Indhold

Dette afsnit handler om grundlaget for udveksling af oplysninger og de forskellige grundlag.

Afsnittet indeholder:

• Udveksling af oplysninger
• Oplysninger omfattet af udvekslingsaftaler
• Oplysninger fra udlandet
• Grundlag for udveksling af oplysninger 
• Flere aftalegrundlag med samme land

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.26 Artikel 26: Udveksling af oplysninger om OECD's modeloverenskomst artikel 26 om udveksling af oplysninger.

Udveksling af oplysninger

Skattemyndighederne i lande verden over giver hinanden oplysninger, som kan bruges ved beskatningen af borgere og virksomheder. Det har landene gjort igennem mere end 100 år. Oprindelig foregik det i mindre målestok og fortrinsvis blandt nabolande. Udveksling af skatterelevante oplysninger har sidenhen fået større og større betydning i takt med, at flere og flere virksomheder og borgere har fået relationer til andre lande. Det er også blevet mere og mere almindeligt, at det ikke bare handler om relationer til de nærmeste nabolande, men også til fjerntliggende lande. 

I dag kan skatteforvaltningen modtage oplysninger fra mere end ►140◄ lande og skattemæssigt selvstændige områder fordelt over hele kloden. Skatteforvaltningen videregiver også oplysninger fra Danmark til disse lande og områder. Samlet er der tale om 100.000-vis af enkeltoplysninger hvert år.

Fælles for alle disse lande og områder er, at Danmark har en eller anden form for aftale med dem om udveksling af oplysninger vedrørende skatteforhold.

Bemærk

Hvis Danmark ikke har nogen aftale med et land eller et område om udveksling af skatteoplysninger, kan Skatteforvaltningen ikke få oplysninger fra skattemyndighederne i landet. Skatteforvaltningen kan selvfølgelig altid benytte offentlige kilder i landet. I mange lande er fx selskabsregistre offentligt tilgængelige på internettet.  

Oplysninger omfattet af udvekslingsaftaler

En oplysning kan være hvad som helst. Der er ingen formkrav for, hvornår noget er en oplysning, hverken i Danmark eller internationalt. I nogle af aftalegrundlagene står der, at udtrykket "oplysning" betyder "enhver omstændighed, meddelelse eller protokol uanset form". Nogle praktiske eksempler:

• Et brev
• En e-mail
• Et telefonnotat
• En udskrift af et register
• En selvangivelse
• Et regnskab
• Et regnskabsbilag, fx en faktura eller en kassestrimmel
• Et kontoudtog
• En vareprøve
• En retsbogsudskrift
• En mundtlig udtalelse
• Et vidneudsagn.

Opregningen er ikke udtømmende. Det har ingen betydning, om noget, der skrives eller siges, er sandt eller forkert. Og det er ligegyldigt, om den, der skal bruge det, ved, om det er sandt eller forkert. Det er alt sammen oplysninger.

Bemærk

Det er langt fra alle oplysninger, skatteforvaltningen kan få adgang til. Heller ikke skatterelevante oplysninger. Skatteforvaltningen kan fx ikke kræve, at folk udleverer deres private breve, selv om der kan stå noget i dem, der er skatterelevant. Selve brevet - og det, der står i det - er en oplysning. Men det er ikke en oplysning, som skatteforvaltningen kan få. 

Oplysninger fra udlandet

De enkelte medarbejdere i skatteforvaltningen må ikke selv henvende sig til udenlandske skattemyndigheder. Det er en del af alle aftalegrundlagene, at kontakten skal foregå gennem særligt udpegede. I Skattestyrelsen er det Særlig Kontrol, CEBIS 2 - Kompetent Myndighed, man skal henvende sig til.

Skattestyrelsen
►Person Udland 5◄ - Kompetent Myndighed
Lyseng Alle 1
8270 Højbjerg

Bemærk

Landenes "judicielle myndigheder", dvs. det danske politi, anklagemyndighed og lignende myndigheder i andre lande, har også mulighed for at udveksle oplysninger indbyrdes gennem et net af samarbejdsaftaler mellem landene. I skattestraffesager kan man få oplysninger fra udlandet gennem dette samarbejde. Dette foregår i så fald ikke gennem skatteforvaltningen, men gennem politi og anklagemyndighed.

Grundlag for udveksling af oplysninger

En aftale om udveksling af oplysninger er en forudsætning for, at skatteforvaltningen kan få oplysninger fra et andet land eller område, og også for, at skatteforvaltningen kan give oplysninger. Der er mange forskellige aftalegrundlag:

• En DBO (dobbeltbeskatningsoverenskomst), der indeholder en artikel om udveksling af oplysninger. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1 Generelt om artikel 26 om artikel 26 i OECD's modeloverenskomst. Alle Danmarks DBO'er på nær den nordiske multilaterale DBO indeholder en sådan artikel, men de er ikke udformet ens, og det er ikke nødvendigvis artikel 26.
• En skatteinformationsudvekslingsaftale (også kaldet en TIEA for "Tax Information Exchange Agreement"). Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.4 Aftaler mellem kompetente myndigheder om aftaler mellem kompetente myndigheder.
• Den nordiske bistandskonvention. Dette er en særlig konvention om administrativ bistand blandt de nordiske lande. Se afsnit C.F.8.1.2.2 Den nordiske bistandskonvention om den nordiske bistandskonvention og C.F.9.2.14.8 om gennemgang af den nordiske bistandskonvention. De nordiske lande har også indgået en multilateral DBO, men den indeholder ikke nogen artikel om administrativ bistand.
• OECD's og Europarådets konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager. Se afsnit C.F.8.1.2.3 OECD's og Europarådets bistandskonvention.
• Udveksling af oplysninger er genstand for EU-retlig regulering i en række forskellige retsgrundlag. Se afsnit C.F.8.1.2.4 DAC og andre EU-retlige grundlag.

Dansk hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan sende oplysninger til og modtage oplysninger fra udlandet, findes i SKL (skattekontrolloven) § 66. Se afsnit A.C.2.1.3.3.1.1 Grundlaget for samarbejdet med udenlandske skattemyndigheder. 

Bemærk

Under afsnit C.F.8.2.2.26.1 Generelt om artikel 26 er det forklaret, hvordan udveksling af oplysninger foregår efter artikel 26 i en DBO. Beskrivelsen er i almindelighed også dækkende for fremgangsmåden ved udveksling af oplysninger efter de øvrige nævnte retsgrundlag. Dog er det ikke alle retsgrundlag, der omfatter alle typer af udveksling, mens visse retsgrundlag indeholder flere detaljer om visse former for udveksling.     

Flere aftalegrundlag med samme land

Aftalegrundlagene er ikke rangordnet indbyrdes. Hvis der er mere end et aftalegrundlag med det land, man vil kontakte, er der som udgangspunkt frit valg. Man kan også vælge at nævne begge - eller alle - grundlagene.

Bemærk

De EU-retlige grundlag har som udgangspunkt forrang frem for andre aftalegrundlag med EU-lande, så her kan man nøjes med at nævne det EU-retlige grundlag. Se afsnit C.F.8.1.2.4 DAC og andre EU-retlige grundlag. Men det gælder dog ikke, hvis et andet retsgrundlag giver mulighed for et bredere samarbejde.