Indhold

Dette afsnit handler om de regler, der gælder for betaling af arbejdsmarkedsbidrag af vederlag, der udbetales til personer i nuværende ansættelsesforhold, tidligere ansættelsesforhold eller som led i et tidligere ansættelsesforhold. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Bidragspligt
• Bidragsgrundlag
• Vederlag, der indgår i bidragsgrundlaget
• Indkomster og ydelser, der ikke indgår i bidragsgrundlaget
• Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger
• Vederlag i form af naturalier
• Indeholdelsespligt
• Fritagelse for bidragspligt/nedsættelse af bidragsprocent
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også C.A.12.1 Generelt om arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere mv. om samspillet mellem den nugældende lov om arbejdsmarkedsbidrag og den tidligere lov om en arbejdsmarkedsfond.

Regel

Alle personer i ansættelsesforhold, der er skattepligtige her til landet, skal betale skat i form af arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. af bidragsgrundlaget. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 1.

Reglen gælder for personer, der er beskæftiget i tjenesteforhold, som afgrænset efter KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1. Persongruppen er nærmere defineret efter cirkulæret om personskatteloven, nr. 129 af 4. juli 1994 afsnit 3.1.1.1. Reglen gælder også for personer, der modtager vederlag fra eget tidligere ansættelsesforhold, eller sådanne personers efterladte, der modtager vederlag som følge af det tidligere ansættelsesforhold.  

Bidragspligt

Bidragspligten er bestemt af skattepligten. Hvis Danmark har beskatningsretten til en indkomst, der er erhvervet ved beskæftigelse i et ansættelsesforhold, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag.

Dette gælder for personer, som er

• fuldt skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 1
• begrænset skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1,
• arbejdsudlejede efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 3,
• skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 2,
• skattepligtige efter den særlige lov om kulbrintebeskatning.

Det er uden betydning, om beskæftigelsen udføres for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver, eller om arbejdet udføres her i landet eller i udlandet.  

Ansatte ved ambassader, repræsentationskontorer, internationale organisationer og lignende

Ansatte ved ambassader eller repræsentationskontorer for udenlandske virksomheder uden hjemting eller fast driftssted her i landet arbejder i tjenesteforhold, og den udbetalte indkomst er principielt lønindkomst, men indkomsten er gjort til B-indkomst. Se KSL (kildeskatteloven) § 44. I det omfang disse personer er underlagt dansk beskatning, skal de også betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten.

Ansatte ved visse udenlandske ambassader kan være fritaget for dansk beskatning, hvis det er aftalt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og ambassadens hjemland. Dette gælder også for ansatte ved internationale organisationer, som Danmark har indgået overenskomster med, der indrømmer skattefritagelse for løn mv. efter lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer. Se SKM2004.479.TSS.

Det afhænger af ordlyden i den enkelte overenskomst, om alle ansatte i organisationen er omfattet af skattefritagelsen.

Bidragsgrundlag

Grundlaget for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere mv. fremgår af AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1. Reglerne er opstillet som "hovedregler", der medtager alle indkomster af den art, der er nævnt i bestemmelsen. Bidragspligten for naturalier er dog begrænset. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 2. Herudover er der opregnet en række undtagelser i AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 3. Se afsnittet "Indkomster og ydelser, der ikke indgår i bidragsgrundlaget" om disse undtagelser.

Det er uden betydning for betalingen af arbejdsmarkedsbidrag, om en indkomst er A-indkomst eller B-indkomst.

Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for lønmodtagere mv. udgøres af en række forskellige indkomster. Begrebet "vederlag" indgår som et centralt element i opgørelsen af grundlaget. Der ligger i begrebet en forudsætning om, at der leveres en modydelse.

Vederlag, der indgår i bidragsgrundlaget

Dette afsnit beskriver vederlag, der indgår i bidragsgrundlaget.

Vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold

Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, indgår i bidragsgrundlaget. Dette gælder også løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel mv.

Principielt indgår enhver form for vederlag, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold (dvs. arbejdsløn mv.) i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Vederlag, der udbetales af en arbejdsgiver i forbindelse med sygdom, barsel eller andet fravær fra arbejdspladsen, er omfattet af bestemmelsen. Det er uden betydning, om vederlaget udbetales på et senere tidspunkt i form af efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser eller lignende. Se også afsnit C.A.3.3.1 Vederlag for konkurrenceklausul Vederlag for konkurrenceklausul. 

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en given indkomst er lønindkomst eller indkomst ved selvstændige erhvervsvirksomhed, skal dette afgøres efter de almindelige regler i cirkulæret om personskat, nr. 129 af 4. juli 1994 pkt. 3.1.1.1. Se fx SKM2003.555.HR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en freelancejournalist skulle anses som selvstændig eller reelt var i et ansættelsesforhold, så arbejdsgiveren var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Afgrænsningen mellem selvstændig og lønmodtager var også afgørende for pligten til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag (og A-skat) i vederlag udbetalt til en konsulent i it-branchen. Se TfS2000.510.LSR, hvor retten med henvisning til kriterierne i cirkulæret fandt, at konsulenten var lønmodtager.

Oversigt over vederlag, der skal regnes med til bidragsgrundlaget efter AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 1

Følgende vederlag skal regnes med til bidragsgrundlaget:

• Løn og feriegodtgørelse
• Løn under sygdom og barsel
• Løn i opsigelsesperiode
• Ventepenge, der udbetales til en tjenestemand i forbindelse med dennes ophør af ansættelse. Se SKM2001.61.ØLR
• Fratrædelsesgodtgørelser. Ydes en del af godtgørelsen som tingsgave eller naturalie, skal denne del ikke medregnes til bidragsgrundlaget (se nedenfor om naturalier). 
• Efterbetalinger. Fra praksis kendes bl.a. løbende ydelser som understøttelseskontrakter og arbejdsgiverens tilsagn om løbende kompensation for mistet pensionsanciennitet ved ansættelsesophør
• Efterløns- og pensionslignende ydelser mv., hvis ydelsen har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv
• Uafdækkede pensionsordninger
• Løbende vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul. Se afsnit C.A.3.3.1 Vederlag for konkurrenceklausul vederlag for konkurrenceklausul og SKM2018.192.SR.

Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr.1.

Vederlag til begrænset skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2 og til skattepligtige efter kulbrinteskatteloven

Bidragspligten og -grundlaget omfatter vederlag udbetalt til begrænset skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 1, nr. 3, samt skattepligtige efter KULBRL § 3, hvis Danmark har beskatningsret til indkomsten.

Arbejdsudleje

Bidragsgrundlaget omfatter ethvert vederlag i penge eller naturalier, der udbetales til personer i forbindelse med, at de er arbejdsudlejet. Når en udenlandsk person, der har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver, udfører arbejde for en dansk virksomhed, foreligger der efter omstændighederne arbejdsudleje. Se KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 3, og afsnit C.F.3.1.4.1 Udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje) - gældende regler om udlejning af arbejdskraft. 

Uafdækkede pensionsordninger

Uafdækkede pensionsordninger udbetales almindeligvis direkte fra den tidligere arbejdsgiver. Disse udbetalinger indgår også i bidragsgrundlaget. For sådanne ordninger gælder, at der ikke er etableret en opsparingsfase, hvor der kan betales arbejdsmarkedsbidrag, og der skal derfor betales arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen.

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler

Indkomstskattepligtige udbetalinger fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14, stk. 1, 1. pkt., indgår i bidragsgrundlaget. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 6. Indkomstskattepligtige førtidige udbetalinger fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler indgår ligeledes i bidragsgrundlaget. Se Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler § 17 a, stk. 4, 3. pkt.

Personer med tilknytning til Færøerne og Grønland

Personer med tilknytning til Færøerne og Grønland, der arbejder i den danske del af rigsfællesskabet, skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomster, som Danmark har beskatningsretten til efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Efter den tidligere lov var personer med tilknytning til Færøerne og Grønland fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, hvis indkomsten kunne beskattes af Færøerne og Grønland, men med udformningen af den nugældende lov, skal sådan indkomst regnes med til bidragsgrundlaget. 

Indkomster og ydelser, der ikke indgår i bidragsgrundlaget

Følgende indkomster og ydelser skal ikke regnes med ved opgørelsen af bidragsgrundlaget:

a)  Vederlag, der er omfattet af SØBL §§ 5-8. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 3.
b)  Vederlag og godtgørelser, der indgår i AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 1, som ikke skal regnes med i den skattepligtige indkomst. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 3.
c)  Tjenestemandspensioner.

Ad a) Vederlag omfattet af SØBL §§ 5-8

Vederlag omfattet af SØBL §§ 5-8 skal ikke regnes med ved opgørelsen af bidragsgrundlaget. Bestemmelserne omhandler blandt andet de særlige DIS-skatteregler. Søfolk, der arbejder om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), aflønnes med en nettohyre, der efter bestemmelserne i lov om beskatning af sømænd skal være fastsat under forudsætning af, at den ikke beskattes. Dette gælder derfor også for arbejdsmarkedsbidraget.

Ad b) Vederlag og godtgørelser, der indgår i AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 1, som ikke skal regnes med i den skattepligtige indkomst 

En række vederlag og godtgørelser, som indgår i AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 1, skal ikke regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De skal derfor heller ikke regnes med til bidragsgrundlaget. Følgende vederlag og godtgørelser er undtaget:

• Vederlag, der med visse begrænsninger ydes for pasning af syge børn. Se LL (ligningsloven) § 7 Æ.
• Godtgørelser i visse særlige tilfælde ved fejlagtig udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Se LL (ligningsloven) § 7 Ø.
• Vederlag omfattet af LL (ligningsloven) § 7 Å.
• Det særlige fradrag, der i medfør af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster gives til gæstestuderende fra visse lande (Færø-fradrag). Danmark skal fritage gæstestuderende fra de pågældende lande for skat af indkomst ved arbejde her i landet i det omfang, indkomsten er nødvendig for den studerendes underhold. Fradraget fastsættes årligt af Skatterådet og er i mange tilfælde begrænset tidsmæssigt.
• Bundfradraget på 8.000 kr. gældende for jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser mv. omfattet af LL (ligningsloven) § 7 U.
• Visse gaver, legatbeløb og andre indkomster omfattet af LL (ligningsloven) § 7 O, hvor summen ikke overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) svarende til 30.500 kr. i 2023 (29.600 kr. i 2022).
• Ikke-skattepligtige vederlag, der indskydes på en pensionsordning.

Derudover er det Skatteforvaltningens opfattelse, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens lovpligtige betaling af dagpenge i følgende tilfælde: 

• Sygedagpenge, der udelukkende udbetales i den såkaldte arbejdsgiverperiode, fordi arbejdsgiveren er forpligtet hertil efter sygedagpengelovens § 30.
• Arbejdsgiverens betaling af dagpenge til en lønmodtager i forbindelse med ledighed, de såkaldte G-dage, efter § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Ad c) Tjenestemandspensioner

Tjenestemandspensioner indgår ikke i bidragsgrundlaget. Da arbejdsmarkedsbidraget blev indført, blev der ved regulering af tjenestemandspensionerne taget højde for, at der ikke skulle betales bidrag af disse pensioner.

Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger

Indbetalinger foretaget af nuværende arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 er omfattet af bidragsgrundlaget.

For (arbejdsgiveradministrerede) pensionsordninger med bortseelsesret for lønmodtageren på indbetalingstidspunktet og beskatning på udbetalingstidspunktet er der fastsat regler om betaling af arbejdsmarkedsbidrag på indbetalingstidspunktet, og pensionsudbetalingerne er derfor ikke omfattet af bidragsgrundlaget. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 handler om arbejdsgivers indbetalinger til både danske ordninger og ordninger, der er etableret i andre EU- eller EØS-lande, og som er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 15 C og 15 D.

Bidragsgrundlaget omfatter også indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger, der er etableret i udlandet, når indbetalingerne i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal regnes med til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 5.

Ud over godkendte udenlandske ordninger efter PBL §§ 15 C og 15 D er det i visse andre tilfælde muligt at få fradrag ved den danske indkomstopgørelse for pensionsindbetalinger foretaget til ordninger etableret i andre lande. Dette kan ske i henhold til særlige bestemmelser i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med disse lande. De pågældende lande er:

• Nederlandene (Holland)
• Schweiz
• Sverige (Grænsegængeraftalen)
• Storbritannien.

Se også afsnit C.A.10.3.3 Ordninger med fradragsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og lignende "Ordninger med fradragsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og lignende".

Sådanne pensionsordninger er ikke nødvendigvis omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, og indbetalingerne er derfor heller ikke nødvendigvis omfattet af reglerne for arbejdsgiveradministrerede ordninger, som disse er beskrevet ovenfor. Der er derfor behov for at regulere sådanne indbetalinger særskilt. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 5.

Arbejdsgiveren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller til hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 52. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 3.

I det omfang indkomsten ikke er omfattet af dansk beskatning, er indbetalinger til pensionsordninger også fritaget for arbejdsmarkedsbidrag. Se ovenfor under "Ansatte ved ambassader, repræsentationskontorer, internationale organisationer og lignende.

Se afsnit C.A.10.2.6.3.2 Om arbejdsgiveradministreret aldersforsikring og aldersopsparing om arbejdsgiveradministreret aldersforsikring og aldersopsparing.

Vederlag i form af naturalier

Følgende vederlag i naturalier skal regnes med ved opgørelsen af bidragsgrundlaget:

a)  Fri kost og logi.   
b)  Værdi af hel eller delvis vederlagsfri bil, der er stillet til rådighed i ansættelsesforhold. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Værdien er A-indkomst efter bekendtgørelsen om kildeskat § 18, nr. 26.
c)  Værdi af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse , som helt eller delvis vederlagsfrit er stillet til rådighed for den skattepligtige. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, nr. 3. Værdien er A-indkomst efter bekendtgørelsen om kildeskat § 18, nr. 40.
d)  Værdi af sommerbolig stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning nedsat med eventuel egenbetaling efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. punktum. Se også C.A.5.16.2 Sommerbolig.
e)  Værdi af lystbåd stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform nedsat med eventuel egenbetaling efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. punktum. Se også C.A.5.16.1 Lystbåd.
f)  Værdi af helårsbolig stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, hvis der ikke i anden lovgivning er fastsat en forpligtelse til at bo i helårsboligen. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, og C.A.5.13 Bolig.
g)  Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, når disse er modtaget som led i et ansættelsesforhold eller en aftale om personligt arbejde i øvrigt efter LL (ligningsloven) § 16 og § 28, stk. 1 og 2.
h)  Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger mv. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v. Ydelsen er i visse tilfælde A-indkomst efter bekendtgørelsen om kildeskat § 18, nr. 42. Se nedenfor om indeholdelsespligt.

Indeholdelsespligt

Arbejdsgiveren har pligt til at indeholde og indbetale arbejdsmarkedsbidraget for personer i ansættelsesforhold, i det omfang de pågældende ydelser er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2. Se KSL (kildeskatteloven) § 49 A. Det samme gælder for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. Se KSL (kildeskatteloven) § 49 D, stk. 4.

Arbejdsgiveren skal hver måned indberette det indeholdte beløb til E-indkomstregistret.

Hvis der er tale om indbetalinger til danske pensionsordninger, er det de respektive pensionsinstitutter og pensionskasser, der har pligt til at indeholde og indbetale arbejdsmarkedsbidraget. Se KSL (kildeskatteloven) §§ 49 A-49 C.

Skatteforvaltningen opgør arbejdsmarkedsbidragets størrelse for personalegoder omfattet af bidragsgrundlaget, der er B-indkomst, dvs. for sommerbolig, lystbåd, helårsbolig samt vederlag i form af aktier, tegnings- eller køberetter til aktier og bil. Se KSL (kildeskatteloven) § 49 A, stk. 2, nr. 1-6, og KSL (kildeskatteloven) § 49 B, stk. 2.  

Ved lov nr. 1382 af 28. december 2011 er arbejdsgiverbetalte sundhedsbetalinger m.v. omfattet af bidragsgrundlaget (se under naturalier, litra h). Ydelsen er samtidig gjort til A-indkomst, hvor der skal indeholdes A-skat  og arbejdsmarkedsbidrag efter KSL (kildeskatteloven) § 49 A, stk. 2, nr. 12. Pligten til indeholdelse gælder dog ikke for arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19. 

Fritagelse for bidragspligt/nedsættelse af bidragsgrundlaget

Mulighederne for fritagelse for bidragspligt, som gjaldt efter den tidligere lovgivning, er bortfaldet efter den gældende lov.

Skatteforvaltningen kan dog med fremadrettet virkning tillade, at arbejdsgiveren helt undlader at indeholde bidrag eller indeholder bidrag med en lavere procent. Tilladelsen kan gives, hvor det er åbenbart, at den skattepligtige ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag, eller bidraget kun skal betales med et lavere beløb. Se KSL (kildeskatteloven) § 49 B, stk. 3.

Tilladelsen kan begrænses til et bestemt bidragsgrundlag eller til et bidragsgrundlag, der optjenes i en nærmere afgrænset periode.

Fritagelse kan fx ske i de tilfælde, hvor en dansk arbejdsgiver har ansatte, som arbejder i udlandet, og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor den ansatte arbejder, giver arbejdslandet retten til beskatning af lønindkomsten. Dette vil særligt have betydning, hvor der skal lempes efter exemptionsmetoden, herunder de særlige lempelsesregler i LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 1, men også ved reglen om halv lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 3.

Bemærk

Udsendte for den danske stat eller anden offentlig myndighed, der er skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 4, kan ikke fritages, hvis den udsendte er omfattet af LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 2.   

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: