C.A.5.17.2.4 Værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier
Indhold
Dette afsnit handler om de forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Ligningsrådets formel
- Black-Scholes
- Binomial modellen
- Discounted Cash Flow-metoden
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier skal ske til handelsværdi.
Lignings- og Skatterådet har gennem tiden godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.
Det afgørende ved valget af metode er at anvende den værdiansættelsesmodel, der giver det mest retvisende billede af handelsværdien.
Bemærk
Ved aktier optaget til handel på et reguleret marked skal Black-Scholes-modellen anvendes til værdiansættelse. Se SKM2002.540.LR.
Ligningsrådets formel
Vedrørende værdiansættelse af tegningsretter har Ligningsrådet i TfS 1995, 197 og 242 LR, opstillet en vejledende beregningsmodel. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
"Ved værdiansættelsen af de pågældende tegningsretter bør der efter Ligningsrådets opfattelse - idet der ikke er forelagt Rådet holdepunkter for en anden beregningsmetode - lægges særlig vægt på exerciseprisen (afviklingsprisen) i forhold til aktiernes markedskurs på tildelingstidspunktet, tegningsrettens løbetid og det på værdiansættelsestidspunktet aktuelle lånerenteniveau efter skat. I henhold til de nævnte afgørelser kan man i mangel af andet finde en tegningsrets værdi i procent af markedskursen på en aktie ved at benytte følgende formel:
H x L x R / 100 = F
Hvor H er den underliggende akties handelsværdi i procent af exerciseprisen, L er løbetiden angivet i måneder, R er diskontoen på tildelingstidspunktet + 4 pct. reduceret med 50 pct., svarende til lånerenten efter skat, og F er tegningsrettens værdi i procent af markedskursen på en aktie."
I en bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af tegningsretter har Ligningsrådet tilkendegivet, at den formel til beregning af værdien af tegningsretter, der er udarbejdet af Aktieanalysegruppen, kun er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Se TfS 1995, 197 LR og TfS 1995, 242 LR.
Beregningsmodellen forudsætter også en vis naturlig begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exercisepris (afviklingspris). Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var også tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiernes volatilitet (udsving i aktiekursen) var mulig. Se TfS 1999, 832 LR.
Ligningsrådets formel har været anvendt i SKM2010.714.SR, SKM2010.715.SR og SKM2013.901.SR. SKM2013.901.SR angår tidligere praksis om køb af medarbejderaktier til indre værdi eller anden favørkurs, se afsnit C.A.5.17.1.2 Køb af medarbejderaktier til indre værdi eller anden favørkurs.
Black-Scholes
Efter praksis kan handelsværdien af købe- og tegningsretter fastsættes efter Black-Scholes modellen. Når det underliggende aktiv er børsnoteret, er det muligt at estimere volatiliteten direkte baseret på dette aktiv, medmindre andet er mere egnet. For selskaber, der ikke er børsnoterede, kan volatiliteten som udgangspunkt estimeres ud fra en gruppe af sammenlignelige virksomheder.
Skatterådet fandt i SKM2015.47.SR, at der ikke skulle medregnes illikviditetsrabat ved værdiansættelsen i sagen.
Bemærk
Black-Scholes modellen kan finde anvendelse, når det underliggende aktiv er børsnoteret eller unoteret. Se SKM2019.390.SR og afsnit C.A.5.17.1.2 Køb af medarbejderaktier til indre værdi eller anden favørkurs. Det afgørende er, at den beregnede værdi er et retvisende udtryk for handelsværdien.
Binomial-modellen
I en sag har Skatterådet godkendt Binomial-modellen til værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Det fremgår af afgørelsen, at Skatterådet har vurderet de enkelte forudsætninger og den afledte beregningsfremgangsmetode efter Binomial-modellen. Ud fra en samlet konkret vurdering var det Skatterådets opfattelse, at værdien af tegningsretterne som beregnet af spørger kunne fastsættes efter Binomial-modellen. Se SKM2010.395.SR.
Discounted Cash Flow-metoden
Til brug for beregning af beskatning ved udnyttelse af tegningsretten godkendes en værdiansættelse på baggrund af selskabets forventede resultat samt en opdateret forventning for den næste 5-årige periode. Værdiansættelsen er sket ved hjælp af en discounted cash flow-model, hvori der ud over budgetperioden er taget højde for terminalperioden. Se SKM2015.367.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdomme | ||
| SKM2017.256.BR | Skatteyder havde ikke selvangivet gevinst på en aktieoption (finansiel kontrakt - lagerbeskatning). SKAT havde derfor været berettiget til at fastsætte gevinsten skønsmæssigt. Skatteyderen påberåbte sig bl.a. TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 samt Ligningsrådets formel, men retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn. | Sagen er anket til Østre Landsret. |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| SKM2019.390.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Ligningsrådets formel skulle anvendes, idet der fandtes at være holdepunkter for at anvende Black Scholes-modellen til beregning af værdien af de pågældende tegningsretter, da der måtte anses at foreligge et fornødent statistisk sammenligningsgrundlag for at beregne volatiliteten for de underliggende aktier. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at værdien af tegningsretterne kunne beregnes efter Black Scholes-modellen på baggrund af den i anmodningen foreståede volatilitet. | Black-Scholes modellen - unoterede aktier |
| SKM2016.103.SR | Skatterådet anerkendte ikke værdiansættelse efter Ligningsrådets formel. Blacks-Scholes modellen skulle anvendes ved værdiansættelse af køberetter i et selskab, hvis værdi bestod af aktier optaget til handel på reguleret marked samt investeringsbeviser. Der blev lagt vægt på, at Black-Scholes modellen bl.a. tager højde for volatiliteten af de underliggende aktiver. En høj volatilitet (store kursudsving) indebærer en høj værdi på optionen. | Black-Scholes modellen |
| SKM2015.367.SR | Skatterådet bekræftede, at spørger kunne udnytte en tegningsret i henhold til en værdiansættelse af selskabet efter discounted cash flow-metoden. | Discounted Cash Flow-metode |
| SKM2015.47.SR | Skatterådet anerkendte spørgers værdiansættelse af tegningsretter, der skulle overdrages fra den ansatte til den ansattes selskab. Der skulle ikke medregnes illikviditetsrabat ved værdiansættelse af tegningsretterne. | Black-Scholes modellen |
| SKM2013.901.SR | Indre værdi var udtryk for handelsværdien for unoterede aktier i en aktieordning, hvor medarbejdere tegnede aktier og tilbagesolgte disse til selskabet til indre værdi. Ligningsrådets formel kunne anvendes til værdiansættelse af tegningsretterne.
Eventuelle erstatningsudbetalinger, der vedrører forhold, der lå forud for medarbejdernes erhvervelse af aktier, kunne eksluderes fra kursberegningen af Selskabet ved medarbejdernes tilbagesalg af aktierne. | Ligningsrådets formel Tidligere praksis om køb af medarbejderaktier til indre værdi eller anden favørkurs |
| SKM2010.715.SR | Modtagelse og udnyttelse af en nærmere beskreven køberet til aktier ville ikke have andre skattemæssige konsekvenser, end at aktierne ville blive anset for anskaffet for det beløb, som aktierne ifølge køberetten kunne erhverves for. | Ligningsrådets formel |
| SKM2010.714.SR | Et selskab, der var 100 pct. ejet af A, kunne uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser give en option, der gav ret til køb af aktier i selskabet C, til et selskab, der var 100 pct. ejet af A's søn B, idet udnyttelseskursen for købsoptionen var væsentligt højere end værdien af aktierne inkl. goodwill, beregnet efter Ligningsrådets vejledende værdiansættelsesregler. Værdien af købsoptionen blev derfor anset for kun at udgøre et ubetydeligt beløb. Udnyttelseskursen kunne uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser nedsættes forholdsmæssigt med udloddet udbytte udover 500.000 kr. årligt i perioden fra aftalens indgåelse og frem til dens eventuelle udnyttelse. | Ligningsrådets formel |
| SKM2010.542.SR | Skatterådet nåede frem til at, handelsværdien af optioner efter praksis fastsættes efter Black-Scholes modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres. SKAT udtaler derfor vejledende, at Black & Scholes-modellen kan anvendes til at værdiansætte retserhvervede optioner ved tilflytning. For unoterede aktier se SKM2019.390.SR. | Black-Scholes modellen |
| SKM2010.395.SR | Binomialmodellen kan anvendes ved værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Det er Skatterådets opfattelse, at hvor tegningsretter, i kraft af performancebetingelser, retserhverves i flere tempi, skal vurderingen af, hvor meget der vil kunne omfattes af LL (ligningsloven) § 7 H i de enkelte retserhvervelsesår, ske i forhold til årslønnen i tildelingsåret. En eventuelt overskydende del af de retserhvervede tegningsretter, som ikke kan omfattes af LL (ligningsloven) § 7 H omfattes i stedet af LL (ligningsloven) § 28, hvorfor arbejdsgiverselskabet kan opnå fradrag for forskellen mellem aktiernes markedskurs og tegningskursen på tidspunktet for udnyttelsen. | Binomialmodellen |
| SKM2002.540.LR | En direktør havde indgået aftale om tildeling af warrants (tegningsretter) til aktier i det selskab han var ansat i og ønskede nu at overdrage disse tegningsretter til et af ham 100 pct. ejet selskab. Aktierne som kunne tegnes var børsnoterede. Det ønskedes nu klarlagt hvilken metode, der skulle anvendes ved værdiansættelsen, når tegningsretterne blev overdraget, og hvornår løbetiden skulle beregnes fra. Ligningsrådet fastslog, at når det underliggende aktiv ved værdiansættelse af warrants var børsnoterede aktier, så skal Black-Scholes modellen anvendes, dog under den forudsætning, at volatiliteten kan beregnes med sikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om løbetiden fastslog Ligningsrådet, at løbetiden skal beregnes fra overdragelsestidspunktet og frem til den sidste dag, hvor de pågældende warrants kan udnyttes. | Black-Scholes modellen |
| TfS 1999, 832 LR | Ligningsrådet havde afgivet bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af warrants. Ligningsrådet bemærkede, at den af Aktieanalysegruppen udarbejdede formel til beregning af værdien af warrants, jf. TfS 1995, 197 og TfS 1995, 242, alene er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Beregningsmodellen forudsætter også en vis naturligt begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exerciseprisen. Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var også tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiens volatilitet var mulig. Ligningsrådet fandt herefter, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' model til værdiansættelse af optioner. | Black-Scholes modellen |
| TfS 1995, 242 LR | Meddelelsen havde udelukkende til formål at korrigere en fejl i TfS 1995, 197 LR. Rettelsen fremgik også af TfS 1995, 1997 LR. | Meddelelsen har til formål at korrigere en fejl i TfS 1995, 197, LR. |
| TfS 1995, 197 LR | I et aktieselskab ønskedes selskabets direktør tildelt et antal warrants, der skulle tildeles vederlagsfrit. Af warrantsaftalen fremgik, at hver warrant gav ret til tegning af i alt nom. 100 kr. aktier i selskabet i perioden 2/10 1997 til 1/10 1998 til kurs 400 med tillæg af 0,333 pct. pr. påbegyndt måned fra tildelingsdagen med mulighed for reguleringer. De tildelte warrants kunne ikke overdrages uden bestyrelsens samtykke og kunne ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning. | Ligningsrådets formel |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed