Indhold

Afsnittet beskriver tabsfradragsbegrænsningsreglen for fordringer på koncernforbundne selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens formål
• Reglens anvendelsesområde
• Valutakurstab
• Skema - fordringer sammensat af valutakursgevinst/-tab og børskursgevinst/-tab
• Eksempler
• Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.2 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven - KGL (kursgevinstloven) § 1
• C.B.1.7 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld - KGL (kursgevinstloven) §§ 25 - 27
• C.B.1.3.4.3 Gevinst på koncernintern gæld - KGL (kursgevinstloven) § 8

Regel

Tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages, men der er fradragsret for valutakurstabet. Se KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 1.

Dette gælder også tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes efter SEL (selskabsskatteloven) §§ 31 og 31 A.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.3.3.3.3 om koncernbegrebet
• C.D.3 om, hvilke selskaber der kan sambeskattes.

Undtagelser fra reglen

I visse situationer er der fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Det gælder tab på

• fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv.
• obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked
• rentefordringer
• visse fordringer for pengenæringsdrivende kreditorer.

Se om dette i afsnit C.B.1.3.3.3.2 Undtagelsesvis fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Der er også fradragsret for valutakurstab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Se om dette nedenfor i afsnittet.

Reglens formål

Formålet med reglen er at hindre dobbeltfradrag

• for tab på investeringer
• i sambeskattede koncerner.

Uden denne regel ville en koncern kunne opnå fradrag for tab på investeringer ved at lade et selskab investere på grundlag af et lån fra et andet selskab i koncernen. Viser investeringen sig at gå tabt, og det låntagende selskab ikke kan indfri lånet, ville tabet på fordringen være fradragsberettiget for det långivende selskab. Giver investeringen derimod succes, viser dette sig som en værdistigning på aktierne i det låntagende selskab, som kan realiseres skattefrit.

Uden reglen ville sambeskattede selskaber kunne opnå fradrag to gange. Hvis lånet mellem de koncernforbundne selskaber modsvares af fradragsberettigede udgifter eller tab i det låntagende selskab, kunne der opnås fradrag for det overførte underskud, der modregnes i sambeskatningsindkomsten, og fradrag for tab på fordringen. Sambeskattede selskaber ville dermed være bedre stillet, end hvis aktiviteterne foregik i ét selskab.

Reglens anvendelsesområde

Reglen er en undtagelse fra den generelle kursgevinstbeskatning og omfatter som udgangspunkt alle fordringer mellem koncernforbundne selskaber. Reglen gælder for fordringer både i danske kroner og i fremmed valuta.

Reglen gælder både for tab på fordringer på danske og udenlandske koncernselskaber. Det er uden betydning, om kreditorselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller er et udenlandsk selskab, der vil kunne inddrages under dansk sambeskatning.

Et ikke-fradragsberettiget tab på en koncernintern fordring kan ikke modregnes i gevinster på andre koncerninterne fordringer mod det pågældende eller andre selskaber, som er koncernforbundet med kreditor. Det samme gælder ved løbende mellemregning for vareleverancer mv., fordi tilgodehavendet ifølge den enkelte faktura betragtes som en selvstændig fordring.

Valutakurstab

Det er adgang til fradrag for valutakurstab på koncerninterne fordringer.

Der skelnes mellem

• valutakursgevinster og -tab, som er fradragsberettigede, og
• kursgevinster og -tab, som ikke er fradragsberettigede.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Skema - fordringer sammensat af valutakursgevinst/-tab og børskursgevinst/-tab

Dette skema viser de skattemæssige konsekvenser, når fordringer er sammensat af valutakursgevinst/-tab og børskursgevinst/-tab.

Eksempler

Nedenfor gennemgås eksempler på, hvordan det fradragsberettigede tab opgøres.

Eksempel 1:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700 og er på indfrielsestidspunktet faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 700.000 DKK - 325.000 DKK = 375.000 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse og et fradragsberettiget valutakurstab. Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til:

(100.000 USD - 50.000 USD) x 7,00 = 350.000 DKK

Der er fradragsret for den resterende del på 25.000 DKK af moderselskabets samlede tab.

Eksempel 2:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 75.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700 og er på indfrielsestidspunktet faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 700.000 DKK - 162.500 DKK (25.000 USD x 6,5) = 537.500 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse og et fradragsberettiget valutakurstab. Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til:

(100.000 USD - 25.000 USD) x 7,00 = 525.000 DKK

Der er fradragsret for den resterende del på 12.500 DKK af moderselskabets samlede tab.

Eksempel 3:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 350.000 DKK = 300.000 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en valutakursgevinst på den del af fordringen, som tilbagebetales, og et kredittab ved gældseftergivelsen.

På den del af fordringen, som tilbagebetales, har moderselskabet en skattepligtig valutakursgevinst på:

50.000 USD x (7,00 - 6,50) = 25.000 DKK

Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 50.000 USD) x 6,50 = 325.000 DKK

Det samlede skattemæssige resultat er en skattepligtig kursgevinst på 25.000 DKK.

Eksempel 4:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 75.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 175.000 DKK (25.000 USD x 7) = 475.000 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en valutakursgevinst på den del af fordringen, som tilbagebetales, og et kredittab ved gældseftergivelsen.

På den del af fordringen, som tilbagebetales, har moderselskabet en skattepligtig valutakursgevinst på:

25.000 USD x (7,00 - 6,50) = 12.500 DKK

Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 25.000 USD) x 6,50 = 487.500 DKK

Det samlede skattemæssige resultat er en skattepligtig kursgevinst på 12.500 DKK.

Eksempel 5:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergives hele lånet. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabets tab som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 0 DKK = 650.000 DKK.

Det ikke-fradragsberettigede tab som følge af gældseftergivelsen opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 0 USD) x 6,50 = 650.000 DKK

Det ikke-fradragsberettigede tab er lig det samlede tab.

Bemærk - gældseftergivelse og lagerbeskatning af valutakurstab

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at på det tidspunkt, hvor lagerbeskatningen ophører - på tidspunktet for gældseftergivelsen - vil der skulle fastsættes en ophørsværdi (ultimoværdi). Beskatningen efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 25 medfører, at der anvendes en primoværdi og ultimoværdi.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er valutakursværdien, der skal anvendes som ultimoværdi, når der er anvendt lagerprincippet på valutakursændringer, der er eftergivet. Dvs. valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Gevinsten eller tabet på en fordring vil derfor samlet være ens, uanset hvilket opgørelsesprincip, der har været anvendt.

Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer

KGL (kursgevinstloven) § 4 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Reglen har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 1, 1. pkt.

For ikke-næringsskattepligtige selskaber har reglen virkning for tab på fordringer i danske kroner, der ikke er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, som realiseres den 27. december 1990 eller senere. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 1, 2. pkt.

Se også

• LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.3.1 hvad der forstås med "ikke-næringsdrivende selskaber"
• Afsnit C.B.1.3.3.3.3 Koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2 Koncernbegrebet i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2 om ændringer i koncerndefinitionen.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: