►Ved lov nr. 489 af 15. maj 2023 er indsat en ny bestemmelse i OPKL § 19 b vedrørende inddragelse eller nægtelse af en virksomhedens registrering.◄

►Det følger af bestemmelsen, som trådte i kraft 1. juli 2023, at told- og skatteforvaltningen kan inddrage eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt

1) har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, og dette konstateres i forbindelse med en kontrol af virksomheden, eller

2) har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.◄

►Urigtige oplysninger om virksomhedens adresse◄

►Skatteforvaltningen kan inddrage eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, og dette konstateres i forbindelse med en kontrol af virksomheden, jf. OPKL § 19 b, nr. 1.

En kontrol anses for indledt, når der er planlagt eller foretaget kontrolskridt med henblik på at afklare de omstændigheder, der har givet anledning til at undersøge virksomheden. Det kan fx være, når Skatteforvaltningen har modtaget informationer, der giver anledning til at påbegynde en kontrol.◄

►Skatteforvaltningen vil i forhold til bestemmelsen kunne konstatere, at der er afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, hvis det med høj grad af sikkerhed kan konstateres, at virksomheden ikke drives fra sin registrerede adresse. Dette vil fx kunne være tilfældet, hvis Skatteforvaltningen på flere måder har forsøgt at opnå kontakt til virksomheden via fx et fysisk besøg på adressen eller via telefon eller e-mail, og Skatteforvaltningen ikke herigennem har kunnet konstatere, at virksomheden hører til på adressen. Anvendelsen af bestemmelsen vil således forudsætte, at Skatteforvaltningen har forsøgt at få kontakt til virksomheden, hvorved virksomheden også vil have mulighed for straks at bringe forholdet i orden og dermed undgå afregistrering, hvis forholdet anses for undskyldeligt, jf. nærmere nedenfor om kravet om forsæt eller grov uagtsomhed.

Bestemmelsen har især til formål at hindre svigsvirksomheder i at være registreret for skatter og afgifter hos Skatteforvaltningen. Bestemmelsen vil især være relevant over for virksomheder, der alene er oprettet med det formål at svindle statskassen for skatter og afgifter gennem fx kædesvig eller momskarruseller, og som derfor ikke drives fra den adresse, som virksomheden er registreret med. Sådanne virksomheder er således ofte registreret med en urigtig adresse (fx adresse hos et kontorhotel, hvor virksomheden alene får stillet en postadresse til rådighed, men ikke reelt befinder sig fysisk på adressen).◄

►Bestemmelsen vil desuden generelt kunne øge virksomhedernes opmærksomhed på at få registreret deres adresse korrekt. Dette vil understøtte Skatteforvaltningen eksisterende muligheder for at møde op hos virksomhederne som led i kontrollen af, om virksomhederne betaler de skatter og afgifter, som de er pligtige til at betale. Det er dog en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, at virksomheden groft uagtsomt eller forsætligt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, jf. nærmere nedenfor.◄

►Urigtige oplysninger om deltagere i ledelsen eller ansvarlige deltagere i virksomheden◄

►Bestemmelsen i OPKL § 19 b, nr. 2, finder anvendelse i de situationer, hvor Skatteforvaltningen konstaterer, at der i ledelsen eller blandt den eller de ansvarlige deltagere i en virksomhed, der er registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltningen for skatter eller afgifter m.v., er indsat én eller flere stråmænd.

For kapitalselskaber vil dette kunne ske, hvis der er registreret en stråmand i ledelsen, mens det for interessentskaber og kommanditselskaber vil kunne ske, hvis der er indsat en stråmand i ledelsen eller som ansvarlig deltager. For enkeltmandsvirksomheder vil det kunne ske, hvis der er indsat en stråmand som ansvarlig deltager.

Ved en stråmand forstås en person, der fx registreres og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller ansvarlig deltager, men er uden reel beslutningskompetence i den pågældende virksomhed. For en nærmere definition af "stråmand", se afsnit A.D.9.1.2.2.1 OPKL § 11, stk. 2, nr. 1 OPKL § 11, stk. 2, nr. 1.◄

►Skatteforvaltningen har såvel digitale og manuelle kontroller, der kan afdække, om en virksomhed, der er registreret for skatter eller afgifter, anvender stråmænd. Kontrollerne baserer sig bl.a. på data om eksisterende og historiske virksomhedsadresser og personer med tilknytning til virksomheden. Ved kontrollerne undersøges bl.a., om den registrerede ledelse eller virksomhedsdeltager har overførselsindkomster, har deltaget i andre selskaber, har et fuldtidsjob, der ikke relaterer sig til den pågældende virksomhed, eller er gift eller samboende med en person, der har deltaget i en anden virksomhed, der for nyligt er gået konkurs. I flere sager afholdes tillige møder med ledelsen i virksomhederne, bl.a. med henblik på at styrke grundlaget for vurderingen af, om der er anvendt stråmænd, ligesom der i nogen sager forefindes materiale - fx kontrakter underskrevet af en bagmand - der underbygger, at virksomheden anvender stråmænd.◄

►OPKL § 19 b, nr. 2, vil bl.a. finde anvendelse i tilfælde, hvor en virksomhed er blevet pålagt at stille sikkerhed i medfør af OPKL § 11, stk. 2, nr. 1, og det i denne forbindelse er vurderet, at en anden person end den, der faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, har været registret som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem.

OPKL § 19 b, nr. 1 og 2, vil også finde anvendelse i tilfælde, hvor de urigtige oplysninger er givet til Erhvervsstyrelsen via selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk. Bestemmelsen vil tillige kunne finde anvendelse i andre situationer, hvor de urigtige oplysninger er afgivet over for myndighederne, og oplysningerne har medført en forkert registrering i Erhvervsstyrelsens eller Skatteforvaltningens system.◄

►Begreberne "grov uagtsomhed" og "forsæt"◄

►Begreberne "grov uagtsomhed" og "forsæt" efter OPKL § 19 b, nr. 1 og 2, er identiske med de tilsvarende begreber i fx straffebestemmelsen i OPKL § 17. Muligheden for at anvende bestemmelserne er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, vil bestemmelserne således kunne finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen vil kunne bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse af registrering efter den foreslåede bestemmelse.

Kravet om grov uagtsomhed eller forsæt indebærer, at ikke enhver urigtig oplysning om virksomhedens adresse, ledelsesmedlemmer eller ansvarlige deltagere vil medføre, at virksomhedens registrering vil kunne inddrages eller nægtes efter de foreslåede bestemmelser. Eksempelvis vil der ikke foreligge grov uagtsomhed eller forsæt i tilfælde, hvor en virksomhed har fået ny adresse eller et nyt ledelsesmedlem og ved en undskyldelig fejl i en kort periode herefter ikke har fået registreret dette.◄

►Registrering, genregistrering efter nægtelse eller inddragelse efter OPKL § 19 b◄

►Har en virksomhed fået nægtet eller inddraget sin registrering for skatter og afgifter efter OPKL § 19 b, nr. 1 og 2, vil virksomheden kunne lade sig registrere eller genregistrere, hvis der er rettet op på de urigtige oplysninger, som medførte, at registreringen blev nægtet eller inddraget. I sådanne tilfælde vil virksomheden dog efter omstændighederne kunne blive pålagt at stille sikkerhed. Se nærmere om sikkerhedsstillelse i A.D.9.1.2.2.2 OPKL § 11, stk. 2, nr. 2 OPKL § 11, stk. 2, nr. 2 og A.D.9.1.2.2.3 OPKL § 11, stk. 2, nr. 3 OPKL § 11, stk. 2, nr. 3.◄