Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.1.1.12 Andre foreninger

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for, hvornår en forening er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Kriterierne til vurdering af, hvornår der er tale om en forening efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6
  • Særligt om boligkollektiver
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også

Resumé

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, dvs. en forening mv. efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, lægges der vægt på en række kriterier, herunder hensigten med virksomheden samt indholdet af evt. vedtægter. Disse foreninger mv. er alene skattepligtige af specifikke dele af foreningens indkomst. Skattepligten omfatter således fx erhvervsmæssig indkomst, udlejning af fast ejendom mv., se nedenfor.

Regel

Bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, se afsnit C.D.9.1.3.3 Institutioner, der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, bestemmelserne i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller fritaget fra skattepligt i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1.

Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter over for sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation.

Af væsentlig betydning for den skatteretlige kvalifikation er sammenslutningens vedtægter og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere.

Bemærk

Den objektive skattepligt omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Se hjemmel i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Kriterierne til vurdering af, hvornår der er tale om en forening efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6

Udover de førnævnte kriterier kan nedenstående kriterier være af betydning for kvalifikationen. Det bemærkes, at intet enkelt af disse kriterier kan være ubetinget afgørende. Se desuden Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP, der opregner de for foreninger omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, kendetegnende karakteristika. Det skal desuden understreges, at der er tale om en konkret vurdering af både vedtægter og sammenslutningens konkrete virke.

Kriterier der indikerer, at der et tale om en forening:

  • Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent).
  • Mange deltagere.
  • Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.
  • Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.
  • Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.
  • En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.
  • Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

Kriterier der indikerer, at der et tale om et interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt):

  • Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser.
  • Få deltagere.
  • Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid.
  • Der kræves énstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger.
  • Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab.
  • En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation).
  • Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål.

Særligt om boligkollektiver

Det forekommer, at en fast ejendom ifølge tinglyst skøde ejes af en andelsboligforening, men at foreningen ikke kan betragtes som et selvstændigt skattesubjekt.

Sådanne sammenslutninger, der ofte betegnes boligkollektiver, beskattes således ikke, men medlemmerne beskattes efter reglerne for ejendomme ejet i sameje.

Som typiske kendetegn ved boligkollektiver kan anføres:

  • Ejendommen indeholder højst tre beboelseslejligheder.
  • Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.
  • Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om optagelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos medlemmerne.
  • Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejendommens pantegæld.
  • Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres andel eller andelsbevis.

Det følger heraf, at det forhold, at deltagerne alene hæfter for pantegælden, ikke udelukker, at der foreligger et boligkollektiv. Intet enkelt kendetegn kan være afgørende for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig forening eller et sameje (interessentskab), men ejendommens indretning og medlemstallet får kun betydning, hvis det er tvivlsomt, hvorvidt selve foreningsvedtægterne efter deres indhold opfylder de krav, der må stilles til en interessentskabskontrakt. Se i øvrigt TfS 1990, 30 LR (Skat 1990.2.147 LR).

Har boligkollektivet ikke disse typiske kendetegn, kan det ikke uden videre lægges til grund, at der er tale om en forening, men spørgsmålet må afgøres konkret.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

   

TfS 1999, 419H

En sammenslutning, der blev benævnt interessentskab, blev i stedet anset for en forening omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Det blev tillagt vægt, at sammenslutningens formål ikke var erhvervsmæssigt men af ideel karakter, ligesom vedtægterne indeholdt en række bestemmelser, som var atypiske for interessentskaber og samejeforhold. Det var især bestemmelser om, at nye interessenter kunne optages ved almindelig flertalsbeslutning, at interessenterne ved udtræden som altovervejende udgangspunkt ikke havde ret til nogen andel af formuen, ligesom interessenterne på tidspunktet for opløsning af interessentskabet alene havde krav på at få udbetalt et beløb svarende til deres oprindelige indskud, idet et eventuelt overskud skulle bortgives til en selvejende institution. Sammenslutningen havde endvidere haft en uformelt skiftende deltagerkreds

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 

Landsretsdomme

   

SKM2001.417.VLR

Vestre Landsret tog stilling til om en sammenslutning af lodsejere, hvis formål var at varetage fællesanliggender for medlemmerne, kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Landsretten fandt, at sammenslutningen måtte anses for en selvstændigt skattepligtig forening omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at sammenslutningens vedtægter indeholdt en række bestemmelser, der var atypiske for interessentskaber og samejeforhold, herunder at de enkelte lodsejere ved udtræden af sammenslutningen ikke havde krav på en forholdsmæssig del af sammenslutningens formue.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 

Byretsdomme

   

SKM2019.384.BR

Sagsøgerne var andelshavere i andelsboligforeningen G1 og havde med henvisning til administrativ praksis om boligkollektiver foretaget fradrag for G1’s renteudgifter til et realkreditlån.

Andelsboligforeninger er som udgangspunkt selvstændige skattesubjekter. Praksis om boligkollektiver er en undtagelse hertil og indebærer, at en andelsboligforening anses for at være skattemæssigt transparent, hvis andelsboligforeningen efter sin karakter må betragtes som et sameje. I så fald beskattes andelshaverne efter reglerne for ejendomme ejet i sameje.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at G1 ikke kunne karakteriseres som et boligkollektiv (sameje), men at der var tale om et selvstændigt skattesubjekt. Sagsøgerne kunne derfor ikke fradrage foreningens renteudgifter.

Retten lagde vægt på G1’s vedtægter, hvoraf det fremgik, at overskud ved et salg af ejendommen ikke blot skulle fordeles mellem de aktuelle andelshavere i forhold til deres andel, men mellem både aktuelle og tidligere medlemmer af foreningen. Retten lagde også vægt på, at andelshaverne ifølge vedtægterne ikke kunne råde som ejere over deres andele ved overdragelse eller belåning, ligesom andelene ikke kunne gøres til genstand for kreditorforfølgning. Derudover havde de aktuelle andelshavere ikke fuld rådighed over foreningen, idet tidligere medlemmer skulle samtykke til visse vedtægtsændringer.

 

SKM2008.661.BR

Retten fandt, at en sammenslutning skatteretligt skulle behandles som en forening og ikke et interessentskab. Retten lagde vægt på, at foreningens formål var ideelt, og at der i den forbindelse var sket en udlodning af betydelige midler i overensstemmelse med formålet, at der i vedtægterne ikke var regler om tvungen personlig hæftelse eller om deltagernes ret til andel i en eventuel formue ved udtræden, og at en persons udtræden ikke sås at være tillagt betydning for sagsøgerens videre beståen, ligesom der heller ikke var krav i vedtægterne om enstemmighed ved beslutninger.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 

Landsskatteretskendelser

 

SKM2017.525.LSR

Landsskatteretten fandt, at en forenings drift af børneinstitution var erhvervsmæssig virksomhed, og at salg af en ejendom med tilknytning til virksomheden var omfattet af skattepligten efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

SKM2017.370.LSR

Landsskatteretten fandt, at en vinklub ikke skulle anses for at være en almennyttig forening.

Der blev bl.a. ved afgørelsen lagt vægt på, at foreningens primære aktivitet rettede sig mod foreningens medlemmer, at foreningen assisterede ved H1s afholdelse af en vinfestival, der ubestridt var en erhvervsmæssig aktivitet, og at foreningen fik del i overskuddet af indtægterne ved vinfestivallen.

Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

SKM2012.649.LSR

Landsskatteretten fandt, at foreningen H1, som var en forening af sportsklubber, var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen H1 havde til formål at skabe en effektiv ramme for udvikling og drift af sportsklubber på eliteniveau.

SKAT anså på baggrund af forening H1's vedtægter og faktiske virke, at forening H1 ikke alene fungerer som foreningstalerør, men også varetager medlemmernes økonomiske og faglige interesser, og dermed at forening H1 var omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 2.

Landsskatteretten lagde vægt på, at foreningen H1 efter de fremlagte oplysninger bl.a. varetager klubbernes interesser i sportsfaglige og organisatoriske spørgsmål, herunder som høringspart, og derved alene indirekte varetager de økonomiske interesser forbundet hermed. Landsskatteretten anså således ikke foreningen H1 som kontraktpart i de aftaler, der er indgået med klubberne om deres økonomiske grundlag eller erhvervsmæssige interesser. 

Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

SKM2010.190.LSR

Landsskatteretten fandt, at foreningen H1, hvis formål var at "formidle og/eller arrangere salgsfremmende foranstaltninger, at fremme aktiviteter til fordel for såvel den enkelte lejer som hele centret X, samt iøvrigt bidrage til, at centret bliver så attraktivt for kunderne som muligt...", ikke var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKAT anså på baggrund af H1's formålsbestemmelse foreningen for værende omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2, da der var tale om "en varetagelse af økonomiske interesser". Se lov om fonde og visse foreninger § 2.

Landsskatteretten lægger dog bl.a. til grund, at foreningen efter de fremlagte oplysninger varetager lejernes interesser i relation til selve lejemålets og centrets attraktion for kunderne og derved alene indirekte de økonomiske interesser forbundet hermed.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

SKM2007.200.LSR

Landsskatteretten anså en sejlklub for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og § 3, stk. 2 og 3. Sejlklubben ansås derfor ikke at have indkomst til beskatning, da eventuelt erhvervsmæssige indtægter, som måtte overstige de dermed forbundne udgifter, blev anvendt til foreningens almennyttige formål.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

 

SKM2003.351.LSR

Landsskatteretten fandt, at en ejerlejlighedsforening ikke var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Ikke omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

 

SKM2002.54.LSR

Landsskatteretten fandt, at en kontoring, der var organiseret som et a.m.b.a., og hvis andelshavere var en række detailforretninger, var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Kontoringens aktivitet bestod i at yde kredit til andelshavernes kunder og over for andelshaverne at indestå for betalingen for kundernes køb hos disse.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

 

TfS 2000, 690 LSR

En forening, der havde til formål at forestå opførelsen af en friluftsforestilling og at fremme teater og kultur ved formidling og salg af kunstneriske produkter, blev anset for omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

 

TfS 1997, 744 LSR

En forening kunne ikke anses for at varetage medlemmernes økonomiske interesser, hvorfor foreningen ikke var omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

 

Skatterådet

   

SKM2020.59.SR

Spørgerne var tre forsyningsselskaber, som blev beskattet som henholdsvis elværk efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2e, som varmeforsyningsselskab efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2e, og som vandværk efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2h.

Spørgerne ønskede ultimativt at have en fællesbestyrelse, der dækkede alle tre forsyningsområder. For at opnå dette var det nødvendigt at foretage en række omstruktureringer.

Spørgerne ønskede bekræftet, at der ikke skete beskatning på de forskellige led af omstruktureringen.

Spørgerne ønskede i første led at foretage en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse til hver sit nystiftede datteraktieselskab. Skatterådet bekræftede, at Spørgerne herefter ville være omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter de alene beskattedes af erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgerne ønskede herefter at fusionere. Skatterådet bekræftede, at en fusion mellem Spørgerne kunne gennemføres uden beskatning, da Spørgernes aktier i datterselskaberne ikke kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Endelig bekræftede Skatterådet, at omstruktureringerne ikke ville medføre beskatning hos andelshaverne, da der i forbindelse hermed ikke var tilført andelshaverne formuegoder af økonomisk værdi.

 

SKM2019.409.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et nyhedsformidlingsbureau A var sammenlignelig med en udenlandsk statslig organisation, idet A ikke som sådan var en del af den pågældende stat. Efter en samlet konkret vurdering var A et selvstændigt skattesubjekt efter den danske skattelovgivning, idet A var at anse som en selvejende institution.

 

SKM2019.167.SR

Skatterådet bekræftede, at en overenskomstfastsat udviklings- og samarbejdsfond udgjorde et selvstændigt skattesubjekt og at udviklings- og samarbejdsfonden ville være skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

SKM2019.166.SR

Skatterådet bekræftede, at en overenskomstfastsat kompetenceudviklingsfond udgjorde et selvstændigt skattesubjekt og at kompetenceudviklingsfonden ville være skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

SKM2018.254.SR

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet konkret vurdering, at et hollandsk Stichting administratie kantoor efter danske skatteregler må anses for at være skattemæssigt transparent.

SKM2017.317.SR

Skatterådet anså en spilleklub for transparent i skattemæssig henseende. Medlemmerne af spilleklubben var derfor ikke skattepligtige af udlodninger fra klubben.

Eftersom klubben alene ville benytte sig af spiludbydere og spil, der var omfattet af undtagelsen efter § 1, stk. 3, i lov om afgifter af spil, var foreningens medlemmer ikke skattepligtige af gevinst og tab i forbindelse med indgåelse af væddemål.

SKM2015.92.SR

Spørger, der er bosiddende og fuld skattepligtig i Danmark, ejer en bolig i et feriekompleks på Seychellerne samt en sejlbåd, som ligger i lystbådehavnen, der hører til feriekomplekset. 

Skatterådet bekræfter, at spørger i skattemæssig henseende fortsat anses for at være den reelle ejer af sejlbåden, som han af lovgivnings- og registreringsmæssige årsager på Seychellerne er nødsaget til at overdrage til et IBC-selskab, der er registreret på Seychellerne. 

Skatterådet bekræfte endvidere, at spørger - efter den formelle overdragelse af båden til IBC-selskabet - ikke skal beskattes af værdi af fri båd i henhold til reglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 6. 

SKM2014.784.SR

Skatterådet bekræftede, at A A/S, der ville donere et vist beløb til visse foreninger, hver gang et produkt blev solgt kunne fradrage donationerne i sin skattepligtige indkomst, og at de modtagende foreninger ikke blev skattepligtige af det modtagne beløb. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke var tale om momspligtige transaktioner. Tildelinger til foreninger.

SKM2014.748.SR

Spørger havde et udvalg, som varetog opgaver, som ønskes placeret i en selvstændig forening. Skatterådet kunne bekræfte, at foreningen ville blive skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed kun skattepligtig af erhvervsmæssig indkomst. Skatterådet kunne bekræfte at tilskud, medlemskontingenter, donationer, gaver, reklameindtægter og sponsorbidrag ikke vil være skattepligtige. Skatterådet kunne bekræfte at foreningen havde et almennyttigt formål. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at foreningen var omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 1, eller § 13, stk. 1, nr. 4, da foreningen ikke leverede ydelser mod vederlag. Skatterådet bekræftede, at et driftstilskud, som foreningen modtog, var momsfritaget. Skatterådet bekræftede, at reklameindtægter/sponsorater var momsfritaget, da foreningen ikke leverede reklameydelser mod vederlag, når medlemmer, gavegivere og sponsorer alene fik et støttebevis. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medlemmer, gavegivere og sponsorer kunne få fradrag for ydelsen som reklame. Skatterådet afviste at give bindende svar på spørgsmålet om gaver og donationer fra diverse givere var momsfritaget, da spørgsmålet ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.

Skatterådet kunne bekræfte, at ulønnede udstationerede personer vil være skattefri af en række nærmere beskrevne udgifter, som afholdes af foreningen i forbindelse med udstationeringen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de samme udgifter ville være skattefrie, hvis de afholdtes overfor ledsagere og børn.

SKM2014.187.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at foreningerne A og B er skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Skatterådet kunne også bekræfte, at C, der i dag er skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2e efter udspaltning af el-virksomheden vil være skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk.1, nr. 6. De 3 foreninger ønskede herefter at aktiviteterne samles i en forening, og Skatterådet kunne i den forbindelse bekræfte, at A ikke blev skattepligtig af et tilskud i form af aktierne i B Net A/S ydet af B og et tilskud i form af aktierne i C Net A/S ydet af C.

SKM2013.474.SR

Spørger var en forening, hvis formål via aftaler med internetbutikker, var at skaffe penge til sociale aktiviteter i institutioner.

Skatterådet bekræftede, at foreningen er skattepligtig af de beløb, der modtages fra de tilmeldte internetbutikker.

Skatterådet kunne endelig bekræfte, at en donation skattemæssigt anses for udbetaling til et almennyttigt eller velgørende formål.

SKM2013.164.SR 

En kommune ønskede at overdrage en vand-koncern til et forbrugerejet andelsselskab. X Vand A/S, Y a.m.b.a. og Z a.m.b.a. var registreret efter tre forskellige skattepligtsbestemmelser, og en fastlagt transaktionsmodel ønskedes derfor afklaret. Z a.m.b.a. var beskattet efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2h. Det var oplyst, at Z a.m.b.a. ikke var registreret som omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder § 3, og Skatterådet fandt dermed ikke, at Z a.m.b.a. var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2. Under forudsætning af, at der blev opnået tilladelse fra SKAT til en skattefri tilførsel af aktiver af hele aktiviteten fra Z a.m.b.a. til et nystiftet selskab, bekræftede Skatterådet derfor, at Z a.m.b.a. ved tilførslen ville overgå til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Da skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, kun omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, bekræftede Skatterådet videre, at Z a.m.b.a. ikke var skattepligtig af et tilskud i form af aktierne i X Vand A/S ydet af kommunen og af et tilskud i form af aktierne i Y A/S ydet af Y a.m.b.a.

SKM2012.688.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det bindende svar i SKM2010.614.SR fortsat er gældende, uanset at amba'et ikke stiftes af forbrugerne, men af X kommune. Der var lagt vægt på, at amba'ets eneste formål fortsat vil være at eje aktierne i Vand A/S, at amba'et fortsat ikke levere nogen ydelse til medlemmerne, og at midlerne ved en opløsning fortsat tilfalder X kommune. Endvidere var der lagt vægt på, at vedtægtsbestemmelsen om, at stiftelsen vil være betinget af, at "et nærmere bestemt antal" forbrugere tilmelder sig som andelshavere, konkret udmønter sig i, at en væsentlig andel af forbrugerne tilmelder sig, således at X kommune ikke vil udgøre majoriteten i amba'et. Samtidig indgik det som en forudsætning, at optagelse af nye andelshavere sker efter objektive kriterier, og at en deltagers udtræden er uden retslig betydning for amba'ets beståen, og ikke giver krav om andel i en evt. formue.  

Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. 

SKM2010.614.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et amba, som stiftes og ejes af X kommunes spildevandsforsynings forbrugere, vil være omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Der var ved vurderingen lagt vægt på, at amba'ets eneste formål er at eje aktierne i Vand A/S (driver spildevandsforsyningen i kommunen), og dermed ikke levere nogen ydelser til medlemmerne, at overskuddet geninvesteres i Vand A/S, og at midlerne ved en opløsning tilfalder X kommune.

Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Se SKM2012.688.SR

SKM2009.559.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en forenings skattemæssige status efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 ikke ville ændres som følge af, at foreningen ville blive medstifter og ejer af et anpartsselskab, som ville blive drevet med overskud for øje. Skatterådet bekræftede endvidere, at foreningen ikke ville være skattepligtig af udloddet udbytte fra selskabet.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

 

SKM2007.867.SR

Skatterådet svarede ja til, at en boligforening, der var registeret som et interessentskab skattemæssigt kunne betragtes som forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, da denne havde tydeligt foreningspræg jf. sammenslutningens vedtægter og faktiske virke.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 

SKM2007.849.SR

Skatterådet fandt, at en andelsboligforening på alle måder opfyldte betingelserne for skattemæssigt at blive betragtet som en traditionel andelsboligforening, hvorfor det blev lagt til grund, at den manglende registrering skyldtes en fejl hos de lokale skattemyndigheder. Skatterådet kunne herefter bekræfte, at en ændring af andelsboligforeningens registrering, hvorefter der ikke længere var solidarisk hæftelse for andelsboligforeningens lån, kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for forespørger.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 

SKM2006.449.SR 

En sammenslutning mellem 11 kommuner havde som sit primære formål at nyttiggøre den varme fra kraftvarmeværkerne mv., som opstår ved værkernes produktion af el og anden overskudsvarme til fremme af den mest samfunds- og forbrugerøkonomiske anvendelse heraf. Sammenslutningen ønskede bindende svar på, om den var skattepligtig. Skatterådet fandt, at sammenslutningen måtte anses for et interessentskab og derfor ikke udgjorde et selvstændigt skattepligtigt subjekt.

Ikke omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 

TfS 2000,455 LR

Ligningsrådet fandt, at et udenlandsk retssubjekt var omfattet af definitionen af en forening efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Ved vurderingen blev der særligt lagt vægt på medlemmernes manglende ejerstatus til kapitalen. Et eventuelt overskud skulle ikke fordeles i forhold til den af medlemmerne indskudte kapital. Ifølge vedtægterne skulle et likvidationsprovenu ved opløsning ikke tilgå medlemmerne, men i stedet uddeles til velgørende institutioner. Endvidere var det bl.a. afgørende for, at der overhovedet forelå et selvstændigt skattesubjekt, at formuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens rådighed, og at subjektet havde en selvstændig ledelse adskilt fra den oprindelige stifter eller dennes nærtstående.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 

TfS 1994, 532 LR

En forening, hvis formål var at samle distributionscentraler med den hensigt at skabe et landsdækkende distributionsnet, var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen var ikke omfattet af FL § 2, stk. 1, idet den ikke var en faglig sammenslutning, der havde til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, medlemmerne tilhørte.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 

TfS 1994,432 LR

Ligningsrådet fandt at en medarbejderforening, hvis formål var at uddele ophavsretsmidler til uddannelsesprojekter, var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen var ikke omfattet af FL § 2 og følgelig ej heller af FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 2.

Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6

 

TfS 1990,30 LR

En advokat spurgte om en række navngivne personer, der havde underskrevet slutseddel vedrørende en ejendom, som »andelsboligforening« kunne blive beskattet efter reglerne om ejendomme ejet i sameje.

Det fremgik af »foreningens vedtægter«, at der til alle væsentlige beslutninger, herunder optagelse af nye medlemmer og eksklusion, kræves enighed, at foreningen maksimalt kan have 15 medlemmer, at foreningens formål vedrører et enfamilieshus, at medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for foreningens prioritetsgæld, at medlemmerne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud, og at hvert medlem har krav på en andel af foreningens formue - incl. eventuelle værdistigninger på foreningens ejendom - ved udtræden af foreningen.

Ligningsrådet svarede, at medlemmerne ville blive beskattet efter reglerne om ejendomme ejet i sameje.

Ikke omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.