C.D.8.7.2 Formueopgørelse
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for opgørelsen af formuen for andelsbeskattede foreninger.
Afsnittet indeholder:
- Introduktion
- Ansvarlig kapital
- Indeståender mv.
- Praksis om andre formue-elementer
- Beregning af skatten
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Introduktion
Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Se SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2, 1. pkt.
Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen efter SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 3, der dog modificeres i SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 4-7.
Ved opgørelsen af formuen ses bort fra
- goodwill og lignende immaterielle rettigheder
- suspensivt betingede rettigheder
- brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.
Se SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2, 2. pkt.
Ved opgørelsen af formuen ses også bort fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Se SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2, 3. pkt.
Desuden ses bort fra andele i andre andelsforeninger omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3. Se SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2, 4. pkt.
Andelsforeninger er ikke særskilt skattepligtige efter reglerne i kursgevinstloven ud over det, der følger af en forøgelse eller formindskelse af deres formue. Se KGL (kursgevinstloven) § 2 sammenholdt med SEL (selskabsskatteloven) §§ 14 - 16 A.
Ansvarlig kapital
De beløb, der således kan holdes uden for medlemsforeningens formueopgørelse, er ikke kun beløb, der er tegnet eller indbetalt som ansvarlig kapital, men også reserver, der er henlagt af foreningens overskud, som ansvarlig for foreningens forpligtelser.
Reglen i SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2, 4. pkt., medfører, at beløb af den nævnte art kun indgår i formuen ét sted, nemlig i den forening, hvor de er posteret som egenkapital.
Indeståender mv.
Andre indeståender skal behandles efter de sædvanlige regler for formueopgørelse. Således skal varetilgodehavender og lignende medregnes som aktiv i kreditorforeningen og kan fradrages af debitorforeningen.
Det samme gælder indestående på driftsfonds- eller driftslånskonti og lignende, når medlemsforeningen efter vedtægterne i den forening, hvori kontiene er oprettet, er kreditor for indeståendet. Indskud på andelskonto eller lignende i andre foreninger end de her omtalte skal også medregnes til formuen hos medlemsforeningen.
Det er i denne forbindelse vigtigt at holde ovennævnte driftsfonds- eller driftslånskonti og lignende adskilt fra en driftskapital. En driftskapital er nærmere beskrevet i SKM2011.227.SR.
Af en indkøbsforenings vedtægter fremgik, at de akkumulerede overskud skulle opføres som gæld i foreningens regnskab på særskilt konto for hvert medlem. Indeståendet på disse konti kunne ikke medregnes til foreningens formue og derfor heller ikke indgå ved beregningen af foreningens indkomst. Se TfS 1989,308 LSR.
Praksis om andre formue-elementer
Praksis har i nogle afgørelser taget stilling til, hvordan andre formue-elementer skal indgå i formueopgørelsen.
I TfS 1998, 545 LSR skulle et andelsselskab ved opgørelsen af formuen værdiansætte andele i et andet andelsselskab med udgangspunkt i det beløb, som andelshaveren havde kunnet få udbetalt ved selskabets likvidation. Der skulle ikke foretages kursnedskrivning på kapitalandelene. Derimod skulle der tages hensyn til vedtægtsmæssige begrænsninger vedrørende fordelingen af overskudsandel ved en eventuel opløsning af selskabet. Afgørelsen omfatter ganske vist indkomstår før indsættelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2, 4. pkt., men er stadig gældende ved opgørelsen af formuen med hensyn til værdiansættelse af andele i andre andelsforeninger.
I en afgørelse fra Landsskatteretten er det afgjort, at en kooperativ forening, der havde modtaget tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, ikke kunne fradrage nogen del heraf ved formueopgørelsen, da den dagældende LL (ligningsloven) § 27 B, stk. 1 (nu: AL (afskrivningsloven) § 44) ikke gælder for kooperative foreninger, og der heller ikke i skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse er hjemmel for fradraget. Se LSRM 1981, 93 LSR.
Et andelsselskab skulle medregne aktiebeholdningen i et helejet datterselskab til den skattemæssige værdi af egenkapitalen ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Landsskatteretten fandt, at andelsselskabet som udgangspunkt skulle medregne aktierne med handelsværdien. Under hensyn til at selskabet ejede hele aktiekapitalen i datterselskabet, fandt retten, at denne værdi passende kunne sættes til den skattemæssige værdi af datterselskabets egenkapital. Se TfS 1999, 498 LSR.
Ved opgørelse af formuen i en andelsforening, i sagen SKM2002.599.LSR, skulle værdien af aktier i helejede datterselskaber i overensstemmelse med tidligere praksis efter LL§ 19 ansættes til den skattemæssige værdi af selskabernes egenkapital, dog mindst til 0, mens aktier i øvrige selskaber skulle ansættes til skattekursen.
Ved SKM2015.96.SKAT blev praksis vedrørende formueskattekursen ophævet.
Beregning af skatten
Efter den særlige opgørelse af den skattepligtige indkomst for andelsselskaber omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3, beskattes indkomsten med 14,3 pct. Se SEL (selskabsskatteloven) § 19, stk. 1, 1. pkt.
Indkomst omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 32 beskattes som almindelig selskabsindkomst efter SEL (selskabsskatteloven) § 17, stk. 1, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 19, stk. 1, 2. pkt.
Indkomst omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 32 er CFC-indkomst, dvs. indkomst der stammer fra et udenlandsk selskab eller forening mv. (datterselskab), som andelsselskabet kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på, og hvis CFC-indkomst udgør mere end 1/2 af selskabets skattepligtige indkomst, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for andelsselskabet medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 32. Se SEL (selskabsskatteloven) § 19, stk. 1, 3. pkt.
Se også
Se afsnit C.D.4 CFC-beskatning og kapitalfondspartnere (carried interest) om CFC beskatning af selskaber mv.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2002.599.LSR | Værdiansættelse af aktier til den skattemæssige værdi. | |
| TfS 1999, 498 LSR | ||
| TfS 1998, 545 LSR | Ved til værdiansættelse af andele i andre andelsforeninger skal der tages hensyn til vedtægtsmæssige begrænsninger. | |
| TfS 1989,308 LSR | Akkumulerede overskud indgik ikke i formuen. | |
| LSRM 1981, 93 LSR | Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget kunne ikke fradrages i ved formueopgørelsen. | |
| ►SKM2023.3.SR◄ | ►Sagen omhandler opgørelsen af værdien af G1’s minoritetsposter i de tre selskaber, H1 A/S, H2 A/S og H3 A/S, til brug for beregning af fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen (konsolideringsfradrag) efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 5, stk. 2. Aktierne skal som udgangspunkt medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 3. Da der ikke foreligger oplysninger som fx overdragelse af de omhandlede aktier, købstilbud fra uafhængige parter e. lign., der kan danne grundlag for et skøn over aktiernes handelsværdi, værdiansættes aktierne til den skattemæssige indre værdi i overensstemmelse med SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2-6, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 7. Forarbejderne til SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 7, giver dog mulighed for, at unoterede aktier kan værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver, såfremt det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien til den skattemæssige indre værdi efter SEL (selskabsskatteloven) § 14, stk. 2-6. Skatterådet bekræfter, at G1 kan tage udgangspunkt i de omhandlede [holding]selskabers regnskabsmæssige værdi til brug for opgørelsen af konsolideringsfradraget efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 9, jf. § 5, stk. 2. Der lægges vægt på det oplyste om, at G1’s ejerandele i de omhandlede selskaber har en sådan størrelse, at det ikke er muligt at indhente de nødvendige oplysninger. Generelt må værdiansættelsen basere sig på oplysninger, der er - eller burde have været - tilgængelige på værdiansættelsestidspunktet. I de tilfælde hvor det fremgår i de underliggende selskabers regnskaber, der er - eller burde være - tilgængelige for G1, at de underliggende selskaber har bogført goodwill eller immaterielle aktiver, skal disse værdier dog trækkes ud af opgørelsen.◄ | |
| SKM2017.694.SR | Udviklingsomkostninger ikke anset som immaterielt aktiv og derfor udeladt af formuemassen. | |
| SKM2011.227.SR | Ikke anset driftsfond som indbetalt kapital. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed