Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling, hvis arbejdsgiveren betaler for udgifter ved brug af fri firmabil.

Afsnittet indeholder:

• Ordinære driftsmæssige udgifter
• Brobizz eller færgeabonnement ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• C.A.5.14.1.8 Den ansattes egenbetaling for rådigheden
• C.A.4.3.3. Befordringsfradrag og -godtgørelse
• C.A.4.3.3.2.1. Normalfradraget.

Ordinære, driftsmæssige udgifter

Arbejdsgiveren må afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den ansatte. Sådanne udgifter falder inden for rammerne af den skematiske værdiansættelse efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4.

De udgiftstyper, der kan afholdes af arbejdsgiveren, uden at det har skattemæssige konsekvenser for den ansatte, er udgifter, der kan betegnes som ordinære, driftsmæssige udgifter. Der kan fx være tale om udgifter til

• forsikringer
• vægtafgift
• benzin ►og/eller el◄
• nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder udgifter til "kør-videre-produkter" såsom olie, vask, sprinklervæske mv.
• el til el- og hybridbiler

Eksempler på udgifter, der ikke er af driftsmæssig karakter:

• Garage
• Parkometerafgift
• Parkeringsafgifter
• Parkeringsbøder
• Fartbøder
• Færgebilletter
• Biltog
• Motorvejs- og broafgifter.

Udgifter, der ikke er af driftsmæssig karakter, er ikke indeholdt i den skattemæssige værdiansættelse af fri firmabil. I det omfang arbejdsgiveren betaler sådanne udgifter, skal en evt. beskatning af værdien af udgifterne bedømmes konkret. Se også artiklen TfS 1996, 489 TSS, om udgifter indeholdt i den skattemæssige værdiansættelse af fri firmabil.

Skatterådet har fundet, at elektricitet til opladning af en elbil er en sædvanlig driftsudgift, som indgår som en del af den skattepligtige værdi af fri bil, beregnet efter LL § 16, stk. 4.

Skatterådet har herudover fundet, at når en ladestander stilles til rådighed for arbejdstageren sammen med en fri bil, skal værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil til rådighed efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Se SKM2015.376.SR.

Se også SKM2021.283.SR, der angår opladning af et specialindrettet køretøj. Det fremgår af afgørelsen, at hvis medarbejderen beholder dele af installationerne, tilflyder der herved som udgangspunkt vedkommende et formuegode, som skal beskattes med markedsværdien på overdragelsestidspunktet efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. 

Værdien af ladestandere og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, er fra og med den 1. juli 2021 gjort skattefri, hvis den ansatte beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der ikke er kortere end 6 måneder. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 26. pkt. og 27. pkt., og lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Hvis den skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder, medregnes markedsværdien af ladestander og installation til den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4.  Ifølge bemærkningerne til det lovforslag (2020/1 LSF 129), hvorved skattefriheden for ladestandere og installation blev indført, skal der dog ikke samtidig ske efterregulering af beskatningen af fri bil ved at tillægge værdien af ladestanderen og installationen til beregningsgrundlaget for fri bil for den forløbne periode. 

Da ændringen har virkning fra og med den 1. juli 2021, vil de 6 måneder med beskatning af fri elbil/pluginhybridbil tidligst skulle regnes fra dette tidspunkt. At en person evt. forud for virkningstidspunktet har haft fri elbil/pluginhybridbil og ladestander ved bopælen stillet til rådighed, ændrer derfor ikke ved, at den pågældende skal beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i 6 måneder efter virkningstidspunktet for ikke at blive omfattet af værnsreglen i forhold til ladestanderen.

Skattefritagelse omfatter kun tilfælde, hvor arbejdsgiveren samtidig stiller en fri bil til privat rådighed, som skal oplades med el via ladestanderen, herunder en pluginhybridbil. Det er således ikke omfattet af skattefritagelsen, hvis arbejdsgiveren betaler for installation af ladestander på den ansattes bopæl, hvis den fri bil er en konventionel bil.

Desuden omfatter skattefritagelsen kun de tilfælde, hvor der samtidig med beskatningen af fri elbil/pluginhybridbil har været stillet en ladestander til rådighed ved bopælen. At en person har haft fri elbil stillet til rådighed i 6 måneder uden at have haft en ladestander stillet til rådighed er således ikke tilstrækkeligt. Se bemærkningerne til lovforslaget (2020/1 LSF 129). 

Arbejdsgiverbetalte ladestander på bopælen er tilsvarende gjort skattefri for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, og er hovedaktionærer. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 5, og VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, stk. 4.

Særligt om brobizz eller færgeabonnement ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted

Hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til fx færgebilletter eller broafgifter i forbindelse med den ansattes erhvervsmæssige kørsel, er udgiftsdækningen skattefri for den ansatte. 

En arbejdsgiverbetalt brobizz eller færgeabonnement er fri befordring omfattet af LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7, hvis den bruges ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted. Den ansatte skal derfor ikke beskattes af arbejdsgiverbetalt brobizz/færgeabonnement, som den ansatte bruger i forbindelse med befordring i en fri bil mellem bopæl og arbejdsplads, hvis den ansatte ikke tager fradrag for befordring efter LL (ligningsloven) § 9 C.

Landsskatteretten statuerede i en konkret sag om arbejdsgiverbetalt brobizz, at arbejdsgivers udgift til brobizz (Storebælt) var en integreret del af betalingen for klagerens befordring mellem hjem og arbejdsplads. Se SKM2004.417.LSR.

I en sag om arbejdsgiverbetalt færgeabonnement, der udelukkende skulle bruges til kørsel mellem hjem og arbejde, blev abonnementet anset for fri befordring. Se SKM2006.369.SR.

Se afsnit C.A.5.14.4 Befordring Fri befordring om privat brug af arbejdsgiverbetalt brobizz eller færgeabonnement udover kørsel mellem hjem og arbejde.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: