C.D.6.1.4.4 Spaltning i forbindelse med bodeling
Indhold
Dette afsnit beskriver praksis for tilladelser til spaltning i forbindelse med bodeling
Dette afsnit indeholder:
- To ledende afgørelser om spaltning i forbindelse med bodeling
- Skattestyrelsens kommentar til de to ledende afgørelser om spaltning i forbindelse med bodeling
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
To ledende afgørelser
SKAT har i to offentliggjorte sager behandlet den situation, hvor en aktionær ønsker at spalte sit selskab med henblik på en forestående skilsmisse.
I den ene sag (SKM2002.407.TSS) blev der givet tilladelse til skattefri spaltning af et selskab. Spaltningen resulterede i en ligedeling af driftsaktiverne mellem de to ægtefæller, som begge var anpartshavere i det indskydende selskab. Begrundelsen for anmodningen om skattefri spaltning var, at ægtefællerne ikke ønskede at arbejde sammen om driften af selskabet som følge af de mulige samarbejdsvanskeligheder, der ville kunne opstå ved samlivets ophør. De to holdingselskaber, der opstod ved spaltningen, ville give mulighed for enten gennem driftsaktivitet eller gennem eventuel datterselskabsstiftelse at skabe grobund for fremtidig vækst, uden at ægtefællerne behøvede at deltage i driftsaktiviteterne sammen.
I den anden sag (SKM2005.284.TSS) var der tale om en eneanpartshaver. Det vil sige, at den pågældende havde den fulde kontrol over selskabet (koncernen) på tidspunktet for den ønskede spaltning. Begrundelsen for ophørsspaltningen var, at eneanpartshaveren og dennes ægtefælle havde søgt om separation med henblik på skilsmisse og af den grund ikke ønskede at arbejde sammen om driften af selskabet eller koncernen.
Det ene af de to selskaber, der blev nystiftede ved spaltningen, skulle primært modtage driftsanparter. Det andet selskab skulle modtage likvider og i mindre omfang tilgodehavender. Ved bodelingen skulle det første selskab udlægges til den oprindelige eneanpartshaver, og det andet selskab til ægtefællen.
Under sagen blev det oplyst, at ægtefællen havde deltaget som medlem af selskabets bestyrelse og løbende havde drøftet de forretningsmæssige forhold for koncernen med eneejer-ægtefællen. Derudover havde vedkommende deltaget i nogle møder som bestyrelsesmedlem i koncernens spanske datterselskaber.
Told- og Skattestyrelsen gav afslag på det ansøgte og lagde særlig vægt på, at der var tale om en eneejer med fuldstændig kontrol over koncernen, og at det ikke var godtgjort, at dennes ægtefælle havde deltaget i virksomheden i et sådant omfang, at der var risiko for ledelsesmæssige konflikter. Styrelsen fandt desuden, at spaltningen alene var begrundet i forberedelsen af en skattemæssig fordelagtig bodeling for at undgå udbyttebeskatning. Et sådant formål kunne ikke betragtes som driftsmæssigt begrundet.
Skattestyrelsens kommentar til de to ledende afgørelser om spaltning i forbindelse med bodeling
Afgørelserne er efter Skattestyrelsens opfattelse udtryk for, at i de situationer, hvor
- ansøgeren ønsker at anvende en spaltning som surrogat for en skattepligtig disposition, fx skattepligtig udlodning af likvider som led i en bodeling, og
- transaktionen ikke ses at være begrundet i den konkrete virksomhed såsom reelle ledelsesmæssige problemer
kan skatteundgåelse som udgangspunkt, efter en samlet vurdering, fremtræde som et hovedformål.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Skatterådet og andre |
||
SKM2005.284.TSS |
Skattefri spaltning. Forretningsmæssig begrundelse. Bodeling. A var eneanpartshaver i selskabet C ApS, der var holdingselskab for D ApS. Via D ApS ejede koncernen en række selskaber i Spanien, der drev virksomhed inden for udvikling, opførsel og salg af ejendomsprojekter i Spanien. A anmodede Told- og Skattestyrelsen om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af C ApS efter FUL (fusionsskatteloven) § 15a. Baggrunden for anmodningen var, at A og dennes ægtefælle B havde søgt om separation med henblik på efterfølgende skilsmisse. A ønskede at ophørsspalte C ApS i to nystiftede selskaber, E ApS og F ApS. E ApS skulle primært modtage anparterne i D ApS, hvorimod F ApS udelukkende skulle modtage likvider og et mindre omfang tilgodehavender. Det var herefter hensigten, at anparterne i F ApS skulle udlægges til B i forbindelse med bodelingen. Told- og Skattestyrelsen fandt, at anmodningen ikke var begrundet i forsvarlige økonomiske betragtninger, hvorfor der blev meddelt afslag på det anmodede. Afslag. |
|
SKM2002.407.TSS |
Skattefri ophørsspaltning. Anparterne i et selskab havde frem til 31. december 2001 været eneejet. Som følge af en bodeling i forbindelse med separation blev halvdelen af anparterne udlagt til den tidligere ægtefælle pr. 31. december 2001. Som begrundelse for anmodningen om skattefri spaltning blev det anført, at ægtefællerne på baggrund af separationen ikke ønskede at skulle arbejde sammen om driften af selskabet med de mulige samarbejdsvanskeligheder, der vil kunne opstå som følge af samlivets ophør. De to holdingselskaber, der er opstået ved spaltningen, ville give mulighed for enten gennem driftsaktivitet eller eventuel datterselskabsstiftelse at skabe grobund for fremtidig vækst, uden at ægtefællerne behøvede at deltage i driftsaktiviteterne sammen. Tilladelse uden vilkår. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed