Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.G.3.3.4.6 Sambeskattede pengeinstitutordninger af samme type

Indhold

Dette afsnit handler om beregningen af lempelse for udenlandsk skat for sambeskattede pengeinstitutordninger af samme type.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Eksempler   

Regel

I PAL § 20, anføres det, at skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne kan fradrages i skat efter denne lov efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. PAL § 17, og eventuel skat efter stk. 3.

Det betyder, at lempelsesberegningen først foretages efter, at der er foretaget fradrag for eventuel negativ skat.

I afsnit C.G.2.2 Beskatningsgrundlag og opgørelse for ordninger i penge- og kreditinstitutter, pensionskonti omfattet af PBL § 42 og selvpensioneringskonti omfattet af PBL § 51 A (PAL § 3) er sambeskatningsreglerne, jf. §§ 8 og 10 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014, nærmere beskrevet. Det er her beskrevet, at lempelsen for udenlandsk skat foretages efter modregning af det aktuelle indkomstårs beskatningsgrundlag og efter eventuel modregning af egne og sambeskattede ordningers negative PAL-skat for tidligere indkomstår. Se afsnit C.G.2.2 Beskatningsgrundlag og opgørelse for ordninger i penge- og kreditinstitutter, pensionskonti omfattet af PBL § 42 og selvpensioneringskonti omfattet af PBL § 51 A (PAL § 3).    

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lempelsesberegningen bør foretages samlet for alle ordninger af samme slags.  

Den samlede lempelse, der er resultatet af lempelsesberegningen, skal fordeles forholdsmæssigt på de ordninger, der har positiv skat og hvis der ikke er "plads til lempelsen" og den skal fremføres, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 3, så henføres den til ordningen, der havde lempelsen (ordningen der havde den udenlandske udbytteskat). Såfremt der er flere sambeskattede ordninger, der har bidraget til den overskydende lempelse for udenlandsk skat, fordeles den overskydende lempelse til fremførsel forholdsmæssigt ud fra, hvor meget lempelse for udenlandsk skat den enkelte ordning bidrog med. Se eksempel 2 nederst i dette afsnit.

Eksempler:

Eksempel 1:

Det bemærkes, at eksemplerne regner med en fiktiv PAL-skattesats på 15,0 pct. og ikke den korrekte PAL-skattesats på 15,3 pct.

År 1

Ordning 1

Ordning 2

Samlet

Afkast

10.000

-2.000

8.000

Samlet PAL-skat før fordeling 

1.200

PAL-skat efter fordeling

1.200

0

Lempelse

100

PAL-skat efter lempelse

1.100

0

1.100

 År 2

Ordning 1

Ordning 2

Samlet

Afkast

-1.000

2.000

1.000

Samlet PAL-skat før fordeling

150

PAL-skat efter fordeling

0

150

Lempelse

400

PAL-skat efter lempelse

0

250 (lempelse til fremførsel, jf. § 20, stk. 3 )

0 (i betalt skat)

År 3

Ordning 1

Ordning 2

Samlet

Afkast

-9.000

1.000

-8.000

Samlet PAL-skat før fordeling

-1.200 (negativ skat til fremførsel)

PAL-skat efter fordeling

-1.200

-250 (fra år 2)

Lempelse

200 (lempelse til fremførsel,  jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 3)

PAL-skat efter lempelse

-1.200(negativ skat til fremførsel)

-450 (lempelse til fremførsel, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk.3)

0 (I betalt skat)

 År 4

Ordning 1

Ordning 2

Samlet

Afkast

1.000

2.000

3.000

Samlet PAL-skat før fordeling

450

PAL-skat efter fordeling

150

300

Fradrag for tidligere års negative skatter m.v. (ældste først)

-150

-300

Årets skat før lempelse

0

0

Lempelse

510 (lempelse til fremførsel, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 3)

PAL-skat efter lempelse

1.050 (negativ skat til fremførsel) *

 660 (lempelse til fremførsel) **

0 (I betalt skat)

*Negativ skat på ordning 1 ultimo år 4 = 1.200 (fra år 3) -150 = 1.050 (alle 1.050 kan henføres til år 3)             

**Lempelse til fremførsel på ordning 2 ultimo år 4 = 250 (lempelse fra år 2) + 200 (lempelse fra år 3) -300 (anvendes i år 3) + 510 (lempelse fra år 4) = 660  (af de 660 kan de 510 henføres til år 4 og de 150 til år 3

 Fremførsel af lempelse til senere indkomstår  

Eksempel 2:

Ordning A, B og C er sambeskattede.

Ordning A = lempelse er 200

Ordning B = lempelse er 50

ordning C = lempelse er 0

Der kan i den samlede skatteberegning for sambeskatningen kun modregnes 150, hvorefter der er overskydende lempelse til fremførsel på 100, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 3.

Den overskydende lempelse til fremførsel fordeles til ordning A med = 100 * 200/250 = 80

Den overskydende lempelse til fremførsel fordeles til ordning B med = 100 * 50/250 = 20

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.