Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af børn, der modtager gaver fra forældrene.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Gavens karakter
• Delvis gave
• Afkald på falden arv
• Overtagelse af gæld
• Opsparet børnetilskud
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

• C.A.9.2 om diverse indtægtsarter
• C.A.9.4 om forældres løn til deres børn
• C.A.6.2 om afgiftspligtige gaver.

Regel

Modtager et barn en gave fra forældrene, er gaven omfattet af reglerne om afgiftspligtige gaver, hvis gaven overstiger en bundgrænse. Se afsnit C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver om afgiftspligtige gaver.

Arveforskud er også en gave.

I visse tilfælde skal barnets indtægter imidlertid beskattes hos forældrene. Det er tilfældet, hvor der er tale om indtægtsnydelser eller formueafkast, som barnet har modtaget som gave fra forældrene. Se KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2.

Sådan indtægtsnydelse eller formueafkast skal beskattes hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet på afkasttidspunktet.  Tidspunktet for gavens ydelse er derimod ikke relevant i relation til spørgsmålet om skattepligt. Er giveren ikke fuldt skattepligtig her til landet på afkasttidspunktet, beskattes indtægten hos barnet.

Denne flytning af beskatningen af barnets indtægter skal kun ske indtil udløbet af det kalenderår, hvor barnet fylder 18 år eller indtil den dag, hvor barnet indgår ægteskab.

Stedforældre, adoptivforældre og plejeforældre sidestilles med forældre.

Formuegoder, der træder i stedet for gaver fra forældre mv., behandles på samme måde som selve gaven. Hvis barnet fx benytter en pengegave fra forældrene til køb af obligationer, skal afkastet af obligationerne beskattes hos forældrene.

Eksempel 1

En far blev beskattet af renterne af et beløb, der var indsat på datterens konto, fordi byretten ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, hvem der havde indbetalt beløbet på kontoen. Se SKM2009.242.BR.

Eksempel 2

I to forbundne sager blev henholdsvis en far og en mor beskattet af renteindtægterne af et bankindestående. Landsretten fandt det ikke sandsynliggjort, at bankindeståendet delvist tilhørte børnene, eller at børnenes eventuelle andel heraf stammede fra gaver fra andre end forældrene, således at forældrene ikke skulle beskattes af renteindtægterne heraf. Se SKM2010.280.ØLR og SKM2010.281.ØLR.

Gavens karakter

Bestemmelsen i KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2, skal sammenholdes med reglerne i LL (ligningsloven) §§ 12 og 17. Det bliver derfor afgørende, på hvilken måde gaven ydes. Se om LL (ligningsloven) §§ 12 i C.A.4.3.5 Fradrag for løbende ydelser og gaver LL §§ 12 og 8 A om fradrag for løbende ydelser og gaver.

Aktiver

Ydes gaven ved, at forældrene overdrager barnet et allerede foreliggende aktiv, fx en aktie eller en obligation, skal forældrene selv regne indtægterne af aktivet med til deres indkomst.

Derimod anses en eventuel skattepligtig fortjeneste eller et fradragsberettiget tab ved salg af aktivet (typisk aktier) i almindelighed ikke for omfattet af bestemmelsen. Derfor skal sådan fortjeneste eller tab regnes med ved barnets indkomstopgørelse.

Renterne af børneopsparingskonti er skattefri indtil datoen for bindingsperiodens ophør, mens renteindtægten derefter er skattepligtig. Dette gælder, uanset hvornår rentetilskrivningen i pengeinstituttet faktisk finder sted. Hvis et indestående stammer fra indskud, der er foretaget af forældre, stedforældre eller plejeforældre, sker indkomstbeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvor barnet fylder 18 år eller indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab.

Eksempel på skattepligt af indtægter fra et aktiv

En far var ud fra et næringssynspunkt efter de dagældende regler for beskatning af kursgevinster løbende blevet anset for indkomstskattepligtig af kursavancerne på pantebreve, som han havde erhvervet. Han havde som værge for sine to børn indkøbt fem pantebreve for opsparede børnetilskud. Denne disposition var omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2, som en gave fra faren, og han var derfor skattepligtig af kursavancerne på afdrag og indfrielsesgevinsterne på de indkøbte pantebreve. Se LSRM 1983,131 LSR.

Eksempel på fradragsberettiget tab på et aktiv

En far havde gennem årene ved gavedispositioner overdraget en del aktiver til sin søn, herunder en aktiepost. Sønnen havde solgt denne aktiepost med et tab. Tabet skulle trækkes fra ved opgørelsen af sønnens indkomst, og faren kunne ikke overføre fradraget til egen indkomstopgørelse. Se LSRM 1975,107 LSR.

Eksempel 1 på skattepligtig gevinst ved salg af et aktiv

En far havde i en årrække givet sine mindreårige børn arveforskud med 8.000 kr. årligt. Beløbene blev investeret i aktier, som blev solgt med gevinst. Børnene skulle beskattes af gevinsten og ikke faren. Se Skat 1988. 10.607 (TfS 1988, 568 LSR).

Eksempel 2 på skattepligtig gevinst ved salg af et aktiv

En mor ejede alle aktierne i et selskab sammen med sine mindreårige børn. Moren overdrog en del af aktierne til et nystiftet anpartsselskab, hvor moren og hendes børn fuldt ud ejede anpartskapitalen. Aktierne var solgt til kurs 150, hvilket indebar en overpris på 18.000 kr., som i sin helhed blev anset for maskeret udbytte til moren, fordi hun i medfør af KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2, blev anset for skattepligtig af børnenes andel i udbyttet. Landsskatteretten anså midlerne til børnenes anskaffelse af anparter i anpartsselskabet for at stamme fra moren. Se LSRM 1984,103 LSR.

Eksempel på ophør af bindingsperiode på børneopsparingskonto

En fars indskud på en børneopsparingskonto blev anset for gaver til barnet. Efter kontoen blev hævet ved barnets 14. år, og der blev købt obligationer for det hævede beløb, skulle renterne indkomstbeskattes hos faren, og obligationernes kursværdi skulle regnes med til hans formue. Se Østre Landsrets dom af 30. januar 1986 (Skat 1986.2.139/TfS 1986, 104 ØLD).

Løbende ydelse

Hvis gaven gives på den måde, at forældrene påtager sig en forpligtelse til at give en løbende ydelse, som ikke er underholdsbidrag, skal beskatningen hos forældrene ske ved, at disse er afskåret fra at fradrage ydelserne. De kan heller ikke fradrage kapitalværdien af de løbende ydelser. Til gengæld skal ydelserne ikke beskattes hos barnet.

Er barnet fyldt 18 år, eller har barnet indgået ægteskab, er forældrene også afskåret fra fradrag i indkomsten. Se LL (ligningsloven) § 12, stk. 2 og 5. Barnet er nu skattepligtigt af ydelserne. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra c.

Eksempel 1 på en løbende ydelse

En far havde forpligtet sig til for livstid at give et underholdsbidrag på 400 kr. månedligt til sin datter, som på grund af epilepsi var ude af stand til at forsørge sig selv. Landsskatteretten fandt, at den årlige understøttelse af datteren hvilede på et sådant selvstændigt retsgrundlag, at den var skattepligtig for datteren i medfør af SL (statsskatteloven) § 4 c. LSRM 1960,175 LSR.

Eksempel 2 på en løbede ydelse

En bedstemor havde oprettet en opsparingsordning til fordel for sit barnebarn. Ifølge aftalen skulle bedstemoren hvert år indbetale 3.000 kr. i 15 år, hvis hun var i live. Landsskatteretten fandt, at de enkelte årlige ydelser var skattepligtige for barnebarnet i medfør af SL (statsskatteloven) § 4 c. Se LSRM 1981,182 LSR.

Gældsforpligtigelse

Består gaven i, at forældrene påtager sig en gældsforpligtelse over for barnet, skal der ved indkomstopgørelsen ses bort fra renten både hos forældrene og barnet.

Når barnet fylder 18 år eller indgår ægteskab, indtræder der indkomstskattepligt af renten. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra e. Forældrene kan stadig ikke trække renten fra ved indkomstopgørelsen. Se LL (ligningsloven) § 17.

Eksempel 1 på gældsforpligtelse

En datter udstedte gældsbreve til sin far, der samme dag gav gældsbrevene til datterens børn. Gældsbrevenes forrentning blev sat i relation til nogle aktiers udbytte (der i realiteten var nul). Senere ændrede datteren rentebestemmelserne, så gældsbrevene skulle forrentes med 7 pct. pr. år. Landsretten anså datteren for ved denne disposition at have givet sine børn en vedvarende underholdsydelse, som omhandlet i LL (ligningsloven) § 14 (nu § 12), og der var ikke fradragsret for renterne. Se Vestre Landsrets dom af 18. december 1978 (skd.1980.52.49).

Eksempel 2 på gældsforpligtelse

En skatteyder havde købt en fordring på sin søn. Det forhold, at han overdrog fordringen til sine børnebørn, medførte imidlertid ikke, at sønnen, der var skyldner i henhold til pantebrevet, blev afskåret fra at fradrage den del af den samlede rente, der tilfaldt hans egne børn. Se skd.1974.29.166.

Eksempel 3 på gældsforpligtelse

En statsautoriseret revisor havde i 1977 stiftet et revisionsanpartsselskab. I 1978 overdrog han hele anpartskapitalen i selskabet til sin 9-årige datter, som i 1981 og 1982 overdrog halvdelen af anpartskapitalen til sin (i 1982) 10-årige bror. Overdragelserne fra far til datter og fra søster til bror skete til henholdsvis kurs 100 og kurs 200 og blev betalt dels ved gaver, dels ved kontante betalinger, som ifølge revisoren stammede fra børnenes indtægter fra en familiefond. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at børnene reelt havde ydet vederlag for anparterne. Det udbytte, der blev udbetalt i 1982, skulle derfor regnes med til farens skattepligtige indkomst, og anpartskapitalen skulle regnes med til hans formue. Se Skat 1985.11.319 (TfS 1986, 29).

Eksempel 4 på gældsforpligtelse

En far havde overdraget anparter i sit eget anpartsselskab til sine børn. I forbindelse med overdragelsen blev der indgået aftaler om lån fra faren til børnene på et beløb, der svarede til anparternes nominelle værdi. Disse aftaler blev godkendt af statsamtet. Anparterne blev skattemæssigt anset som gaver til børnene, der skulle overføres til beskatning hos faren, bl.a. fordi lånene var rentefri, indtil børnenes fyldte 18. år, og at børnene på dette tidspunkt kunne vælge enten at vedkende sig gælden eller at indfri den ved hjælp af anparterne. Se 1989.8.615 (TfS 1989, 468 LSR).

Delvis gave

Har barnet i et vist omfang ydet forældrene vederlag for en indtægtsnydelse, som forældrene giver til barnet, er indtægtsnydelsen kun delvist ydet som gave. I en sådan situation beskattes kun de indtægter, der svarer til gaveandelen efter reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2, og bestemmelserne i LL (ligningsloven) §§ 12 og 17. Den øvrige del af indtægtsnydelsen er derimod altid skattepligtig hos barnet og beskattes ikke hos forældrene.

Et eventuelt underskud ved driften af en virksomhed, der er overdraget barnet som gave, skal fradrages hos gavegiveren. Det er dog kun den del af underskuddet, der svarer til gaveandelen, der kan fradrages.

Afkald på falden arv

Når forældre giver afkald på arv til fordel for deres børn, efter at de har tiltrådt arven, er et sådant arveafkald en gavedisposition fra forældrene til børnene. Arveafkastet skal derfor beskattes hos afkaldsgiveren i overensstemmelse med reglen i KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2.

Overtagelse af gæld

Hvis forældre overtager deres børns gældsforpligtelser og renteudgifter i forbindelse hermed, er det ikke omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2.

Eksempel

Et umyndigt barn modtog en fast ejendom som gave fra sin farmor. I ejendommen var der tinglyst en pantegæld. Forældrene, der var barnets værger, måtte efter krav fra amtet udstede en friholdelseserklæring, hvor den umyndige blev friholdt for ethvert personligt gældsansvar, indtil han fyldte 20 år, ligesom forældrene ikke kunne kræve godtgørelse af nogen art, når han blev myndig. Friholdelseserklæringen blev påtegnet skødet. Forældrene afgav en gældsoverdragelsesdeklaration over for panthaver på den umyndiges vegne. Landsretten fandt, at faren havde fradrag for de renter, han havde betalt på gælden i sønnens ejendom. Se Østre Landsrets dom af 16. september 1976 (skd.1977.41.126).

Opsparet børnetilskud

Indtægt fra opsparet børnetilskud beskattes hos forældrene efter KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2.

Eksempel

I en konkret sag udtalte landsretten, at børnetilskud og andre familieydelser efter lovens formål forudsættes at blive brugt til barnets forsørgelse. Ved opsparing af børnetilskud på børnenes konti var der derfor sikret børnene en økonomisk fordel, der måtte ligestilles med gaver ydet til børnene af forældrene. Beskatning skulle derfor ske hos faren. Se Vestre Landsrets dom af 1. november 1982 (skd.1983.65.196).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: