Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens mulighed for at kunne pålægge en arbejdsgiver at benytte en virksomhed, der er registreret som leverandør af lønadministrationsydelser, i forbindelse med virksomhedens lønadministration. Afsnittet indholder:
 

• Regel
• Pålæg om at anvende en registreret leverandør af lønadministrationsydelser
• Betingelser for meddelelse af pålæg
• Et pålæg er en forvaltningsafgørelse
• Omkostninger i forbindelse med et pålæg
• Opkrævning af omkostninger

Regel

Efter KSL (kildeskatteloven) § 86 B, som ændret ved lov nr. 1430 af 05/12/2018, kan Skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at benytte en virksomhed, der er registreret som leverandør af lønadministrationsydelser efter regler, der er udstedt i medfør af lov om et indkomstregister, i forbindelse med virksomhedens lønadministration - fx et lønservicebureau.

Pålæg om at anvende en registreret leverandør af lønadministrationsydelser

Et lønservicebureau eller lignende vil kunne medvirke til, at der sker korrekt beregning og indberetning af A-skat mv. Skatteforvaltningen kan pålægge de virksomheder, der enten ikke indeholder, indberetter eller indbetaler A-skat mv., eller som gentagne gange har fejl eller mangler i indberetningen af A-skat mv., at benytte en tredjepart til at varetage virksomhedens forpligtelser i relation til indberetning af A-skat mv., herunder udarbejde virksomhedens lønregnskab.

Efter § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister skal indberetning til indkomstregisteret foretages af den indberetningspligtige, medmindre den indberetningspligtige indgår aftale med en leverandør af lønadministrationsydelser om indberetning, eller bemyndiger en anden til at forestå indberetningen.

En leverandør af lønadministrationsydelser skal 1 måned før påbegyndelse af indberetning til indkomstregisteret på vegne af andre anmode Skatteforvaltningen om adgang hertil. Adgangen registreres i Skatteforvaltningens Erhvervssystem. Registrering forudsætter, at leverandøren af lønadministrationsydelsen har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om dennes rettigheder og pligter. Skatteforvaltningen kan slette registreringen, hvis leverandøren af lønadministrationsydelser handler i strid med den indgåede aftale, jf. § 4, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister.

En arbejdsgiver kan efter bestemmelsen pålægges at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser, der er registreret hos Skatteforvaltningen efter bestemmelsen i § 4, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister.  Det betyder, at en arbejdsgiver kan blive pålagt at lade en tredjepart varetage virksomhedens lønadministration.

Skatteforvaltningen kan lade udarbejdelse af virksomhedens lønregnskab foretage af en tredjepart for virksomhedens regning, når visse nærmere betingelser er opfyldt. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle arbejdsgivere, der ikke opfylder de lovregulerede pligter vedrørende indeholdelse, indberetning eller indbetaling af A-skat mv.

Betingelser for meddelelse af pålæg

Bestemmelsen anvendes i de situationer, hvor Skatteforvaltningen konstaterer, at der alene er udarbejdet et mangelfuldt eller utilstrækkeligt lønregnskab, og arbejdsgiveren ikke imødekommer Skatteforvaltningens opfordring om at tilvejebringe et lønregnskab, som er udarbejdet i overensstemmelse med lovens krav, inden for en rimelig frist. Det vil således bl.a. være en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at arbejdsgiveren skriftligt har fået meddelelse om, at såfremt et fyldestgørende og ajourført lønregnskab ikke er indsendt inden fx en måned fra meddelelsens datering, så vil Skatteforvaltningen tage initiativ til, at en tredjepart for arbejdsgiverens regning fra en given dato skal forestå udarbejdelse af virksomhedens lønregnskab, herunder udstedelse af lønsedler, beregning og indberetning af A-skat mv.

Bestemmelse vil alene blive anvendt i de situationer, hvor Skatteforvaltningen efter et konkret skøn vurderer, at et pålæg om at anvende en virksomhed, der er registreret som leverandør af lønadministrationsydelser, vil resultere i et fyldestgørende lønregnskab, der kan anvendes som grundlag for indberetning og indbetaling af A-skat mv. Ved beslutningen om ansættelse af en tredjepart (en leverandør af lønadministrationsydelser) skal der tages hensyn til, om der er tilvejebragt eller der kan tilvejebringes tilstrækkeligt regnskabsmateriale mv., arbejdsgiverens økonomiske formåen, samarbejdsvilje mv.

Arbejdsgiveren kan stille forslag om en bestemt tredjepart, hvilken i givet fald skal godkendes af Skatteforvaltningen. Stiller arbejdsgiveren ikke forslag, indgår Skatteforvaltningen aftale med en tredjepart efter Skatteforvaltningens valg. Herved stilles arbejdsgiveren ikke ringere, end hvis den erhvervsdrivende (arbejdsgiveren) selv havde sørget for at udarbejde lønregnskab mv. i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.

Bestemmelsen begrænses til tilfælde, hvor der er tilstrækkeligt regnskabsmateriale til, at der kan udarbejdes et lønregnskab. Bestemmelsen anvendes ikke i tilfælde, hvor regnskabsmaterialet er så mangelfuldt, at der må skønnes i ikke ubetydeligt omfang over virksomhedens udgifter til løn mv. Bestemmelsen sigter ikke mod situationer, hvor der er gjort et kvalificeret forsøg på at udarbejde et lønbogholderi, herunder at der er udstedt lønsedler og forsøgt indberetning af A-skat mv. Det er således forudsat, at bestemmelsen kun anvendes i begrænset omfang.

Et pålæg er en forvaltningsafgørelse

Et pålæg om at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser er en forvaltningsafgørelse. Allerede ved kontrolbesøget skal der foretages mundtlig partshøring vedrørende Skatteforvaltningens overvejelser om at give virksomheden et sådant pålæg. I tilfælde, hvor indehaveren ikke er til stede ved kontrollen - fx ved et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden - skal der ske skriftlig underretning af indehaveren om overvejelserne om at give virksomheden et pålæg om at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser, inden den endelige afgørelse herom træffes. Indehaveren skal i den forbindelse gives en frist på 1 uge til at komme med sine evt. bemærkninger hertil.

Et pålæg om at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens almindelige regler finder anvendelse ved afgørelser, der træffes efter KSL (kildeskatteloven) § 86 B.

I KSL (kildeskatteloven) § 86 B, stk. 2, bestemmes, at Skatteforvaltningen vil skulle fastsætte en frist på 1 uge for arbejdsgiverens bemærkninger til den påtænkte afgørelse om at pålægge arbejdsgiveren at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser efter den foreslåede bestemmelses stk. 1. Skatteforvaltningen vil efter udløbet af den fastsatte frist underrette arbejdsgiveren om den trufne afgørelse. Den forholdsvise korte frist for arbejdsgiveren til at komme med sine evt. bemærkninger til Skatteforvaltningens overvejelser om at pålægge arbejdsgiveren at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser skal ses i sammenhæng med de relativt korte frister for indberetning af A-skat mv.

Omkostninger i forbindelse med et pålæg

Af KSL (kildeskatteloven) § 86 B, stk. 3, fremgår det, at Skatteforvaltningen afholder udgiften til den virksomhed, der leverer lønadministrationsydelsen efter stk. 1, og at arbejdsgiveren har pligt til at refundere udgiften til Skatteforvaltningen.

Det betyder, at det er Skatteforvaltningen, der på virksomhedens (arbejdsgiverens) vegne betaler tredjepart for det arbejde, som tredjepart har udført med henblik på at få tilvejebragt korrekt beregning og indberetning vedrørende den løn, virksomheden har udbetalt. Det betyder samtidig, at virksomheden (arbejdsgiveren) har pligt til at refundere Skatteforvaltningen de udgifter, som Skatteforvaltningen har lagt ud til honorering af tredjepart for dennes udarbejdelse af virksomhedens lønregnskab. Skatteforvaltningen vil i forbindelse med, at betalingskravet bliver fremsendt til virksomheden (arbejdsgiveren), fastsætte en rimelig betalingsfrist for virksomheden (arbejdsgiveren). Denne frist kan ikke være mindre end 14 dage.

Efter KSL (kildeskatteloven) § 86 B, stk. 4, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse om, at arbejdsgiveren kun skal refundere en del af udgifterne efter bestemmelsens stk. 3, hvis særlige forhold taler herfor. Det er udgangspunktet, at arbejdsgiveren skal betale hele udgiften. Med udtrykket »særlige forhold« skal forstås forhold, som gør det rimeligt ikke at opretholde refusionskravet mod arbejdsgiveren i fuld udstrækning. Det kan fx være, hvis arbejdsgiverens økonomi efter pålæggets gennemførelse er blevet væsentligt forværret, eller arbejdsgiveren er blevet ramt af sygdom, der gør det vanskeligt at opretholde den erhvervsmæssige aktivitet. Også i situationer, hvor opretholdelse af refusionskravet vil forvolde en uoprettelig skade, fx konkurs eller tvangsauktion over privatbolig, kan refusionskravet nedsættes efter en konkret vurdering. Skatteforvaltningens betaling til leverandøren af lønadministrationsydelser anses som et udlæg for arbejdsgiveren, som myndigheden har afholdt. Arbejdsgiveren vil derfor have pligt til helt eller delvist at refundere den udgift, Skatteforvaltningen har afholdt.

Afhængig af arbejdsgiverens situation vil refusionskravet normalt kunne reduceres med op til to tredjedel. Udgør udgifterne til en leverandør af lønadministrationsydelser eksempelvis 12.000 kr., vil kravet således normalt højst kunne reduceres med 8.000 kr. Det betyder i eksemplet, at Skatteforvaltningen selv vil skulle afholde de 8.000 kr., og at Skatteforvaltningen fortsat vil have et refusionskrav mod arbejdsgiveren på 4.000 kr. Refusionskravet vil efter forslaget aldrig kunne reduceres med 100 pct.

Opkrævning af omkostninger

Af KSL (kildeskatteloven) § 86 B, stk. 5, fremgår,  at opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter gælder over for arbejdsgiveren ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til leverandøren af lønadministrationsydelsen. Opkrævningen angår Skatteforvaltningens udlæg til tredjepart hos arbejdsgiveren. En sådan bestemmelse er nødvendig, da opkrævningen af Skatteforvaltningens udlæg til tredjepart hos arbejdsgiveren ikke er en skat eller afgift, som følger direkte af opkrævningslovens bestemmelser, jf. opkrævningslovens bilag 1. Den af Skatteforvaltningen afholdte udgift opkræves og inddrives ved anvendelse af opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter. Det betyder, at der påløber renter efter OPKL § 7, og at kravet kan inddrives ved modregning eller lønindeholdelse, hvis arbejdsgiveren ikke betaler rettidigt.

Udgiften til leverandøren af lønadministrationsydelsen anses for at være en driftsomkostning, der er fradragsberettiget i samme omfang, som hvis arbejdsgiveren selv havde afholdt udgiften. Udgiften er således fradragsberettiget, når den er forfalden til betaling, uanset om den rent faktisk er betalt.

Efter de almindelige formueretlige regler og § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er der modregningsadgang for refusionskravet mod virksomheden (arbejdsgiveren). Det betyder, at i tilfælde, hvor virksomheden (arbejdsgiveren) skal have udbetalt fx negativ moms, vil der kunne ske modregning heri for refusionskravet.