C.C.2.1.6.2 Særligt vedrørende erstatning til minkerhvervet
Indhold
Dette afsnit indeholder vejledning om beskatning af erstatning og kompensation for permanent nedlukning af minkvirksomhed.
Afsnittet indeholder
- Sammenfatning
- Grundlag
- Beregning af erstatningsbeløb
- Beskatning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Sammenfatning
Der ydes fuld erstatning for minkvirksomhedens aktiver, og det er den af taksator fastsatte værdi af aktiverne den 4. november 2020, der skal anvendes ved opgørelsen af avancer/tab på bygninger og driftsmidler mv.
Grundlag
Som en følge af aflivningen af alle mink i Danmark, og det midlertidige forbud mod hold af mink, kan minkavlerne modtage erstatning, hvis de ophører endeligt med minkvirksomhed. Erstatningen er en del af den aftale, som et flertal af Folketingets partier indgik d. 25. januar 2021. (link til aftalen)
Det fremgår af aftalen, at erstatningerne overordnet set vil blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper, og at det vil være den takserede værdi, der skal lægges til grund som erstatningsbeløb ("salgsbeløb") for aktiverne.
Beregning af erstatningsbeløb
Erstatningen opgøres på baggrund af en beregnet indkomst i virksomheden i 9 år, med tillæg af aktivernes restværdi ultimo 2029 (alternativt kan der søges om erstatning baseret på markedsværdien af produktionsapparatet).
Der ydes fuld erstatning til minkvirksomheden.
Erstatningen dækker således handelsværdien af virksomhedens aktiver pr. 4. november 2020, inklusive værdien af tabt indkomstgrundlag pr. 4. november 2020.
Erstatningsbeløb opgøres overordnet i to beløb, som lægges sammen
- Tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink og
- Anlægsaktiver.
Tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink
Værdien opgøres med baggrund i de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030. Der er tale om en ofte anvendt model til værdiansættelse af de aktiver, der anvendes i driften af en virksomhed ("DCF-model").
Anlægsaktiver
Dette er driftsrelevante aktivers restværdi pr. 31. december 2029.
Der ydes endvidere erstatning for ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet.
Beskatning
Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for.
Se afsnit C.C.2.1.6.1 Erstatnings- og forsikringssummer.
Erstatningssummen skal fordeles ud på de forskellige aktiver - bygninger, driftsmidler mv. - som der gives erstatning for.
En del af erstatningen beregnes ud fra det forventede indtægtstab i en 9-årig periode - efter en "DCF-model". Denne model giver - sammen med restværdien pr. 31. december 2029 - en samlet værdi af virksomhedens driftsrelevante aktiver, men modellen viser ikke, hvordan den samlede værdi fordeler sig på aktiverne.
Erstatningen skal fordeles på de aktiver, som erstatningen er givet for, og da der er givet fuld erstatning, skal fordelingen ske ud fra aktivernes handelsværdi.
Det er dermed den af taksator opgjorte værdi pr. 4. november 2020, der skal anvendes ved de skattemæssige opgørelser.
Erstatning for aktiver som driftsmidler, bygninger mv. skal behandles som afståelsessummer efter afskrivningslovens regler - dvs. at erstatningen behandles som, hvis minkavleren havde solgt de pågældende aktiver.
Se afsnit
- C.C.6.1 Afståelsesbegrebet
- C.C.6.2 Opgørelse af afståelsessummer
Det er den takserede værdi pr. 4. november 2020, der skal anvendes som "salgsbeløb" for aktiverne.
Disse beløb fremgår af bilag 4 til den erstatningsopgørelsen, som minkavleren modtager i forbindelse med udmålingen af erstatningen.
Hvis den samlede erstatning er større end handelsværdien af virksomhedens anlægsaktiver, herunder bygninger og driftsmidler, vil resterstatning som udgangspunkt udgøre erstatning for tabt indkomstgrundlag, som er skattefri.
Den nævnte skattefrihed gælder dog ikke i det omfang, at der er tale om erstatning for skattemæssig goodwill og andre immaterielle aktiver.
Se afsnit C.C.6.4 Goodwill og andre immaterielle rettigheder Goodwill og andre immaterielle rettigheder.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Skatterådet | ||
| ►SKM2023.148.SR◄ | ►Spørger havde aflivet hele sin minkbesætning og havde permanent lukket sin virksomhed med minkavl. Spørger havde i den forbindelse bl.a. modtaget et engangsbeløb på 80.000 kr. til dækning af nedlukningsomkostninger. Beløbet er ydet som "de minimis"-støtte efter EU’s regler herom. Det var Skatterådets opfattelse, at engangsbeløbet som udgangspunkt er skattepligtigt som et støttebeløb. I det omfang beløbet dækker Spørgers afholdte ikke-fradragsberettigede lukkeomkostninger, anses beløbet dog ikke for et støttebeløb, men for en erstatning. Da erstatninger behandles som det, de træder i stedet for, vil erstatning for ikke fradragsberettigede lukkeomkostninger være skattefri. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at hele erstatningsbeløbet er skattefrit, idet dette alene gælder for den del, der dækker afholdte ikke-fradragsberettigede lukkeomkostninger. Spørger havde endvidere modtaget forskud på nedlukningserstatning. Skatterådet kunne bekræfte, at der alene er tale om et forskudsbeløb, der ikke er skattepligtigt på tildelings- eller udbetalingstidspunktet. Forskudsbeløbet indgår som en del af den endelige nedlukningserstatning, der medregnes ved opgørelsen af avancer og tab på det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om erstatningens størrelse med mere.◄ |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed