Indhold

Dette afsnit beskriver kort, hvad kapitalafkast er herunder, hvilken type af indkomst det er. Maksimeringsreglen vil også blive gennemgået. Der er et eksempel på beregning af kapitalafkastet ved brug af maksimeringsreglen.

Afsnittet indeholder:

• Kapitalafkastet
• Maksimeringsreglen
• Eksempel på beregning efter maksimeringsreglen
• Behandlingen af ægtefæller ved opgørelsen af kapitalafkastet.

Kapitalafkastet

Kapitalafkast er den del af årets overskud, der svarer til et beregnet afkast af den selvstændigt erhvervsdrivendes aktiver i virksomheden.

Kapitalafkastet går fra i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Den selvstændigt erhvervsdrivende får på denne måde skematisk fradrag i den personlige indkomst for de renteudgifter, som er gået til finansiering af de erhvervsmæssige aktiver. Hvis kapitalafkastet overstiger de faktiske, afholdte renteudgifter, så er det udtryk for en forrentning af egenkapitalen i virksomheden, der beskattes som kapitalindkomst.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge at medregne en del af kapitalafkastet til den personlige indkomst. Det beløb, som den selvstændige kan vælge at få beskattet som personlig indkomst, reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20 og kan højst være maksimumsbeløbet for fradragsret på en pensionsopsparing. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 23 a.

Kapitalafkastet fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst og dermed fragår det ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Det er fordi, bidragsgrundlaget efter AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, stk. 1, er den personlige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Kapitalafkastet beregnes efter reglerne i VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 2. Selve beregningen sker ved at gange kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse med kapitalafkastsatsen. Kapitalafkastsatsen beregnes i henhold til VSL (virksomhedsskatteloven) § 9 med udgangspunkt i den af Danmarks Nationalbanks opgjorte kassekreditrente - der henvises herom til afsnit C.C.5.2.9.4 Kapitalafkastsatsen

Se også afsnit C.C.5.2.9 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlaget om kapitalafkastet i virksomhedsordningen.

Bemærk

Hvis den periode, hvor den selvstændige driver virksomhed, er kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, der svarer til det antal hele måneder, perioden omfatter. Det er det samme som ved virksomhedsordningen.

Eksempel på beregning af et forholdsmæssigt kapitalafkast

Hvis virksomhedens regnskabsperiode omfatter 1 måned af et år, hvor kapitalafkastsatsen er 1 pct., så udgør kapitalafkastet 1/12 af 1 pct. af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.2.9.2, hvor der er et eksempel på beregning af et forholdsmæssigt kapitalafkast i forbindelse med et kortere eller længere regnskabsår end 12 måneder i virksomhedsordningen
• C.C.5.3.1.2.3, hvor principperne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget er beskrevet nærmere.

Maksimeringsreglen

I VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 3, er maksimeringsreglen beskrevet.

Efter maksimeringsreglen kan kapitalafkastet ikke overstige den største talmæssige værdi af disse størrelser:

• Positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed efter PSL (personskatteloven) § 3
• Den samlede negative nettokapitalindkomst efter PSL (personskatteloven) § 4.

Den personlige nettoindkomst opgøres som bruttoindkomsten med fradrag af driftsomkostninger, afskrivninger og tilslutningsafgifter mv. - men før renter. Beløb, der henlægges til konjunkturudligning, fragår ved opgørelsen af den personlige nettoindkomst efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 8.

Modsætningsvis skal henlagte konjunkturudligningsbeløb medregnes ved opgørelsen af maksimeringsreglens personlige nettoindkomst for det indkomstår, hvor indskuddet på konjunkturudligningsordningen hæves. Se SKM af 22/6 1994 (TfS 1994, 541).

Er den selvstændigt erhvervsdrivende gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang, opgøres kapitalafkastet på grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige aktiver og den samlende indkomst som nævnt i VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 3.

Bemærk

Ved opgørelsen af nettokapitalindkomsten ses der bort fra kapitalafkast efter kapitalafkastordningen. Der ses også bort fra negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne om anpartsvirksomhed efter PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 10 og 12.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ophører med at bruge virksomhedsordningen og går over til at anvende kapitalafkastordningen, skal den personlige indkomst indeholde et eventuelt opsparet overskud fra virksomhedsordningen med tillæg af den tilhørende virksomhedsskat. Det skal opgøres i indkomståret efter det indkomstår, hvor den selvstændige senest har anvendt virksomhedsordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 15 b, stk. 1.

Hvis den personlige nettoindkomst fra selvstændig virksomhed er negativ, skal den sættes til 0 ved kapitalafkastberegningen.

Hvis nettokapitalindkomsten er positiv, skal den sættes til 0 kr. ved kapitalafkastberegningen.

Hvis den ene faktor er 0, så afgør den anden kapitalafkastets størrelse. Hvis begge faktorer er 0, så kan der ikke beregnes kapitalafkast.

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.3.2 om konjunkturudligningsordningen
• C.C.5.2.13.4 om ophør med virksomhedsordningen og overgang til kapitalafkastordningen.

Eksempel på beregning efter maksimeringsreglen

Beregning af kapitalafkast - maksimeringsreglen.

* = Årets skattepligtige overskud (efter overførsel til medarbejdende ægtefælle).

A = Her bruges det beregnede kapitalafkast, fordi kapitalafkastet er mindre end både negativ kapitalindkomst og skattepligtigt overskud.

B = Kapitalafkastet er 0, fordi skattepligtigt overskud er negativt og kapitalindkomsten positiv.

C = Her bruges det beregnede kapitalafkast, fordi kapitalafkastet er mindre end negativ nettokapitalindkomst.

D = Kapitalafkastet er 30.000, fordi nettokapitalindkomsten er positiv, og kapitalafkastet ikke må overstige skattepligtigt overskud.

Behandlingen af ægtefæller ved opgørelsen af kapitalafkast

Der skal opgøres et kapitalafkast på grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige aktiviteter og den samlede indkomst opgjort efter maksimeringsreglen i VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 3.

Det gælder, når den selvstændigt erhvervsdrivende er gift og lever sammen med ægtefællen ved indkomstårets udgang.

Ægtefællen driver virksomheden

Overskud af erhvervsmæssig virksomhed skal beskattes hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det beregnede kapitalafkast fragår i virksomhedens indkomst før renter og lægges til kapitalindkomsten hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Se KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1.

Ægtefællerne driver virksomheden i fællesskab

Ægtefæller kan bede Skattestyrelsen om at få lov til at fordele resultatet af en fælles drevet virksomhed mellem sig, hvis fordelingen er begrundet i virksomhedens drift. Se KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8.

Det er en forudsætning, at begge ægtefæller yder tilnærmelsesvist den samme arbejdsindsats i den enes eller begges virksomhed, og at begge ægtefæller hæfter solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Se praksis efter KSL (kildeskatteloven) § 25 A.

Hvis ægtefællerne fordeler resultatet imellem sig, så skal virksomhedens aktiver og passiver også fordeles imellem ægtefællerne. Fordelingen sker efter samme forhold, som ægtefællerne fordeler virksomhedens resultat mellem sig.

Kapitalafkastet beregnes og fordeles efter de samme regler, som gælder for ægtefæller, der driver hver sin virksomhed. Det betyder, at fordelingen af kapitalafkastet mellem ægtefællerne sker efter værdien af de erhvervsmæssige aktiver i den fælles drevne virksomhed.

Bemærk

Driver den ene ægtefælle eller begge ægtefæller flere virksomheder end den fælles drevne, indgår værdien af de erhvervsmæssige aktiver i de virksomheder også ved fordelingen af kapitalafkastet.

Hver sin virksomhed

Hvis ægtefællerne driver hver sin virksomhed, fordeles det beregnede kapitalafkast forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Fordelingen sker efter værdien af de erhvervsmæssige aktiver ved indkomstårets begyndelse, der er i den enkelte ægtefælles virksomhed. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 4, 3. pkt.

Hvis den ene ægtefælle anvender virksomhedsordningen, mens den anden ægtefælle anvender kapitalafkastordningen, så ses der bort fra aktiver og indkomst, der vedrører ægtefællens virksomhedsordning, hos den ægtefælle, der anvender kapitalafkastordningen, når kapitalafkastet beregnes. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 4, 4. pkt.

Den selvstændigt erhvervsdrivende stilles på samme måde, som hvis ægtefællen ikke havde en erhvervsvirksomhed.