Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2019.159.ØLR

Vedrørende motorcyklen fandt landsretten efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder de foreliggende fotos og de afgivne forklaringer om brugen sammenholdt med oplysningerne om den ene søns involvering i købet af motorcyklen, at det var godtgjort, at motorcyklen havde været anvendt privat og også i 2006 blev købt med henblik herpå. Landsretten fandt videre, at det herefter påhvilede anpartshaveren at godtgøre, at motorcyklen i perioder ikke havde været anvendt eller kunne anvendes privat, eller at omfanget af privat kørsel alene havde haft en helt bagatelagtig karakter, idet der i modsat fald var grundlag for at beskatte anpartshaveren af beskatningsværdien af den vederlagsfri benyttelse.

I forhold til oplysningerne om, at motorcyklen var i kommission hos en motorcykelforhandler fra oktober 2008 til oktober 2010, og under reparation fra den 27. juni 2007 til 7. december 2007 hos samme forhandler, henviste landsretten til, at der fra anpartshaverens side havde været afgivet forskellige oplysninger om tidspunktet for og varigheden af reparationen af motorcyklen. Herefter og ud fra en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de foreliggende skriftlige oplysninger om kommissionsforholdet og om reparationen samt de foreliggende oplysninger om den tur med motorcykler til Y16-land, som ejeren af motorcykelforhandleren og den ene søn var på i 2008, fandt landsretten, at anpartshaveren ikke havde godtgjort, at motorcyklen i disse lange perioder ikke kunne anvendes eller blev anvendt af anpartshaveren eller sønnen.

I forhold til oplysningerne om, at motorcyklen var beslaglagt, henviste landsretten til, at det efter sagens oplysninger kunne lægges til grund, at politiet beslaglagde motorcyklen den 23. november 2010 og først udleverede den efter udgangen af 2011. Uanset baggrunden herfor fandt landsretten, at der i denne periode, hvor motorcyklen var beslaglagt og dermed notorisk ikke kunne anvendes af anpartshaveren eller hans, ikke var grundlag for beskatning hos anpartshaveren i medfør af LL (ligningsloven) § 16, stk. 3.

Som følge heraf var der grund til at foretage hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen for så vidt angår beskatningen af motorcyklen, hvilket Skatteministeriet selv havde nedlagt påstand om under henvisning til, at også andre forhold vedrørende skatteansættelsen bevirkede, at sagen burde hjemvises til fornyet behandling.

Landsretten ændrer herved byrettens dom herom. Se SKM2018.187.BR

SKM2017.179.ØLR

Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var skattepligtig af værdien af fri bil og fri motorcykel efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og stk. 4. Der var tale om fire svensk indregistrerede biler og en svensk indregistreret motorcykel, der var ejet af et svensk selskab, hvori skatteyderen var direktør og eneanpartshaver.

Skatteyderen havde anmodet om afgiftsfritagelse i Danmark og havde i den forbindelse oplyst, at de svensk indregistrerede køretøjer skulle benyttes til kørsel til Danmark, herunder til bopælen. Af de fem køretøjer var en af bilerne observeret både på bopælen og i privat ærinde, og en anden var alene observeret ved bopælen. Der var ikke ført et kørselsregnskab for nogen af køretøjerne.

Ved byretten bemærkede retten, at skatteyderen som direktør og eneanpartshaver havde rådighed over køretøjerne. Videre bemærkede byretten bl.a., at alle bilerne måtte betegnes som dyre luksusbiler, og at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at der i selskabet havde været et erhvervsmæssigt behov for anskaffelsen af køretøjerne. Skatteyderen havde desuden selv forklaret, at han efter endt arbejde i Sverige benyttede bilerne til kørsel fra Sverige til bopælen og retur, og det var ikke dokumenteret, at denne kørsel ikke var privat kørsel i skattemæssig henseende.

Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne og motorcyklen ikke stod til rådighed for privat benyttelse, da der ikke var ført kørebog. Den omstændighed, at skatteyderen i alle indkomstårene ejede en række andre biler, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

Stadfæstelse af SKM2016.22.BR

SKM2003.126.ØLR

Landsretten fandt, at hovedaktionæren, som også var ansat direktør, var skattepligtig af brugen af en motorcykel. Landsretten lagde til grund, at hovedaktionæren som hovedaktionær i selskabet, der drev virksomhed på hovedaktionærens adresse, havde haft rådighed over selskabets motorcykel. Et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab samt forklaringer blev ikke tillagt betydning, og retten fandt herefter ikke, at hovedaktionæren havde sandsynliggjort, at han ikke havde brugt motorcyklen privat. Retten afviste en analog anvendelse af værdiansættelsesreglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4 om fri bil. Hovedaktionæren skulle beskattes af markedsværdien svarende til den leje, som godet kunne lejes for i en låneperiode på det frie marked. Landsretten godkendte en skønsmæssigt fastsat leje på 6.000 kr. pr. måned af en motorcykel, der var købt for 202.182 kr. Beskatning af lejeværdien.

Ledende afgørelse.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2009.512.SR

De ansatte skulle ikke beskattes, når de benyttede en scooter og dertilhørende tøj/udstyr, som arbejdsgiveren stillede til rådighed for dem, hvis de ansatte udelukkende brugte scooteren og tøjet/udstyret i arbejdstiden og i arbejdsøjemed.

De ansatte skulle beskattes af brug af scooteren mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdspladsen, medmindre den ansatte ikke tog fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7.

De ansatte skulle desuden betale skat, hvis de brugte scooteren og tøjet/udstyret, når de kørte mellem bopælen og direkte ud til borgerne/kunderne, medmindre der var tale om erhvervsmæssig kørsel, herunder at de ansatte faldt ind under 60-dagesreglen i LL (ligningsloven) § 9 B, stk. 1, litra a.

Endeligt skulle de ansatte beskattes af deres private brug af scooteren samt tøj/udstyr. Beskatning.

SKM2003.181.LR

Det daværende ligningsråd fandt, at værdiansættelsen af en motorcykel, der ville blive blev stillet til privat rådighed for en kommende hovedaktionær, måtte bero på et skøn. Ligningsrådet henviste til Østre Landsrets dom af 18. februar 2003 (SKM2003.126.ØLR). Ligningsrådet afviste, at den skattepligtige værdi kunne ansættes til 6 pct. af handelsværdien, eller at værdiansættelsen kunne fastsættes efter en analog anvendelse af reglerne om fri bil i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4.

Ligningsrådet fastsatte efter et skøn den skattepligtige værdi af den private rådighed over motorcyklen til 6.500 kr. pr. måned. Ligningsrådet fandt desuden, at der ikke skulle ske beskatning for den periode, hvor den lovpligtige forsikring bortfaldt. Beskatning af lejeværdien.