Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.B.2.2.1.4 Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

Indhold

Dette afsnit beskriver opgørelsen af personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer og dødsboer kan modregne tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, i aktieudbytter, gevinst og afståelsessummer omfattet af LL (ligningsloven) § 16 B. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A, stk. 1.

Bemærk

Det skal være dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er lidt et tab på aktierne.

Se endvidere afsnit C.B.2.1.7 Opgørelsesmetoder.

Modregning skal ske i den samlede sum af udbytter, gevinster og afståelsessummer

Der skal ikke modregnes i de enkelte udbytter, gevinster og afståelsessummer, men i den samlede sum af disse. Derved er det fortsat muligt automatisk dels at godskrive indeholdt dansk udbytteskat og dels at lempe på grundlag af de faktiske udenlandske udbytter.

Modregning skal ske i udbytter mv. fra aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er aktieindkomst

Der kan kun ske modregning i udbytter, gevinster og afståelsessummer, som vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 12 samt i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 B, samt i udbytter, der vedrører aktier omfattet af overgangsreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44 om skattefritagelse for visse børsnoterede aktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A, stk. 1. Desuden kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A, stk. 1 og PSL (personskatteloven) § 4 a.

Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, må dermed ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst, eller i anden skattepligtig indkomst, der stammer fra udbytte og afståelse af andre aktier end aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor gevinst er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 12.

Tab kan således ikke modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer vedrørende aktier, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 17, 18, 19 C eller § 22, og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, hvor gevinsten beskattes efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 12.

En ægtefælles overskydende tab skal overføres til den anden ægtefælle

Det er ikke valgfrit, hvorvidt den ene ægtefælles eventuelle overskydende tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettoavance af samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter LL (ligningsloven) § 16 B vedrørende aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Overførslen af fradraget er obligatorisk. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A, stk. 3. Den obligatoriske overførsel gælder dog kun for tab opstået i indkomståret 2010 eller senere. Se C.B.2.2.3.1.3 Uudnyttet tab på børsnoterede aktier, solgt før 1. januar 2006 om uudnyttet tab på børsnoterede aktier, solgt før 1. januar 2006.

Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter LL (ligningsloven) § 16 B, overføres det overskydende beløb i indkomståret således til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter LL (ligningsloven) § 16 B, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KSL (kildeskatteloven) § 4.

Betingelsen om, at udbytte mv. skal vedrøre aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,

  • hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 12, eller
  • er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 B
  • er omfattet af overgangsreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44,
  • og at der skal være tale om udbytte mv., der beskattes som aktieindkomst,

gælder også i forhold til ægtefællens udbytter mv.

I det omfang tabet også overstiger ægtefællens nettoavancer, går det overskydende tab tilbage til den ægtefælle, som har tabet, og fremføres til modregning i senere indkomstår. Det er dog stadig en betingelse for overførslen af fradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KSL (kildeskatteloven) § 4.

Rækkefølgen af modregningerne

Ved opgørelsen af aktieindkomst efter PSL (personskatteloven) § 4 a fradrages/modregnes eventuelle tab på aktier i den rækkefølge, at årets tab modregnes først og derefter de ældste tab.

Desuden modregnes kildeartsbegrænsede tab før tab, hvor der er fuldt fradrag. Rækkefølgen er

  1. tab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A
  2. tab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 2 og 3
  3. tab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 16.

Tabet skal i første række fradrages i gevinst mv. vedrørende den skattepligtiges egne aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Et fremført tab skal anvendes til modregning i nettogevinst mv. i det tidligst mulige indkomstår.

Betingelse for modregning pr. 1. januar 2010: Oplysninger til Skattestyrelsen

Personers fradragsret for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked er med virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere, gjort betinget af, at Skattestyrelsen inden udløbet af fristen for afgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14.

De oplysninger, der skal indgives om erhvervelsen, er oplysninger om aktiernes

  • identitet
  • antal
  • anskaffelsestidspunktet og
  • anskaffelsessum.

Anskaffelsessummen kan oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien og handelsomkostningerne eller som nettobeløbet.

For aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, er betingelsen om oplysning om erhvervelsen for opfyldt, hvis aktien indgår i de oplysninger om aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der indberettes til Skattestyrelsen efter reglerne i skattekontrolloven. Er aktien ikke omfattet af pligten til indberetning efter reglerne i skattekontrolloven, er betingelsen opfyldt, hvis den skattepligtige giver meddelelse til Skattestyrelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.

For aktier, der er erhvervet, før skatteyderen blev skattepligtig til Danmark, er betingelsen opfyldt, hvis skatteyderen giver oplysning om erhvervelsen til Skattestyrelsen inden udløbet af fristen for afgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen for det indkomstår, hvori skattepligten indtræder, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, stk. 3.

For aktier, som i skatteyderens ejertid optages til handel på et reguleret marked, er betingelsen opfyldt, hvis skatteyderen giver oplysning til Skattestyrelsen om erhvervelsen inden udløbet af fristen for afgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen for det indkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, stk. 4.

Hvis skatteyderens fondshandler ved en fejl ikke foretager indberetning om et køb, eller der er fejl i indberetningen, vil den skattepligtige kunne gå til den fondshandler, aktierne er købt gennem, og få denne til at foretage den manglende indberetning eller at rette indberetningen med virkning for fradragsretten.

Er aktien anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse Skattestyrelsen om erhvervelsen inden udløbet af fristen for afgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, hvis vedkommende vil sikre sig fradragsret for eventuelle tab. Skattestyrelsen kan ikke dispensere fra fristen.

Bemærk at selvangivelsesfristen for den udvidede selvangivelse - og dermed fristen for afgivelse af oplysninger efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, stk. 1 - for indkomståret 2010 på grund af konflikten i CSC blev forlænget til og med den 10. juli 2011.

I SKM2017.610.LSR kunne der ikke godkendes fradrag for aktietab for en hollandsk statsborger, der for en periode var flyttet til Danmark, idet han ikke havde overholdt fristen for indkomståret 2010, dvs. den 10. juli 2011, for indsendelse af oplysninger om sit ejerskab af værdipapirerne. Dette gjaldt også, selv om han for et af årene havde overholdt de ordinære frister for genoptagelse.

Bemærk, at selvangivelsesfristen for den udvidede selvangivelse - og dermed fristen for afgivelse af oplysninger efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, stk. 1 - for indkomståret 2011 på grund af problemer for revisorerne med at logge på TastSelv blev forlænget til den 4. juli 2012 kl. 9.00. 

Omsættelige investeringsbeviser

Tab på investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter kan kun fradrages, hvis der er indberettet om købet. Det gælder, uanset om der er tale om aktiebaserede eller obligationsbaserede investeringsinstitutter. Se også C.B.4.5 Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning om personers gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Modregning efter fraflytning

Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan fradrages i begrænset skattepligtige udbytter fra aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Eksempel

En skatteyder sælger aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Aktierne sælges med tab, og tabet er derfor kildeartsbegrænset. Skatteyderen fraflytter herefter Danmark og skal ikke betale fraflytterskat.

Efter fraflytningen modtager skatteyderen udbytte fra danske aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Skatteyderen er begrænset skattepligtig af udbytterne, jf. KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 11. Det kildeartsbegrænsede tab, som skatteyderen havde ved fraflytningen, kan modregnes i de udbytter, som skatteyderen modtager som begrænset skattepligtig. Det skyldes, at udbyttet hidrører fra aktier, hvor en gevinst for fuldt skattepligtige personer ville være omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 12 og gælder, uanset at udbytteskat efter eventuel lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst normalt er en endelig skat for begrænset skattepligtige.

Hvis det kildeartsbegrænsede tab er større end udbyttet som begrænset skattepligtig, bliver den udbytteindkomst, som skatteyderen er begrænset skattepligtig af, nedsat til kr. 0. Resten af det kildeartsbegrænsede tab kan fremføres til senere indkomstår - enten til modregning i udbytter i senere år, hvor skatteyderen er begrænset skattepligtig til Danmark, eller til modregning i udbytter eller gevinst i senere år, hvor skatteyderen eventuelt igen er fuldt skattepligtig til Danmark. Modregning kan kun ske i udbytter eller gevinster fra aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Se også afsnit C.B.2.14.2.7 Gevinst og tab ved fraflytning om gevinst og tab ved fraflytning og C.B.2.14.2.8.1 Henstand med betaling af skatten om henstand med betaling af skatten.

Tab i en periode, hvor skatteyder ikke ejer aktierne

I en situation, hvor en bank ved en fejl har registreret for mange aktier i skatteyders beholdning, og skatteyder herefter sælger aktierne, sælger skatteyder herved flere aktier, end han ejer. Hvis banken genkøber aktierne for skatteyders regning og herved påfører skatteyder et tab, fordi aktierne genkøbes til en højere kurs end salgskursen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det herved opståede tab hverken er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 5 A eller SL (statsskatteloven) § 5, litra a, jf. SKM2004.51.LSR. 

Anvendelse af reglen

Det kan forekomme, at en skatteyder har gevinst ved salg af aktier optaget til handel på et reguleret marked, men tab ved salg af andre aktier optaget til handel på et reguleret marked i samme selskab. Hvis skatteyderen ikke har givet Skattestyrelsen underretning om erhvervelsen inden udløbet af fristen for afgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen for erhvervelsesåret, kan tabet ikke fradrages, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14.

Det ikke fradragsberettigede tab skal opgøres efter bruttometoden. Det betyder, at skatteyderen skal beskattes af bruttogevinster, selv om vedkommende ikke kan fradrage tab. Det gælder, uanset om gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet (og der f.eks. er tale om de samme værdipapirer, der i nogle år giver gevinst og i andre år tab) eller realisationsprincippet, og uanset om gevinst og tab er i samme indkomstår eller i forskellige indkomstår.

Herudover har Landsskatteretten i SKM2017.610.LSR fastslået, at der ikke er grundlag for en nettoopgørelse.

Eksempel, idet det bemærkes, at der er tale om aktier optaget til handel på et reguleret marked i det samme selskab/investeringsforening:

Anskaffelsessum (hvis realisationsprincippet skal anvendes) eller værdi primo 2017 (hvis lagerprincippet skal anvendes):

20.000 stk. aktier á kurs 150:

30.000 kr.

Solgt den 1.3.2017:

10.000 stk. aktier á kurs 100:

10.000 kr.

Tab:

(15.000 - 10.000) kr.

5.000 kr.

Solgt den 1.12.2017:

10.000 stk. aktier á kurs 190:

19.000 kr.

Gevinst:

(19.000 - 15.000) kr.

4.000 kr.

I denne situation skal skatteyderen beskattes af gevinsten ved det sidste salg på 4.000 kr., selv om han/hun ikke kan fradrage tabet ved det første salg på 5.000 kr., og selv om han/hun samlet har haft et nettotab på 1.000 kr.

Et tab, der ikke er fradragsberettiget, fordi skatteyderen ikke har givet Skattestyrelsen rettidig underretning om erhvervelsen af værdipapirerne, kan i visse tilfælde blive konverteret til et fradragsberettiget tab. Det kan ske, hvis skatteyderen efterfølgende køber yderligere aktier i samme selskab for en lavere anskaffelsessum. Som følge af gennemsnitsmetoden bliver den skattemæssige anskaffelsessum for de oprindelige aktier derfor lavere, og et tab ved salg bliver derfor også lavere. En del af tabet er således reelt overført til de aktier, som skatteyderen rettidigt har underrettet Skattestyrelsen om erhvervelsen af, og som derfor er fradragsberettiget.

Eksempel, idet det bemærkes, at der er tale om køb af aktier optaget til handel på et reguleret marked i det samme selskab: 

Køb af aktier i 2012, der ikke er oplyst til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for anskaffelsesåret:

20.000 stk. aktier á kurs 1.500:

300.000 kr.

Køb af aktier i 2016, der er oplyst til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for anskaffelsesåret:

40.000 stk. aktier á kurs 750:

300.000 kr.

I alt:

60.000 stk. aktier á en gennemsnitskurs på 1.000:

600.000 kr.

Salg af aktier i 2017, idet bemærkes, at det som følge af FIFO-princippet er de først erhvervede fordringer, der sælges:

20.000 stk. aktier á kurs 500:

100.000 kr.

Tab som følge af gennemsnitsmetoden, som ikke kan fradrages, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14:

(200.000 - 100.000) kr.:

100.000 kr.

Reelt tab:

(300.000 - 100.000) kr.:

200.000 kr.

Salg af de resterende aktier i 2018:

40.000 stk. aktier á kurs 500:

200.000 kr.

Tab som følge af gennemsnitsmetoden, som kan fradrages:

(400.000 - 200.000) kr.:

200.000 kr.

Reelt tab:

(300.000 - 200.000) kr.:

100.000 kr.

I denne situation bliver et tab, der som følge af reglen i ABL § 14 ikke er fradragsberettiget, på 100.000 kr. reelt konverteret til et fradragsberettiget tab.

Aktier, der handles både på et reguleret og et ikke-reguleret marked

Tab på aktier, der er erhvervet på et ikke-reguleret marked, behandles efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A, når aktierne samtidig er optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at der er tale om samme aktie, der handles både på et reguleret og et ikke-reguleret marked.

Hvis der fx er tale om A-aktier, der handles på et reguleret marked, og B-aktier, der handles på et ikke-reguleret marked, så er det kun A-aktierne, der anses for optaget til handel på et reguleret marked.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2022.285.LSR

Sagen angik, om told- og skatteforvaltningen i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, stk. 1, inden udløbet af klagerens selvangivelsesfrister for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 havde modtaget oplysninger om klagerens erhvervelse af aktier i et fransk depot med angivelse af bl.a. aktiernes anskaffelsestidspunkt, således at klageren i medfør af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A, jf. § 23, var berettiget til fradrag for tab ved afståelsen af aktierne. Henset til, at ABL § 14, stk. 1, alene angik told- og skatteforvaltningens modtagelse af oplysninger om aktier i et bestemt indkomstår, nemlig aktier erhvervet i indkomståret forud for udløbet af selvangivelsesfristen, og således ikke erhvervelse af aktier i andre indkomstår, fandt Landsskatteretten, at der ved "anskaffelsestidspunktet" skulle forstås den dato, hvor aktierne blev erhvervet. Under retsmødet i Landsskatteretten oplyste Skattestyrelsen, at det ikke på det foreliggende grundlag kunne afvises, at klageren i ét eller flere tilfælde havde afgivet fyldestgørende oplysninger i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, stk. 1. Bl.a. henset hertil hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen til afklaring af, i hvilket omfang klageren havde oplyst anskaffelsesdatoer for de afståede aktier til told- og skatteforvaltningen inden for selvangivelsesfristen.

SKM2022.67.LSR

Klagerens H1-aktier var ikke anskaffet via en indberetningspligtig fondshandler, og der forelå ikke oplysninger om, at klageren havde indsendt en aktiebeholdningsoversigt til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen i de påklagede indkomstår. SKAT havde således ikke haft de påkrævede oplysninger i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14 inden for den i bestemmelsen fastsatte frist.

Repræsentantens bemærkninger om, at tildelingen af aktier løbende var blevet indberettet til Skattestyrelsen af H1, og at klageren derfor havde været i god tro om, at der løbende havde været foretaget den fornødne indberetning, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten fandt ikke, at lønindberetningerne fra H1 opfyldte oplysningspligten efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, idet H1 ikke havde givet skattemyndighederne oplysning om den præcise dato for klagerens erhvervelse af aktier, antallet af modtagne aktier og dermed ikke anskaffelsessummen for de enkelte H1-aktier. Landsskatteretten angav, at oplysningspligten efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14 påhviler ejeren af aktierne og ikke arbejdsgiveren.

Klageren havde med henvisning til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, stk. 2, anført, at det ikke skal komme den ansatte til skade i form af mistet tabsfradrag, hvis arbejdsgiver har foretaget en ukorrekt indberetning. Landsskatteretten bemærkede hertil, at H1, i overensstemmelse med reglerne i LL (ligningsloven) § 16, havde indberettet den skattepligtige værdi af vestede RSU-aktier. H1 havde således ikke foretaget forkert indberetning.

Repræsentantens henvisning til, at klageren ikke ud af H1s lønindberetninger kunne se, hvad de indberettede beløb vedrørte, kunne ikke tillægges vægt, da det i klagerens skattemappe på TastSelv i de enkelte år var udspecificeret, hvad klagerens B-­indkomst i rubrik 36 vedrørte.

Der kunne derfor ikke godkendes fradrag for aktietab konstateret i 2009 - 2017, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A. Der var ikke grundlag for en nettoopgørelse, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 12 og § 23. Landsskatteretten henviste til SKM2017.610.LSR.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.