C.A.5.8.2 Personalelån
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som arbejdsgiveren yder et lån.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lån gennem arbejdsgiveren
- Værdiansættelsen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til fx en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal beskattes af den herved opnåede fordel.
Særligt for ansatte i finanssektoren
Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente eller på anden måde lavere omkostninger, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3.
Eftergivelse af lån
Eftergiver arbejdsgiveren et personalelån, skal det eftergivne beløb beskattes som lønindkomst.
Lån gennem arbejdsgiveren
Med udtrykket "gennem arbejdsgiveren" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet som kautionist eller lignende.
Hvis arbejdsgiveren kun formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes som A-indkomst.
Eksempel på lån, som ikke var optaget gennem arbejdsgiveren
En bank påtænkte at tilbyde lån til medarbejdere i virksomheder til en særlig lav rente, hvor virksomheden dækkede forskellen mellem bankens almindelige udlånsrente og den aftalte rente på lånene. Ligningsrådet udtalte, at lånet ikke var optaget gennem arbejdsgiveren, fordi denne ikke hæftede direkte for lånet. Arbejdsgiverens betaling af en del af renteudgiften var et tilskud til nedbringelse af lånet til fordel for den ansatte. Tilskuddet måtte betragtes som et løntillæg for den ansatte, og skulle beskattes som personlig indkomst. Den ansatte kunne trække beløbet fra i kapitalindkomsten som en renteudgift. Se SKM2002.34.LR.
Værdiansættelsen
Den ansatte er som udgangspunkt skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og referencerenten i henhold til § 213, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed (svarer til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38). Se lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022 (lov om finansiel virksomhed) og Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1664 af 21. december 2010. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).
Referencerenten offentliggøres to gange årligt på Finanstilsynets hjemmeside.
Hvis den betalte rente er lavere end referencerenten, men svarer enten til den rente, der modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning. Se SKATs vejledende anvisning SKM2012.717.SKAT om værdiansættelse af personalegoder.
Er godet skattepligtigt, er det B-indkomst. Den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Godet skal indberettes efter bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 § 9.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2017.301.LSR | Der var ydet et rentefrit personalelån på 3.500.000 kr. på anfordring. Der var ingen familiemæssige relationer mellem arbejdsgiver og medarbejderen. SKAT beskattede medarbejderen af 140.000 kr. pr. år, svarende til en markedsrente på 4 %. Landsskatteretten fastslog, at medarbejderen skulle beskattes af den fordel, som udgør forskellen mellem den betalte rente, og den af Finanstilsynet fastsatte referencerente, der udgjorde 1 % i indkomståret 2011 og 0 % i indkomstårene 2012 og 2013. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| SKM2018.191.SR | Skatterådet bekræftede, at spørgers moderselskab kunne yde aktionærlån til udvalgte medarbejder til køb af aktier, uden at lånene blev omfattet af LL (ligningsloven) § 16 E. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at de ansatte ikke var omfattet af LL (ligningsloven) § 2, da ejeraftalen ikke udgjorde en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Skatterådet bekræftede desuden efter en konkret vurdering, at lånevilkårene var svarende til, hvad uafhængige parter vil være villige til at indgå aftale om. LL (ligningsloven) § 16 fandt ikke anvendelse, idet beskatning efter denne bestemmelse forudsatte, at lånet var optaget direkte hos arbejdsgiveren eller gennem arbejdsgiveren. | |
| SKM2002.34.LR | En bank påtænkte at tilbyde lån til medarbejdere i virksomheder til en særlig lav rente, hvor virksomheden dækkede forskellen mellem bankens almindelige udlånsrente og den aftalte rente på lånene. Ligningsrådet udtalte, at lånet ikke var optaget gennem arbejdsgiveren, fordi denne ikke hæftede direkte for lånet. Arbejdsgiverens betaling af en del af renteudgiften var et tilskud til nedbringelse af lånet til fordel for den ansatte. Tilskuddet måtte betragtes som et løntillæg for den ansatte, og skulle beskattes som personlig indkomst. Den ansatte kunne trække beløbet fra i kapitalindkomsten som en renteudgift. Beskatning. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed