A.C.3.5.2.6 Forskydningsdifferencer og uberettiget kredittagning
Indhold
►Afsnittet indeholder:
- Forskydningsdifferencer
- Uberettiget kredittagning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Forskydningsdifferencer
Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden. Forskydningsdifferencer vedrører alene den skattepligtige indkomst. I afgifts- og kildeskattesager behandles spørgsmålet som uberettiget kredit, se nedenfor.
En påstand fra skatteyder om, at en difference påtænkes selvangivet i det kommende indkomstår, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godkende unddragelsen som en forskydningsdifference, hvis påstanden ikke understøttes af de faktiske omstændigheder. Der rejses kun sag om forskydningsdifferencer, når
- differencen overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
- differencer mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. skal udgøre mindst 10 % af den aktiv/passivmasse, som differencen vedrører.
Eksempel
Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 175.000 kr. Differencen udgør 20% af aktiv/passivmassen, og er over 30.000 kr. Der kan rejses ansvarssag.
Eksempel
Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 700.000 kr. Differencen udgør kun 5% af aktiv/passivmassen, så der rejses ikke ansvarssag, selvom differencen er over 30.000 kr.
Eksempel
Differencen er 350.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 7.000.000 kr. Differencen overstiger 200.000 kr., og der kan rejses ansvarssag uanset størrelsen af den aktiv/passivmasse, differencen vedrører.
Uberettiget kredittagning
Uberettiget kredit er tilfælde, hvor det er utvivlsomt, at regulering senere vil finde sted.
Uberettiget kredit forekommer
- hvis det fremgår af regnskabet, at virksomheden ved opgørelse af afgiften konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller
- hvis virksomheden i "dårlige perioder" har angivet mindre beløb, og i perioder med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet for de enkelte kontrollerede perioder udviser, eller
- hvis der er foretaget urigtig angivelse af A-skat, og hvor korrekt angivelse først sker ved årets afslutning.
Hvis overtrædelsen er sket forsætligt, kan bøden nedsættes til en femtedel af det ikke berigtigede beløb, og ved grov uagtsomhed til en tiendedel af det ikke berigtigede beløb. Se SKM2010.107.VLR. Bøden beregnes ud fra det beløb, der på kontroltidspunktet ikke er berigtiget.
Bøden beregnes dog af forskelsbeløbene, når der er systematisk forskydning i angivelsen omkring angivelsestidspunktet.
Dette sker fx:
- Når salgsmoms for måneden før afregningstidspunktet bogføres i måneden efter afregningstidspunktet.
- I sager om gentagelsestilfælde med ligeartet kriminalitet.
Medfører en forsætlig kredittagen et tab eller en risiko for tab for det offentlige, og har virksomhedens indehaver indset dette, vil det begåede forhold som udgangspunkt være foretaget med forsæt til unddragelse. Se SKM2006.123.VLR. Sagen afgøres som en egentlig unddragelsessag.
Bemærk
Sigtede skal sandsynliggøre, at der ikke er tale om en almindelig unddragelsessag, men en sag om uberettiget kredittagning, dvs. at det var hensigten, at der efterfølgende ville blive angivet afgift og/eller A-skat.
►Se også A.C.3.5.2.1.1 Unddragelsesberegning ved underskud Unddragelsesberegning ved underskud.◄
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| SKM2010.107.VLR | Tiltalte T var hovedaktionær og direktør i et selskab. Selskabet solgte den 30. september et parti varer for 2.500.000 kr. SKATs kontrol endte med en forhøjelse af momstilsvaret for 3. kvartal med 625.000 kr. SKAT vurderede, at der var tale om en forsætlig kredittagning og bøden blev fastsat takstmæssigt til 125.000 kr. På baggrund af afhøringer hos politiet, vurderede SKAT at der var tale om en groft uagtsom overtrædelse af momsloven. Byretten lagde til grund, at bogholderen foretog al bogføring i selskabet. Retten fandt endvidere, at T, da han lagde fakturaen dateret 30. september i brevbakken medio oktober vidste, at der kunne gå uger imellem at bogholderen tømte bakken. Tiltalte sikrede sig ikke, at bogholderen fik fakturaen inden opgørelsen af momsen for 3. kvartal og foretog ingen form for kontrol af tallene i momsangivelsen, før han indsendte den. På denne baggrund og under hensyn til størrelsen af det beløb, der manglede at blive angivet, fandt byretten, at den urigtige momsangivelse kunne tilregnes tiltalte som groft uagtsom. Bøden blev fastsat til 125.000 kr. Landsretten tiltrådte byrettens præmisser, men fandt ikke, at der var rimelig tvivl om, at moms af salget ville være sket i 4. kvartal, således at forseelsen alene ville have ført til en periodeforskydning. Bøden blev herefter sat til 60.000 kr. | Grov uagtsom kredittagning, bøden nedsat til 1/10 af det momstilsvar, der ikke var angivet i den rette momsperiode. |
| SKM2006.123.VLR | T blev tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81 ved med forsæt til at unddrage moms at have angivet for lidt i momstilsvar for perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001, hvorved der blev unddraget 1.036.112 kr. i moms. T blev endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 302. Byretten fandt T skyldig i forsætlig unddragelse af moms på 994.626 kr. og idømte T fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 950.000 kr. Landsretten frifandt T for yderligere forhold, men fandt ham skyldig i urigtig momsunddragelse på 823.155 kr., hvoraf 812.015 kr. udgør forsætlig unddragelse. T blev under hensyn til den ufyldestgørende beskrivelse af overtrædelsen af straffelovens § 302 frifundet for dette forhold. T blev idømt fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 800.000 kr. | Ikke kredittagning. Byretten bemærker, at den anvendte fremgangsmåde som udgangspunkt normalt betragtes som uberettiget kredittagning uden forsætlig unddragelseshensigt, eftersom tallene er umiddelbart tilgængelige. Men da der flere år efter unddragelserne ikke var sket effektiv betaling af den unddragne moms, var der i hvert fald opstået risiko for afgiftstab for statskassen. Selvom momsbeløbet var betalt, fastsatte Landsretten tillægsbøden efter sædvanlig praksis. |
◄
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed