C.D.11.7.3 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

Sagen vedrører et dansk selskab, der var en del af en international koncern indenfor softwareløsninger. Det danske selskab blev omdannet fra salgsselskab til kommissionær på vegne af et koncernforbundet selskab. I forbindelse med omdannelsen blev det danske selskabs distributøraftale opsagt og erstattet af en kommissionæraftale, hvorved kundekontrakter herefter blev indgået af det koncernforbundne selskab.

SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst med henvisning til skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 9, idet SKAT fandt, at selskabets TP-dokumentation ikke indeholdt dokumentation for overdragelsen af immaterielle aktiver i forbindelse med omdannelsen. SKAT havde fundet, at der i 2010 blev overdraget immaterielle aktiver i form af knowhow og kunderelationer til det koncernforbundne selskab.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse i medfør af skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 9. Der blev herved lagt vægt på, at selskabet i sin TP-dokumentation havde beskrevet de relevante omstændigheder for omstruktureringen af forretningsstrukturen. Endvidere havde selskabet analyseret funktioner og risici samt udarbejdet sammenlignelighedsanalyser for de relevante transaktioner før og efter omstruktureringen.

Landsskatteretten fandt dog videre, at SKAT havde bevist, at der ved omstruktureringen og selskabets omdannelse til kommissionær var overdraget værdifulde immaterielle aktiver, der skulle prisfastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og afskrivningslovens § 40, stk. 6. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at aktiverne skulle værdiansættes med udgangspunkt i SKATs værdiansættelse, men at værdiansættelsen skulle nedsættes i forhold til den forventede levetid for de pågældende aktiver, der af Landsskatteretten blev vurderet til 10 år ud fra en konkret vurdering af længden af selskabets kunderelationer.

Sagen vedrører en dansk filial af et tysk selskab. Den danske filials hovedaktivitet var licensgivning og services vedrørende produktion af motorer, der foregik hos eksterne licenstagere. I forbindelse med en omstrukturering i koncernen blev det besluttet, at royaltyindtægter vedrørende en bestemt motortype skulle overgå til det tyske selskab, og det danske selskab fik i forbindelse hermed en kompensation svarende til nettoindtjeningen i en to-årig opsigelsesperiode. SKAT havde forhøjet filialens skattepligtige indkomst efter LL (ligningsloven) § 2 og AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, med den begrundelse, at filialen havde ydet værdifulde bidrag til udviklingen af den omhandlede motortype og derved opnået økonomisk medejerskab til denne. På den baggrund foretog SKAT en ny beregning af kompensationsbetalingen, og lagde blandt andet en længere royaltyperiode til grund ved værdiansættelsen af de overdragede rettigheder. Filialen var uenig i denne værdiansættelse, idet det var filialens opfattelse, at filialen ikke havde medejerskab til hele motorprogrammet, men kun en mindre del af dette, og at den royalty, som filialen havde modtaget før omstruktureringen, primært vedrørte aflønning i forbindelse med serviceforpligtelser.

Landsskatteretten fandt det bevist, at der i forbindelse med omstruktureringen blev overdraget værdifulde immaterielle aktiver, idet der blev lagt afgørende vægt på det forudgående aftalegrundlag og parternes faktiske adfærd, hvorefter royaltyindtægterne var blevet delt 50/50 efter profit split metoden for den omhandlede motortype. Landsskatteretten fandt derfor, at SKATs værdiansættelse måtte lægges til grund, men at denne skulle justeres i overensstemmelse med de reviderede forudsætninger, som filialen efterfølgende havde fremlagt, baseret på filialens faktiske forventninger til det fremtidige salg af den pågældende motortype på overdragelsestidspunktet

Sagen omhandlede overdragelse af immaterielle aktiver fra et dansk selskab til et koncernforbundet amerikansk selskab. Der var i sagen enighed om, at der var blevet overdraget visse immaterielle aktiver i forbindelse med, at der var indgået en skriftlig aftale om, at det danske selskab skulle betale royalties for anvendelse af varemærker, know-how og patenter. Landsskatteretten fandt, at der ved indgåelsen af royaltyaftalen mellem det danske selskab og det koncernforbundne selskab blev overdraget sådanne væsentlige og værdifulde immaterielle aktiver, at også den regnskabsmæssige goodwillpost måtte anses for overdraget.