Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår favørelementet skal vurderes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår foreligger den faktiske udnyttelseskurs
• Retserhvervelsestidspunktet
• Udnyttelseskurs en procentdel af markedskursen
• Ændringer af udnyttelseskursen som følge af omstrukturering.

Regel

En vurdering af, hvorvidt betingelsen om, at favørelementet højest må udgøre enten 10, 20 eller 50 pct. af årslønnen er opfyldt, skal ske

• På det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen ligger fast. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 4.
• Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt, så skal vurderingen af beløbsgrænsen senest ske på retserhvervelsestidspunktet. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 4.
• Hvis den faktiske udnyttelseskurs ikke foreligger på retserhvervelsestidspunktet, kan den ansatte vælge at udskyde vurderingen af om beløbsgrænsen er opfyldt til det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 5, 1. pkt.
• Hvis udnyttelseskursen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen af beløbsgrænsen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis afslutning af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 5, 2. pkt.

Den årsløn, der anvendes ved opgørelsen af vederlagets værdi, er i alle tilfælde årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftale om medarbejderaktier mv. Se SKM2021.526.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at beløbsgrænsen på 10 pct. skulle beregnes ud fra den ansattes årsløn på aftaletidspunktet.

Se også

• C.A.5.17.3.3.4.4 om opgørelse af årslønnen
• C.A.5.17.3.3.4.2 om opgørelse af favørelementet - værdiansættelse
• C.A.5.17.3.3.4.5 om periodisering af beløbsgrænsen
• C.A.5.17.3.3.4.6 om konsekvenser ved overskridelse af beløbsgrænsen.

Bemærk

I tilfælde, hvor vurderingen af, om beløbsgrænsen er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, og hvor værdien overstiger 10, 20 eller 50 pct. af den ansattes årsløn, er det muligt at periodisere aktielønnen, hvis aktielønnen retserhverves over en flerårig periode. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 5, 3. pkt.

Se også

• C.A.5.17.3.3.4.5 om periodisering af beløbsgrænsen
• C.A.5.17.3.3.4.6 om konsekvenser ved overskridelse af beløbsgrænsen.

Hvornår foreligger den faktiske udnyttelseskurs

Ved faktisk udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Som udgangspunkt er fastlæggelsen af principperne for beregning af udnyttelseskursen ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en eksakt kurs ud fra de forud fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs. Modtager den ansatte aktierne uden at skulle betale herfor, dvs. gratisaktier, er kursen 0 kr., fastsat på aftaletidspunktet.

Der foreligger ikke en fast udnyttelseskurs, når udnyttelseskursen på købe- og tegningsretter beror på, hvornår den ansatte udnytter købe- og tegningsretterne. Såfremt aftalen går ud på, at udnyttelseskursen eksempelvis forrentes med en procentsats eller på nærmere fastsatte tidspunkter fra tildelingstidspunktet til udnyttelsestidspunktet tillægges beløb, og det konkrete udnyttelsestidspunkt ikke kendes, foreligger udnyttelseskursen ikke på tildelingstidspunktet.

Retserhvervelsestidspunktet

Som udgangspunkt er retserhvervelsestidspunktet lig med tildelingstidspunktet.

Hvis der til udnyttelsen eller den faktiske tildeling er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Der findes ingen generelle skatteregler, der fastsætter, hvornår indtægter skattemæssigt skal anses for retserhvervet.

Retserhvervelsen skal fastlægges konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen mellem den ansatte og selskabet om tildeling, jf. LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 2, nr. 1. Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, medfører ifølge praksis ikke udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet udskydes eller ej, er, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen bliver opfyldt.

Når der er knyttet en betingelse til tildelingen om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, vil det normalt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Indeholder aftalen en betingelse om, at den ansatte skal være i live på det faktiske tildelingstidspunkt, taler dette ligeledes for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Hvis betingelsen for tildelingen er, at den ansatte ikke selv har sagt op på det faktiske tildelingstidspunkt, vil det i takt med en længere periode, inden faktisk tildeling sker, i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på det faktiske tildelingstidspunkt. Den reelle egen råden over denne betingelse bliver stadigt mere begrænset, jo længere den periode, hvor ansættelsesforholdet skal opretholdes, er.

Se også

• C.A.5.17.1.1 om retserhvervelse for aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 16
• C.A.5.17.2.2.2.1 om retserhvervelse for tegningsretter
• C.A.5.17.2.2.1.1 om retserhvervelse for køberetter
• C.A.5.17.2.5 om retserhvervelse for købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 28.

Udnyttelseskurs en procentdel af markedskursen

Når udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret i henhold til aftalen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen på aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen af, om beløbsgrænserne er opfyldt, foretages ved begyndelsen, såfremt begyndelseskursen er udgangspunkt for beregningen af udnyttelseskursen og ved afslutningen, såfremt afslutningskursen er udgangspunkt for beregningen af udnyttelseskursen. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 5, 2. pkt.

Situationen kan fx være den, at den ansatte kan købe aktier til et beløb, der udgør 85 pct. af den laveste af følgende udnyttelseskurser:

• Kursen på aktierne ved en periodes start, fx den 1. november.
• Kursen ved periodens udløb, fx den 31. oktober i det følgende år.

Hvis kursen på aktierne falder i løbet af perioden, er aktiekursen ved udløbet af perioden lavere end ved periodens start. Det vil sige, at udnyttelseskursen vil blive 85 pct. af kursen ved periodens udløb. Hvis kursen stiger i løbet af perioden, vil udnyttelseskursen være 85 pct. af kursen ved starten af perioden. Aftalerne bygger således på det princip, at udnyttelseskursen afhænger af udviklingen i aktiernes markedskurs i perioden.

Med en kursværdi for aktien ved periodens start på eksempelvis 100 kr. og 80 kr. ved opsparingsperiodens udløb, vil den ansatte erhverve aktien for 85 pct. af 80 kr., svarende til 68 kr. Med en kursværdi for aktien på 120 kr. ved periodens udløb vil den ansatte erhverve aktien for 85 pct. af 100 kr. svarende til 85 kr.

Da den faktiske udnyttelseskurs ikke kendes ved periodens start den 1. november, er det ikke muligt på dette tidspunkt at vurdere, om ordningen opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 2. Den faktiske udnyttelseskurs kendes først ved periodens udløb den 31. oktober i det følgende år. Først på dette tidspunkt kan det vurderes, om 10 pct.s-grænsen er overholdt.

Det er et krav, at procentdelen som udgangspunkt er endeligt fastsat i aftalen.

Ændringer af udnyttelseskursen som følge af omstrukturering

Købs- eller udnyttelseskursen ligger fast uanset om kursen, eller antallet af aktier, købe- eller tegningsretter ændres som følge af nærmere opregnede selskabsretlige omstruktureringer, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien på et uændret niveau. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 6.

De selskabsretlige ændringer, der er tale om, er kapitalforhøjelse, fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, re-kapitalisering, fusion, spaltning og tilførsel af aktiver.

Det er en betingelse, at reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret.