Indhold

Dette afsnit handler om fradrag for bidrag til tidligere ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelser for fradragsret
• Ydelser, hvor der ikke er fradragsret
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelse, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis en ægtefælle i anledning af separation eller skilsmisse betaler bidrag til underhold af den anden ægtefælle, er der fradrag for bidraget i bidragyderens skattepligtige indkomst. Se LL (ligningsloven) § 10, stk. 1, 1. pkt.

Indberetningspligt

Ægtefællen, som i anledning af separation eller skilsmisse betaler underholdsbidrag til den anden ægtefælle efter LL (ligningsloven) § 10, stk. 1, 1. pkt., har en indberetningspligt over for Skattestyrelsen. Se SIL § 41, stk. 2 eller 3. Det nærmere indhold af indberetningspligten fremgår af A.B.1.2.8.4 Identitetsoplysninger vedrørende modtager af renter, underholdsbidrag og børnebidrag.

Udbetaling Danmark skal til Skattestyrelsen årligt indberette underholdsbidrag, som Udbetaling Danmark på vegne af modtageren af underholdsbidraget har opkrævet efter lov om opkrævning af underholdsbidrag. Se SIL § 34, stk. 1. Det nærmere indhold af indberetningspligten fremgår af A.B.1.2.7.2 Udbetaling Danmarks indberetningspligt om underholdsbidrag.

Betingelser for fradragsret

Fradragsretten er generelt betinget af, at indberetningspligten efter SIL § 41, stk. 2 eller 3, er overholdt, jf. LL (ligningsloven) § 10, stk. 5.

Fradrag for beløbet er i øvrigt betinget af følgende:

a)      Beløbet skal være forfaldent og betalt.
b)      Bidraget skal være fastsat af en offentlig myndighed eller aftalt mellem parterne ved en dokumenterbar aftale.
c)      Parterne må ikke bo sammen.

Ad a) Beløbet skal være forfaldent og betalt

Efter Landsskatterettens praksis kan fradrag efter LL § 10 kun foretages, når bidraget er betalt jf. ordet "udredes" i LL (ligningsloven) § 10. Se LSRM 1957.72.LSR hvor der kun blev givet fradrag for det faktisk betalte beløb, selvom der i henhold til skilsmissebevillingen skulle være betalt et større beløb.

Det er også en forudsætning for fradrag, at bidraget er forfaldent. Se LSRM 1972.77.LSR hvor et bidrag betalt i 1968 blev anset som en forudbetaling vedrørende 1969.

Der er først fradrag for bidrag i forfaldsåret. Der er dog fradrag for alle betalte forfaldne bidrag, selvom de helt eller delvist vedrører det følgende indkomstår. Betalte restancer for tidligere år giver fradrag i betalingsåret. Se LSRM 1959.77.LSR hvor Landsskatteretten godkendte fradrag ved indkomstopgørelsen for 1955 af bidrag for 1954, der først var betalt i 1955.

Betaling af udgifter for den berettigede kan også godkendes som fradragsberettigede. I TfS1993,543 ØLR fandt Landsretten, at der var indgået en aftale mellem de tidligere ægtefæller om, at manden som led i sin bidragspligt ifølge separationsbevillingen direkte skulle betale udgifter for den tidligere hustru. Retten fandt dog, at størrelsen af det betalte beløb ikke umiddelbart kunne opgøres på grundlag af dokumentationen i sagen, og sagen blev derfor hjemvist til ligningsmyndighedens endelige afgørelse. 

Ad b) Bidragets fastsættelse

Det er ikke en betingelse for fradrag, at bidraget er fastsat af en offentlig myndighed. En aftale mellem parterne godkendes også, forudsat at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid. I LSRM 1969.174.LSR blev der kun givet fradrag for det beløb, der var fastsat i separationsbevillingen, selvom skatteyderen i en periode på 18 måneder havde betalt et større bidrag til den tidligere ægtefælle.

Der er også fradragsret for bidrag, der i henhold til en bindende aftale bliver betalt til den tidligere ægtefælle, selvom modtageren indgår nyt ægteskab. I sagen LSRM.1983.37.LSR havde Skatterådet med henvisning til en bestemmelse i ægteskabsloven om bortfald af bidragspligten, når den berettigede part indgik nyt ægteskab, nægtet manden fradrag for bidrag betalt efter indgåelsen af den tidligere hustrus nye ægteskab. Landsskatteretten godkendte fradraget. Landsskatteretten henviste til, at underholdsbidrag ikke kunne anses for at være betinget af et virkeligt behov hos modtageren. Bidraget skulle derfor skattemæssigt behandles som andre underholdsbidrag, selvom bidraget blev betalt trods modtagerens indgåelse af nyt ægteskab. 

Ad c) Parterne må ikke bo sammen

Der findes ikke nogen bestemmelse vedrørende bidrag til en fraskilt ægtefælle, som bor sammen med bidragyderen. Det er imidlertid fast praksis, at fraskilte, der efter skilsmissen har fælles bopæl og husførelse med den tidligere ægtefælle, ikke kan få fradrag for bidraget til den tidligere ægtefælle. Se LSRM 1974.177.LSR, hvor manden af økonomiske årsager stadig boede i den fælles bolig. Der var i skilsmissevilkårene fastsat underholdsbidrag, som han trak fra ved indkomstopgørelsen. Betalingen kunne imidlertid ikke dokumenteres. Landsskatteretten fandt, at forudsætningen for fradragsret for underholdsbidragene måtte anses for bristet ved etableringen af en vis fælles økonomi, især når betalingen ikke kunne dokumenteres.

Tilsvarende blev manden nægtet fradrag for bidrag til den tidligere hustru i en periode, hvor de faktisk boede sammen. Landsretten fandt, at parret i perioden havde etableret fælles økonomi, og bidraget kunne derfor ikke begrundes i LL (ligningsloven) § 10, stk. 1. Se Østre Landsrets dom af 12. november 1981 i U.1982.260.Ø.  

Selvom de fraskilte ægtefæller ikke boede sammen, blev fradrag for underholdsbidrag nægtet i en situation, hvor de økonomiske forhold var så sammenblandede, at et påstået underholdsbidrag efter landsrettens opfattelse ikke var dokumenteret. Se TfS1995,400 VLR.   

Selvom et par har fælles bolig, kan en konkret vurdering medføre, at parterne faktisk lever adskilt, sådan at der kan gives fradrag. Landsskatteretten godkendte fradrag for underholdsbidrag til en fraskilt hustru, selvom manden havde lejet et værelse i den tidligere ægtefælles ejendom. Manden gjorde overfor retten gældende, at samlivet ikke derved var genoptaget. Han havde et fast samlivsforhold i Tyskland med tre børn. Der var heller ikke tale om fælles økonomi. Landsskatteretten vurderede herefter, at der ikke var grundlag for at anse samlivet for genoptaget eller for at anse fælles økonomi for etableret. Se LSRM 1976.157. LSR.

Genoptager et ægtepar samlivet i samme år, hvor de er blevet separerede, er der fradrag for de underholdsbidrag, der er betalt i separationsperioden. Se LSRM 1974.79.LSR.

Et bidragsbeløb blev efter ægtefællernes genoptagelse af samlivet betalt til socialkontoret for forskudsvis udlæg af bidrag. Da beløbet var forfaldent før genoptagelsen af samlivet, blev det anset for fradragsberettiget. Se LSRM1974.78.LSR.

Ydelser, hvor der ikke er fradragsret

Der er ikke fradragsret for følgende ydelser:

a)      Engangsbeløb ydet til afløsning af en løbende forpligtelse.
b)      Beløb ydet som led i opgørelse af fællesboet.
c)      Ydelser betalt i henhold til §§ 41 og 42 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Ad a) Engangsbeløb

Der er ikke fradragsret for ydelser, der betales som engangsbeløb. Der kan være tale om beløb til afløsning for en løbende underholdsforpligtelse. Dette gælder også, hvis beløbet betales afdragsvis. I sagen LSRM1973.165.LSR var underholdspligten efter parternes anmodning til amtet opgjort ved et engangsbeløb, der skulle betales med halvdelen i 1968 og resten i 1969. Efter Landsskatterettens kendelse var underholdspligten opgjort endeligt, og afdragsydelserne var derfor ikke fradragsberettigede.

Der er heller ikke fradrag for beløb, der betales som led i delingen af fællesboet. I sagen LSRM.1963.165.LSR havde manden forpligtet sig til at yde den tidligere ægtefælle 10.000 kr. rentefrit. Beløbet skulle afdrages over to år. Manden foretog i 1960 fradrag med 5.000 kr., der var betalt. Retten fandt imidlertid, at ydelsen måtte anses som led i delingen af fællesboet. Der var derfor ikke fradragsret for beløbet.

I Østre Landsrets dom af 22. marts 1971 fandt retten, at beløb aftalt mellem parterne i forbindelse med skilsmisse efter betingelserne skulle anses som en endelig affindelsesordning. Selvom betalingen var fastsat i afdrag, fandt retten, at afdragsydelserne ikke kunne anses som bidrag, der kunne fradrages i den skattepligtige indkomst i medfør af LL (ligningsloven) § 10. Se U.1971.570.Ø.  

Ad b) Beløb ydet som led i opgørelse af fællesbo

Der er ikke fradragsret for beløb, der betales som følge af, at fællesboet bliver gjort op. I LSRM.1978.184.LSR havde manden forpligtet sig til at stille et af ham ejet hus til rådighed for den fraskilte hustru samt to fælles børn til en leje af 2.400 kr. pr. år. Lejemålet var uopsigeligt i seks år. Mandens lejeindtægt blev ved skatteansættelsen forhøjet med den begrundelse, at ejendommen kunne indbringe en højere husleje ved udlejning til fremmede. Manden fik ikke medhold i, at forhøjelsen kunne anses som fradragsberettigede underholdsydelser. Da lejeaftalen ikke var indgået som led i bodelingsresolutionen, var der ikke hjemmel til at betragte forskellen mellem den aftalte leje og den objektive lejeværdi som en fradragsberettiget underholdsydelse efter LL (ligningsloven) § 10.

Højesteret anså i TfS2002,129 HD en andel på 24.000 kr. af et underholdsbidrag på 30.000 kr. for afdrag på bodelingsgæld til den tidligere hustru. Afgørelsen var en ændring af en dom fra Vestre Landsret, TfS1999,707 VLR, hvor hele bidraget var anset som underholdsbidrag.

Ad c) Ydelser betalt i henhold til §§ 41 og 42 i lov om ægtefællers økonomiske forhold

Der kan tilkendes en kompensation til en ægtefælle, der har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles særeje. Dette kan være gennem arbejde i hjemmet, varetagelse af omsorgen for børnene, fordeling af familiens udgifter eller på anden lignende måde. Se § 41 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Har en ægtefælle særeje, kan den anden ægtefælle ved formuedelingen få tilkendt en kompensation for at sikre, at denne ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt økonomisk. Se § 42 i lov om ægtefællers økonomiske forhold

Disse ydelser er ikke fradragsberettigede underholdsbidrag. 

Se også

C.A.8.5.1 om underholdsbidrag ved skilsmisse og separation.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet indeholder relevante afgørelser på området