet en klage over vurderingen pr. 1. januar 2020, og der ikke er en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger,
- når en klagesag vedrørende vurderingen pr. 1. januar 2020 er endeligt afsluttet, eller
- når en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger er endeligt afsluttet.
Skatteforvaltningen skal dog ikke oversende sagen til skifteretten eller tage kontakt til skifteretten, hvis den beregnede kompensation til et afsluttet dødsbo er under 1.500 kr. pr. ejendom. Det skyldes, at beløb under 1.500 kr. til et dødsbo pr. ejendom ikke skal udbetales. Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen for udbetalingen til den samlede ejendom. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 76, stk. 3.
Kravet på kompensation for afsluttede dødsboer, der genoptages, indtræder først, når Skatteforvaltningen fra skifteretten har modtaget oplysning om, til hvem der kan udbetales med frigørende virkning. Udbetalingsfristen på 60 dage efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 75, stk. 4, løber fra dette tidspunkt.
Der sker alene udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til én person eller én bobestyrer. Da det er et krav for udbetaling, at udbetaling kan ske via Nemkontoordningen, skal den person eller bobestyrer, som Skatteforvaltningen udbetaler beløbet til, kunne modtage kompensationen via Nemkontoordningen. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 75, stk. 2.
Afsluttede dødsboer, der genoptages, og som udelukkende behandles med henblik på udbetaling af kompensation efter EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 74-76, er ikke skattepligtige og pålægges heller ikke bo- og tillægsboafgift. Se henholdsvis DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2, 2. pkt. og BAL (boafgiftsloven) § 3, stk. 1, litra i. Det betyder, at der ikke skal indsendes en boopgørelse eller en tillægsboopgørelse til Skatteforvaltningen. Da der alene er tale om en udbetaling af et beløb i danske kroner, er der heller ikke behov for Skatteforvaltningens godkendelse af værdiansættelsen. Der vil ligeledes ikke være behov for, at Skatteforvaltningen inden udbetaling af kompensationen undersøger, om der oprindeligt var tale om et bo, der ikke er skattefritaget, eller om der tidligere er sket fradrag efter LL (ligningsloven) § 14.
Der skal heller ikke svares afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter i forbindelse med genoptagelse af et dødsbo, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 1. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 76, stk. 4.
Afsluttede dødsboer kan ikke genoptages alene med henblik på at klage over vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 89, stk. 1 og 2, eller vurderingen pr. 1. januar 2020, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 5. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 89, stk. 11.
EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 3, § 76, stk. 3 og 4 og § 89, stk. 11, BAL (boafgiftsloven) § 3, stk. 1, litra i, og DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2, 2. pkt., er indsat ved lov nr. 903 af 21. juni 2022, som trådte i kraft den 1. juli 2022 og har virkning for kompensation efter tilbagebetalingsordningen, der er endeligt beregnet fra og med den 1. juli 2022.
Særligt om afsluttede dødsboer m.v., hvor kompensation er endeligt beregnet den 30. juni 2022 eller tidligere
Afsluttede dødsboer, afsluttede konkursboer og tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer, har fra den 1. marts 2021 været omfattet af tilbagebetalingsordningen, se lov nr. 291 af 27. februar 2021. Hvis kompensation efter tilbagebetalingsordningen er endeligt beregnet den 30. juni 2022 eller tidligere, vil indtræden af krav på udbetaling af kompensation, herunder eventuel oversendelse til skifteretten med henblik på genoptagelse skulle ske efter de hidtil gældende regler, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det betyder bl.a., at beløbsgrænsen på 200 kr. pr. ejendom vil gælde i disse tilfælde, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 76, stk. 2. Det skal dog fortsat være muligt at udbetaling kan ske via Nemkontoordningen. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 75, stk. 2.
Partsstatus i tilbagebetalingsordningen
Ingen andre end de i EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 2, 1. pkt., nævnte kan opnå partsstatus i relation til tilbagebetalingsordningen. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 74, stk. 2, 2. pkt.
Tilbagebetalingsordningen kan ikke føre til, at en tidligere ejer af en ejendom vil være part i 2020-vurderingen, da den tidligere ejer ikke vil blive beskattet direkte på grundlag af denne vurdering. Den tidligere ejer vil alene have en afledt, indirekte interesse i resultatet af den nye vurdering, fordi den nye vurdering vil danne grundlag for beregningen af tilbuddet om kompensation. Se afsnit C.H.4.7.2 Klage over eller genoptagelse af 2020-vurderingen om klageberettigede til 2020-vurderingen.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed