C.A.5.13.1.2.1 Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer mv. og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af personalegoder eller udbytte, der i form af helårsbolig stilles til rådighed for hovedaktionærer mv. eller personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Helårsboligen kan være stillet til rådighed af en arbejdsgiver til en direktør eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønning, fx hovedaktionærer og hovedanpartshavere. Helårsboligen kan også være stillet til rådighed af et selskab for en hovedaktionær eller hovedanpartshaver, der ikke er ansat.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Personer omfattet af reglen
- Beskatning
- Boliger omfattet af reglen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Resumé
Hovedaktionærer mv. ansat i deres selskab samt andre personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i ansættelsesforholdet får stillet helårsbolig til rådighed, skal beskattes af fri bolig. Tilsvarende skal en hovedaktionær mv., der får stillet en helårsbolig til rådighed uden samtidig at være ansat af sit selskab, beskattes af værdien af fri bolig. For begge persongrupper foregår beskatningen på grundlag af en standardsats af et beregningsgrundlag. Værdien beskattes som personlig indkomst. Der er en undtagelse for hovedaktionærer mv., der efter anden lovgivning er omfattet af en pligt til at bo i selskabets ejendom, fx landbrug.
Regel
Personer med væsentlig indflydelse over egen aflønning og hovedaktionærer i ansættelsesforhold skal beskattes af fri bolig som et personalegode. Se LL (ligningsloven) § 16 stk. 9, 2. pkt. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 2, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, 13. pkt. (personer med bopælspligt efter anden lovgivning mv.).
Hovedaktionærer mv., der, uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 5. Et sådant udbytte beskattes som personlig indkomst jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1 og § 4 a stk. 2, 2. punktum.
Beskatningen fastsættes som hovedregel med en standardiseret sats på 5 pct. af et nærmere defineret beregningsgrundlag. Derudover forhøjes den skattepligtige værdi med et tillæg i forhold til ejendomsværdien efter ejendomsværdiskatteloven. Se afsnit C.A.5.13.1.2.3 Værdiansættelsen for hovedaktionærer og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning om værdiansættelse.
Hvis arbejdsgiveren betaler udgiften til ejendomsskat, skal denne udgift regnes med i den skattepligtige indkomst. Hvis arbejdsgiveren betaler andre udgifter som fx varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, skal de også beskattes særskilt. Modtageren skal i forhold til udgifter stilles, som om denne selv havde ejet ejendommen.
Hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderetten, skal den skattepligtige værdi sættes ned med det beløb, som udgør den ansattes egenbetaling.
Personer omfattet af reglen
En ansat hovedaktionær eller hovedanpartshaver er altid omfattet af reglen. Derudover er det en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en ansat er omfattet af reglen. Det afgørende er, om den ansatte konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Det er en betingelse, at den pågældende person er ansat, medmindre der er tale om en hovedaktionær eller en hovedanpartshaver. Dette indebærer, at fx bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af reglerne, medmindre de samtidig er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Indflydelsen på aflønningsformen skal være væsentlig. Det er ikke nok, at den pågældende person kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. En direktørtitel er heller ikke i sig selv nok til at fastslå, at der er væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan fx være:
- Besiddelsen af en stor del af selskabets aktie- eller anpartskapital
- Rådighed over en stor del af stemmeværdien i et aktieselskab uden, at den pågældende person opfylder betingelserne for at være hovedaktionær som defineret i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4
- En meget betydelig løn
- En indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling.
Fra praksis kan henvises til SKM2001.424.LR, hvor en koncerndirektør blev anset for at have en bestemmende indflydelse. Han havde en høj løn, personalegoder og den påtænkte bolig havde en værdi på et tocifret millionbeløb.
I SKM2005.257.LSR blev en tidligere ejer af et pizzeria anset for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Efter at virksomheden blev overdraget til et anpartsselskab, overtog den tidligere ejer den daglige ledelse af pizzeriaet. Han var hverken direktør eller anpartshaver, men havde adgang til at hæve penge i selskabet til dækning af private udgifter.
SKM2006.506.ØLR, som blev stadfæstet af Højesteret, se SKM2007.713.HR, fandt landsretten, at en administrerende direktør i et selskab måtte anses for omfattet af personkredsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9. Selskabet indgik i en international koncern med ansatte ledere, der havde større indflydelse og løn end direktøren, men direktørens aflønning var forhandlet individuelt med selskabet og vilkåret om fri bolig blev indsat i ansættelseskontrakten på direktørens eget initiativ. Derudover kunne direktøren selv træffe bestemmelse om boligen og dens beliggenhed.
I SKM2010.415.LSR blev en svensk statsborger anset for at have bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. Manden, hvis familie boede i Sverige, fik en lejlighed på 60 m2 stillet til rådighed i forbindelse med arbejde her i landet. Han havde reelle beføjelser som direktør i virksomheden, bestemmende indflydelse på selskabets aktiviteter og havde haft indflydelse på, at fri bolig skulle indgå som en del af hans ansættelsesforhold.
En person, der var pensioneret fra sin direktørpost i et selskab tilhørende en søster, var omfattet af personkredsen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, 1. pkt. Den pågældende var fortsat registreret som direktør og repræsenterede selskabet og varetog selskabets interesser. Se SKM2018.425.BR.
Se også
Se også afsnit C.A.5.13.1.2.2 Særligt om hovedaktionærer mv. og undtagelse fra hovedreglen om beskatning om definitionen af hovedaktionær.
Beskatning
Modtageren af den fri bolig beskattes af værdien som personlig indkomst, uanset om der er tale om udbytte eller lønindkomst. Der er ikke fradragsret for selskabet, hvis værdien anses som udbytte. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra e og § 6.
Se også
Se også afsnit C.B.3.5.3.2 Rådighed over helårsbolig, sommerbolig, bil og lystbåd om særregel for hovedaktionærers rådighed over helårsbolig, sommerbolig, bil og lystbåd.
Boliger omfattet af reglen
De boliger, der er omfattet af reglen, skal opfylde følgende betingelser:
- Arbejdsgiveren skal eje boligen
- Boligen skal være til rådighed for privat anvendelse og ikke kun erhvervsmæssig benyttelse
- Boligen skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.
Bemærk husbåde er ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 9. Værdiansættelsen følger reglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Se SKM2011.451.SR. Derimod finder LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, anvendelse for større udlejningsejendomme med flere lejemål, hvor et eller flere lejemål er stillet til rådighed for hovedanpartshavere og ansatte med bestemmende indflydelse på egne aflønningsform. Se SKM2018.143.LSR.
Arbejdsgiveren skal eje boligen
Det er et krav, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand og stiller denne til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter - en "armslængdepris" for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses betalingen for lejemålet som udgangspunkt for at være fastsat til markedslejen. I sådanne tilfælde gælder hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen.
Se således SKM2018.524.BR, hvor en direktør, der fandtes at have indflydelse på sin egen aflønning, skulle beskattes efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, af værdien af benyttelsen af nogle ledige værelser i en ejendom, som et selskab havde lejet.
Boligens anvendelse
Anvendelsen af boligen har betydning for, om der skal beskattes eller ikke. Selvom en person er omfattet af ovennævnte personkreds og dermed en formodning om privat benyttelse, har det ikke været meningen med reglen at beskatte en bolig, hvis den udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt. Dette synspunkt lå til grund for en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, hvor en advokat, der var omfattet af personkredsen, ikke skulle beskattes af en bolig, som selskabet ville anskaffe til brug for overnatning for ham selv og andre ansatte i virksomheden i forbindelse med retsmøder, møder med klienter mv. Se SKM2003.355.LR.
Skatterådet fandt i SKM2015.629.SR, at der ikke skulle ske hovedaktionærbeskatning af fri bolig i en sag, hvor de af spørgers selskab erhvervede lejligheder blev anset som driftsaktiver i selskabet. Skatterådet henså bl.a. til, dels at spørger og dennes nærtstående boede fast i udlandet og havde en større lejlighed i Danmark, som de anvendte ved ferie i Danmark, dels at det blev dokumenteret, at lejlighederne ikke blev anvendt privat og endelig dels at der blev udarbejdet en formel rådighedsfraskrivelse mellem spørger og selskabet.
Rådighed
Begrebet "stillet til rådighed" i forhold til bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9 er vurderet i SKM2005.437.LSR. Landsskatteretten fandt, at værdien af fri bolig for en hovedanpartshaver og direktør for indkomståret 2001 skulle ansættes efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9. Selvom en del af boligen havde været under ombygning en del af indkomståret, omfattede rådigheden hele året, uanset at hele huset ikke havde været til disposition. Se også SKM2009.93.ØLR og SKM2016.590.BR, hvor det blev fastslået, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der skal beskattes.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2011.242.HR | En person, der ikke var direktør, havde en sådan position og indflydelse i virksomheden, herunder på sin egen aflønningsform, at han var omfattet af LL (ligningsloven) § 16 stk. 9. | Stadfæstelse af SKM2009.751.ØLR |
| SKM2007.713.HR | Administrerende direktør i et selskab, hvor han også var partner. Han var desuden bestyrelsesmedlem i dette selskab og i to moderselskaber samt flere datterselskaber. Grundlønnen som administrerende direktør udgjorde 1,4 millioner kr., hvortil kom bonus. Han havde arbejdsgiverbetalt bolig med en månedlig husleje, der oversteg 20.000 kr. Landsretten lagde til grund, at
Uanset selskabet indgik i en international koncern med ansatte ledere, der havde større indflydelse og løn end direktøren, og uanset direktøren ikke frit kunne fastsætte egne løn- og ansættelsesvilkår men var henvist til en forhandling herom, fandt Landsretten efter det anførte om direktørens stilling og position i A/S og de dertil knyttede selskaber, at han måtte anses for omfattet af den i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, omhandlede personkreds. | Stadfæstelse af SKM2006.506.ØLR |
| Landsretsdomme | ||
| ►SKM2023.143.ØLR◄ | ►Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde haft rådighed over hele stueetagen i en ejendom eller blot et enkelt værelse samt dele af stueetagens fællesarealer. Landsretten fandt, at lejeforholdets forløb havde været så usædvanligt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at hans rådighed i den omhandlede periode ikke omfattede ejendommens stueetage i sin helhed. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort dette. Byrettens dom blev derfor stadfæstet.◄ | ►Stadfæster SKM2020.516.BR◄ |
| SKM2022.5.ØLR | To hovedaktionærer skulle beskattes af rådigheden af fri bolig som følge af, at deres selskab havde stillet en ejendom til rådighed for to medlemmer af hovedaktionærernes familie. Udlejningen til familiemedlemmerne var sket til en leje, der lå væsentlig under markedslejen, og selskabet skulle derfor også beskattes af en fikseret lejeindtægt. | Stadfæster SKM2021.97.BR. |
| SKM2019.376.ØLR | Et selskab havde lejet en lejlighed med tilhørende parkeringspladser. Selskabets eneste aktivitet var at fremleje de enkelte værelser i lejligheden og parkeringspladserne. Skatteyderen var direktør i selskabet, og selskabet var i perioden ejet af hans datter og senere hans kæreste. Skatteyderen gjorde gældende, at det var den faktiske private benyttelse, der skulle beskattes, og at Skatteministeriet ikke havde bevist, at han rent faktisk havde benyttet de værelser, som ikke var udlejet, og parkeringspladserne. Landsretten bemærkede indledningsvist, at skatteyderen ikke havde modtaget løn for sit arbejde i selskabet, og at skatteyderen havde ændret forklaring vedrørende parkeringspladserne flere gange. Ligeledes bemærkede landsretten, at et vidne havde forklaret, at det var blevet gjort ham klart ved indflytning, at den ene del af lejligheden tilhørte skatteyderen. Landsretten tilsidesatte herefter skatteyderens forklaring. Af de grunde som anført af byretten stadfæstede landsretten, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at han ikke havde haft råderet over værelserne og parkeringspladserne, og at han ikke havde løftet denne bevisbyrde. | |
| SKM2012.66.VLR | Rotteangreb og efterfølgende udbedring samt påbegyndt totalrenoverring havde ikke gjort boligen ubeboelig, hvorfor hovedanpartshaveren blev skattepligtig af fri helårsbolig. | |
| SKM2012.1.ØLR | Hovedaktionær blev beskattet af fri rådighed over en fast ejendom, under hensyn til det forklarede om anvendelsen samt at lejeindtægter var ikke blevet indtægtsført i selskabet. Det var uden betydning, at han ikke selv beboede den. | |
| SKM2011.495.ØLR | Ansat, der stod for driften af anpartsselskab, skulle beskattes af fri bolig, og værdien blev sat til selskabets lejeudgift. | |
| SKM2009.93.ØLR | Sagen vedrørte, om en hovedaktionær havde fået stillet en lejlighed til rådighed fra selskabet, der fungerede som holdingselskab for et driftsselskab. Holdingselskabet havde i forvejen stillet en lejlighed til rådighed for hovedaktionæren, beliggende ved selskabets erhvervsejendom. Holdingselskabet havde lejet lejligheden ud til driftsselskabet til repræsentative formål til en leje væsentlig under markedslejen. Landsskatteretten havde fundet, at beskatning i henhold til den dagældende LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 10, forudsatte, at hovedaktionæren faktisk benyttede helårsboligen privat. Derfor kunne hovedaktionæren ikke beskattes, og der kunne ikke foretages lejefiksering af selskabet. Landsretten fastslog, at der ikke var grundlag for at fortolke den dagældende LL- § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9, således, at det var en betingelse for beskatning af hovedaktionæren, at han rent faktisk havde benyttet helårsboligen privat. Det var nok, at helårsboligen havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Efter en gennemgang af sagens beviser fandt landsretten, at lejligheden var stillet til rådighed for hovedaktionæren. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2022.560.BR | Sagen angik, om sagsøgeren for indkomstårene 2009-2011 var skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bolig og rådigheden over aktiver, som boligen var udstyret med. Det var i den forbindelse omtvistet, om sagsøgeren var hovedaktionær i de selskaber, der ejede den omhandlede bolig i disse indkomstår. Retten fandt det ubetænkeligt at anse sagsøgeren for at være den reelle og ultimative ejer af og dermed hovedaktionær i de selskaber, der ejede boligen. Retten fandt det endvidere godtgjort, at sagsøgeren havde haft rådighed over hele ejendommen, og at han havde haft rådighed over de aktiver, som boligen var udstyret med. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af udbytte i form af fri bolig. | |
| SKM2022.375.BR | Sagen angik, om en hovedanpartshaver skulle beskattes af sin rådighed over en helårsbolig, der var ejet af hovedanpartshaverens selskab. Hovedanpartshaveren havde ubestridt rådighed over ejendommen. Det var ligeledes ubestridt, at han ikke betalte for el, vand, varme m.v.. Hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bolig og af fri el, vand og varme m.v. Da der var bopælspligt på ejendommen, blev værdien af rådigheden over ejendommen ansat til markedslejen i henhold til LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Værdien af fri el, vand og varme m.v. blev fastsat skønsmæssigt. | |
| SKM2021.444.BR | Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgeren som hovedaktionær i det selskab, der ejede den omhandlede ejendom, skulle beskattes af rådigheden over 150 kvm. af ejendommens kælderetage i indkomstårene 2012-2015. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren og hans familie i tilknytning til ejendommens 1. sal - som sagsøgeren og hans familie ubestridt havde beboet og haft privat rådighed over i de omhandlede indkomstår - også havde haft fri adgang til kælderetagen, som var indrettet på en måde, der gjorde den egnet til privat anvendelse. | |
| SKM2021.400.BR | Skattemyndighederne havde skønsmæssigt forhøjet et tidligere ægtepars skattepligtige indkomst i 2009-2014. Kvinden havde ejet to selskaber i den omhandlede periode, og hendes indkomst blev forhøjet med yderligere lønindkomst og maskeret udbytte fra selskaberne. Mandens indkomst blev forhøjet med yderligere lønindkomst fra selskaberne. Dertil blev begge ægtefællers indkomst forhøjet med værdien af fri bolig. Sagsøgerne gjorde bl.a. gældende, at manden var ejer af selskaberne, selvom det i selskabernes regnskaber samt over for skattemyndighederne og skifteretten var blevet oplyst, at kvinden ejede selskaberne. Byretten fandt, at sagsøgerne hverken havde godtgjort, at manden var ejer af selskaberne, at skattemyndighedernes skøn var baseret på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt og derfor kunne tilsidesættes, at sagsøgerne ikke havde haft rådighed over den omhandlede bolig, eller at de havde betalt husleje for deres rådighed over boligen. | |
| SKM2021.172.BR | Sagsøgeren og dennes bror var indirekte ejer af et selskab, der udlejede en ejendom til sagsøgerens forældre. Brødrene havde modtaget selskabet i gave af forældrene, og udlejningen af selskabets ejendom til forældrene var en betingelse for gaveoverdragelsen. Det fremgik videre af det foreliggende gavebrev, at gaven ville blive annulleret, hvis gavebrevets vilkår blev misligholdt. Retten fandt, at sagsøgeren under de foreliggende omstændigheder kunne rådighedsbeskattes i indkomstårene 2008-2012 i medfør af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 5, idet ejendommen havde passeret sagsøgerens økonomi, og idet han ikke havde godtgjort, at udlejningen af ejendommen var sket i selskabets selvstændige interesse. Der var herefter enighed om, at værdien af den skattepligtige rådighed skulle opgøres efter den særlige værdiansættelsesregel i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9. | |
| SKM2020.514.BR | Sagen angik beskatning af fri helårsbolig og fri sommerbolig i indkomstårene 2010-2015. Det var ubestridt, at sagsøgeren havde rådighed over boligerne. For helårsboligen gjorde han navnlig gældende, at der i 2016 var foretaget en efterbetaling af husleje, som medførte, at beskatningen skulle nedsættes betydeligt i forhold til den skematiske værdiansættelse efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 6. Retten fandt efter en ordlydsfortolkning af LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, ikke, at lejebetalinger, der er foretaget efter indkomstårenes udløb, kan fratrækkes ved opgørelsen af det skattepligtige beløb. | |
| SKM2019.590.BR | Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes i indkomstårene 2011-2015 af værdien af fri helårsbolig som følge af, at det selskab, som sagsøgeren var hovedaktionær i, havde udlejet en lejlighed til sagsøgerens søn. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde bevist, at lejligheden blev erhvervet i investeringsøjemed. Herudover fandt retten det heller ikke bevist, at udlejningen ikke skete som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet og i hans interesse. Sagsøgeren fandtes herefter at skulle beskattes af fri helårsbolig, jf. LL (ligningsloven) § 16A, stk. 9. | |
| SKM2019.336.BR | Sagen angik bl.a. beskatning af fri bolig, fordi sagsøgeren havde rådighed over en ejendom, som var indehavet af et britisk selskab. Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at selskabet var uden selvstændig retssubjektivitet, og at han derfor ejede ejendommen personligt. Med henvisning til bl.a., at selskabet var stiftet og administreret efter de britiske regler, og at selskabet var registreret som ejer af ejendommen, fandt retten, at selskabet havde selvstændig retssubjektivitet, og at sagsøgeren var hovedaktionær i selskabet. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at beskatningen efter de skematiske regler, som var sket på grundlag af en offentlig ejendomsvurdering på ca. 35 mio. kr., skulle nedsættes med nogle yderligere betalinger fra ham til selskabet. SKAT havde på grundlag af kontoudtog og bilag fra administrator nedsat beskatningen med faktiske betalinger, og retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var sket betalinger, som kunne berettige til yderligere nedsættelser. Skatteministeriet blev derfor frifundet. | Anket til Østre Landsret |
| SKM2018.425.BR | Sagsøgeren havde fra ultimo 2009 ladet sig pensionere fra sin direktørpost i et selskab tilhørende sagsøgerens søster. Spørgsmålet var, om sagsøgeren herefter fortsat var omfattet i personkredsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, 1. pkt. ("direktørreglen"), og dernæst var spørgsmålet, om sagsøgeren havde haft rådighed over selskabets halvdel af den ejendom, som selskabet ejede sammen med sagsøgerens samlever, og hvor sagsøgeren boede sammen med samleveren og deres børn. Retten fandt, at sagsøgeren var omfattet af personkredsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, 1. pkt. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren havde været direktør i selskabet siden 1989, og fortsat var registreret som direktør, at han var angivet som direktør i størstedelen af selskabets årsrapporter i perioden, og at sagsøgeren selv havde forklaret, at han også efter sin pensionering i 2009 varetog selskabets interesser. I relation til rådighedsvurderingen fandt retten det ikke bevist, at selskabets benyttelse af ejendommen, herunder med indretning af kontorfaciliteter i kælderen, havde haft et sådant omfang eller en sådan karakter, at sagsøgeren som direktør og eneste ansatte skulle være afskåret fra også at råde privat over hele ejendommen. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren også havde haft rådighed over ejendommen under udbedringer af to vandskader i 2010 og 2011. Det var uden betydning, at den faktiske benyttelse af kælderen og stueetagen i perioder var indskrænket. | |
| SKM2018.400.BR | Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der var eneejer og direktør i et selskab, skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil og fri helårsbolig i en nærmere afgrænset periode i indkomstårene 2009-2011. Herudover angik sagen, om sagsøgeren var berettiget til et større befordringsfradrag i 2011 end anerkendt af skattemyndighederne. Den i sagen omhandlede helårsbolig blev i 1999 erhvervet af sagsøgeren, som i 2007 solgte huset til sit selskab. Sagsøgeren fortsatte med at bo i huset efter salget til selskabet og havde folkeregisteradresse på ejendommen frem til 2012. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at han fraflyttede ejendommen medio 2010 for at flytte sammen med sin nye hustru, og at han ikke havde haft rådighed over huset efter dette tidspunkt. Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede sagsøgeren at dokumentere, at han ikke fortsat havde haft privat rådighed over ejendommen, og at sagsøgeren ikke havde ført et sådant bevis. Skatteministeriet blev derfor frifundet. | |
| SKM2018.228.BR | Sagsøgeren var ansat som direktør i et ApS, som var 100 % ejet af et holdingselskab, hvori sagsøgeren var eneanpartshaver. I de omhandlede indkomstår lejede sagsøgeren til boligformål en del af en ejendom tilhørende ApS'et. Skattemyndighederne beskattede sagsøgeren af værdien af fri bolig efter direktørreglen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, allerede fordi han var ansat hovedanpartshaver i ApS'et. Sagsøgeren gjorde gældende, at ApS'et var taget under administration af selskabets kreditorer, og at han derfor ikke havde væsentlig indflydelse på egen aflønning. Med henvisning til forarbejderne til LL (ligningsloven) § 16, stk.- 9, fastslog retten, at sagsøgeren som ansat direktør og hovdanpartshaver i ApS'et var omfattet af bestemmelsen. Derudover fandt retten, at sagsøgeren havde væsentlig indflydelse på lønfastsættelsen. | |
| SKM2016.590.BR | To hovedaktionærer blev beskattet af værdi af fri bolig i 2011 efter LL (ligningsloven) § 16 A, jf. § 16, stk. 9. Ejendommen var sat til salg hos ejendomsmægler i 2010, hvor hovedaktionærerne også havde anskaffet sig hver sin nye bolig. Ejendommen stod således tom i 2011. Retten lagde vægt på, at ejendommen blev erhvervet af selskabet til imødekommelse af sagsøgernes privatøkonomiske interesse og ikke til forfølgelse af selskabets erhvervsmæssige interesser, og at sagsøgerne ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at de ikke havde haft rådighed over ejendommen i 2011. | |
| SKM2014.272.BR | En hovedanpartshaver (sagsøger) blev anset for at have rådighed over en del af anpartselskabets ejendom, som skønsmæssigt blev ansat til 35 m2. Der var tale om en blandet erhvervs- og beboelsesejendom, som var omfattet af bopælspligt. Byretten lagde vægt på, at sagsøger i et brev til SKAT havde oplyst, at han benyttede en del af ejendommen privat. Brevet fastslog konkret og utvetydigt eksistensen og omfanget af en privat råden. | |
| SKM2014.191.BR | En eneanpartshaver og direktør (sagsøger) skulle beskattes af værdien af fri helårbolig for indkomstårene 2008 og 2009. Byretten henså til, at sagsøger havde haft adgang til og mulighed for at benytte ejendommen tilbage til 2005 på nær i 3 måneder, hvor ejendommen havde været udlejet. Derudover henså retten til de løbende afholdte forbrugsafgifter. | |
| SKM2012.162.BR | Eneanpartshaver skulle beskattes af både bolig til sig selv og til sin datter som var stillet til rådighed af det selskab, som han var eneanpartshaver i. Værdien skulle beregnes efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2023.297.LSR | Værdi af fri bolig for en hovedaktionær skulle fastsættes med udgangspunkt i ejendomsvurderingen, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 9. Det forhold, at ejendomsvurderingen ikke måtte være retvisende, ændrede ikke herved. Da hovedaktionæren ikke beboede hele ejendommen, skulle beregningen af værdi af fri bolig ske som en forholdsmæssig andel af vurderingen for den samlede ejendom, jf. SKM2018.143.LSR. Derudover skulle selskabets betaling af partistøtte anses som maskeret udbytte til hovedaktionæren. | |
| SKM2018.286.LSR | En direktør ansås ikke for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i indkomstårene 2010-2011. Han var i de pågældende år hverken aktionær eller anpartshaver og det fremgik af ansættelsesaftalen, at han havde begrænsninger i sin ansættelse som direktør. Han måtte ikke investere, frasælge, indgå kontraktretlige forpligtelser eller andre ændringer for selskabet uden ejerens tilladelse. Det fremgik endvidere af ansættelseskontrakten, at direktøren ikke fik løn som direktør førend en forsikringssag vedrørende en ejendom var løst, ejendommen var renoveret og selskabet havde en positiv omsætning. For indkomståret 2012, hvor han sammen med sin bror var blevet ejer af selskabets anpartskapital med 50 pct. til hver, og boligen var anvendt af moderen, var forholdet omfattet af rådighedsbeskatningen efter LL (ligningsloven) § 16 A. | |
| SKM2018.143.LSR | Landsskatteretten fandt, at de skematiske regler om beskatning af fri bolig i LL (ligningsloven) § 16, stk. 9 også finder anvendelse for større udlejningsejendomme med flere lejemål, hvor et eller flere lejemål er stillet til rådighed for hovedanpartshavere og ansatte med bestemmende indflydelse på egne aflønningsform. Det forhold, at lejemålet var omfattet af lov om midlertidig regulering af boligforholdene kunne ikke føre til et andet resultat. Der skete dog nedsættelse af værdien efter § 16, stk. 9, efter en korrigeret beregning, som SKAT havde tiltrådt. | |
| SKM2010.415.LSR | Administrerende direktør havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er herunder lagt vægt på, at han havde reelle beføjelser som direktør, samt at han har haft indflydelse på, at fri bolig skulle indgå i hans ansættelsesforhold. Der var tale om en lejebolig, og beskatningsgrundlaget blev fastsat til arbejdsgiverens betalte leje inklusive forbrugsafgifter. | |
| SKM2010.413.LSR | Person ansat som salgs- og marketingdirektør med beskatning efter KSL (kildeskatteloven) § 48 E var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 9. Ledelsesbeføjelserne blev anset for begrænsede og ansættelsesforholdet havde karakter af en almindelig lederstilling. Værdien af fri bolig skulle beskattes efter LL (ligningsloven) § 16 stk. 3. | |
| SKM2009.403.LSR | Skatteyder omfattet af personkredsen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skulle beskattes efter reglen i LL (ligningsloven) § 16 stk. 9 af arbejdsgivers bolig, der var stillet til rådighed for ham. | |
| SKM2008.1039.LSR | På baggrund af ansættelsesvilkårene blev en direktør i et selskab ikke anset for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 9. Værdien af fri bolig skulle fastsættes på grundlag af den skematiske leje efter den dagældende meddelelse fra Skatteministeriet af 19. december 2005. | Erstatter SKM2007.299.SR |
| SKM2005.257.LSR | En tidligere ejer af et pizzeria, der fortsat varetog driften af pizzeriaet, efter at det var blevet overdraget til et selskab, var efter en konkret vurdering omfattet af personkredsen i LL (ligningsloven) § 16 stk. 9, og værdi af fri bolig skulle derfor fastsættes efter denne bestemmelse. | |
| SKM2004.245.LSR | Direktør ikke anset for at være forpligtet til at bo i ejendommen "ifølge anden lovgivning". Der forelå en lokalplan, som indeholdt en begrænsning af, hvem der måtte have bopæl på adressen. LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, 2.-11. pkt. fandt derfor anvendelse. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| SKM2021.301.SR | Et ægtepar havde via deres selskab forpagtet en campingplads. I forbindelse hermed ville de samme med deres børn bebo en forpagterbolig på campingpladsen. Campingpladsen og forpagterboligen var ejet af et selskab Y ApS. Forpagterboligen ville blive stillet vederlagsfrit til rådighed for familien. Selskabet Y ApS var stiftet af faderen til den ene af ægtefællerne. Faderen havde 52 % af ejerandelen og ægtefællen selv 24 %, mens dennes søster havde de resterende 24 %. På den baggrund måtte denne ægtefælle anses for hovedanpartshaver i Y ApS, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at rådigheden over forpagterboligen ikke skulle beskattes efter reglerne om fri bolig til en hovedaktionær, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 5, idet ægtefællen som hovedanpartshaver i Y ApS, måtte anses for at få stillet forpagterboligen til privat rådighed af Y ApS, der ejede boligen. | |
| SKM2019.361.SR | Spørger, som var fuldt skattepligtig til Danmark, påtænkte at stifte en trust i USA, som er skattemæssigt transparent efter amerikansk ret. Trusten skulle eje en ejendom i USA, hvor spørger ville få rådighed over en bolig. Skatterådet bekræftede, at trusten kunne anses for skattemæssigt transparent efter dansk skattepraksis. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgeren ikke ville blive beskattet efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, men kun blive beskattet efter ejendomsværdiskatteloven. | |
| SKM2015.629.SR | Skatterådet kunne bekræfte - på grundlag af de forudsætninger, som var oplyst i sagen - at den påtænkte disposition ikke ville medføre hovedaktionærbeskatning af fri bolig eller sommerbolig efter LL (ligningsloven) §§ 16 og 16 A, idet spørger ikke ville have rådighed over nogle investeringslejligheder. Der blev bl.a. henset til, at spørgers selskab ville udøve reel erhvervsvirksomhed med køb og salg og/eller udlejning af fast ejendom. Under denne forudsætning ville investeringslejlighederne samt senere tilkomne lejligheder konkret være at anse som driftsaktiver i selskabet. Der blev endvidere henset til, at
| |
| SKM2011.451.SR | Værdiansættelsen af en husbåd, der var stillet til rådighed for en hovedaktionær og administrerede direktør i eget selskab skulle fastsættes efter bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3 | |
| SKM2010.536.SR | Skatterådet vurderede, at en direktør ikke havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der blev ved vurderingen lagt vægt på at
Direktøren skulle beskattes af rådigheden efter LL (ligningsloven) § 16 stk. 3. | |
| SKM2001.424.LR | En koncerndirektør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, uanset at det var et udvalg under bestyrelsen, der tog stilling til aflønningen. Direktøren skulle derfor beskattes efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, hvis koncernen stillede en helårsbolig til rådighed. Han kunne ikke undgå beskatningen, hvis selskabet lejede en bolig i stedet for at købe en. | |
| SKM2001.219.LR | Lønmodtager, der ikke var direktør, var ikke omfattet af personkredsen med væsentlig indflydelse på egen aflønning, selvom han ejede 10 pct. af aktierne i selskabet. Han kunne derfor anvende reglerne om skematisk markedsleje i det dagældende TSS-cirkulære 2000-41, jf. LL (ligningsloven) § 16 stk. 3. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed